Tag på tidsrejse gennem Danmarks natur: Naturlig natur er evig forandring

28. maj 2016 kl. 12:0013
Tag på tidsrejse gennem Danmarks natur: Naturlig natur er evig forandring
Illustration: MI Grafik.
I kølvandet på regeringens naturpakke tager Ingeniøren tilbage til istiden for at forstå, hvad oprindelig natur er – eller rettere ikke er.
Artiklen er ældre end 30 dage

Prøv et øjeblik at forestille dig, hvordan Danmark så ud for de første danskere, der bosatte sig efter den sidste istid. Kunstnere har gennem tiden forsøgt at skildre dette syn, og i dag ved vi fra analyser af pollen, kul og køkkenmøddinger ret præcist, hvad de må have set.

Så lad os gå ind i tidsmaskinen og sætte den på 9.000 år f.v.t. Stående på en bakketop i det østlige Jylland har de første jægerstenaldermennesker kigget ud over et barskt tundralandskab med hårde udtørrende vinde, spredte isblokke og kun få mindre træer som dværgbirk, små pilearter og bævreasp. Dengang var det endnu de store pattedyrs tid.

Illustration: MI Grafik.

Græssende bisoner blandede sig med mammut, kæmpehjorte og krondyr, ligesom bævere og bjørne indvandrede, og jægerne rejste rundt med telte og lå på lur, hvor vandløbene snævrede ind, for at overfalde rensdyrflokke, når de skulle krydse vandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fiskede også den rigdom af laks og gedder, der fandtes i de klare vandløb og søer, og ved kysterne levede de af østers og fisk. Men mangfoldigheden af arter var i de fleste naturtyper meget lav sammenlignet med i dag, for den indvandring af arter, der fulgte efter isens tilbagetrækning, var kun lige begyndt.

Et relevant tilbageblik

Et kig tilbage i dansk naturhistorie er yderst relevant i dag, lyder det fra flere danske forskere, der følger den igangværende diskussion om dansk natur. Regeringen har netop – sammen med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – vedtaget den såkaldte naturpakke, der blandt andet skal fremme biodiversiteten i Danmark.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har modigt forsvaret sig mod kritikere og placerede sig forud for vedtagelsen midt i kampzonen med udtalelser om, at en kornmark også er natur. Det fik Twitter til at gå i selvsving under hashtagget #TingEsbenLundeKalderNatur – som f.eks. gåsehud, persille mellem tænderne og jord i hovedet. Men ministerens opfattelse af natur er ikke anderledes end de fleste danskeres.

»Dansk natur er en meget uhåndgribelig størrelse, og vi har en tendens til at diskutere den med udgangspunkt i en forestilling om ‘oprindelig natur’, en slags naturtilstand. Men den forestilling bygger ofte på, hvad vi oplevede som børn, og vores bedsteforældre bygger deres forestilling på deres oplevelser som børn osv.,« siger lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun.

Mellem elefanter og næsehorn

I forskerkredse har man et navn for den problemstilling: shifting baseline. Og i dag er det almindeligt at ens baseline – eller forestilling om oprindelig natur – er en natur, der er voldsomt påvirket af menneskelig indgriben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tag for eksempel guldaldermalerier af glade børn, der render rundt på anemonetæpper i bøgeskove. Den slags skove er i virkeligheden plantageskove med lav biodiversitet, og bøgen kom først sent til Danmark, muligvis bragt hertil af mennesker.

Spørger vi de ældre i vores familier, vil de også kunne huske, at der i 1950’erne svømmede tunfisk på flere hundrede kilogram rundt i Øresund, og dyr som den enorme bille eghjorten – der i dag er forsvundet, men forsøges genindført i Jægersborg Dyrehave – var almindelig.

Tager vi for et øjeblik tidsmaskinen endnu længere bagud i tiden, tilbage til den sidste mellemistid, Eem, 120.000 år f.v.t, så virkeligheden endnu mere anderledes ud.

Illustration: MI Grafik.

