Tak for kaffe ... det sorte bryg er meget bedre end sit rygte

Først forsvandt de iskolde, dugfriske bajere fra kantinernes kølediske. Så blev arbejdspladserne røgfrie, som det så smukt hedder på nysprog.

Men heldigvis har vi stadig kaffen, som med sin skarpe smag, liflige duft og opkvikkende virkning sætter os i stand til at stille skarpt på arbejdsopgaverne sidst på eftermiddagen, når døsigheden truer med at sætte ind.

Derfor var der nok mange, der fik mokkaen grueligt galt i halsen, da DTU i det forgangne år advarede mod indtag af det kræftfremkaldende stof akrylamid – som kaffedrikning er den næstvigtigste kilde til vort daglige indtag af. Kun overgået af brasede kartofler og ovnkartofler.

På baggrund af den tilgængelige forskning råder DTU danskerne til at nedsætte indtaget af akrylamid med to tredjedele, hvilket uden videre kan opnås ved at forsage kaffen og erstatte de stegte kartofler med kogte.

Alligevel anbefalede DTU Fødevareinstituttet ikke, at vi bør holde os helt væk fra kaffen. Og det er der god grund til.

For en række nyere undersøgelser viser nemlig, at kaffedrikning i overvejende grad har positive virkninger på helbredet og endda forebygger udbredte folkesygdomme. Men instituttet forsker naturligvis videre i akrylamid, som dannes under ristningen af bønnerne. Indgangsvinklen er teknologisk.

»En af vore specialestuderende undersøger nu i samarbejde med det danske kafferisteri Just Coffee, om det er muligt at nedbringe kaffebønnernes indhold af akrylamid ved at justere på temperaturen og varigheden af ristningen. Reduktionen skal opnås uden at øge indholdet af furaner, som også er kræftfremkaldende, og uden at kaffens sensoriske egenskaber ændres,« siger seniorforsker Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet.

En verden af kaffedrikkere

Kaffe er blevet drukket gennem 8.000 år og er i dag verdens mest anvendte psykoaktive substans.

Danskerne er klodens fjerdemest kaffedrikkende folk kun overgået af finnerne, nordmændene og islændingene i nævnte rækkefølge, og vi er skarpt forfulgt af svenskerne på femtepladsen.

I gennemsnit drikker hver dansker 3-4 kopper om dagen, og 76 procent af kvinderne og 86 procent af mændene indtager kaffe hver dag.

Netop på grund af menneskenes store forkærlighed for kaffe er der gennem de seneste fem årtier blevet lavet tusindvis af videnskabelige undersøgelser af drikkens mulige påvirkninger af sundheden, fordi selv små helbredseffekter er af vital betydning på grund af kaffedrikningens store udbredelse.

Senest har en dansk ekspertgruppe under ledelse af overlæge dr. med. Kjeld Hermansen fra Aarhus Universitetshospital samlet den eksisterende viden i en omfattende og meget informativ rapport Kaffe, sundhed og sygdom (pdf), som er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.

Kaffe indeholder et væld af biologisk aktive stoffer, men det centrale indholdsstof er koffein, som påvirker centralnervesystemet. Koffein blokerer receptorerne for signalstoffet adenosin, som hæmmer nervecellernes aktivitet, hvilket er årsag til kaffens opkvikkende virkning. Samtidig øger koffein niveauet af neurotransmitteren dopamin, der spiller en central rolle i hjernens belønningssystem, og stimulerer frigivelsen af adrenalin, som er kroppens 'flygt-eller-kæmp'-hormon. Desuden er koffein vanddrivende og øger urinproduktionen.

I små doser svarende til indholdet i 1-5 kopper kaffe fremmer koffein reaktionshastigheden, årvågenheden, opmærksomheden og koncentrationsevnen. Men det er muligt, at den præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed forbundet med kaffeabstinens.

Thi lad det være sagt med det samme: Kaffe er vanedannende, og tilvænnede kaffedrikkere, der berøves deres vante stimulans om morgenen, kan få hovedpine og føle sig uoplagte, rastløse og irritable.

