Det tager tid at skabe en industriklynge

Der ligger aldrig et magisk trylle­slag bag en succes, og hvis vi lige fjerner alt det hårde arbejde og de mange år, der som regel skal til, er det som oftest et sammentræf af ildsjæle og de rette betingelser, som i sidste ende danner grundlaget.

Det fremgår tydeligt af en ny bog af erhvervsjournalisten Carsten Steno, der ser nærmere på robotmiljøet i og omkring Odense.

Bogen hedder ‘En klynge, der virker – Universal Robots og det fynske robotmiljø – 1986 til 2016’.

Og bid lige mærke i de to årstal: 30 år har det i runde tal taget at skabe den succes, som i dag består af 83 virksomheder med godt 2.200 ansatte. Hvert år frem mod 2020 forventes det, at 5-10 nye robotvirksomheder kommer til.

Kronen på værket blev sat sidste år, da Universal Robots blev solgt til den amerikanske koncern Teradyne for næsten to milliarder kroner.

Bogen er ikke en videnskabelig afhandling, hvilket Carsten Steno selv fremhæver. Til gengæld er det en journalistisk fortælling uden de store omveje.

Hvordan det hele begyndte

Her skabes grundlaget for at forstå, hvilke tanker der satte gang i den fynske robotbevægelse, og hvad de involverede formåede at gøre anderledes. For med mastodontiske konkurrenter fra Tyskland, Japan og Sverige skulle der tænkes nyt.

Der var brug for politikere, offentlige myndigheder og forskere, som kunne og ville se langt. I 1990’erne var det forskere som den nu pensio­nerede professor John Perram, der stod med en idé, der blev samlet op af folk som udviklingsdirektør Torben Andersen fra Odense Stålskibsværft.

Han havde problemer med at få automatiseret de lønnings­tunge svejseprocesser. Men det var så sandelig også hr. Møller selv, der i 1997 med en kæmpedonation på 80 millioner kroner skabte et helt nyt højteknologisk forskningscenter på Odense Universitet.

Folkene bag Universal Robots

Det var unge engagerede studerende som Esben Østergaard og Kristian Kassow, der sammen med Kasper Støy fik ideen til små, fleksible og samarbejdende robotter – og dermed skabte grundlaget for Universal Robots, som blev grundlagt af netop de tre.

Med udgangspunkt i Kristian Kassows idé om en lille fleksibel robot turde de udfordre ideen om, at robotter ikke bare kunne være store, tunge og dyre enheder, der – gemt væk bag et beskyttelsesbur og en vanskeligt tilgængelig programmeringskode – kun var noget for store virksomheder, der både besad de tekniske og økonomiske muskler til at håndtere så stor en opgave.

Robotter skulle i stedet være små, lette, nemme at programmere og kunne samarbejde med mennesker.

»Vi ville lave præcis den robot, verden havde brug for,« siger Esben Østergaard i dag om projektet.

Visioner, gåpåmod ... og kriser

Selv om visionerne var store og gåpåmodet om muligt endnu større, så gennemlevede Universal Robots en udviklingshistorie, som temmelig sikkert ikke adskiller sig meget fra andre opstartsvirksomheders. Der var diskussioner om strategien, forsinkede udviklingsprojekter og en økonomisk krise, der var ved at lægge virksomheden i graven, før den kom i gang.

Men sammen med private investorer, Vækstfonden, Teknologisk Institut og fremsynede lokalpolitikere er der over de seneste 10-15 år blevet skabt den grobund for teknologisk udvikling, som landet efterspørger så inderligt.

'En klynge, der virker’ er ikke en drejebog for, hvordan en klynge skabes – for alle situationer er forskellige – men den bør være godnat­læsning for enhver politiker, der tror, at vi faktisk godt kan få produktion, forskning, erhverv og politik til at fungere i Danmark.

‘En klynge, der virker – Universal Robots og det fynske robotmiljø 1986-2016’, 136 sider, 150 kr. (trykt), 100 kr. (e-bog). Kan købes på csteno.dk, hos internetboghandlere eller via underskoven.dk.