Tanketom styring af
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tanketom styring af

Danskerne får for lidt sundhed for de mere end 30 milliarder kroner, sundhedsvæsenet koster om året. Sådan lyder budskabet fra læger og ingeniører, der finder det uansvarligt, at arbejdet med medicinsk teknologivurdering (MTV) er gået i stå
herhjemme. I år har staten direkte nedlagt sit MTV-udvalg, og det er uvist, om det nogensinde kommer op at stå igen.

Mens arbejdet med MTV ligger stille, udvikler teknologien sig hurtigere og hurtigere. Og netop derfor vokser behovet for teknologivurdering, mener fortalerne. Kun på den måde kan beslutningstagerne få et ordentlig grundlag for at vælge mellem de
mange nye og ofte kostbare apparater og behandlinger, som hele tiden dukker op. Oven i købet skal sundhedssvæsenet nu skære ned på udgifterne. Og så bliver der for alvor brug for at udnytte sundhedskronerne bedst muligt.
SVÆRE SPØRGSMÅL Mulighederne for at undersøge og behandle er i dag så store, at det er nødvendigt at vælge fra. Og utroligt svære og omfattende er de spørgsmål, det i den sammenhæng er nødvendigt at tage stilling til: Er det fornuftigt at bruge penge
på at undersøge alle gravide med ultralyd, nu hvor scannerne er billige og udbredte? Skal en ny og kostbar medicin tilbydes en gruppe patienter, hvis færre hjertepatienter så kan få en pacemaker? Skal hospitalerne lave by-pass operationer på samlebånd
og hjælpe en stor gruppe hjertepatienter? Eller skal de samme forholdsvis få danske hjertekirurger lave langt færre hjertetransplantationer, der til gengæld forhindrer en snarlig død? Afgørelsen ligger hos politikerne i folketinget og hos
Sundhedsministeren.
Men her er der ingen interesse for at etablere den teknologivurdering, som kan hjælpe til at vælge og prioritere.
DET DØDE UDVALG MTV-udvalget blev i 1983 nedsat af Sundhedsstyrelsen, der i 1982 formelt fik ansvaret for medicinsk teknologivurdering i Danmark. Allerede i 1988 blev arbejdet stillet i bero på grund af at det nye Sundhedsministerium skulle udvikle sin
organisation. Og i begyndelsen af 1989 sparede styrelsen kort og godt udvalget væk. Siden har Danmark befundet sig i et ingen-vurderings-land. Og der er ingen konkrete planer om, hvordan fremtiden skal udvikle sig på MTV-området.
Direktør Finn Kamper-Jørgensen fra Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi var formand for MTV-udvalget. Og han er stadig en varm fortaler for medicinsk teknologivurdering: MTV er noget som vil blive stort i 90'erne, og som der vil blive lagt vægt på.
I dag bliver der for snævert tænkt på effektivitet og bivirkninger i sundhedsvæsenet. Men når økonomien har svært ved at hænge sammen, er det vigtigt at få den brede, samfundsmæssige vurdering, siger han.
HØJ OG LAV Finn Kamper-Jørgensen mener, at der er brug for at vurdere på to niveauer i Danmark. Den medicinske højteknologi, f. eks kostbare MR-scannere, skal en central instans tage stilling til. Amterne skal desuden sørge for en mere kritisk
vurdering af den dagligdags teknologi, end det sker i dag.
Faktisk koster de dagligdags undersøgelser, analyser og behandlinger sammenlagt meget mere end de store scannere og dyre operationer.
Det handler også om ikke bare at drøne apparater ud på alle behandlingssteder, hver gang der kommer noget nyt. Man kan godt vente lidt en gang imellem, siger Finn Kamper-Jørgensen.
MTV-udvalget nåede at stå bag tre vurderinger, før det blev nedlagt. Det første endte med at anbefale vaccination mod børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde, fordi vaccinationerne er en god forretning for samfundet i sidste ende. Den anden
vurdering satte pris på transplantation af hjerter, lunger, lever og bugspytkirtler. Den tredie behandlede en undersøgelsesform, der direkte springer ud af moderne teknik: undersøgelse af gravide med ultralyd.
