Tankevirksomhed kan være yderst krævende viser data fra skakspillere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Tankevirksomhed kan være yderst krævende viser data fra skakspillere

Illustration: Alan Light og Wikipedia Commons CC BY-SA 3.0

Hvis man bare én gang har fulgt med i en skakturnering, slår det let én, at spillerne bestemt ikke er rolige, selv om de sidder på deres stole i timevis og tænker. Og tænker.

Der er forskellige varianter, men hyppigt kører den ene fod op og ned i hastigt tempo.

Et forsøg under den prestigefyldte skakturnering The Isle of Man, bekræfter, at der reelt også sker en masse inde i kroppen, når man flytter brikker på brættet og bliver stresset, skriver ZME Science.

561 kilokalorier på to timer

Skakturneringen sluttede søndag og er verdens største åbne skakturnering med deltagelse af spillere i den absolutte topelite samt de helt unge håb.

Undervejs i turneringen blev nogle af verdens bedste skakspillerne bedt om at stille deres personlige data med hjertefrekvens og kalorieforbrænding til rådighed ved hjælp af aktivitetsmålere.

Læs også: Fodbolden flyver på big data

Nogle spillere afslog, fordi modstandere ville kunne aflæse deres ‘tilstand’ ud fra data.

Men stormester Mikhail Antipov tog imod opfordringen, og en af dagene viste data, at han forbrændte 561 kilokalorier på to timer, mens han sad ‘stille’ på stolen. Der er forskel på menneskers forbrænding, men i hans tilfælde ville det cirka svare til at svømme i moderat tempo i en time.

Forklaringen er kort fortalt, at når pulsen stiger, trækker man vejret dybere, og forbrænder flere kalorier, skriver ZME Science.

Antipovs modstander i netop det parti, stormester Hikaru Nakamura, bar også en aktivitetsmåler. Undervejs nåede hans hjertefrekvens op på 130 slag i minuttet. Kampen endte i remis.

Hvis du er interesseret i at se, hvad der skete undervejs i partiet, som bragte pulsen op, så kig her.

"Forklaringen er, at når pulsen stiger, trækker man vejret dybere og forbrænder flere kalorier." Ja goddaw du. Og forklaringen på det er så nok at når man forbrænder mere, så stiger pulsen for at få energi og ilt ud til forbrændingen. iltmætningen falder, som man så kompenserer for ved at trække vejret dybere. I det mindste er årsags sammenhængen korrekt her, men vi er ikke blevet klogere. Hvorfor stiger forbrændingen? Hvor i kroppen foregår den? Kun i hjernen?

  • 0
  • 2

Hjernen regnes gerne i runde tal for at stå for 20% af kroppens iltforbrug, og altså et tilsvarende energiforbrug ved oxidation af glukose, hvilket sammenholdt med dens vægt (2%) gør den til en relativ storforbruger. Således afgår 15-20% af hjertets minutvolumen som noget af det første fra hovedpulsåren til et ganske redundant system i form af højre og venstre halspulsåre, der forgrener sig rigt, men også mødes under hjernen i en "rundkørsel" kaldet Circle of Willis, hvorved der til en vis grad kan kompenseres for nedsat gennemblødning fra én af strengene. Den glukosebaserede forbrænding er nok basis for den høje gennemblødning, idet der ikke er væsentlige energidepoter i hjernen. Bl.a. også derfor er følsomheden for nedsat gennemblødning så høj. "Derfor" falder vi med andre ord om, når blodtrykket bliver for lavt.

Det samlede energiforbrug menes egentlig at være ret konstant, og er målt ved forsøg i hvile, søvn m.v., men små udsving udnyttes ved fMRI-scanninger, hvor man ser på rummelige og temporale ændringer i gennemblødning, der dermed antages at være et udtryk for ditto i signaleringen - disse ændringer er i størrelsesordenen 5%. Heraf betegnelsen "functional MRI", der altså bruges til at give et praj om funktionelle områder i hjernen.
Hvad det øgede energiforbrug går til menes i stor stil (80%) at være aktiv signalering, dvs. udbredelse af kemiske og elektriske signaler.

Som Casper påpeger, er det ikke ensbetydende med, at en højere puls og/eller vejrtrækningsfrekvens er direkte koblet til sådan et (måske) øget totalt energibehov til hjernen.
Pulsen og vejrtrækningen er underlagt en neuronal kontrol, og det er smart i vildmarken at gennemblødningen til muskler øges og pupillerne vokser når man ser (eller tænker på) en trussel.
Sådan et adrenalinmedieret fight-or-flight respons er altså en stressudløst "priming," og kan vel tænkes at aktiveres i konkurrencesituationer.
Alt andet lige skal der et vist forbrug til, for både blodet selv og lungernes iltningsevne har en vis reservekapacitet, der agerer buffer. Det "koster" også noget at øge pulsen og vejrtrækningen, idet det også bruger energi.

Så det ér jo på sin vis hjernen, der udløser det, men ikke nødvendigvis på grund af det deciderede energiforbrug.

Et andet subsystem overvåger tryk og iltmætning, og det kan overstyre, sådant at det f.eks. ikke rigtig lykkes at holde vejret længere end få minutter ad gangen. Begynder skakspilleren at bruge benmusklerne, vil det øgede forbrug i muskelvæv betinge en øget iltning og gennemblødning osv.
Der er flere end de nævnte mekanismer, men man skelner helt overordnet mellem bevidste og de helt autonome, og det er en spændende indsigt i en række kritiske systemer, der sammen opretholder driften om man vil.

  • 9
  • 0

Det er fordi det er store beregninger og mange af dem i forskellige scenarier.

Rent teknisk er det relativt nemt for en computer da det kun er lineær logik, hvor en simpel samtale er relativt mere simpelt for mennesker, men er alt for krævende for AI.

  • 0
  • 0

Har ofte tænkt over hvorfor man efter nogle typer af tankevirksomhed (f.eks koncentreret arbejde ved computeren) bliver enormt træt og udmattet , mens andre typer af aktiviteter (f.eks tidsfordriv ved computeren) tæller som afslapning. Synes det giver god mening, at den øgede forbrænding især handler om kroppens generelle stressniveau, og de mekanismer kroppen sætter igang for at sikre optimale betingelser for hjernen.

  • 0
  • 0

Godt spørgsmål, Kristian. Der er selvfølgelig det basale energiregnskab, hvoraf det fremgår at hjernen får det svært når der ikke er lettilgængelig glukose. Mælkesyre spiller også en rolle. Det virker helt "kalkuleret" når motivationen falder med energitilbuddet, så man ledes til at opsøge føde og hvile.

Dernæst kan man også kigge på den aktive signalering i hjernen. Man taler om begrebet plasticitet som udtryk for, at de neuronale kredsløb modificerer sig selv som funktion af selve brugen af dem. F.eks. vil nogle neuroner groft sagt øge følsomheden for et input, hver gang det modtages. En positiv feedback sløjfe. Helt konkret reguleres antallet og/eller følsomheden af receptorer i den modtagende ende, enzymatisk nedbrydning eller re-uptake af signalstoffer kan også hæmmes, m.v. Nye synapser kan på længere sigt også dannes, altså strukturelle ændringer også.
Al den stund at det formentlig danner basis for læring og hukommelse, kan det også tænkes at udtrætte et kredsløb, hvis signal/noise ratio falder, og signaleringen bliver mere energikrævende og fejlfyldt.
Når aktiv indlæring er mere udtrættende end passivt skærmkiggeri, er det dermed fordi førstnævnte er mere "modificerende".
Det er påvist at søvn er en kritisk (dvs livsnødvendig) aktivitet, der medfører selektiv nedregulering mange steder, og derved forstærker de kredsløb der står tilbage. Der er også biprodukter fra forbrændingen, cellevedligehold etc etc.

Slutteligt har vi dybt i hjernen også en række kerner, der varetager planlægning af og skift mellem aktiviteter (tråde om man vil), hvilket er overlevelsesmæssigt helt afgørende, idet man ellers ville stå fanget i samme aktivitet til trods for en indkommende trussel eller andet vigtigt behov. Dopamin er et vigtigt signalstof i disse systemer, og eksempler på sygdomme heri ses fx ved parkinsonisme, der klassisk kendetegnes ved problemer med at iværksætte aktiviteter, at man "går i stå" samt meget andet.

  • 0
  • 0