Dengang gik – i hvert fald ifølge nogle forskere – neandertalere rundt i et mosaiklandskab med skove og vidtåbne områder, der var fyldt med planter, der i dag er almindelige i vores skove, på enge, heder osv. Brændenælder, vejbred, lyng og rødknæ voksede i lysningerne, mens avnbøg, eg og gran var blandt de almindelige træer, hvori solsorten sad og pippede.

Eventuelle neandertalere havde også masser af dyr at nedlægge, nogle mere hårdnakkede kæmper end andre. I Eem-mellemistiden levede der dådyr og hjorte, men også skovelefanter med en skulderhøjde på fem meter, to arter af næsehorn og bison.

Den paradisiske tilstand

Ifølge forskerne er viden om naturen gennem tusindvis af år især vigtig af en helt særlig årsag:

»Vi har ikke længere en plet i Danmark, der ikke er påvirket af mennesker. Men 99,9 procent af alle vores arter er ældre end vores kulturlandskab, og hvis vi vil lære at give arterne de bedste betingelser for at klare sig, må vi forstå, hvilken natur de oprindelig er tilpasset til,« siger professor Jens Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel begår vi den fejl, at vi opfatter en græssende ko i landskabet som en naturlig ting, når det oprindelige billede snarere er billedet af en urokse, der græsser på en steppe.

»Vores diskussion om biodiversitet er gennemsyret af, at noget natur er rigtig og noget er forkert. Men der findes ingen paradisisk tilstand. Det er meningsløst at pege på et tidspunkt i historien og udbryde: ‘Se, det er ægte natur. Det skal vi tilbage til’. Vi kommer aldrig tilbage til den tilstand – men vi kan lære, hvilke naturlige processer vores arter var knyttet til,« siger senior­forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs.

Skoven presser mennesket

Så lad os forlade mellemistiden igen og tage tidsmaskinen frem til de første danskeres liv i overgangen til den yngre stenalder for cirka 6.000 år siden. Vi kigger nu på et landskab ved Norsminde Fjord 20 kilometer syd for Aarhus, hvor analyser af køkkenmøddinger har vist, at mennesket så småt var begyndt at dyrke jorden:

Illustration: MI Grafik.

Stenaldermennesket var blevet presset ud til kysten, for skoven havde opslugt de åbne landskaber. Kun i spredte lysninger holdt elge og urokser bevoksningen nede. Men skov dominerede, især endeløse arealer med lindetræer, der nu også blandede sig med egetræer og birk.

Mammutten og kæmpehjorten var forsvundet, og flere store dyr som bjørn, elg og los var i tilbagegang. Men i skoven og søerne voksede et mylder af planter og mindre dyrearter frem.

Til lyden af bølgeslag mod kysten stegte mennesker kvæg, svin, får og geder, som de spiste sammen med oprindelige kornsorter. De fiskede også stadig og jagede sågar delfiner og spækhuggere, men deres nyeste interesse var jorden, som de ryddede skov for at kunne opdyrke.

I løbet af de næste tusind år bliver det tydeligt, at der nu hersker to modsatrettede udviklinger, som kæmper om mangfoldigheden i det danske naturlandskab. På den ene side indvandrer arter hele tiden og skaber mere mangfoldighed, men samtidig nedlægger mennesker de store pattedyr og fælder skoven og dermed dyrenes levesteder.

Vi er den sjette masseuddøen

Frem til midten af 1800-tallet indskrænker danskerne skovarealet til under fem procent, og der sker udskiftninger i dyrearterne. For eksempel bliver fasanen indført, mens pattedyr som vildsvin og ulv forsvinder.

Danskerne bliver nu medskyldige i den udvikling, som på globalt plan betegnes som den sjette masseuddøen. Tidligere var det vulkanudbrud, asteroider, forsuring af havene eller klimaændringer, der slog dyrene ihjel. Nu er det mennesket.

Geologisk lever vi i dag midt i en stabil periode. Alligevel forsvinder arter med en hastighed, der er 100 til 1.000 gange større, end forskerne forventer. I dag er 20 til 30 procent af klodens arter truet af udryddelse, og i Danmark er tallet tilsvarende.