Abstinenserne er dog til at leve med. Ingen røver banker eller myrder for at skaffe penge til den næste kop.

Overdreven kaffedrikning kan føre til mavekneb, uro i kroppen og nervøsitet.

Hos personer, som i forvejen har en angstlidelse, kan doser på over 400 mg koffein svarende til fire kopper kaffe have en angstfremkaldende effekt. For megen aftenkaffe kan desuden medføre søvnløshed.

Når det gælder kroppens sygdomme, kan koffein nedsætte mineralindholdet i knoglerne og øge risikoen for knogleskørhed, men kun hos personer, hvis kalciumindtag er lavt.

Herefter er der stort set kun godt at fortælle om kaffens virkninger på helbredet, men det vender vi tilbage til.

Fortidens spøgelser

Den udbredte, men fejlagtige opfattelse af, at kaffe er sundhedsskadeligt, stammer tilbage fra midten af 1970’erne. Dengang blev der offentliggjort en række epidemiologiske studier, som fandt sammenhænge mellem kaffedrikning og øget hyppighed af bl.a. kræft og hjertekarsygdomme. Men resultaterne var præget af, at forskerne undlod at tage højde for, at mange lidenskabelige kaffedrikkere også var rygere.

I bagklogskabens lys kan det ikke overraske nogen, eftersom enhver forhenværende og nuværende kaffoman og nikotin-junkie ved, at kaffen og smøgen er det perfekte sæt, hvad enten man skal koncentrere sig eller slå mave oven på måltidet.

Da senere undersøgelser filtrerede rygningens uomtvistelige skadevirkninger fra, forsvandt overhyppigheden af sygdomstilfælde.

Men dyreforsøg var også årsag til opskræmmende resultater.

Et af de mest notoriske studier blev udført af Thomas Collins fra US Food and Drug Administration (FDA), som i 1980 hældte enorme doser af koffein – svarende til et par hundrede kopper kaffe i en slurk for et menneske – ned i halsen på rotter via et indsat rør.

Den behandling førte en overhyppighed af misdannede rotteunger. Undersøgelsen sendte chokbølger gennem kaffeindustrien, og FDA anbefalede, at gravide kvinder burde nedsætte deres kaffeindtag mest muligt.

Da Collins senere i stedet kom koffein i rotternes drikkevand og på den måde spredte dosis over hele døgnet, forsvandt overhyppigheden af misdannelser hos rotternes afkom.

I dag er der ingen som helst evidens for, at et dagligt forbrug på op til tre kopper kaffe forringer evnen til at blive gravid eller forøger risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller reduceret fostervækst. Om et større forbrug kan have negative konsekvenser for gravide er stadig usikkert.

Generelt har frygten for kaffens mulige skadevirkninger på helbredet holdt sig frem til i dag. Derfor er god grund til, at sundhedsbevidste eller ængstelige kaffedrikkere læser rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse, som gør op med mange sejlivede myter om den sorte drik.

Reduceret kræftrisiko

På trods af kaffebønnernes indhold af akrylamid er der ingen evidens for, at kaffedrikning generelt øger risikoen for at få kræft – tværtimod.

En meta-analyse fra 2011 sammenfattede resultaterne af 59 studier af grupper af kaffedrikkere og folk, som sjældent eller aldrig drikker kaffe. Analysen viste, at kaffedrikkerne havde en 13 procent lavere risiko for at udvikle kræftsygdomme.

For en række almindelige kræftformer som kræft i bugspytkirtlen, mavesækken, brysterne, prostata, spiserøret, de øvre luftveje og æggestokkene er der ingen sammenhæng mellem kaffedrikning og kræft.

For kræft i mundhulen, leveren, endetarmen og livmoderen er sygdomsrisikoen formindsket for kaffedrikkere. Årsagen til den beskyttende effekt er sandsynligvis, at kaffe er en vigtig kilde til klorogensyrer, som kan forebygge celleskader via stimulering af proteiner, der fungerer som antioxidanter.

