Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt
Regeringens 2025-plan vil øge CO2-udledningen med 9 procent eller 3,8 mio. ton til i alt 47,7 mio. ton CO2 i 2020. Det fremgår af beregninger fra energi-, forsynings- og klimaministeren i et svar til Folketingets energipolitiske udvalg.
Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang
Den øgede CO2-udledning på 3,8 mio. ton CO2 i ministeriets beregninger stammer dels fra en række foreslåede annulleringer af tiltag fra energiaftalen, dels fra et større elforbrug som følge af, at PSO-betalingen fjernes fra elregningen. Det vil sænke elprisen og medfører dermed et større elforbrug.
Og det er netop klimakonsekvensen af det øgede elforbrug på 3,4 TWh, som ministeriet og Klimarådet er uenige om beregningen af. Energiministeriets beregninger siger en øget CO2-udledning på 1,4 mio. ton i 2020, mens Klimarådet har regnet sig frem hele 3,1 mio. ton i 2020 – under forudsætning af, at PSO-betalingen er fuldt overført til finansloven.
Balmorel eller Ramses
Klimarådet anvender til sine beregninger energisystem-modellen Balmorel, der er bredt anerkendt og anvendt i det danske energianalysemiljø. Modellen simulerer det nordeuropæiske el- og varmemarked.
Klimarådet og Energistyrelsen/ministeriet er uenige om, hvorvidt et ekstra elforbrug på 3,4 TWh i 2020 vil føre til udledning af ekstra 1,4 eller 3,1 mio. ton CO2.Beregningsmetoder afviger 1,7 mio. ton CO2
Ifølge et notat fra Klimarådet viser modellen, at når man øger elforbruget i Danmark, vil 84 pct. af den ekstra el blive produceret på kulkraft, 13 pct. på naturgas og 3 pct. på olie, atomkraft og biomasse.
Hos Energistyrelsen, som i praksis foretager beregningerne for regeringen, anvender man en såkaldt Ramses-model til fremskrivning af elproduktion, mens CO2-udledninger fra denne og flere andre beregningsmodeller til sidst sammenfattes i én model.
Her ‘oversætter’ man importeret eller eksporteret strøm til et gennemsnitligt dansk, regulerbart referenceanlæg, som har en elvirkningsgrad på 44,5 pct. og en brændselssammensætning på 65,2 pct. kul, 20,9 pct. naturgas, 12 pct. biomasse og 2 pct. olie.
En sammensætning, som er blevet revideret så sent som sidste år, og som ifølge den foreløbige energistatistik for 2015 har reduceret den danske udledning med knap 1 mio. ton. Tidligere var sammensætningen på reference-anlægget 88,3 pct. kul, 7,7 pct. naturgas og 4 pct. olie.
Klimaråd ikke i tvivl
Ifølge Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen, er der ikke nogen tvivl om, at et ekstra elforbrug uden nye investeringer i vedvarende energi vil medføre, at det primært er kul- og gaskraftværker, der står for den ekstra produktion:
»Det påpeger vores model, som i øvrigt er offentligt tilgængelig, helt klart. Vi kan desværre ikke se, hvordan ministeriet kommer frem til deres tal, så jeg kan ikke kommentere på deres beregningsresultater,« siger han.
Han tilføjer dog, at noget af forskellen kan skyldes, at Klimarådet har regnet på effekten af en fuldstændig afskaffelse af PSO i 2020, mens Energistyrelsen muligvis har regnet på en reduceret effekt, idet PSO-afgiften ifølge regeringens seneste udmelding først er fuldt udfaset i 2020.
Hos Energistyrelsen forklarer kontorchef Mikkel Sørensen elkorrektions-øvelsen med, at der er stor usikkerhed forbundet med at fremskrive, hvorvidt Danmark vil eksportere eller importere el i et fremtidigt år – særligt når der ses på ændringer, som kan have betydning for beslutninger om investeringer:
»I stedet for at basere vores fremskrivninger på output fra en enkelt modelkørsel på elmarkedet, anlægger vi en tilgang, hvor vi ud fra referenceværket omregner al importeret eller eksporteret strøm til et brændselsforbrug,« siger Mikkel Sørensen.
Han tilføjer, at han ikke finder det entydigt bevist, at et øget elforbrug over tid næsten udelukkende opfyldes via kulkraftværker.
Rådgiver støtter klimaråd
Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe, som selv arbejder med modeller og fremskrivninger for elmarkedet, vurderer umiddelbart, at det er Klimarådets måde at udregne CO2-udslippet på, der er den mest rigtige.
Han siger, at når elforbruget øges, skal eksisterende kraftværker levere strømmen, ikke vind og sol:
»Hvis forbrugsstigningen er permanent, vil markedet over en periode på 10-15 år reagere ved investeringer i mere elproduktion, herunder vind og sol. Men beregnet på så kort sigt som frem mod 2020 eller 2025 er det stadig næsten 100 pct. fossile brændsler, der leverer strøm til det ekstra elforbrug,« siger han.
Medlem af Folketinget for Alternativet Christian Poll, som oprindelig stillede spørgsmålet om den forøgede CO2-udledning til ministeren, finder det betænkeligt, at ministeriet anvender en ny regnemetode, som anerkendte energirådgivere finder for optimistisk på kort sigt.
»Jeg vil spørge ministeren, hvad der er baggrunden for den nye handelskorrektion og indførelsen af den, som vi mig bekendt ikke er blevet orienteret om i udvalget,« siger han.
Den ny elhandelskorrektion er beskrevet i et notat fra Energistyrelsen fra 4. april 2016.