Men billedet er mudret. Vi får nemlig ikke færre fugle, planter og dyr. Tværtimod. Indvandringen af arter er stadig i fuld gang, og overordnet har vi flere forskellige arter end tidligere. Men deres levesteder er stærkt indskrænkede, og mange nye arter kommer til naturen fra de udenlandske planter, som danskerne køber til deres haver. De samme som tyskerne køber – og svenskerne og nordmændene osv.

Det unikke forsvinder

»De arter, vi mister, er dem, som er unikke for os. De samme arter forsvinder i vores nabolande, så hvis vi ikke beskytter de her sjældne arter, bliver vores natur fattigere,« siger Hans Henrik Bruun.

Og hvad så, fristes man måske til at spørge. Går det ud over vores BNP? Vores muligheder for at forske i medicin? Vores økosystem? Nej, lyder det fra Hans Henrik Bruun.

»De fleste truede arter er jo netop så sjældne, at de ikke rigtig betyder noget for økosystemerne. Vores økonomi, forskning og samfund vil også klare sig fint uden for eksempel orkideen hvid sækspore eller billen grøn pragttorbist,« siger Hans Henrik Bruun.

»Hvis vi alligevel skal redde dem, er det alene, fordi vi mener, at de har en eksistensberettigelse. Fordi de er jordboere som os. Jeg sammenligner ofte sjældne arter med unikke malerier. Vores samfund går ikke i stykker af, at Mona Lisa brænder, men det bliver åndeligt fattigere,« siger han:

»Og lige nu er der ild i Louvre.«

Skriftlige kilder: Rødlisten, bogserien ‘Naturen i Danmark’ bind 1-15 fra Gyldendal, bogen ‘Kampen om Danmarks natur’ fra Gads Forlag, rapporten ‘Danmarks biodiversitet 2010’ fra DMU, Atlas Flora Danica, ‘Nye arter i Danmark’ temarapport fra Naturhistorisk Museum.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
1. juni 2016 kl. 16:33

Natur er den flora og fauna, der ville have været i landet hvis ingen mennesker nogen sinde havde sat sin fod der. At dette ændrer sig med tiden er vel ikke underligt

- måske ikke? Men der er vel da tale om hypotetiske ændringer: Der har jo faktuelt været mennesker, der 'plantede klovene' over hele området fra for 10 - 12000 år siden (om der også er spor af mennesker fra mellemistiderne, ved jeg ikke - men de ville næppe være lette at finde efter ca. 100.000 års gletscheraktivitet!).

13
1. juni 2016 kl. 13:56

Så længe det er til gavn for os.

Umiddelbart besnærende. Men så alligevel. Hvad menes der egentlig med "til gavn" og hvem er vi? Betyder det ikke bare til gavn for dem der bestemmer? Og at de der ikke bestemmer kan ryge og rejse?

Er det til gavn for nogen at fælde den polske urskov. Selvfølgelig - det er til gavn for dem der tjener på det. Er det til gavn for andre? Næppe. Er det til gavn for nogen at øge kvælstofudledningerne i landbruget. Ja det mener BL og Esben da. Hvad med det fælles miljø? Nej det er det vist ikke til gavn for.

Osv

12
1. juni 2016 kl. 09:30

Det fører mig tilbage til spørgsmålet om hvornår ”normalsproget” vedrørende natur var gældende til , og ikke mindst ”nysproget” om samme opstod? Findes der endda et overlap,

Ja der findes nok et overlap. Natur bliver ikke til kultur bare fordi vi som mennesker påvirker den i den ene eller anden retning. Det ville være meningsløst. Hvad så med den gang mennesket trådt ind på scenen - som natur?

På den anden side kan næsten alle se at en monokultur som en kornmark, en svinestald med 10000 smågrise eller 10000 m2 burhøns ikke er natur. Ej heller er en gummi eller palmeolie plantage. Men hvad med en have fuld af buske, træer, blomster, ukrudt, fugle og insekter? Totalt kontrolleret biotop men dyrket med henblik på maksimal biodiversitet.

Der er i hvert fald det til forskel at i det ene tilfælde optimerer man i forhold til nogle markedsmæsdige kriterier (profitmaksimering) men i tilfældet med haven man har f.eks. æstetiske kriterier, ønske om at optimere og udvikle biodiversitet eller bare at opnå nydelse og tilfredshed ved at iagttage havens variation og dynamik.

Men også en have eller en naturpark eller et dyrereservat kan gøres til genstand for profit betragtninger (jagt, lystfiskeri, turisme) - er det så stadig natur? De uberørte danske kyster er nok natur - men nu skal de i stigenge grad beskyttes mod naturen (havet) så sommerhusene ikke styrter ned på stranden. Er det så natur eller kultur? (l Tisvilde har man lagt store betonplader op af skrænterne for at holde på dem..Det ser ikke naturligt ud)

Det rapporteres at man er gået i gang med at fælde det sidste af den oprindelige urskov i Europa, i Polen og i Ukraine. Jeg har aldrig været der men hører at skoven stammer tilbage fra afslutningen på istiden. Efter at have været urørt af menneskehånd i 10.000 år gøres den nu til genstand for profit og skal derfor fældes. Der er protester bl.a. anføres at skoven vil være mere værd som varig kilde til turistindtægter en som leverandør af tømmer til forskalling eller hvad man nu kan sælge det gamle skidt til.

Jeg synes det er forstemmende at det eneste der synes at gælde er monetære værdier. Er der penge at tjene? Hvis ikke - så er det værdiløst.

Men det er måske naturligt.

11
1. juni 2016 kl. 01:01

derfor synes jeg ikke man skal føle skyld for fortidsmenneskers ageren når de har omformet landskabet for at leve bedre, eller når landbrug, industri eller turisme omformer landskabet i dag. Så længe det er til gavn for os

Er du meget gammel, Lars? Jeg er sq glad for, jeg ikke er barn eller ung i dag.https://ing.dk/artikel/nasa-studie-industrisamfundet-er-paa-vej-mod-kollaps-167098

"Så længe det er til gavn for os"! Jeg tolker det som om du, som uhyggeligt mange i den vestlige verden, mener "her og nu"!?

  • Hvad med generationerne efter os??

Lige nu lever vi, i de rige lande især, som om der er udsalg, og 'sidste mand slukker lyset'!

Når store dele af Verdens fiskebestande, nogle tal siger i omegnen af 60%, allerede ér fisket til eller over grænsen for bæredygtighed. Når biodiversiteten globalt er i hastigt fald. Når Verdens skove fældes i et uhyggeligt tempo. M.m.m.Hvor længe tror du så, "så længe" er?

https://www.wwf.dk/?14160/Verdens-have-er-hrdt-presset

https://raeson.dk/2014/oekosystemet-overforbruget-fortsaetter-hvad-saa/

https://ing.dk/artikel/forsker-lidt-plads-i-naturen-presser-2000-danske-arter-174535

10
29. maj 2016 kl. 23:47

Det er blevet populært at se oprindelig natur som en form for romantisk ideal man skal stræbe efter. Men folk glemmer at naturen er brutal og barsk. Et moderne menneske vil ikke klare sig længe efterladt i den rå natur, før rovdyr eller parasitter tager fat. Om vinteren tager frost og hungersnød sine ofre. Om sommeren kan der være tørke. De fleste dyr lever dagligt med risikoen for at blive ÆDT.

Man må spørge sig selv om man sætter menneskers velbefindende først eller sætter andre standarder for hvad der "er godt". Som medlem af arten homo sapiens, eller sågar som humanist, vil jeg mene at menneskers liv har første prioritet. Det er ikke nødvendigvis godt hvis naturen går tilbage til en tilstand fra før mennesket kom til. Effektivt landbrug har muliggjort gode liv for ekstremt mange mennesker, er det ikke godt?

I befolkede områder er natur noget som mennesker tillader så længe det gavner og glæder os. Biodiversitet glæder biologer og derfor arbejdes der for det. Fiskeørne og babysæler værdsættes også modsat rotter og skovflåter. Sådan er det bare, det er vores præferencer der bestemmer. Der er ingen grund til at bilde sig andet ind, og derfor synes jeg ikke man skal føle skyld for fortidsmenneskers ageren når de har omformet landskabet for at leve bedre, eller når landbrug, industri eller turisme omformer landskabet i dag. Så længe det er til gavn for os.

9
29. maj 2016 kl. 19:05

Søren Fosberg:
For at kunne føre denne samtale har vi brug for en definition af begrebet natur. Esben mener at en rapsmarker er natur. Det må så forstås at han mener at natur er alt levende. Hvad med et klippelandskab, en ørken eller en isflage. Er det ikke også natur? Jo det er det da. Men hvad så med en asfalteret parkeringsplads, en brolagt vej, en kunststof fodboldbane. Det består jo altsammen af naturlige materialer. Findes der unaturlige materialer? Det gør der vel ikke - for vi mennesker er jo også natur så når har vi lavet dem er det vel ogå natur ligesom et edderkoppespind eller en fuglerede. Plastik er derfor lige så naturligt som nordlys, havets bølger eller nattergalens sang.</p>
<p>Osv. Nysprog.</p>
<p>I normalsproget har vi begreberne natur og kultur. Kultur er det der er skabt af mennesker i modsætning til alt der ikke er skabt af mennesker. Stregen går altså mellem os og alt det andet. Kultur er ikke heden som kom uden vores indblanding fordi vi fældede skoven, men kultur er kornmarker fordi vi såede kornet og fjernede ukrudtet. Esben forsøger at gøre alt til natur. Kultur er også natur siger han. Han ændrer definitionen på ordenes betydning. Det er nysprog og har til hensigt at manipulere os til at acceptere destruktionen af natur til fordel for kultur = rapsmarker. Bare der er en organisme tilbage på marken har vi stadig natur siger han.


HJN:

Der blev for et par uger siden startet en anden tilsvarende tråd, hvor jeg, ganske som Søren Fosberg nu gør, opfordret til at diskutere hvad natur er, for det er der sågu behov for. Her er enigheden hundrede procent. Indtil nu har vi åbenbart diskuteret natur under ganske forskellige forudsætninger, da hver part troede at vi var enige om definitionen. Nu kan vi så læse at at alt stort set var natur - - indtil mennesket dukkede op og helt uforskammet gjorde sine unaturlige påvirkninger på naturen. Det fører mig tilbage til spørgsmålet om hvornår ”normalsproget” vedrørende natur var gældende til , og ikke mindst ”nysproget” om samme opstod? Findes der endda et overlap, for det vil vi da gerne vide mere om Søren Fosberg. Nu mangler vi vel bare at få Esbens naturopfattelse (sammenfaldende med – mit gæt en majoritet iblandt befolkningens) blive betegnet som neonatur, postnatur eller nynatur. Det er jo den klassiske måde at dæmonisere andre holdninger end sin egen, især når disse holdninger er de ældst bevarede, selvom det modsatte hævdes af dem som sætter neo-isme prædikatet på.

8
29. maj 2016 kl. 12:53

Den første fejl er at tro at Danmarks natur kan betragtes uafhængigt af resten af verden. Det kan man ikke fordi alle arter i Danmark stammer fra udlandet.
Alle art har et klimatisk optimalt levested. Men de arter, som har den bedst i Danmark har svært ved at indvandre fordi de lever i Kinas bjerge eller i andre bjergegne, har derfor svært ved at udbrede sig til Danmark, på grund af den store afstand. Mange af de vilde sjælden planter har hjemme bjergens skovgrænse, i Norge. Og de har indvandret og overlevet fordi vi havde en kold periode 1600 tallet. En anden mindre del er sydlige arter, som er indvandret i tidligere varme perioder. Langt de fleste have planter er ufrugtbare eller ikke levedygtige i danske natur. Og mange af de forvildede haveplanter er naturlige her i landet. Det gælder kristtorn og takst, som var næste uddøde i naturen men, som i dag er udbredt i alle landets skove. Rododendron er der sælges mange i planteskolerne af har ofte meget svært ved at leve og formere sig i den Danske natur. Men det kan godt lade sig gøre, men disse få planter ud af mange milliarder af frø er helt forskellige fra de planter, som ville overleve andre steder i verden. Blandt andet skal arterne være dag-længde styrede, så de ikke begynder at gro bare fordi vi har aprilsvejr.

6
28. maj 2016 kl. 17:35

For at kunne føre denne samtale har vi brug for en definition af begrebet natur. Esben mener at en rapsmarker er natur. Det må så forstås at han mener at natur er alt levende. Hvad med et klippelandskab, en ørken eller en isflage. Er det ikke også natur? Jo det er det da. Men hvad så med en asfalteret parkeringsplads, en brolagt vej, en kunststof fodboldbane. Det består jo altsammen af naturlige materialer. Findes der unaturlige materialer? Det gør der vel ikke - for vi mennesker er jo også natur så når har vi lavet dem er det vel ogå natur ligesom et edderkoppespind eller en fuglerede. Plastik er derfor lige så naturligt som nordlys, havets bølger eller nattergalens sang.

Osv. Nysprog.

I normalsproget har vi begreberne natur og kultur. Kultur er det der er skabt af mennesker i modsætning til alt der ikke er skabt af mennesker. Stregen går altså mellem os og alt det andet. Kultur er ikke heden som kom uden vores indblanding fordi vi fældede skoven, men kultur er kornmarker fordi vi såede kornet og fjernede ukrudtet. Esben forsøger at gøre alt til natur. Kultur er også natur siger han. Han ændrer definitionen på ordenes betydning. Det er nysprog og har til hensigt at manipulere os til at acceptere destruktionen af natur til fordel for kultur = rapsmarker. Bare der er en organisme tilbage på marken har vi stadig natur siger han. Ikke noget naturtab. Penge er Gud.

Genial eller dum? En værdig/uværdig miljøminister?

5
28. maj 2016 kl. 16:59

"Geologisk lever vi i dag midt i en stabil periode."

Dette er ikke rigtigt. Der er maser af geologisk aktivitet i nutiden.

3
28. maj 2016 kl. 15:48

Her i Danmark har den menneskelige ændring af naturen også været gennemgribende, men meget langsomt i forhold til andre steder. Det er ikke kun den direkte menneskelige aktivitet, der er ødelæggende, men også menneskets flytten rundt på dyr og planter. Nogle af de bedst kendte historier er Australien, New Zealand og Hawaii, men det er sværere at finde steder, hvor skaderne er små, end det er at nævne steder, hvor ændringerne er enorme. (Specielt i New Zealand og Hawaii har kæle(rov)dyret katten forvoldt uoprettelige skader.) I USA blev Vandreduen totalt udryddet, Bisonen var meget tæt på total udryddelse, Ulven blev udryddet, men er (trods stor modstand fra "ulvehadere") delvis meget småt på vej tilbage.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel. PS. En forvildet kat har lige plyndret Solsortereden i min have.

2
28. maj 2016 kl. 14:04

Nogen tror at landbrug blev opfundet for at lave billigere rusmidler(Læs: Øl) Hvis man skal fortrænge fossil afbrænding ,skal der snarest opfindes noget ,der er billigere. Hvis der ønskes mere biodiversitet/færre mennesker, skal der analogt opfindes et billigere rusmiddel som ikke kræver håndkraft. Fjersyn er prøvet ,men er ikke effektivt nok.

1
28. maj 2016 kl. 13:35

Natur er den flora og fauna, der ville have været i landet hvis ingen mennesker nogen sinde havde sat sin fod der. At dette ændrer sig med tiden er vel ikke underligt.

Lige så snart mennesket har indgrebet, så er der tale om et kulturlandskab. Også selvom nogle mennesker lider af nostalgiske Morthen Korch guldalder drømmesyn og mener at kornmarker, plantager og køer på en eng er natur.