Nogle undersøgelser tyder på, at et meget højt kaffeforbrug kan øge risikoen for blærekræft og lungekræft. Men her mangler forskerne data fra ikke-rygere, hvilket gør resultaterne usikre.

På globalt plan har der gennem årtier været frygt for, at kaffedrikning kan øge risikoen for at få hjertekarsygdomme.

Årsagen er primært, at stempelkaffe, pulverkaffe, espresso og kogekaffe indeholder betydelige mængder af stofferne cafesol og kahweol, som øger mængden af kolesterol i blodet og herunder den skadelige variant LDL-kolesterol.

Alligevel konkluderede et meta-studie med 408.000 deltagere i 2009, at resultaterne ikke underbygger hypotesen om, at kaffe medfører en forøget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.

Når det gælder filterkaffe, som er den foretrukne variant i Skandinavien, er der ingen sammenhæng overhovedet mellem kaffedrikning og iskæmiske hjertesygdomme, som skyldes forkalkning, eller mellem kaffedrikning og forhøjet blodtryk. Hovedparten af kaffens indhold af cafesol og kahweol tilbageholdes nemlig i filteret.

Forebygger type 2 diabetes og Parkinsons sygdom

Indtag af både almindelig kaffe og koffeinfri kaffe har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2 diabetes.

Virkningen er sågar dosisafhængig. Et dagligt gennemsnitsforbrug på 3-4 kopper kaffe reducerer risikoen med 25 procent, og for hver ekstra kop op til 6-8 kopper, falder risikoen yderligere med 5-10 procent.

Biokemien bag den formindskede risiko er ikke fuldstændigt klarlagt, men kaffe menes at påvirke insulinfølsomheden og omsætningen af glukose på gunstig vis.

Kaffedrikning har også en dokumenteret beskyttende effekt på udvikling af Parkinsons sygdom med en reduktion af risikoen på 25 procent.

Årsagen er, at indtag af kaffe øger mængden af signalstoffet dopamin i hjernen. Den uhelbredelige hjernesygdom skyldes nemlig, at de dopaminproducerende nerveceller i hjernen gradvist henfalder og dør. Tilsvarende tyder en række undersøgelser på en nedsat risiko for den dødelige form for demens, Alzheimers sygdom.

De daglige kopper har sandsynligvis også en beskyttende effekt imod depression og selvmord.

Det er vist ved at være tiden. Jeg har en lille elektrisk kaffekværn, som jeg er glad for. Friskkværnede bønner smager bedst. Tak for kaffe!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Husk at DSB stationsområder er røgfri fra juni i år! God støtte til dem hvis nytårsforsæt er at holde op med at ryge eller unge mennesker der er i risikogruppen!

Alle ønskes et sundt nyt år.

  • 4
  • 5

"Årsagen er primært, at stempelkaffe, pulverkaffe, espresso og kogekaffe indeholder betydelige mængder af stofferne cafesol og kahweol, som øger mængden af kolesterol i blodet og herunder den skadelige variant LDL-kolesterol."

I filterkaffe tilbageholdes stofferne cafesol og kahweol.

  • 0
  • 0

Jeg overvejer at gå over til te. Det er da i det mindste fyldt med garvesyre og tvinger mig til elendig nattesøvn med al det ekstra vandladning sådan et par liter medfører.

  • 0
  • 0

Hej.

  1. GODT HVIS KAFFE ER "SUNDT" :

Jeg kan godt huske, at kaffe blev regnet for den rene gift af nogle mennesker for mange år siden. Jeg drikker ikke selv kaffe, men jeg synes selvfølgelig, at det er godt, hvis kaffe i normale mængder ikke er usundt. Så er der jo mange danskere, der kan nyde nogle kopper med god samvittighed.

  1. ANGST:

I artiklen på ING står der ordret: "Hos personer, som i forvejen har en angstlidelse, kan doser på over 400 mg koffein svarende til fire kopper kaffe have en angstfremkaldende effekt".

Jeg har lidt af - og lider af - af angst. Hos mig skal der ikke engang 4 kopper kaffe til, førend jeg - nogle gange - kan mærke en forværring af angst. Men dette kan selvfølgelig også skyldes, at jeg efter kaffedrikning nærmest "forventer" eller frygter, at nu bliver jeg nervøs eller ligefrem angst.

  1. KAFFAO / KAFAO :

Jeg kan ikke så godt lide almindelig kaffe. Jeg kan bedre lide "Kaffao" / " Kafao", hvor man blander kaffe og kakao. Desværre er disse utrolig dyre, men man kan jo selvfølgelig prøve at lave det selv.

  1. INDUSTRIEN:

Man skal være opmærksom på, at en del forskning måske er støttet af eller lavet af industrien. Så man skal måske tage en del forskning med et gran salt. Dermed ikke sagt, at forskningen er 100 % upålidelig.

Jeg håber, at alle har haft en god jul med eller uden risengrød og brunkager med "farlig" kanel. Hihi. Godt nytår. :-)

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul (og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 0

Nu drikker jeg ikke kaffe, da smagen ikke lige er mig, men mit daglige koffein tilskud på 2 x 200mg vil jeg helst ikke undvære, ellers kommer jeg sku aldrig op i gear inden middag ;-)

  • 0
  • 0

"...særligt når kl. er 12.00"

Det er fuldstændigt ligegyldigt hvad den lokale tid måtte være; 'morgenkaffen' er den man får umiddelbart efter at være stået op! Jeg sidder med min morgenkaffe og læser artiklen nu hvor klokken nærmer sig 15.

"I filterkaffe tilbageholdes stofferne cafesol og kahweol."

Er det ikke også dem man fjerner ved at skumme brygget inden man isætter stemplet og trykker ned?

  • 1
  • 0

Godt med en vigtig debat :) For at kaffe er god, skal den tilberedes rigtigt. Madam blå er mit foretrukne værktøj til denne tilberedning.

De gavnlige virkninger af kaffe, er jo kun mærkbare når den også smager godt, altså der skal hældes spilkogende vand på og ikke som visse kaffemaskinefabrikanter ofte prøver at bilde os ind, ved 92 grader, det siger de kun fordi deres maskiner ikke kan levere kogende vand. Alternativet med damp, er heller ikke for godt det udnytter ikke alle smagsstoffer og ødelægger andre.

  • 0
  • 0

Tak for de mange muntre og positive kommentarer til kaffeartiklen, som åbenbart er gledet ned med velbehag.

Til spørgsmålet om sammenhænge mellem øl, røg og kaffe vil jeg sige følgende. Når jeg nævner fortidens dugfriske pilsnere & de røgfrie arbejdspladser, er det selvfølgelig for at fange interessen, men også fordi det ville være synd, hvis kaffen - uden grund - også blev ofret på nypuritanismens alter: Ikke drikke, ikke ryge, ingen sodavand, ingen slik, flødesovs eller færdigretter, hvis du vil in. Må vi lige have lov at være her!

Så er der spørgsmålet om sammenhæng mellem kaffen og smøgen. Jeg kan huske en tegneseriestribe fra min barndom fra bladet MAD. Her starter vor antihelt med at spise en chokoladestang, hvilket giver ham en uovervindelig trang til en kop kaffe, hvorpå han simpelt hen må have en smøg, der giver ham lyst en chokoladestang mere. Det er selvfølgelig det samme firma, som fremstiller alle tre produkter.

At kaffe og cigaretter passer sammen, ved alle, der har prøvet. Men jeg er ikke stødt på forskning i min research, som kan give en biokemisk forklaring på dette. Hvis nogen har kendskab til sådanne videnskabelige undersøgelser, er jeg meget interesseret.

  • 1
  • 0

"Kaffe er blevet drukket gennem 8.000 år" ahh ? Der er vist lige smuttet et ekstra 0 på der hehe

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten