Tag med til Japan: Sådan gør nye byer sig fri af atomkraften

Illustration: Panasonic

Fujisawa, Japan

Hvis man kunne pakke et helt lands frygt og forhåbninger ind, så ville det måske se ud som den byggegrund i Fujisawa, Japan, som bussen i dette øjeblik kører ind på. Indhyllet i blå presenninger står små hundrede toetagers huse skulder mod skulder, mens nogle få hold håndværkere tyst trækker ledninger og monterer isolering i husene.

På de huse, der er tættest på at være færdige, glimter novembersolen i solcellerne på taget. De lithium-ion-batterier og brændselscelleanlæg, der skal sikre hvert hus sin egen forsyning af strøm og varme, hvis de kollektive forsyningssystemer bliver slået ud, glimrer endnu ved deres fravær.

Husene og den nybyggede bydel, Fujisawa Smart Sustainable Town (SST), som de kommer til at indgå i, skal efter planen løse en del af de problemer, som Japan umiddelbart står over for – og som på et senere tidspunkt vil ramme flere steder i den vestlige verden. De handler blandt andet om energisikkerhed, integrering af stadigt større mængder vedvarende og decentrale energikilder i energisystemet, stadigt flere ældre borgere, mobilitet og sikkerhed.

»Japan gennemgår en energimæssig forandring på et niveau, som det aldrig er blevet set før,« forklarer Nobuko Asakai, der leder den globale rådgivningsvirksomhed Accentures japanske afdeling for strategi og bæredygtighed.

Ingeniøren møder hende på 1. sal i en mandskabscontainer på byggepladsen. Her er et hold journalister fra Europa og USA bænket for at høre, hvad japanske politikere og virksomheder vil gøre for at løse ø-rigets enorme energiproblemer – som kun er blevet yderligere forstærket siden jordskælvet og den efterfølgende tsunami 11. marts 2011.

Ambitionen om at indrette byen til også at kunne huse Japans stadigt flere ældre medfører blandt andet, at der skal være kort til læge huse og plejemuligheder, og at der bygges lejlighedskomplekser, som man kan flytte ind i, når man ikke orker huset mere. Desuden er bydelen relativt nem at komme rundt i med gangstier og let adgang til elscootere og elcykler. Illustration: Dan Unger/Panasonic

52 atomkraftreaktorer ude af drift

Japan er i dag verdens største importør af naturgas (LNG), nummer to på listen over kulimportører og importerer tredjemest olie. Før jordskælvet leverede atomkraftværkerne omkring 30 procent af landets energiforbrug, og det var planen, at den andel skulle op på mindst 40 procent. Men i dag er ikke en eneste af landets 52 reaktorer i drift.

Både industrien og regeringen mener, at det af økonomiske årsager er nødvendigt at genstarte nogle af atomkraftværkerne igen, men et lille flertal af japanerne er stadig imod. Senest har regeringen lovet, at de vil fastlægge nye målsætninger for Japans energimiks inden for tre år – måske for at slippe for at tage stilling til atomkraftværkernes fremtid, indtil erindringen om Fukushima-katastrofen er blegnet til fordel for utilfredsheden med de cirka 30 procent højere energiregninger, som er fulgt i katastrofens kølvand.

Selv om nogle atomkraftværkerne får lov til at producere igen, skal der imidlertid stadig spares energi. Og det er her, byggeriet i Fujisawa kommer ind i billedet.

Indtil 2007 producerede konglomeratet Panasonic fjernsyn i en fabrik på den 19 hektar store grund, men i dag er byggeprojektet et udstillingsvindue for virksomhedens ambitioner og evner. Da Panasonic nedlagde fabrikken, opstod ideen om at omdanne området til en ny grøn bydel.

Brisen køler lavenergihuse

Panasonic, der i Danmark nok er mest kendt for sine fjernsyn og sin forbrugerelektronik – og af teknisk interesserede for deres solceller og varmepumper – har også et datterselskab kaldet Panahome. Selskabet har i mere end 50 år leveret enkeltboliger, lejlighedskomplekser, plejehjem og hele byområder i Japan. Og i maj 2011 præsenterede Panasonic sammen med 16 partnere, heriblandt Accenture, projektet Fujisawa Sustainable Smart Town.

Fra mandskabscontaineren kan man se ud over de første 50-100 præfabrikerede lavenergihuse, der er under opførelse. De første huse bliver sat til salg i marts næste år, og frem mod 2018 skal der efter planen opføres i alt 600 huse og 400 lejligheder.

Oversigtsplan over Fujisawa Smart Sustainable Town

Masterplanen for området er udformet sådan, at brisen fra den nærliggende strand kan blæse langs vejene og ind gennem hele bydelen. Husene er desuden placeret med en afstand, der er usædvanlig stor i Japan – nemlig 1,6 meter(!).

Det ‘vindvenlige’ design skal mindske kølebehovet om sommeren og øge lysindfaldet for at mindske behovet for kunstig belysning.

Boligerne er også teknologisk interessante i sig selv. De fleste enfamilieshuse vil således blive udstyret med både solceller, naturgasdrevne brændselsceller og et lithium-ion-batteri, der både kan bruges om backup i tilfælde af strømafbrydelser og til at undgå strømforbrug i højbelastningsperioden midt på dagen.

Hele systemet kan kontrolleres ved hjælp af dedikerede skærme, husets fjernsyn eller beboernes mobile enheder. Der kan beboerne også vælge forskellige forbrugsscenarier – eksempelvis om batteriet altid skal være fyldt, eller om det skal bruges til at mindske energiforbruget og dermed energiregningen, når energien er dyrest.

På en tur rundt i byen kan man desuden skimte den komplicerede kabling til husenes todelte strømsystem. Alle husene udstyres nemlig både med et almindeligt vekselstrømssystem og et jævnstrømssystem, der forbinder solceller, batteri og de enheder, der kan køre på jævnstrøm – eksempelvis bærbare pc’er og LED-belysningen.

Bæredygtig i 100 år

Men hvis man fokuserer på lavenergitiltagene i de enkelte huse, misser man den største revolution i projektet, påpeger Hiroyuki Morita, der er projektleder i den del af megakoncernen Panasonic, som promoverer den nye bydel.

»Rundt omkring i verden er der så mange byer, der kalder sig smarte eller intelligente, men hvis det skal være virkelig bæredygtigt, skal man have en langsigtet plan for, hvordan byen skal kunne imødekomme beboernes behov og udvikle sig med dem. Det vigtige er, at vi har en plan for, hvordan vi kan fortsætte med at være bæredygtige ikke bare nu, men også om 100 år,« forklarer han.

Derfor skal bydelen ikke blot have et lavt energiforbrug, den skal også kunne håndtere Japans anden store udfordring: den stærkt aldrende befolkning. I 2012 var 24,8 procent af befolkningen over 65 år, og i 2030 vil knap hver tredje japaner være over 65.

Derfor skal der foruden børneinstitutioner og et butikscenter også opføres ældreboliger, plejehjem og et hospital/lægehus i den nye bydel.

Husene er indrettet med Panasonics SmartHEMS-teknologi, som sørger for, at belysning, varme og ventilation kan tale sammen og justere sig selv i forhold til dagslysmængde, om beboerne er hjemme, og hvad de laver. Husene er fyldt med energibesparende teknologier - bl.a. et jævnstrømssystem, som forbinder solceller, lithium-ion-batterier og led-belysning og anden jævnstrømselektronik som bærbare pc'er. Illustration: Ulrik Andersen

»Her køber man ikke bare et hus, man køber en livsstil og et lokalsamfund,« supplerer Nobuki Asakai.

Bydel kan fungere uden el i tre dage

Og man køber sikkerhed – noget, som den japanske befolkning forståeligt nok er villig til at betale en del for.

Bydelens energikoncept skal sikre, at bydelen kan fungere i op til tre dage, selv om resten af byen er mørklagt af strømafbrydelser. Som nævnt har hvert hus sit eget batteri, og bydelens lokalcenter bliver udstyret med solceller og et lignende anlæg, der gør, at det kan fungere som nødcenter under en katastrofe.

Lygtepælene i bydelene udstyres også med solceller og batteri, så de bliver ved med at virke, selv om strømforsyningen skulle svigte. Den lokale strømforsyning sikrer desuden at mobilmasterne bliver ved med at fungere, så kommunikationslinjerne kan holdes åbne lige meget hvad.

De mange solcelleanlæg vil desuden gøre det muligt at oplade nogle elcykler, elscootere og elbiler, så transportmulighederne ikke forsvinder. Til forskel fra mange andre byer er alle forsyningsledninger desuden gravet ned, så de ikke bliver revet over så let.

Derudover er der også et omfattende kameraovervågningssystem, for sikkerhed bliver ifølge Panasonic stadigt vigtigere for japanerne, selv om risikoen for at blive udsat for indbrud og overfald er minimal i forhold til i Danmark. Under besøget på byggepladsen fortæller Panasonic ikke meget om systemet, men under et besøg i en anden del af koncernen demonstrerede de et overvågningssystem udviklet til butikker, der var i stand til at genkende ansigter og bedømme de passerendes køn og alder.

De fælles anlæg skal styres af et driftsselskab, som også tilbyder at dække alle beboernes transportbehov.

»Mobilitet er vigtig, navnlig når der kommer flere ældre i befolkningen. Derfor vil man i denne bydel kunne dele elcykler, elscootere og elbiler. Men man kan også leje elbiler eller have sin egen bil med ind i bydelen,« fortæller Hiroyuki Morita, mens han viser rundt mellem nogle af husene.

I dag er det ikke tilladt at bruge elbilers batteri som strømforsyning, men Fujisawa-holdet regner med, at det vil blive muligt fremover, så de har forberedt det lokale elnet til det. Driftsselskabet skal også drive en portal, der både skal give områdets beboere et virtuelt mødested og et fællesskab.

Spar energi og få lav rente

En anden af driftsselskabets opgaver, som minder lidt om, hvad nogle myndigheder forsøger herhjemme, er at animere beboerne til at få en sundere livsstil – og selvfølgelig til at spare på energien. En af metoderne skal efter planen være, at man kan få en lavere rente på sit huslån, hvis man er god til at spare på energien.

Prisen for at bo i den nye bydel er endnu ikke fastlagt, men husene vil uden tvivl koste mere end standardhuse. Ifølge Hiroyuki Morita vil det lavere energiforbrug dog opveje den højere købspris over tid.

Bydelen skal være fuldt udbygget i 2018, hvor Panasonic fejrer sit 100-års jubilæum, men koncernen er allerede i gang med at sælge konceptet andre steder – f.eks. til områder i Tohoku-regionen, der blev udslettet af tsunamien i 2011.

»Vi taler med mange forskellige byer, blandt andet i Tohoku-regionen,« bekræfter Hiroyuki Morita.

I dag er der stadig omkring 53.000 indbyggere fra de ramte områder, der ikke har fået at vide, om de kan få lov til at vende tilbage til deres huse, eller om strålingsniveauet er for højt. Den japanske regering har dog lovet, at den vil hjælpe med at finansiere genopbygningen.

Men også uden for Japan vil man kunne møde elementer af den pakke, som de kommende beboere i Fujisawa SST kommer til at møde, for udfordringen med at spare på energien går igen i størstedelen af den vestlige verden, mener Hiroyuki Morita.

»Vi vil bruge teknologierne på andre markeder fremover, men det, som man måske kan lære mest af i Vesten, hvor man også har problemer med energiforbrug og en aldrende befolkning, er nok servicetankegangen. Man får ikke folk til at spare energi, hvis man ikke gør det lettere,« understreger han.

Ingeniøren var inviteret til Japan af Panasonic.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Japanerne er "fri" for kernekraft, med den konsekenvs at priserne og fossilforbruget er eksploderet. Det er derfor at egenforsyning og energieffektivitet er kommet på tegnebrættet i husholdningerne.

Det er en anden snak med industrien, de kan ikke køre på varm luft, grøn strøm eller revitaliseret granger-vand.

  • 19
  • 9

Måske skulle de prøve med FMEA, inden de bygger et atomkraftværk med nødgeneratorerne i kælderen, tæt ved kysten i et tsunamiområde?

Kører de også rundt med bind for øjnene, i en bil uden bremser?

Toskehoveder!

  • 5
  • 12

Ingeniøren var inviteret til Japan af Panasonic.

Og Ingeniøren kvittterer med en fuldtstændig lalleglad citering af marketingsfolkenes udtalelser. Er det ikke det som i faget kalders en "luder artikel?"

Mvh Steen

  • 13
  • 14

Måske skulle de prøve med FMEA, inden de bygger et atomkraftværk med nødgeneratorerne i kælderen, tæt ved kysten i et tsunamiområde?

Måske skulle de prøve med FMEA, inden de bygger [NOGET] tæt ved kysten i et tsunamiområde? Det trods alt den generelle holdning og byggestandard der slog så mange ihjel, og vil gøre det fremover hvis bruger en LNT-fremskrivning på de asbestdødsfald man har set ved tidligere skælv.

Du kan jo starte med en FMEA der dækker en saltvandsoverskyldning af alle batterier og solceller. Her er lidt inspiration fra nogle Karma'er i New York. http://updates.jalopnik.com/post/346697898...

Kernekraftværker kan du beskytte, ikke hele kystnære samfund. http://ajw.asahi.com/article/0311disaster/...

  • 4
  • 2

Rolig nu - nu har japanerne jo nok om nogen ret meget styr på FMEA eller DRBFM (Design Review Based on Failure Mode) som Toyota kalder deres FMEA ver 2.0.

Mvh. Casper

  • 6
  • 0

nu har japanerne jo nok om nogen ret meget styr på FMEA

Ja, men så meget desto mere grund til at de havde forhindret den helt forudsigelige kæde af hændelser der skete på Fukushima.

  • 1
  • 5

Der er naturligvis tale om en købt og betalt artikel. Det er da stadigt interessant at høre om de japanske tanker og eksperimenter.

Mht. katastrofebegrænsning, er det klart fristende at pege på svaghederne ved beliggenhed. Gad vide hvor mange A-kraftværker der ligger på en jordskælvszone eller potentielt tsunami-truet kyst?

Groft sagt er hele Japan en stor jordskælvszone, så det er svært at se hvordan en vis risiko kan undgås.

Udenfor Japan findes i Californien mindst 1 og i Østfrankrig og 1-2 på en jordskælvszone.

  • 11
  • 1

Kernekraft teknologien i disse kraftværker er alt for sart. Værket er afhængig af energi udefra for ikke at forulykke med store konsekvenser. Det er det faktum, som er den egentlige årsag til Fukushima ulykken. Denne type ulykke er uundgåelig med kraftværker af denne type. Men sådan behøver det ikke at være. Der er andre og bedre kernekraft teknologier. De er bare ikke kommercielt udnyttet.

  • 3
  • 5

Klimatforskare vid NASA och Columbia University i New York har beräknat att den minskade användningen av kol och olja som kärnkraften ersatt under perioden 1971 till 2009 har förlängt livet på 1,84 miljoner människor genom minskade luftföroreningar och därmed minskade fall av lungcancer och kronisk bronkit. Dessutom har kärnkraft minskat utsläppen av växthusgaser med 64 gigaton och därmed avsevärt begränsat människans påverkan på klimatet.

  • 10
  • 3

Maaske en god sag om danskerne vil finde en arbejdsdygtig losning imod kommende stormfloder og sikre f.eks. Nakskov eller hele Lolland imod udslettelse, frem i de naeste 1oo aar. .....

  • 0
  • 0

Så argumentet er at bare fordi kulkraft er farligt, så kan vi godt blive ved med at bruge en atomkraft teknologi, som også er farlig?

Det er ikke særligt frugtbart at kaste mudder efter konkurrerende teknologier. Vi skulle hellere gøre noget for at eliminere risikoen istedet.

  • 7
  • 6

@ Flemming Schneider Nok er vindmøller dyre og afhænger af naturens luner. Det vil sikkert ikke gøre noget i et prestigeprojekt som dette. Men disse fremtidige beboere vil typisk være fra den pæne overklasse, og de vil ikke have deres nattesøvn ødelagt.

  • 4
  • 3

@ Jørgen Henningsen Ingen teknologi til fremstilling af kraft er ufarlig. Men målt i dødsfald per TWh ligger kernekraft lavest. Årligt dør over 2000 i kuldminer og det siges at over en million dør på grund af luftforurening. I Japan tvangs-evakueres folk fra deres boliger fordi området er erklæret farligt på grund af radioaktivitet. Flere andre steder har befolkningsgrupper levet for generationer udsat for langt større docer – helt uden skadevirkninger. MEN • Greenpeace og journalister skal have noget at snakke om. • Politikere skal vise handlekraft og beskytte befolkningen mod farer. Selv en indbildt fare kan bruges.

  • 8
  • 5

@Thorkil Søe

Nok er vindmøller dyre og afhænger af naturens luner.

Vindmøller er billige sammenlignet med de fleste andre typer ny kraftværkskapacitet. Desuden fortæller artiklen jo netop at der er brændselsceller og batteri kapacitet, så hvis der ikke er var nok vind eller hvis et termisk kraftværk ikke kan køre feks. på grund af mangel på kølevand har de redundant forsyning.

  • 4
  • 2

@ Richard Foersom Korea har standardiseret deres kernekraft (APR 1400 1455 MWe) og eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en pris af USD 20 billion. (To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende) Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris. Anholt vindmøllepark 2013: 25.000 Kr/kWe + udgifter til backup og kabler til land. Dette er mindre end hvad man ser i andre lande for nye vindmølleparker og jeg tager det som prisen på nyt. Både levetiden og rådighedstiden er det halve af det for kernekraft. Det stemmer ikke rigtigt sammen med at ”Vindmøller er billige sammenlignet med de fleste andre typer ny kraftværkskapacitet.”

  • 10
  • 8

@ Richard Foersom Rigtigt MEN: “Knowledge Economy Minister Hong Suk-woo said these were "non-core" parts that included fuses, cooling fans and power switches - items which could be used in other industries but needed international certification for nuclear power plant usage.” Egentligt er det betrykkende at de er så nøjeregnende og ikke bare lader stå til. I Findland var man uheldige at få en italiensk leverandør, omtrent som DSB

  • 7
  • 3

@Thorkil Søe Læs lige artiklen færdig: "Earlier this month, six nuclear power engineers and suppliers were jailed in connection with the supply of components with forged safety certificates mainly to the Yeonggwang complex."

Egentligt er det betrykkende at de er så nøjeregnende og ikke bare lader stå til.

Nøjeregnende? Så havde de da fundet ud af det fra starten. Det er først år senere at det er kommet frem hvordan det var gjort billigt.

"In November 2012 it was discovered that over 5,000 small components used in the five reactors had not been properly certified; eight suppliers had faked 60 warranties for the parts. Two reactors were shut down for component replacement, which is likely to cause power shortages in South Korea during the winter."

I Findland var man uheldige at få en italiensk leverandør, omtrent som DSB

Er det ment som en morsomhed, for jeg kan ikke nogen smiley? Det er jo ikke kun nye reaktor i Finland der bliver dyr. Også den nye reaktor i Flamanville i Frankrig kommer til at koste over 5 € / Watt. Hickley Point C i Storbritanien kommer til at være endnu dyrere.

Så jo vindmøller bygget på land er billige sammenlignet med de fleste andre typer ny kraftværkskapacitet.

  • 8
  • 4

En manglende vindmølle koster af og til for 2 til 12 øre fuel /kWh på et eksisterende kraftværk. Hvis der mangler rigtige kraftværker ,dør der grise,kyllinger og mennesker. Der var en analyse der viste at el mangel var hovedårsagen til DDRs sammenbrud i 89. Det er ligefør man ønsker flere vindmøller så vi kan blive befriet for det middelmådigheds energityrani vi døjer under. Vindmøller og VE generelt er fup og fiduser.

  • 9
  • 7

Mht. katastrofebegrænsning, er det klart fristende at pege på svaghederne ved beliggenhed. Gad vide hvor mange A-kraftværker der ligger på en jordskælvszone eller potentielt tsunami-truet kyst?

Læste du mine links? Elbilerne i New Yorks seneste oversvømmelse klarede ikke vand over knæhøjde, kernekraft i Japan kan dækkes ind i dæmninger. Eksempelvis 19 meter. Jeg tillader mig at være lidt skeptisk overfor en at Panasonics el-biler, batterier og brændselsceller er forberedt på dette?

  • 6
  • 4

I mang tilfælde er arealet, hvorpå et A-kraft-anlæg er opført, så stort at hvis man havde solceller på hele arealet, ville der blive produceret lige så meget strøm. Jeg ville helst have solcellerne! A-kraft har et stort problem med oprydning efter det er udtjent. Affaldproblemerne er ikke løst, men står blot på fx togvogne i Sibirien.

  • 3
  • 5

@ Jesper Kofod

Du har ret: Affaldsproblemerne er ikke løst. Men de står ikke på togvogne i Sibirien. Affaldet er den CO2 og andet, der blæses ud i atmosfæren.

Sikker deponering af radioaktivt affald er ikke noget problem. Det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som ”affaldsproblemet”. De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er kølet af. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.) Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem ud af dette midlertidige lager, vil han sandsynligvis dø af akut strålesyge før han når ud af bygningen. Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden. Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.

  • 5
  • 8

@Søren V. Bech

En vindmølles praktiske kapacitet = 0

???

Kapacitet kan betraktes på to måder: 1. Som møllens evne til at producere strøm ind mod forbrugerne. 2. Som den kapacitet forbrugerne kan forvente at have til rådighed når de mangler strøm.

Jeg mener det er lodret forkert at anvende 1., og med 2. kommer møllerne meget ofte ud med produktion på 0 når der er max træk fra forbrugerne.

Nu er jeg forbruger af strøm, og betaler for verdens dyreste strøm, hvorfor jeg også vil tillade mig at betrakte vindmøller ud fra forbrugersynsvinklen.

  • 8
  • 10

Hvis man nu prøver at regne lidt på det, så holder det postulat ikke.

Fukushima dækker ca 350.000 m2, den årlige produktion af strøm fra solceller på vore bredegrader er højt sat 200kwh pr m2 = 70Gwh.

Fukushima producerede gennemsnitligt 29.800Gwh, eller 425 gange arealets potentielle solydelse.

  • 5
  • 2

@ Steen Larsen: Det er ganske almindeligt forekommende i seriøs journalistik, at man tager imod invitationer til presseforevisninger, skriver en artikel om hvad man hører og ser, samt - naturligvis - markerer i artiklens slutning at man netop var inviteret. Ideen er her, at læseren - som i seriøs journalistik formodes at besidde en i det mindste rudimentær evne til kildekritik - herefter læser oplysningerne i dette lys. Det medgives, at man meget sjældent ser denne type artikler i Ekstra Bladet, BT og andre tabloidformater...

Jeg synes artiklen er meget interessant. F.eks. er det meget morsomt at læse, hvordan man i Japan nu - i energibesparelsens og kølingens navn - opererer med en afstand af 1,6m, samt at man - af sikkerhedsgrunde - nu graver sine kabler ned! Altså ting vi i DK har haft styr på et stykke tid... (Man skal i øvrigt være temmelig tykpandet hvis ikke man netop her mærker artiklens forfatters tunge i kinden).

Men samtidig rummer beskrivelsen det interessante aspekt, at man tænker holistisk - både ift. oplagring af den varierende energi fra solen, men også den spændende hybrid af on- og off-grid, der ligger i konceptet. Endelig er der også tænkt et tidsaspekt ind, således at bebyggelsen kan udvikle sig med beboerne. Hvor mange nye danske bebyggelser tænker den stadigt stigende gennemsnitsalder ind, ud over at man nødtvunget overholder minimumskrav til tilgængelighed?

Et 'delebilskoncept' udstrakt til elscootere og elcykler er elementært godt tænkt. Og sandsynligvis både billigere og omfattet af større ansvarlighed og 'ejerskab' end den model vi har i DK, hvor kommunen udleverer en elscooter efter lange og seje forhandlinger om hvorvidt man nu også er dårlig nok, og har behov nok til at blive tildelt en sådan.

Lad os endelig følge det japanske eksperiment.

Vi er mange, der sagtens kan sortere Panasonics egen-reklame fra, og fokusere på det, der måtte være nyt og gavnligt, så tøv ikke med at tage afsted på en Panasonicbillet igen en anden gang!

  • 8
  • 2

Per A Hansen har totalt misforstået situationen. De progressive er ligeglade med A kraft ,men ønsker livslang forsørgelse ved at sige pas på. Hvad der skal passes på er ligegyldigt.

  • 2
  • 5

Det er da glimrende at planlægge udfra de herskende forhold og de er at det er usikkert om KK kommer igang igen og under hvilke økonomiske vilkår.

Personligt forestiller jeg mig, at man nok i Japan efter chokket kommer til at være meget omhyggelige med at sikre forsikring, sikkerhed, dekommissionering og affaldshåndtering professionelt og på markedsvilkår og så er selv eksisterende japanske KK værker jo værdiløse, da det jo er langt billigere at investere i besparelser og moderne vedvarende energi.

  • 3
  • 3

@ Niels Abildgaard Hvem er de progressive? Er det dem der foretrækker kulkraft med drivhusgasser og anden forurening samt over 2000 dødsfald årligt i kulminerne? Husk lige, at KK har en enestående god sikkerhedsstatistik at se tilbage på – naturligvis sammenlignet med andre kraftkilder.

@ Jens Stubbe Jeg vil meget gerne have referencer til vedvarende energi, der både er billig og ikke behøver dyr backup. Japan har vist ikke plads til ret mange vindmøller på land. Selv i Danmark er det tilsyneladende umuligt at overtale ministeriet og andre til at give en beskrivelse af hvordan det danske energisystem KAN TÆNKES at komme til at se ud år 2050 (Man spises af med nogle flotte billeder og noget intetsigende snak) Naturligvis er almindelige mennesker interesseret i både pris og forsyningssikkerhed.

  • 2
  • 3

Selv i Danmark er det tilsyneladende umuligt at overtale ministeriet og andre til at give en beskrivelse af hvordan det danske energisystem KAN TÆNKES at komme til at se ud år 2050

Hvad mener du egentlig med det? Ingeniørforeningen kom med en klimaplan for nogle år siden som man så vidt jeg er orienteret har ladet sig inspirere af, og Energistyrelsen har også nogle planer som du kan finde online.

Problemet er jo at der ikke er nogen der kender de fremtidige priser endnu, og dermed er det umuligt at sige med nogen sikkerhed hvad der er mest rentabelt at gøre inden for de rammer man nu har udstukket med hensyn til CO2-udledning osv. I stedet er der nogle forskellige områder som man pt. satser på.

Det er der vel ikke noget mærkeligt i. Ligesom vindmøller kun kan være en del af svaret på hvordan man får en omkostningseffektiv, sikker elforsyning der ikke udleder CO2, gælder det samme for atomkraft.

  • 3
  • 0

Per A Hansen har totalt misforstået situationen

Det er jeg naturligvis uenig i. Hvis man læser mit indlæg var det jo blot en henvisning til, hvad en del af det japanske folk mener. Det er jo dem, der skal finde løsninger på at få samfundet til at fungere. Foreløbig klarer man sig ved at brænde en masse fossil energi af med stigende CO2-udledning til følge. Det aspekt er ser ud til ikke er politisk korrekt at nævne. Derfor hentydningen til S. Kirkegaard.

  • 3
  • 2

@Richard

Nøjeregnende? Så havde de da fundet ud af det fra starten. Det er først år senere at det er kommet frem hvordan det var gjort billigt

Jeg skal ikke blande mig i debatten, men nøjes med at levere lidt dokumentation vedrørende Sydkorea, som er bedre end din henvisning til medierne:

http://www.world-nuclear-news.org/NP-Nucle...

Sydkorea satser på atomenergi, og bygger for resten på livet løs i Mellemøsten, hvor Emiraterne er ved at opføre nye a-værker i stor stil. Man kan da ikke bebrejde en stat, at de tager sikkerhedsspørgsmål alvorligt. Dine eksempler på dyre a-værker er alle prototyper, som altid vil være dyre - dog billigere end nye vindkrafttyper. bl.a. har Indien bestilt en række af den franske type EPR. Så mon ikke fagfolk har været rundt om alle de betænkeligheder, du nævner?

  • 2
  • 2

Før jordskælvet leverede atomkraftværkerne omkring 30 procent af landets energiforbrug, og det var planen, at den andel skulle op på mindst 40 procent. Men i dag er ikke en eneste af landets 52 reaktorer i drift.

Mon ikke der menes 30% af landets el-forsyning? At der er givet tilladelse til 1-2 værker om genstart overses vistnok - og flere er i færd med at søge om starttilladelse efter at have opfyldt myndighede krav.

  • 2
  • 2

Jeg ville helst have solcellerne! A-kraft har et stort problem med oprydning efter det er udtjent.

Nu er det jo ikke et "tag selv-bord" - du må tage det, der kommer igennem stikkontakten. Du bruger jo selv en masse strøm fra atomkraft - f.eks. importerer Sjælland og Bornholm er rasende masse strøm fra Sverige, hvor det meste stammer fra Ringhals!

Men hvad er problemet egentlig ved atomaffald? I Sverige har man i mange år håndteret det uden problemer - om få år er de i gang med slutdeponeringen. Lad os høre lidt fra a-modstanderne, hvad de har at sige om den løsning, foreløbig har vi kun hørt en larmende tavshed om denne løsning.

  • 2
  • 4

@ Ole Laursen Der findes fine klimaplaner fra flere sider: Ministeriet, Ingeniørforeningen, Rambøll, Greenpeace og måske andre. Man finder flotte billeder med glade mennesker, velnærede køer og det nye danske nationalsymbol: Vindmøller. MEN Selv om disse organisationer kan forventes at have de nødvendige resurser leder man forgæves efter det egentlige. Dette kan fx opdeles i 2020-planen, der efterhånden nærmer sig sin deadline og 2050-planen, hvor Danmark skulle være fossilfri til både kraft og varme – uden kernekraft. Måske underopdelt i ”kendte priser” og ”forventede priser”. Vi mangler svar på meget: • Hvor mange vindmøller? (Det skulle ikke være så svært) • Hvor kan der blive plads? (Det skulle være muligt at få fat på et søkort) • På hvor dybt vand? (Også dette skulle være barnemad) • Pris? (Der er megen erfaring at høste af – hvis man vil) • Hvor mange skibe skal sejle en omvej? (Dette og meget andet bør ikke fejes under gulvtæppet) Derudover ville det være frugtbart at få oplysninger om forsyningssikkerhed. • Specielt for 2050-planen er det et kardinalpunkt, der kun er fundet berørt et sted hvor det affærdiges med en bemærkning om at der skal ”bare” være nogle ekstra kabler til Norge. Det er imidlertid naivt – hvis ikke utroværdigt – at forudsætte at man i Norge har kapacitet til at forsyne Danmark under vindstille om vinteren når de selv har brug for deres vandkraft. (Selv om vinteren kan det dog tænkes at vindguderne holder en længere ferie og ingen af os har lyst til at hamstre stearinlys) OK Den forkætrede, men tilsvarende pålidelige, ordination REO har prøvet med 2020-planen og set at det vil blive dyrt. Greenpeace har vovet sig ud med et helt uspecificeret skøn over 2050-planen. De anslår tusind milliarder – Hvis det er nok. 200.000 per dansker – inkl. børn og gamle er dog penge. NATURLIGVIS • Hvis der kommer faktuelle oplysninger, der modsiger det jeg har skrevet, ja så vil jeg tage det ind i mine oplysninger. • Hvis Danmark kunne frigøre sig fra årtiers misinformation, ville det glæde en gammel mand. Måske kunne man kunne overveje kernekraft inden vi skal betale mere af regningen for Den Store Omstilling.

  • 2
  • 3

Det virker som om du forudsætter at det altsammen er færdigudviklet teknologi, men det er det jo ikke. Kul- og gasværker og til dels traditionelle atomkraftværker kan man vel estimere en nogenlunde rimelig anskaffelsespris på (det er værre med brændsel), men det er jo helt håbløst med solceller og vindmøller som på ingen måde er færdigudviklede både hvad angår produkter og produktionsformer.

Og samtidig håber man jo at nå et stykke af vejen ved at sænke forbruget gennem bedre isolering og lignende tiltag, så reelt ved man ikke hvad målet skal være. Hvordan vil du så lave en færdig plan?

Hvor mange vindmøller? (Det skulle ikke være så svært)

Jo, for vi ved endnu ikke hvor meget energi vi skal bruge fra dem, og angående antallet ved vi ikke hvor store de bliver (3 MW, 6 MW, 10 MW, 20 MW?).

Hvor kan der blive plads? (Det skulle være muligt at få fat på et søkort) På hvor dybt vand? (Også dette skulle være barnemad)

Anholt Havmøllepark fylder 88 km2 med en nominel effekt på 400 MW, så ca. 0,2 km2/MW med nutidens teknologi. Om større møller kan placeres relativt tættere har jeg ingen anelse om - indtil man løber tør for plads, vælger man nok en konservativ afstand (ifølge anholtparkens hjemmeside står møllerne der ikke tæt - en hurtig beregning på London Array giver ca. 0,15 km2/MW). Hvis der er brug for 20.000 MW nominel effekt, svarer det til 4000 km2. Så teoretisk et 200 km bælte der er 20 km bredt. Anser du det for at være umuligt?

Pris? (Der er megen erfaring at høste af – hvis man vil)

For hvert skridt kan man sætte en pris på. Anholt og solcellerne var to dyre skridt, men der er jo også eksempler på billige skridt.

Det er imidlertid naivt – hvis ikke utroværdigt – at forudsætte at man i Norge har kapacitet til at forsyne Danmark under vindstille om vinteren når de selv har brug for deres vandkraft.

Ikke desto mindre har Søren Lund ved flere lejligheder beregnet at de har lagerkapacitet nok deroppe. Der var en der påpegede i en kommentar for noget tid siden at nettet internt i Norge også skal opgraderes, dog.

Men angående forsyningssikkerhed har der jo tidligere været en artikel på ing.dk om en gut fra Århus Universitet der havde kørt en time-for-time beregning på hele Europa. Så det kan godt teoretisk lade sig gøre med 100% VE. Men 100% VE er altså ikke særligt interessant fra en praktisk synsvinkel lige pt. Vi kan hurtigt blive enige om at 100% VE til næste år ville blive dyrt, men målet næste år er jo heller ikke 100%.

  • 3
  • 2

@ Ole Laursen Tak for oplysningen om vindmøllers arealbehov. Lad os sige 0,15 km2/MW nominel effekt. Mine bekymringer går næsten udelukkende på 2050-planen. Situationen i dag er det rene barnemad i sammenligning: Kraft og varme samt måske transport vil kræve mere end 20.000 MW nominel effekt. Lige nu – udenfor arbejdstiden – er det danske forbrug 5.700 MW. En kold vinterdag i 2051 er der brug for virkeligt meget til varme og selv med varmepumper bliver det ikke småting. Vindmøller kan ikke siges at levere vedvarende energi – Det kan ikke udelukkes at der vil blive 3 uger med næsten ingen vind og der hjælper det ikke at tale om nominel effekt, der skal meget mere til. VANDDYBTER Med disse oplysninger skulle det være muligt at tegne fremtidige vindmølleparker ind på et søkort og lave et skema med vanddybder. PRIS Nok siger man at Anholdt vindmøllepark var dyr, men tilsyneladende er den billig i sammenligning med det man betaler i andre lande. (Giv et link til noget andet) 30 måske 40.000 MW nominel effekt @ 25.000 Kr/kWe (Anholdt) Hvis jeg ikke har regnet forkert bliver det 900 milliarder i anlæg for noget, der skal fornys efter sådan 25 år. (Greenpeace har anslået 1000 milliarder) NORGE Det er helt rigtigt at situationen i dag er at der ”bare” skal forstærkes internt i Norge og at der er vandmagasiner til den nuværende hjælp til Danmark. Situationen bliver noget helt andet efter år 2050 – Hvem tør give et groft skøn? Men det er helt forfejlet at fortsætte med at rage i blinde hen imod det der ikke vil blive den store omstilling, men måske bliver den store katastrofe.

  • 1
  • 4

hej Thorkil

Landet skal nok blive liggende,men beboerne bliver skiftet ud med noget mere livskraftigt. Darwin

  • 1
  • 1

De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er kølet af. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.)

Det er korrekt for kerneenergi i Vesten. Sovjet og også Rusland under Putin brugte, den gamle taktik, det man ikke ser, har man ikke ondt af. De har siden 1967 brugt det Arktiske hav som affaldsplads for deres udslidte reaktorer. Isbryderen Lenin havde 3 reaktorer der nedsmeltede. Løsning fragt Lenin ud omkring Novaja Semja, spæng bunden under reaktoren væk, 3500 tons radioaktiv affald landede på bunden af havet. Yderligere 11.000 containere med radioaktivt affald blev sendt samme sted hen. I havnene var der 100 ubåde med reaktorer, der stiller og roligt var ved at ruste væk. De er nu for penge fra Vesten blevet skrottet, så reaktorerne nu står på land og ikke længere kan forurene havet. Tæt på grænsen til Norge var der opmagasineret 21.000 brugte brændselceller, nedsænket i vand, men derefter blev de efterladt, så de jernkæder, de var ophængt i, rustede over, og vandet med forurening løb i havet, bygningen var en gammel murstensbygning, der heller ikke blev vedligeholdt. Alt dette blev heldigvis afsløret af det norske Bellona, og derfor er det nu stoppet, og Vesten har sikret skrotningen af ubådene. Desværre er der mange kernekraftmodstandere, der mener at sådan er det alle steder, og bruger Sovjetsvineriet som argumentation mod vestlig kernekraft.

  • 6
  • 1

Ja og det er noget svineri, der forhåbentligt bliver standset. Men der skal en hulens masse til før det gør skade på andre end Greenpeace. Flere steder har befolkningsgrupper levet for generationer udsat for stråling, der er langt over det der normalt anses for tilladeligt – Helt uden skadevirkninger.

  • 1
  • 0

Jeg har skimmet den ordrige artikel uden at finde et konkret bud på, hvordan en bydel skal kunne fungere uden sol i tre døgn. (Der ser ikke ud til at indgå vindmøller!) Der nævnes naturgas og li-ion-batterer, men ikke konkret. Det er indlysende, at naturgas kan levere både el og varme, men det var vel hensigten at udfase fossil energi. Må jeg foreslå Japan at genstarte 40-50 kernekraft-reaktorer, når de er blevet stress-testet. Og Japan producerer jo rigtig gode varmepumper, og så kan elforbruget til opvarmning reduceres betydeligt.

  • 4
  • 0

Nok siger man at Anholdt vindmøllepark var dyr, men tilsyneladende er den billig i sammenligning med det man betaler i andre lande. (Giv et link til noget andet) 30 måske 40.000 MW nominel effekt @ 25.000 Kr/kWe (Anholdt) Hvis jeg ikke har regnet forkert bliver det 900 milliarder i anlæg for noget, der skal fornys efter sådan 25 år. (Greenpeace har anslået 1000 milliarder)

Nu regner man jo med at klare en del af behovet gennem andre kilder end vindkraft. Jeg anser det nu for sandsynlig at vi får plastret store dele af vores havarealer til med vindmøller fordi vi har gode forhold. Så det er billigere for os end f.eks. for tyskerne. Men det sker nok ikke før priserne kommer længere ned, eller støtteordningerne på tværs af grænser ændres.

Angående levetid, så har vi diskuteret det før, og for det første er der ikke rigtigt nogen der endnu ved hvad levetiden ender med at blive, for det andet udgør omkostninger til fundament en væsentlig del, og det er muligt at fundamenterne kan genbruges.

I øvrigt er det lidt irrelevant hvad det samlede tal bliver. Ifølge Danmarks Statistik så brugte husstande i 2012 i gennemsnit 13100 kr. til opvarmning og 8800 til el

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/energ...

Med 2,6 mio. husstande svarer det til 56 mia. kr. om året. Bare lige for at få størrelsesordnerne på plads.

Mere interessant er det vel at kigge på prisen per kWh, og sagen er den at selv 100% Anholt med pessimistiske briller kun gør strømmen for slutbrugeren måske 30-40 øre dyrere over levetiden, svarende til måske 15-20% af hvad man som forbruger betaler i dag for el.

Det er rigtigt at der i et fremtidigt scenarie måske skal indregnes ekstra udgifter til netforbindelser og værker der kan udfylde hullerne - men angående de sidste, så skal de måske kun i sving 5-10% af tiden (jvf. det århusianske studium), så de skal virkelig have en høj kWh-pris for at det kan rokke ved den gennemsnitlige pris.

Det er helt rigtigt at situationen i dag er at der ”bare” skal forstærkes internt i Norge og at der er vandmagasiner til den nuværende hjælp til Danmark. Situationen bliver noget helt andet efter år 2050 – Hvem tør give et groft skøn? Men det er helt forfejlet at fortsætte med at rage i blinde hen imod det der ikke vil blive den store omstilling, men måske bliver den store katastrofe.

Jeg mener nu Søren Lund regnede ud fra et imaginært behov med 100% dækning fra vindkraft.

Strategien med at udvikle planerne undervejs, gør jo at man har mulighed for at ændre kurs, så jeg har lidt svært ved at se hvor katastrofen i det hele dukker op. Solcellesagen er jo et eksempel på en begyndende katastrofe der blev stoppet i tide.

Lad os sige vi når til 95% uden at der er styr på lagring på europæisk plan. Så kan man jo se tiden an et årti eller to og bruge af kul og gas som lager og stadig have nedsat CO2-udslippet væsentligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten