Tang i foderet får køer til at udlede 82 procent mindre metan

20. marts 2021 kl. 11:5041
Tang i foderet får køer til at udlede 82 procent mindre metan
Illustration: RusRussid2 / Bigstockphoto.com.
Bioaktive stoffer i tangen modvirker, at køer danner metan i vommen, når de fordøjer deres fiberrige foder.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tilføres der tang til køers foder, kan metanudledningen tilsyneladende reduceres markant. Det har to landbrugsforskere fundet frem til.

»Vi har nu tydelige beviser på, at tang i kvægfoder effektivt kan reducere drivhusgasser, og at effektiviteten ikke bliver mindre med tiden,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Ermias Kebreab, der er direktør for World Food Center og landbrugsforsker bed University of California. Det skriver The Guardian.

Han har gennemført undersøgelsen med ph.d. studerende Breanna Roque.

Læs også: Klimakvæg: Billigt hollandsk supervåben mod kobøvser ved at være klar

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køer producerer metan i maven, når de fordøjer deres fiberrige foder i en proces, der minder om fermentering. Men det ser ud til at kunne modvirkes med tang af typen asparagopsis taxiformis.

Metan har en kortere levetid i atmosfæren end CO2, men er 30 gange mere effektiv til at holde på varmen, hvilket gør den til en af de mest potente drivhusgasser.

Landbrug står for omkring 10 procent af udledningen i USA, og i 2017 stod landbrugssektoren for 22,4 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser.

En stor andel af udledningen kommer fra køer, hvilket også er årsagen til, at mange forskere gennem tiden har peget på, at man ved at stoppe med at spise kød kan reducere en stor andel af drivhusgasudledningen.

Tangforsyning udfordrer

De to forskere har tidligere undersøgt, hvorvidt tangen indvirker på mælkeproduktion og smagen i kvægenes kød, men fandt ingen forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Stof fjerner en tredjedel af kvægs metan-udledning: Men økologerne må ikke være med

Ifølge forskerne er det næste trin at finde tang nok til kvægavlerne. Tangtypen Asparagopsis taxiformis er en art af rødalger, der findes i varme til tropiske have. Tangen dyrkes endnu ikke kommercielt, og det forventes ikke, at der vokser nok af dem naturligt i verdenshavene, hvis tangen bliver en del af kvægfoderet i langbrugssektoren.

Det er de bioaktive stoffer i tangen, heriblandt tanniner og antioxidanter, der menes at være årsagen til, at metanen reduceres.

»Der er stadig meget arbejde at gøre, men vi er meget begejstrede for de her resultater. Vi har nu et klart svar på spørgsmålet om, hvorvidt tangtilskud kan reducere metanemissioner fra husdyr på en bæredygtig måde, om det har en langsigtet effekt,« siger Breanna Roque til The Guardian.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Plos One.

Flere danske forskere arbejder også på at udvikle et fodertilskud baseret på de bioaktive stoffer, som kan tages i brug i landbrugssektoren. Her har forskerne blandt andet fundet samme stoffer i flere former for tang, der findes på de nordlige breddegrader, blandt andet store brunalger, der allerede findes i Danmark og nær Færøerne.

41 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
41
24. marts 2021 kl. 20:12

Mon dog alligevel dét nu osse ka' passe??

Nej, der er vist en journalist, der har læst for hurtigthenover teksten. Som geografilærer ser jeg, at tallet -19 graderC ligner den temperatur, som man har beregnet, at Jorden ville have hvis der ikke var nogen drivhusgasser i atmosfæren overhovedet. Altså alle drivhusgasser samlet. Og altså ikke noget, der skyldes indholdet af specielt metan i atmosfæren. Så hurrah for drivhuseffekten, uden den ville vi slet ikke kunne leve på jorden. Men den skulle gerne holde sig på det niveau, som vi nu en gang har indrettet os efter. Når vi nu har befolket Jordens overflade så tæt som tilfældet er, så lader det sig ikke gøre bare lige at flytte al infrastruktur, landbrug o.s.v.

39
23. marts 2021 kl. 22:36

I traditionel forstand af begrebet "økologi", NEJ - med mindre det er en del af køernes naturlige miljø og levevis, at vade ud i havet og æde den pågældende tangplante.

Jeg har desværre ikke havt fornøjelsen at sætte tænderne i en saftig lammekølle af tangædende får, men jeg har været i kontakt med nogle og de siger at det smager aldeles udmærket.:https://en.wikipedia.org/wiki/North_Ronaldsay_sheep

Køer i Scotland er ikke så kræsne enda :https://www.gov.scot/publications/distillery-products-livestock-feed-bio-energy-use-scotland/pages/5/

At få køerne til at spise tang, er måske ikke så utopiskt enda og kan måske opnås over nogle generationer. ;-)

36
23. marts 2021 kl. 11:39

En detalje der fremgår er at kineserne ikke kan tåle mælk, men det som så undrer er deres hang til danske børnemælkserstatninger.

Det er noget vrøvl. Hvis asiater ikke kunne tåle mælk, herunder modermælk, som også indeholder laktose, ville de gennem tiden have været alvorligt udfordret i voksealderen.

Alle voksne, også asiater, kan tåle laktose i en vis daglig mængde, uden at få maveproblemer, men tolerancen falder i børneårene, men skandinaver kan tolerere relativt meget, fordi vi gennem mange generationer har haft tradition for højt indhold af mælkeprodukter i føden, og dermed udviklet en større evne til at producere laktase (som nedbryder laktose).

Laktosetolerans kan i øvrigt "genoptrænes", ved at øge indtaget af mælk gradvist og kontrolleret.

Det skyldes nok at kinesernes egne erstatninger har indeholdt melamin, set i det lys så er komælk nok mindre farligt ?

Du mener nok modermælkserstatning (asiaterne er velforsynede med udmærkede mælkeerstatningsprodukter, så som sojamælk osv). Det har ikke noget med komælk at gøre, men kinesere haft nogle ubehagelige oplevelser, der gør at de foretrækker produkter fra lande, der har tradition for striksere fødevarekontrol.

35
23. marts 2021 kl. 10:55

Men hvorfor er det interessant for artiklens præmis, som jo overhovedet ikke går på økologi men derimod på reduktion af køers metanudledning.

Hvilket er det jeg på forskellig vis, gør opmærksom på. Der er for lidt fokus på køerne og mælkeproduktionen. Forudsætningen er jo at produktiviteten ikke falder, hvilket ikke er i fokus med dette ensidige forsøg. Derfor er det ikke i nær fremtid tangfodring vil løse noget, det er meget mere komplekst.

At jeg bringer argumentet om hvorfor vi har relativt mange køer i vores verdensdel, skyldes det kun at det har haft et formål skrevet ind i vore gener.

Det er som om det kun er køernes bøvser der er et klimaproblem. Der er plads til en optimering, men ikke noget der produktionsmæssigt skærer meget ned. Ikke fodre med en alge uden at tage hensyn til sundheden.

32
23. marts 2021 kl. 10:16

....os alle

Skulle man istedet ikke interessere for det jeg spørger om.

Kan køer der spiser tang betragtes som økologiske ?

31
23. marts 2021 kl. 07:47

Men god skik her på stedet antyder, at man skal forfølge emnet, frem for personen

To ting til den Bjarke:

Det er jo netop Jans whataboutism væk fra emnet, jeg stiller spørgsmålstegn ved. Jeg har absolut intet imod Jan, han skriver mange begavede indlæg her.

Mht personen: Hvad er det lige, du har gang i med mig? Du virker ærligt talt en smule besat af mig? - Jeg tror ikke, det er godt for dit helbred at læse mine indlæg Bjarke - måske skulle du lytte til dit eget råd og bare springe dem over? ?

det kaldes demokrati og ytringsfrihed

Så Jan har (efter din mening)ytringsfrihed til at forsøge at dreje diskussionen væk fra emnet, men jeg har ikke til at gøre opmærksom på det? Kan du virkelig ikke selv se det?

Og husk lige: Hverken demokrati eller ytringsfrihed giver dig på nogen måde ret til at skrive det, du vil på på en privat virksomheds hjemmeside.

29
22. marts 2021 kl. 23:17

Bonny Olesen

Vi er vel enige om, at det er tangs indvirken på koprutter der er emnet her ?

Der hvor jeg kommer ind er "vor herres" velplacerede ????? irritation over over Jans emneskift. Det er vist ret almindeligt at der springes fra emnet her på stedet og Flemming er da også i sin fulde ret til at sætte spørrgsmålstegn. Men han er ikke ansat, så vidt jeg ved, som censor. og jeg betragter ham lidt som tegneseriefiguren Foghorn.

Jeg undlader, at gøre det over for dig. Kender du historien om at der sidder fire mænd på en tømmerflåde........

Problemet for mig med tang, er at kan man kalde køer ,der har fået tang i føden for økologiske, Bonny?

28
22. marts 2021 kl. 22:59

Og på forhånd tak for hjælpen .

Men god skik her på stedet antyder, at man skal forfølge emnet, frem for personen og have respekt for at normalfordelingskurvens fakta, at alle ikke ikke er istand til at levere ting der falder i din smag...det kaldes demokrati og ytringsfrihed...og det gælder såvidt jeg ved også her på stedet.

Så dette emne her vi diskuterer, er om tang virker på koprutter og hvis det også kunne virke på din CO2 udledning, skulle du tage noget med i land, når du er ude på havet og prøve om det virker...jeg tvivler :)

27
22. marts 2021 kl. 19:09

Jans indlæg du ikke forstår Flemming.

Ikke rigtigt noget Bjarke, det er et meget letforståeligt indlæg, hvor selv jeg kan være med.

FYI: når man svarer "og???" til et indlæg, er det normalt fordi, man betvivler relevansen af indlægget - og ikke indholdet.

Hvis der er yderligere inden for normal debatkultur, du er usikker på Bjarke, må du endelig sige til. Så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig på vej ?

26
22. marts 2021 kl. 17:26

......ved Jans indlæg du ikke forstår Flemming.

@Bjarne, jeg tror det "Og ?????" står for at Flemming ikke kan se sammenhængen mellem lactose og tang i foderet, artiklen nævner at smagen af kød og mælk er den samme, så hvis mælken meget overraskende blev lactosefri, eller blev til havremælk, så havde forskerne nok nævnt det i artiklen.

Diskusionen om lactosefri mælk er dermed irrellevant.

25
22. marts 2021 kl. 16:22

......ved Jans indlæg du ikke forstår Flemming.

Jan fortæller bare at clikker man på " Lactose intolerance" kan man finde nogle kort over hvor man kan finde laktose overfølsomhed og hvordan den fordeler sig. Det kan da ikke være så svært, vel.

En detalje der fremgår er at kineserne ikke kan tåle mælk, men det som så undrer er deres hang til danske børnemælkserstatninger.

Det skyldes nok at kinesernes egne erstatninger har indeholdt melamin, set i det lys så er komælk nok mindre farligt ?

PS. Man kan også få laktosefri mælk.

21
22. marts 2021 kl. 11:10

Der er målinger på udledning af gasser fra Islands "nye" vulcan. Sidst den var aktiv varede det 30 år. Risikoen for år uden sommer er øget i årene frem.

Det vore forfædre og mødre overlevede på var dyrehold af kvæg og får. De eneste der kunne omsætte græs, urter og blade til noget spiseligt. De der var laktoseintollerante fik rakitis og døde ud. Derfor er der i nord flest der har den mutation der gør os laktosetollerante.

Så vil veganerpartiet udryde denne mutation?

20
21. marts 2021 kl. 23:11

Man vil ikke lave Akraft og retter bager for smed ved at lade køerne få skylden for CO2 stigningen.

16
21. marts 2021 kl. 16:58

Når klimasagen overskygger alt!

Tang reducerer metan i drøvtyggeres udåndingsluft med 80 % til gavn for klimaet!

Bly giver en flot glasur på tallerkener og drikkekrus.

Var det her et eksempel på det 21. århundredes videnskab, formidlet med 1600-tallets horisont?

Men hvem har sagt at vidensformidling skal være let? :-)

15
21. marts 2021 kl. 16:22

Der er dyrket i økologisk rent havvand, langt fra Lynetten og dens kolleger i Østersøregionen og da slet ikke vore danske fjorde, hvor man lukker spildevandet urenset ud, hvis det har regnet lidt for meget.

14
21. marts 2021 kl. 15:02

Helt klart er det, at det er længerevarende forskning af fodringsforsøg før det kan bruges til noget.

Og det haster! Forbruget har været faldende længe og det ser ikke ud til at have hjulpet at EU besluttede at bruge næsten en halv mia reklame kroner på at øge forbruget.

Måske EU hellere skulle bruge næsten 500 millioner på at begrænse den voldsomme drivhuseffekt af produktionen i stedet for at begynde med forsøg på at narre unge til at spise mere bacon.

11
21. marts 2021 kl. 11:45

Japanere, der har en verdens højeste levealdre, spiser masser af tang

9
21. marts 2021 kl. 11:07

Tangen indeholder åbenbart bromoform, der inhiberer mikrobiel methandannelse i køers mave:https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959652620308830

Der er uenighed om, hvor meget bromoform der er i kød og mælk fra tang-fodrede dyr.

Men bromoform anses for at være potentielt kræftfremkaldende for mennesker:https://www.epa.gov/sites/production/files/2016-09/documents/bromoform.pdf

Så det kan ihvertfald ikke anbefales mennesker at indtage tangen.

Det er iøvrigt selvklart, at sådanne uvæsentlige tekniske detaljer ikke kan finde plads på spalterne i et fagblad. /sarc

7
20. marts 2021 kl. 18:14

Metan er en 85 gange kraftigere klimagas end CO2 når man regner det ud pr kg, men kun 31 gange, når man regner det ud som antal molekyler

DR oplyser:

Hvis der slet ingen metan var i atmosfæren, ville Jordens temperatur være minus 19 grader. Så i de rigtige mængder, er metan med til at sørge for, at vi mennesker kan overleve på Jorden...

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/tang-foder-giver-mindre-metan-i-koeers-boevser-alligevel-er-det-ikke-paa-vej-til

Mon dog alligevel dét nu osse ka' passe??

6
20. marts 2021 kl. 17:56

Metan er en 85 gange kraftigere klimagas end CO2 når man regner det ud pr kg, men kun 31 gange, når man regner det ud som antal molekyler og det sidste gør man jo, når man regner atmosfæreophobning: 2,5 ppm op om året for CO2, mod 0,01 ppm op for metan. Metanen svarer så i virkning til 0,31 ppm CO2, men da kun 16% af den udledte metan i verden kommer fra landbrugets koprutter/bøvser, bliver deres klimagasbidrag så kun til ca 2% i den store sammenhæng.

5
20. marts 2021 kl. 17:26

Så bliver kødet og mejeriprodukterne kræftfremkaldende og vanskelige at sælge.

3
20. marts 2021 kl. 13:40

Morten - bøvser veganere mere end andre?

1
20. marts 2021 kl. 12:28

Mon tangen har samme effekt i maven på kål- og bønne-spisende veganere?