Den europæiske åls vandring fra opvæksten i ferskvand til gydepladserne i Sargassohavet 6.500 km borte har altid været en farefuld færd. Men for 75 procent af Gudenåens ål er den slut, før den overhovedet begynder. Tre ud af fire overlever nemlig ikke turen ud til havet.
Forskere fra DTU Aqua har netop offentliggjort studier i tidsskriftet Journal of Applied Ichthyology, hvor de har mærket 45 store blankål med akustiske sendere. Ålene blev genudsat opstrøms mod Tange sø, og biologierne kunne nu følge ålenes tur ud til havet ved hjælp af automatiske lyttestationer.
Men resultatet var deprimerende, fortæller seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua:
»Ålene vandrede hurtigt ned gennem Gudenåen, til de kom til den opstemmede Tange Sø inden kraftværket, og herfra gik det langsomt,« fortæller han i en pressemeddelelse.
Efter et halvt år var kun en fjerdedel nået de 64 km ned ad åen fra udsætningsstedet til Randers.
Det er altså først og fremmest vandkraftvæket, som får skylden for de manglende ål. Studier fra udenlandske undersøgelser viser nemlig, at ål har meget svært ved at overleve mødet med et vandkraftværk. Dansk lovgivning kræver godt nok, at vandkraftværker er udstyret med gitre, så ålene ikke kan komme ind i turbinerne. Der skal også være passagemuligheder, som leder ålene rundt om kraftværket. Men det er tilsyneladende ikke nok til at beskytte ålene.
Problemet er ifølge Niels Jepsen, at ålene ikke kan komme fri af gitrene og finde andre veje, hvis vandhastigheden er for høj. Ved temperaturer under 10 grader vil det normalt sige 0,5 m/s. Men selv om vandhastigheden ved Tangeværket ofte er lavere, hjælper det ikke ålene, for de vil kun begynde deres vandring, hvis vandføringen er ekstra høj, og der dermed er en høj vandhastighed:
»Både svenskerne og amerikanerne har forsøgt at løse problemet, men indtil videre uden held,« siger Niels Jepsen.
Men det er ikke slut med ålenes farefulde færd. For når de kommer til Randers Fjord, har tidligere undersøgelser vist, at 60 procent af ålene aldrig når ud i havet, fordi de går i åleruser på vejen.
Bestanden af den europæiske ål er generelt i en sørgelig forfatning og er akut udryddelsestruet. Derfor har EU sat et fælles mål om, at medlemslandene skal sikre, at mindst 40 procent af de voksne ål slipper tilbage til havet, set i forhold til, hvis der ikke havde været fiskeri eller andre menneskeskabte forhindringer.
»Men de nuværende passageforhold i Gudenåen og Randers Fjord vil dette vandsystem ikke bidrage til, at Danmark kommer nærmere målene i EU's åleforvaltningsplan,« konkluderer Niels Jepsen.
Artiklen i "Journal of Applied Ichthyology" har ikke samme budskab. Heri står, at resultatet af undersøgelsen ikke nødvendigvis betyder, at de ikke-udvandrede ål er døde, men at det kan skyldes at de har indstillet deres udvandring for vinteren. Det gør ål ofte. Overskriften i Ingeniøren er en logisk fejlslutning på Erasmus Montanus-niveau.
En fælde du selv falder i! Du besvarer en videnskabelig artikels konklusion med "det kan også skyldes noget andet". Fakta er at de fleste ikke kommer forbi værket og derefter at de fleste af resterne ikke overlever Randers Fjord - situationen er ikke bæredygtig
Er det forsøgt at forhindre ålenes indtrængen ved at placere en isoleret og strømførende leder "spole" ved vandindtaget, ål er sansynligvis et følsomt havdyr som muligvis lader sig afskrække af magnetfeltet, det er da et forsøg værd!
Jeg har fra pålidelig kilde fra en fisker lidt sydvest for Æbeltoft. Ålen er en rovfisk der ligesom Skarven æder de andre fisk kun godt at Tangeværket reducerer bestanden så får fiskerne da noget at fiske efter.
Jeg har fra pålidelig kilde fra en fisker lidt sydvest for Æbeltoft. Ålen er en rovfisk der ligesom Skarven æder de andre fisk kun godt at Tangeværket reducerer bestanden så får fiskerne da noget at fiske efter.
At ålen er en rovfisk der spiser alt hvad den kan komme til er velkendt. Men netop disse blankål, som ålen kaldes når den er begynder sin vandring tilbage til fødestedet, spiser slet ikke. De klarer den 5-6000 km lange tur alene ved at tære på deres fedtreserver, og når de har gydet dør de.
Jeg har fra pålidelig kilde fra en fisker lidt sydvest for Æbeltoft.
Ålen er en rovfisk der ligesom Skarven æder de andre fisk
kun godt at Tangeværket reducerer bestanden så får fiskerne da noget at fiske efter.
Jeg håber inderligt, det var ironisk ment ? - vi har set nok eksempler på økosystemer, der er kollapset, når man tager rovdyrene ud f fødekæden.
mvh Flemming
Hej Christian
Kan ikke finde artiklen (også til Jer andre)
Man må da kunne se, hvor ålene med de akustiske sendere befinder sig i forhold til "vandkraftværket" inden vi drager flere konklusioner?
Jeg håber inderligt, det var ironisk ment
Det kan jeg kun tilslutte mig. Ålen er - afhængig af hvem man spørger - allerede reduceret med 75-99% - derfor også bemærkningen i artiklen om at den er "akut udrydelsestruet". Så hvis ålen havde en betydelig del af ansvaret for fiskebestandenes størrelse, så burde der i dag være flere fisk end nogensinde før - og det er der jo ikke - tværtimod. Derimod er der en meget direkte sammenhæng mellem fiskeri og fiskebestandenes størrelse ...
reducerer bestanden så får fiskerne da noget at fiske efter
Det er ålefiskerne nok ikke enige i; ål er en meget værdifuld fangst.
Derforuden eksisterer vandmiljøet ikke bare for at nogen kan leve af at fiske. En rig natur er et nationalt ansvar, og bidrager til hele befolkningens livskvalitet. Lystfiskeren der fanger een ål, får en stor oplevelse. Han sætter den måske endda ud igen, i erkendelse af at naturen ikke bare er en materiel værdi.
Gad vide hvor stort problemet er for glasålene, der bevæger sig op ad åsystemet? Kan de vokse sig store nedenfor værket og så "gå" udenom værket, eller omkommer der også her et stort antal? Og kan det overhovedet undersøges?
En sørgelig historie for et spændende dyr, som alene pga. sine lange og mystiske rejser er ganske bemærkelsesværdigt.
Mvh. MM
I de ferske småvande (søer og moser) er ål en af de bedste politifisk, vi har. Da det samtidig fortrinsvis er hunål - som bliver meget større end hannerne- der vandrer op, er det virkelig nogle som kan holde bestande af skaller, karusser o. a. nede på et passende størrelse til gavn for vandkvaliteten.
De sidste 10-15 år er opvandringen af glasål om foråret gået drastisk tilbage. En prøvefiskning i en mose i sommeren 11 viste heldigvis at der stadig er ål, men slet ikke i det omfang, som der var tidligere.
I stranden hører det nu til sjældenhederne at møde ål, med det resultat at krabber nu forekommer i stort antal.
Jeg har endnu til gode at se en ål angribe en levende fisk. Tror ikke på det. Det er en ådselæder. Jeg har set de tusindvis af ål som står stille ved Tangeværket (som vi kunne nedlægge uden videre og uden større tab af strøm til nettet). Det vil gavne fiskebestanden i Gudenåen mere, hvis vi straffede de mennesker som udleder kemi og toiletafløb og lign. Jeg har ikke fisket i Gudenåen siden jeg begyndte af fange forgiftede fisk med gule pletter på buen for 50 år siden. Det var deprimerende. Nedlæg Tangeværket, så vi kan få laks, ørreder OG ål tilbage i naturen. Men for 50 år år siden var der masser af ål på trods af Tange værket, så værket kan ikke være den største endsige eneste synder. Vi skal nok have fat i landbruget - som sædvanligt !!!. Der er næsten ingen grøde og bunden af åen ligner en mudder ørken
Nedstrøms Tangeværket og på strækningen Bjerringbro - Randers er der masser af grøde, rigeligt med skjulesteder for alle fisk, incl. ål.
Ingen tvivl om at der er et par problemer i Gudenåen,dem må man se at få løst på den ene eller anden måde. Den bedste løsning med eller uden Tange-værket. Gudenåren er ikke det eneste sted, hvor der er ål, og der er uden tvivl en række andre årsager til nedgangen af ålebestanden, hvor befolkningsekplosionen sikkert er det største problemer - for dårlige rensningsanlæg og for mange åleruser det næststørste problemer. i må desværre nok regne med en yderligere nedgang i ålebestanden fordi denne organisme har indrettet sig på et særdeles uhensigtsmæssig måde. Det haster med at finde hemmeligheden ved at opdrætte åleyngelen.
Der er et forhold, som også skal nævnes i forbindelse med ålens tilbagegang: De sidste mange år, er der fisket millioner af glasål langs Europas kyster. De er så eksporteret til kunstigt opdræt i Kina og Japan.
Sammen med et mere intensivt fiskeri på blankålene om efteråret med redskaber af moderne materialer, som kan stå ude i al slags vejr,er der nået en grænse for, hvad ålebestanden kan holde til.
"fordi denne organisme har indrettet sig på et særdeles uhensigtsmæssig måde" . . .
Vi lader den lige stå et øjeblik
Det ville være interessant at kunne sammenligne den målte "succesrate" (eller måske nærmere det modsatte) i Gudenåen, med hvor mange ål der overlever vandringen mod havet i tilsvarende vandløb/åer, hvor der ikke er en tilsvarende, markant forhinding på vejen. Jeg anser det for usandsynligt at den er 100 % og den er nok nærmere noget lavere af mange naturlige (og mindre naturlige) årsager?
Det er jo væsentlig, at det mål EU har sat er, "at mindst 40 procent af de voksne ål slipper tilbage til havet, set i forhold til, hvis der ikke havde været fiskeri eller andre menneskeskabte forhindringer".
Det fremgår ikke af artiklen hvad dette "benchmark" er?
Jeg siger intet ironisk om et alvorligt emne som Gudenåens biologiske fauna. Prøv at spørge omtalte fisker om han nogensinde har set sunde raske fisk blive angrebet af ål. Han vil bekræfte min påstand om at ålen er en ådselsæder og ingen trussel mod sunde fisk.
Jeg har set teorier om, at der er ved at blive for langt til gydepladsen, så der er færre , der når frem.
Om der er noget om det, ved jeg ikke .
Omtalte artikel (http://onlinelibrary.wiley.com.globalproxy...) kræver login, men de to første sætninger i Discussion lyder, citat: "Overall escapement to the tidal limit from the investigated 63.5 km river stretch was 23% in the autumn ⁄ winter 2006. This does not necessarily mean that the remaining 77% of the tagged eels died. It is a well-known fact that some silver eels halt their autumn migration and resume it the following spring or autumn..." Dette er forfatternes (eller måske en uafhængig referee's) egne ord! -Når man herefter taler om "tab" og "døde" så er det altså ikke dokumentation, men ren spekulation.
Forslag til Ingeniøren: 1) Giv læserne DOI-nummeret for de videnskabelige artikler, I henviser til. Så har læsere med adgang til forskningsbibliotekernes artikelbaser en chance for at finde dem selv.
2) Giv links til de oprindelige pressemeddelser, som I genfortæller. I dette tilfælde: http://www.aqua.dtu.dk/Nyheder.aspx?guid={B8B4FFAC-F9A7-44B6-94E3-44A4881B0AEB}
Til de interesserede artikelsøgere er data for artiklen her:
Titel: Loss of European silver eel passing a hydropower station Tidsskrift: Journal of Applied Ichthyology Forfattere: M. I. Pedersen, N. Jepsen, K. Aarestrup, A. Koed, S. Pedersen og F. Økland Udgivet online : 25 NOV 2011, DOI: 10.1111/j.1439-0426.2011.01913.x
Han sætter den måske endda ud igen, i erkendelse af at naturen ikke bare er en materiel værdi.
Ja, trofæ fiskernes indførelse af lånefisk ordningen har været skelsættende for bevarelse af fiske bestanden, her har vi jægere noget at lære, fra bly til vismut gik forholdsvis smertefrit, fra krudt til ukrudt bliver værre, paintball + målfoto var måske en løsning?
Citater fra artikle: [quote After arriving in the reservoir the migrants spent an average 8.2 days (range 0.2–34.8 days) (n = 38) before entering the power canal (Site 3). Most of the eels approached the station several times over several days before entering, and seven of the 38 eels detected in the canal reversed their direction of migration and passed back and forth between the inlet and the outlet of the reservoir (Sites 2 and 3), a distance of 8.5 km. After arriving at the power canal the second time, three individuals finally passed the hydropower station.
The eels clearly had problems locating/entering the bypass facilities, illustrated by the fact that they spent much more time passing the detection station in the canal than they did at the other stations (Table 1).\quote]
Det er vist mere den menneskelige organisme, der har indrettet sig på en særdeles uhensigtsmæssig måde, ved at hærge alt hvad vi kommer i nærheden af.
"fordi denne organisme har indrettet sig på et særdeles uhensigtsmæssig måde" . . .
Vi lader den lige stå et øjeblik
Men ikke for længe vel? - for vi ved jo at fisk og fremmede ikke bør ligge natten over
Per A. Hansen kommentar kan måske virke stødende, altså hvis man deler verden op i natur og mennesker og ser mennesket opgave som naturens beskytter, sådan ser jeg personligt ikke på det, jeg betragter mig selv som udsprunget af -og en del af naturen, øverst i fødekæden, det ypperste naturen pt. kan præstere, og set i den optik har ålen indrettet sig på et særdeles uhensigtsmæssig måde, naturen har intet socialt sikkerhedsnet, her gælder kun survival of the fittest
Min holdning er at man bør udvise respekt for liv, uanset form, farve, størrelse, gaggede gangarter, antal celler eller ben - alt skal behandles med lige værdighed og respekt, intet skal unødigt tilføjes lidelse eller aflives, men dog afvejes med menneskets ansvar for racens videreførelse og at sikre vor føretrøje i fødekæden - ellers går vi mod naturens orden, mod evolutionen
Det er vist mere den menneskelige organisme, der har indrettet sig på en særdeles uhensigtsmæssig måde, ved at hærge alt hvad vi kommer i nærheden af.
Har du overvejet frivilligt at træde et par skridt tilbage i evolutionen? - jeg tror du vil finde naturen nådesløs hærgende og uden sikkerhedsnet
er Tangeværket og den dertil hørende Tange Sø. Først udryddede vi Gudenå-laksen, og nu er vi ved at udrydde ålen. Tange Sø er en stor algefabrik og desuden fyldt med Gedder og Sandart, så det nytter ikke med fisketrapper, for smolten bliver ædt under passage af søen. Fjern Tangeværket og klon Gudenålaksen tilbage fra eksisterende DNA. Auken fik reddet Skjern Å. Lad os nu redde Gudenåen - og måske ålen ...
Hvad sker der med planerne om et stryg øst for søen? Strandet på pengemangel?
... er vist mest politisk blokeret. Send en mail til Ida Auken og mind hende om, hvad hendes onkel gjorde for Skjern Å.
Per A. Hansen kommentar kan måske virke stødende, altså hvis man deler verden op i natur og mennesker og ser mennesket opgave som naturens beskytter, sådan ser jeg personligt ikke på det, jeg betragter mig selv som udsprunget af -og en del af naturen, øverst i fødekæden, det ypperste naturen pt. kan præstere, og set i den optik har ålen indrettet sig på et særdeles uhensigtsmæssig måde, naturen har intet socialt sikkerhedsnet, her gælder kun survival of the fittest
@Flemming, - det kan blive en kort e-mail, Skjern Å-området blev til et sumpområde, hvor Skarv, måger og blågrønalger fik optimale forhold. NAf nogle kaldet for "Aukens sump". En mindre CO2-reduktion mere end opovejes af en stærkt forøget CH4-produktion.
@Per Du får mig ikke til at tro på, at Skjern Å og tilhørende laks har fået det værre af genopretningen. Tange Sø er og bliver en menneskeskabt og uklar algefabrik, som kun lodsejerne ved søen elsker. Når den engang bliver tømt, kan vi gå videre med at genoprette Kolindsund, Søborg Sø og de mange andre steder, hvorfra vi pumper kvælstof ud i vore farvande.
Hej Flemming,
Du får mig ikke til at tro på, at Skjern Å og tilhørende laks har fået det værre af genopretningen. Tange Sø er og bliver en menneskeskabt og uklar algefabrik, som kun lodsejerne ved søen elsker.
Laksebestanden sikres alene p.g.a. et godt arbejde med at udklække yngel. I den tilhørende sum med ret stillestående vand udebliver laksesmoltens instinkter til at søge mod havet, de opfører sig som ørreder og venter på at den næste Skarv skal komme forbi. Projektet var ved at slå laksen ihjel, mtet truede med at fratage bevillingen til opdrætning af lakseyngel, der blot blev ædt.
Der er ikke sket en genopretning som du fejlagtigt benævner projektet. Der er lavet en kunstig, menneskabt natur, hvor Skjernåen har fået et helt nyt forløb tæt forbi Tarm - det er aldrig set før i historien. Det nedre forløb i Skjernåen fra Borris - men især fra landevejen mellem Tarm og Skjern er - ligesom Tange sø - en menneskeskabt natur (sump). Sumpen skyldes at S&N ikke nåede at fjerne bevoksningen inden S. Auken skulle klippe en snor over. Bevoksningen ses overalt i vandet og sammen med et tykt lag blågrønalger sikrer iltmangel og metanproduktion. De tusindvis af måger sørger for gødskning af området - og for at fiskebestanden i fjorden ikke løber løbsk - godt hjulpet af en arme af skarven, en innovativt skadedyr. (Som lokal er jeg måske forudindtaget).
Sidste gang jeg besøgte Tange sø var den ren,der var stor aktivitet af fritidsfolk, med andre ord en naturperle. Det ville være synd at omdanne dette smukke landskab til et nyt sumpområde. Af historiske grunde skal vi naturligvis beholde el-værket. Vi skal blot finde en løsning på åleproblemet, det kan gøres, hvis de nødvendige ressourcer tildeles - og man kan abstrahere for de forskellige interesser - (jagt, fiskeri, natur.)
Jeg troede man pumpede vand ud i farvandene og ikke ikke kvælstof? Om sommeren er kvælstoffet helt afgasset - men desuden renser kvælstof søerne for blågrønalger, idet de fremmer grønalgeproduktionen, der igen forsyner vandmiljøet med ilt så fødekæderne kan give liv. (Jeg kan godt vise dig eksempler, hvis det har interesse.)
Lige en kommentar - i regnskabet fra 2009 fremgår det at Tangeværket sælger fisk m.v for 87.155 kr, herunder ål.
@Erik Christensen
Bare rolig. Jeg er ikke hysterisk økoflipper. Jeg er godt klar over vores moderne livstil laver et indhug i naturen. Jeg er glad for at jeg ikke bor i en jordhule.
@Peder,
Lige en kommentar - i regnskabet fra 2009 fremgår det at Tangeværket sælger fisk m.v for 87.155 kr, herunder ål.
@Per, du er selvfølgelig helt med på at min pointe er det uheldig i at netop det elværket som skaber problemer for ålen også fanger og sælger ål.
Det havde jeg nok valgt at droppe, hvis jeg sad i værkets bestyrelse :-)
@Per "Af historiske grunde skal vi naturligvis beholde el-værket." For nu blot at tage en enkelt ting, som ovenstående ytring, ud af din argumentation, så skal vi vel - af historiske grunde - også beholde atomreaktorerne på Risø, udledningen af urenset spildevand og enevælden?
Vi kan sagtens bevare 99% af Tangeværket så eftertiden kan se Danmarks første - eneste - og sidste vandkraftværk, men ikke i drift. Man skal naturligvis fjerne skovlhjulene.
@Flemming,
[uote]"Af historiske grunde skal vi naturligvis beholde el-værket." For nu blot at tage en enkelt ting, som ovenstående ytring, ud af din argumentation, så skal vi vel - af historiske grunde - også beholde atomreaktorerne på Risø, udledningen af urenset spildevand og enevælden?[/quote] - et par morsomme sammenligninger. Ja, man burde naturligvis have beholdt Risø. Vi udleder desværre en del spildevand, der ikke er renset ordentligt, men det eksempel synes jeg ikke hører i samme gruppe som den historiske begrundelse for at oprette Tangeværket. Jeg er enig i, at Enevælden ikke skal fjernes fra historiebøgerne, og at de mange forsøg på at genindføre den skal modarbejdes. Du ved sikkert, at f.eks. svineavlere udsættes for en kontrol, der end ikke er set mere restriktivt i det gamle DDR - udført af en hær af engagerede kontrollanter, der arbejder mere effektivt end resten af EU. Fejl bliver ikke påtalt, men straffet direkte uden appelmulighed - bøder på 66.000 kr for en enkelt fejlmedicinering er et enkelt eksempel. Det eksempel burde måske overføres til de, der bruger mobiltelefon mens de kører bil? Men måske hentydede du til noget andet?
@Peder, jeg kan ikke se noget galt i, at man sælger fisk, hvis man da har fanget dem. Hvad er forskellen på at fritidsfiskere fanger fisk - og at Tangeværket gør? Hvis der er et problem med fisk - herunder ål - så skal man da prøve at finde en løsning på det problem først - ikke bruge det som et argument for at fjerne søen som mange naturmodstandere gerne ser. Hvis ikke der er nogen løsning, så lad os kigge på det igen.
jeg kom for mange år siden ind i en restaurant i San Sebastian. Det var halv mørkt og jeg kunne se at de fleste spiste spagetti. Jeg bad om det samme ved at pege på de andres mad.
Da maden kom havde det jeg troede var spagetti øjne i den ene ende. Efter den første forskrækkelse spiste jeg glasålene. Retten hedder Angulas.
Bedre kan skarven heller ikke ødelægge en fiskeart end baskerne med den tradition.
Men løsningen er nær.
En fiskevælling (Surimi) presses i forme og udhærdes efterfølgende. Til sidst får hvert lille stykke to sorte prikker i den ene ende. Kunstig angulas hedder i dag gulas og erstatter glasålene.
Nu findes der et alternativ til Angulas, så man kan forbyde fiskeriet af glasål total.
Det de lavede i Silkeborg er virkelig flot, en fornøjelse at se på, og har jo skabt en virkelig attraktiv bydel der. Ved Ry har man jo også fået lavet en "å" udenom dæmningen, så lidt synd at man ikke får det lavet ved Tange, så man kan bevare søen.
Er klar over dette er fra 2012. Som knægt for 35 år siden stod der en skov af ruser i Gudenåen og ud af Randers fjord! Der var fritidsfiskere som min far og jeg vi havde vel 30 - 40 ruser dengang. Der var erhvervsfiskere som levede af fiskeriet - Ikke kun åleruser men også garn. Bestanden på det tidspunkt af ål var stabil og vi havde en del ål på et år.Jeg kunne side som knægt og stikke hånden i vanden og samle en håndfuld glasål op uden problemer - Det har man ikke kunnet i 25 år! Jeg husker et forår for omkring 25 år siden, hvor vi kom sejlende op af åen for at stille vores ruser, dog kunne vi ikke finde vores faste plads, da den ø vi normalt fiskede ved, ikke var der længere pga. forurening! Ålene bestanden det år var meget lavt og den blev aldrig det samme! Det var udslip ( efter hvad man sagde) som var skyld i faldet i ålebestanden! Efterfølgende blev der lavet stramninger på hvor mange ruser man måtte sætte og hvornår man måtte sætte sine ruser - I dag 6 ruser pr. fisker. Dette tiltag er også ok, taget i betragtning hvor ringe bestanden er d.d. ( 28/12 -2016). Men jeg er af den overbevisning at ålebestandens nedgang, ikke skyldes tangeværket eller rusefiskere i Randers fjord! Det er jo naivt at tro og vidner vel bare om, at de folk som ytre sig om dette, aldrig har fisket i Gudenåen og Randers fjord. Jeg synes også at vi skal lave et "løb" udenom tangeværket, så fiskene og naturen kommer i fokus, i stedet for "småpenge" ( det strøm som tangeværket omsætter for). Så er der alle de husejere som synes det er fantastisk at bosætte sig en en kunstig opdæmmet sø - Det er og må være deres problem hvis de skal gå flere mile for at dybe fødderne! Omkring ålen kan jeg jo bare sige - Stop fiskeri af GLASÅL i Spanien, Portugal og Frankrig! Så vil der jo nok komme yngel til Rander fjord og Gudenåen igen. Priserne i Asien på Glasål er helt vilde og derfor fiskes de i et helt urimeligt omfang. Tjek evt. diverse folketingsreferater! Der står det sort på hvidt!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