Resultatet af denne vurdering var, at en konsekvent screening af alle gravide er en dårlig ide. Kun hvor andre ting tyder på, at der er problemer med graviditeten, er en scanning med ultralyd fornuftig.
Det har i øvrigt vist sig, at lægerne ikke tager vurderingen alvorligt: flere og flere gravide mærker faktisk scanner-hovedet på maveskindet.
KONSENSUS Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd har også arbejdet med teknologivurdering. Men på en anden måde end Sundhedsstyrelsen. Nemlig i form af konsensuskonferencer, hvor eksperter og lægfolk mødes, som der har været afholdt seks af siden
1983. Emnerne spænder fra kolesterol og hjertesygdomme til senilitet. Den næste konference er på vej. Den handler om at mindske kræftdøden.
Konferencerne afslører, hvor eksperterne mangler viden. Og samtidig er konferenceformen med til at udbrede eksperternes.
Derfor er konferencerne med til at demokratisere beslutningsprocessen, siger overlæge Per Buch Andreasen, der står i spidsen for forskningsrådets MTV-arbejde.
MINISTERIET ROLLE Per Buch Andreasen er utilfreds med Sundhedsministeriet, som det fungerer i dag.
Det er hovedsagentligt et holdningsministerium. De konkrete beslutninger træffes andre steder. Derfor er det et spørgsmål, om ministeriet i sin nuværende rolle er overflødigt. Ministeriet må lave en ordentlig national planlægning, hvis det skal have
nogen berettigelse, siger han.
Andre kilder i sygehusvæsenet retter en alvorlig kritik mod den måde, tingene fungerer på i dagligdagen. Politikerne ønsker ikke at foretage de ubehagelige valg, der altid skaber ofre enhver prioritering skader den nedprioriterede part. Det gælder både
indenfor Staten, der har den overordnede styring, og i amterne, der selvstændigt styrer deres egen sundhedssektor.
Langt de fleste beslutninger om f. eks. anskaffelse af nye apparater træffes af politikerne i amtets tekniske udvalg. Hospitalerne kan kun råde selv, hvis der er tale om små beløb. I københavns amt skal apparater til mere end 10. 000 kronerfor eksempel
behandles politisk.
FINE GAVER Det kan også volde problemer, at kostbare og avancerede apparater dukker ind i mellem op som gaver fra firmaer, der gerne vil ind på markedet.
Eller som gaver fra fonde. I begge tilfælde uden om enhver teknologivurdering, selv om et gratis apparat også kræver personale og har driftsudgifter.
Det betyder, at de læger, som skriver gode ansøgninger, har stor indflydelse på hvilke behandlinger, et hospital kan tilbyde. Men det er vel prisen for en fri forskning, lyder det fra en højtstående kilde på et dansk sygehus. Vedkommende ønsker ikke at
blive citeret, for 'så har jeg politikerne i telefonen med det samme'.
Men medicinsk teknologivurdering har også skeptikere. Institutleder Allan Northeved fra Medikoteknisk Institut mener, at MTV let gør mere skade end gavn, fordi det er meget svært at lave en ideel vurdering.
Hvis der altid havde været MTV i sin værste forstand, var vi allesammen døde af ganske almindelige sygdomme, siger han.
Hans frygt er, at teknologivurderingen slår alle nye ideer ihjel, før de har bevist deres levekraft. Og at den komplicerede vurderingsproces er mindst lige så kostbar som de forkerte beslutninger, vurderingen skal forhindre.
Behersket og fornuftig brug af MTV kan selvfølgelig gøre gavn. Men det er nok meget godt, at der ikke sker ret meget på MTV-området, sålænge vi ikke har fundet en brugbar model at arbejde efter, siger Allan Northeved.
Afdelingsleder og medicoingeniør Torben Jørgensen fra Dansk Sygehus Institut har været med til en stor del af den teknologivurdering, der hidtil er sket i Danmark. Han er dybt uenig i kritikken af MTV. Og utilfreds med, at indsatsen fra myndighedernes
side er gået i stå.
Det er utilstrækkeligt, hvad der er sket. Man har i halvandet år vidst, at MTV-udvalget ville blive nedlagt. Men endnu er der ikke gjort noget for at stable et nyt på benene, siger han.
Torben Jørgensen peger på, at både Norge og Sverige ofrer meget mere på medicinsk teknologivurdering end Danmark. USA er også langt fremme på området.
Alene det førende svenske institut på MTV-området bruger 20 mill. kroner om året. Til sammenligning skønner Torben Jørgensen, at den samlede danske indsats højst er højst otte til ti mandår. Omregnet til penge er det meget mindre end de 20 svenske
millioner.
Det er alt for lidt. Vi burde mindst fordoble indsatsen, og se at få oprettet et MTV-udvalg igen, så beslutningerne kan baseres på et bredere grundlag, siger han.
DEN TAVSE MINISTER I Sundhedsministeriet bekræfter afdelingschef Martin Teilmann, at der er stigende brug for MTV, fordi apparaturet bliver større og mere spcialiseret. Og selv om det er hans erfaring, at de fleste vurderinger finder sted lokalt, mener
han også, at det er velbegrundet at oprette et udvalg på centralt niveau. Men initiativet skal komme fra Sundhedsstyrelsen, siger han.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at MTV ikke er glemt. Men afdelingschef Gunnar Schiøler peger på, at styrelsen har problemer med økonomien. Og at der er stop for nyansættelser for tiden.
Vi har planer om at genoplive MTV-udvalget og knytte nogle initiativer omkring kvalitetsvurdering af sundhedsvæsenet til det. Jeg kan ikke sige hvornår vi har det oppe at køre igen, men jeg håber det bliver i begyndelsen af det nye år, siger Gunnar
Schiøler.
Fra Sundhedsministeriets top meddeler sundhedsminister Elsebeth Kock- Petersen (V), at hun (heller) ingen kommentar har til emnet medicinsk teknologivurdering.
FEM TRIN MOD DET RIGTIGE VALG Formålet med teknologivurdering er at skaffe et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger på. På det medicinske område er beslutningstagerne en blandet skare: politikere, administratorer, læger. Medicinsk
teknologivurdering (MTV) favner derfor meget bredt.
Definitionen på medicinsk teknologi er bredere end bare apparater, udstyr og maskiner. Begrebet dækker den håndgribelige teknik, fra skalpeller til MR-scannere, men også viden-teknologi som kliniske procedurer og den sociale teknologi, der omfatter
samarbejdsformer, ansvars- og kompetancefordeling.
Sammenfattet er medicinsk teknologi derfor enhver anvendelse af lægemidler, apparatur samt medicinske og kirurgiske procedurer i hele sundhedsvæsenet. Og teknologivurderingen er en alsidig og systematisk vurdering af de samfundsmæssige konsekvenser af
både eksisterende og ny teknologi.
Selve vurderingen forløber i fem faser.
1. Problemformulering. Her sætter de, der skal bruge vurderingen, spørgsmålstegn ved teknologisens anvendelse. De vælger eksperter til at svare på spørgsmålene. Og de peger på dem, der mærker teknologiens konsekvenser.
2. Planlægning. Denne fase omfatter organisation af eksperternes arbejde, samt tids- og ressourceplaner.
3. Analyse. Her analyserer de enkelte eksperter hvert sit ansvarsområde.
Teknologien for effektivitet, sikkerhed og anvendelsesområde. Patientsiden for patientpsykologi, sociale forhold og etiske aspekter. Økonomianalysen handler om kasse-, samfunds-, patient- og personaleøkonomi. Og organisationsområdet gennemgås med
henblik på arbejdsmiljø, organisation og uddannelse.
4. Syntese. Eksperterne fremlægger deres analyser. Resultaterne sammenholdes, afvejes og der drages konklusioner ud fra et helhedssyn.
5. Præsentation. Konklusioner, svar og forudsætninger bearbejdes til en form, beslutningstagerne kan arbejde videre med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten