Tangfarme skal opfange CO2 mellem vindmøller i Nordsøen

Tidligere har man afvist muslinger på line ved havmøller i Nordsøen: "Projektet vurderer at blåmusling produktionen er gennemførlig ved Anholt, mens bølgeforhold er for hårde ved Horn Rev 1" https://www.researchgate.net/publication/286923813_Vurdering_af_mulighederne_for_produktion_af_skaldyr_i_Havmolleparker

Man kan næsten ane en lignende konklusion komme, når det gælder tang....

Hvis du har i tankerne, at føre mere CO2 ned i havet, så er det ikke en god ide. <a href="https://www.ucsusa.org/resources/co2-and-o..">https://www.ucsusa.org/re…;.

Tak Magnus. Jeg spørger af nysgerrighed - selvom jeg godt har opfattet, at opklarende spørgsmål mødes med en masse "thumbs-down". Hvorfor forstår jeg ikke. Det er da netop konstruktive spørgsmål, der sætter gang i en konstruktiv debat.

Men, er de største gule bøjer, der forankret med kæder, ikke flydende vindmøllefundamenter?

De største gule bøjer er ganske rigtigt flydende vindmøllefundamenter. Bøjerne til at holde linerne oppe hvor tangen gror på, er de små bøjer som et nu kan ses parallelt med skibet der er i færd med at høste tang ( du kan også se en række af bøjer inde i hver af markeringerne ).

https://assets.aboutamazon.com/dims4/defau...

Her kan man bedst skimte tangen hængende fra linen, øverst til venstre.

https://assets.aboutamazon.com/dims4/defau...

Mellem de gule bøjer oppe tæt på havoverflade hænger der noget, dvs tangen.

Men, er de største gule bøjer, der forankret med kæder, ikke flydende vindmøllefundamenter?

Bøjerne er de gule tingester, der er forankret til havbunden. Mellem de gule bøjer oppe tæt på havoverflade hænger der noget, dvs tangen.

Jeg ser frem til mere tangdyrkning, da det lige nu stadig er ret dyrt, men bliver det ikke svært, at komme til at yde service på møllerne?

Jeg synes billedet set oppefra er ligevel meget optimistisk med solskin og vindstille.

Hvis man ser meget godt efter, så kan man se at tangen vokser på liner mellem bøjerne og at det foregår nær havoverfladen

Hvilke bøjer?

Iflg. Amazons blog, dyrkes tangen tilsyneladende på bunden:</p>
<p><a href="https://assets.aboutamazon.com/dims4/defau..">https://assets.aboutamazo…;
<p><a href="https://assets.aboutamazon.com/dims4/defau..">https://assets.aboutamazo…;.

Hvis man ser meget godt efter, så kan man se at tangen vokser på liner mellem bøjerne og at det foregår nær havoverfladen og det giver god mening, da det er der hvor de bedste væksbetingelser er.

Her er link til klip hvor du kan se at tangen gror på liner og ikke nede på havbunden.

https://assets.aboutamazon.com/dims4/default/4e74798/2147483647/strip/true/crop/2633x1161+0+0/resize/1320x582!/format/webp/quality/90/?url=https%3A%2F%2Famazon-blogs-brightspot.s3.amazonaws.com%2F4a%2F00%2F0a44afda42ae923dbd9af93d6990%2Fnsf2-high.jpg

https://assets.aboutamazon.com/dims4/default/52584fb/2147483647/strip/true/crop/2713x1527+144+0/resize/1320x743!/format/webp/quality/90/?url=https%3A%2F%2Famazon-blogs-brightspot.s3.amazonaws.com%2F7f%2Ff6%2Fc806f53b496f8890d1230f9ead8b%2Fcgi-of-how-a-seaweed-farm-between-offshore-wind-turbines-could-look-from-above-the-ocean-smartland-2.jpg

Havbunden mellem møllerne i en park, uberørt af trawl og andre fiskeredskaber, udvikler sig til gavn for biodiversiteten.</p>
<p>Dette går vel tabt, hvis der skal høstes tang i områderne.

Man har i en lang årerække forsket og dyrket tang heroppe og i en noget større målestok end de 6.000 kg som nævnes oppe i artikkelen.

Her er link til klip hvor du kan se at tangen gror på liner og ikke nede på havbunden.https://www.youtube.com/watch?v=aFJ7NU4gdpA&t=2s

Her er link til deres hjemmeside : https://www.oceanrainforest.com/climatefeed

Havbunden mellem møllerne i en park, uberørt af trawl og andre fiskeredskaber, udvikler sig til gavn for biodiversiteten.

Dette går vel tabt, hvis der skal høstes tang i områderne.

Kunne man ikke også føre CO2 derned og få det til at opløse sig i vandet? Jeg er nysgerrig, og synes det er en interessant tanke, selvom jeg er utryg ved alt, hvor vi ændrer på naturen.

Hvis du har i tankerne, at føre mere CO2 ned i havet, så er det ikke en god ide.https://www.ucsusa.org/resources/co2-and-ocean-acidification

Ikke at det så fjerner CO2 fra atmosfæren.

Tang kan bruges som tilskud / foder hos køer og derved reducere udslip af metan og så kan man med god samvittighed sætte tænderne i en god saftig bøf. :-)

Ikke at det så fjerner CO2 fra atmosfæren.

Ud over Green washing i Amazons pr-afdeling, kunne den høstede tang måske gøre gavn i biogasanlæg.... Ikke at det så fjerner CO2 fra atmosfæren.

Falsk præmis. Bruges afgrøden til at fortrænge brug af fossil energi, er det neutralt. Hvis afgrøden lagres, bliver det en negativ udledning.

Tang er CO2-neutralt på samme måde som landbrugsafgrøder på land. De optager godt nok CO2, når de gror, men slipper den ud i atmosfæren igen, når de bliver spist eller brændt. At påstå, at projektet vil hive CO2 ud af atmosfæren er falsk markedsføring.

Tang er CO2-neutralt på samme måde som landbrugsafgrøder på land. De optager godt nok CO2, når de gror, men slipper den ud i atmosfæren igen, når de bliver spist eller brændt. At påstå, at projektet vil hive CO2 ud af atmosfæren er falsk markedsføring.

Kunne man ikke også føre CO2 derned og få det til at opløse sig i vandet? Jeg er nysgerrig, og synes det er en interessant tanke, selvom jeg er utryg ved alt, hvor vi ændrer på naturen.

Nej, du misser ikke noget, men så er vi ovre i et bæredygtigt kredsløb. Det er det samme, som hvis vi planter træer, lader dem opsuge en masse CO2 og husker at bruge dem til brændsel, inden de dør og rådner. For så vil CO2'en blot frigives til atmosfæren igen. CO2'en ryger tilbage til atmosfæren, når vi brænder træet, men vi sparer på fossile brændstoffer.

Monolitter For første gang nogen sinde vil vi have en masse monolitter i form af vindmølletårne stående midt ude i havet. For mig at se giver det måske nogle helt nye muligheder, hvis disse tårne opfattes som strukturer, der kan fungere som fastholdelse eller på en anden måde kan gøre nytte udover deres tiltænkte funktion. Eksempel som måske/måske ikke dur til noget: Der kan langs med det entkelte tårns basis føres rør ned til havbunden fra hvilket dispenserrør lægges ud på havbunden i flere retninger, og hvorigennem, der blæses ilt i form af atmosfærisk luft ud i det iltfrie eller iltfattige bundvand. Vil nok ikke være relevant for vindmølleparker anbragt på lavt vand, hvor iltindholdet er ok ved bunden, men kunne være en mulighed i andre tilfælde? Kunne tænkes at skabe lokale 'refugier' for bunddyrelivet i områder, hvor iltsvind langs bunden kunne være et problem. Med bundstrømmene vil det nu iltede bundvand føres ud over et areal, der er større end den enkelte havvindmøllepark.

Kan det virkelig betale sig med CO2 fangst ude på havet, når nu det skal transporteres ind på land bagefter og, går jeg ud fra, deponeres et sted?

Forstår ikke helt hvordan man kan kalde det "CO2 lagring" og samtidig snakke om at

Amazon har endnu ikke specificeret, hvad de store mængder tang skal bruges til, men det kunne eventuelt blive til mad eller biobrændsel.

Plantecellerne regulerer saltindholdet i tang, så det er mindre salt i algen end i havet. Se plantebiologi(osmose).

Jeg går ud fra at der er en del salt i tang(tørvægt) dyrket i havvand? Skyldes denne af med fersk vand eller smides det i havet efter man har fået det man nu vil have ud af det?