Fujisawa, Japan
Hvis man kunne pakke et helt lands frygt og forhåbninger ind, så ville det måske se ud som den byggegrund i Fujisawa, Japan, som bussen i dette øjeblik kører ind på. Indhyllet i blå presenninger står små hundrede toetagers huse skulder mod skulder, mens nogle få hold håndværkere tyst trækker ledninger og monterer isolering i husene.
På de huse, der er tættest på at være færdige, glimter novembersolen i solcellerne på taget. De lithium-ion-batterier og brændselscelleanlæg, der skal sikre hvert hus sin egen forsyning af strøm og varme, hvis de kollektive forsyningssystemer bliver slået ud, glimrer endnu ved deres fravær.
Husene og den nybyggede bydel, Fujisawa Smart Sustainable Town (SST), som de kommer til at indgå i, skal efter planen løse en del af de problemer, som Japan umiddelbart står over for – og som på et senere tidspunkt vil ramme flere steder i den vestlige verden. De handler blandt andet om energisikkerhed, integrering af stadigt større mængder vedvarende og decentrale energikilder i energisystemet, stadigt flere ældre borgere, mobilitet og sikkerhed.
»Japan gennemgår en energimæssig forandring på et niveau, som det aldrig er blevet set før,« forklarer Nobuko Asakai, der leder den globale rådgivningsvirksomhed Accentures japanske afdeling for strategi og bæredygtighed.
Ingeniøren møder hende på 1. sal i en mandskabscontainer på byggepladsen. Her er et hold journalister fra Europa og USA bænket for at høre, hvad japanske politikere og virksomheder vil gøre for at løse ø-rigets enorme energiproblemer – som kun er blevet yderligere forstærket siden jordskælvet og den efterfølgende tsunami 11. marts 2011.
Japan er i dag verdens største importør af naturgas (LNG), nummer to på listen over kulimportører og importerer tredjemest olie. Før jordskælvet leverede atomkraftværkerne omkring 30 procent af landets energiforbrug, og det var planen, at den andel skulle op på mindst 40 procent. Men i dag er ikke en eneste af landets 52 reaktorer i drift.
Både industrien og regeringen mener, at det af økonomiske årsager er nødvendigt at genstarte nogle af atomkraftværkerne igen, men et lille flertal af japanerne er stadig imod. Senest har regeringen lovet, at de vil fastlægge nye målsætninger for Japans energimiks inden for tre år – måske for at slippe for at tage stilling til atomkraftværkernes fremtid, indtil erindringen om Fukushima-katastrofen er blegnet til fordel for utilfredsheden med de cirka 30 procent højere energiregninger, som er fulgt i katastrofens kølvand.
Selv om nogle atomkraftværkerne får lov til at producere igen, skal der imidlertid stadig spares energi. Og det er her, byggeriet i Fujisawa kommer ind i billedet.
Indtil 2007 producerede konglomeratet Panasonic fjernsyn i en fabrik på den 19 hektar store grund, men i dag er byggeprojektet et udstillingsvindue for virksomhedens ambitioner og evner. Da Panasonic nedlagde fabrikken, opstod ideen om at omdanne området til en ny grøn bydel.
Panasonic, der i Danmark nok er mest kendt for sine fjernsyn og sin forbrugerelektronik – og af teknisk interesserede for deres solceller og varmepumper – har også et datterselskab kaldet Panahome. Selskabet har i mere end 50 år leveret enkeltboliger, lejlighedskomplekser, plejehjem og hele byområder i Japan. Og i maj 2011 præsenterede Panasonic sammen med 16 partnere, heriblandt Accenture, projektet Fujisawa Sustainable Smart Town.
Fra mandskabscontaineren kan man se ud over de første 50-100 præfabrikerede lavenergihuse, der er under opførelse. De første huse bliver sat til salg i marts næste år, og frem mod 2018 skal der efter planen opføres i alt 600 huse og 400 lejligheder.
Masterplanen for området er udformet sådan, at brisen fra den nærliggende strand kan blæse langs vejene og ind gennem hele bydelen. Husene er desuden placeret med en afstand, der er usædvanlig stor i Japan – nemlig 1,6 meter(!).
Det ‘vindvenlige’ design skal mindske kølebehovet om sommeren og øge lysindfaldet for at mindske behovet for kunstig belysning.
Boligerne er også teknologisk interessante i sig selv. De fleste enfamilieshuse vil således blive udstyret med både solceller, naturgasdrevne brændselsceller og et lithium-ion-batteri, der både kan bruges om backup i tilfælde af strømafbrydelser og til at undgå strømforbrug i højbelastningsperioden midt på dagen.
Hele systemet kan kontrolleres ved hjælp af dedikerede skærme, husets fjernsyn eller beboernes mobile enheder. Der kan beboerne også vælge forskellige forbrugsscenarier – eksempelvis om batteriet altid skal være fyldt, eller om det skal bruges til at mindske energiforbruget og dermed energiregningen, når energien er dyrest.
På en tur rundt i byen kan man desuden skimte den komplicerede kabling til husenes todelte strømsystem. Alle husene udstyres nemlig både med et almindeligt vekselstrømssystem og et jævnstrømssystem, der forbinder solceller, batteri og de enheder, der kan køre på jævnstrøm – eksempelvis bærbare pc’er og LED-belysningen.
Men hvis man fokuserer på lavenergitiltagene i de enkelte huse, misser man den største revolution i projektet, påpeger Hiroyuki Morita, der er projektleder i den del af megakoncernen Panasonic, som promoverer den nye bydel.
»Rundt omkring i verden er der så mange byer, der kalder sig smarte eller intelligente, men hvis det skal være virkelig bæredygtigt, skal man have en langsigtet plan for, hvordan byen skal kunne imødekomme beboernes behov og udvikle sig med dem. Det vigtige er, at vi har en plan for, hvordan vi kan fortsætte med at være bæredygtige ikke bare nu, men også om 100 år,« forklarer han.
Derfor skal bydelen ikke blot have et lavt energiforbrug, den skal også kunne håndtere Japans anden store udfordring: den stærkt aldrende befolkning. I 2012 var 24,8 procent af befolkningen over 65 år, og i 2030 vil knap hver tredje japaner være over 65.
Derfor skal der foruden børneinstitutioner og et butikscenter også opføres ældreboliger, plejehjem og et hospital/lægehus i den nye bydel.
»Her køber man ikke bare et hus, man køber en livsstil og et lokalsamfund,« supplerer Nobuki Asakai.
Og man køber sikkerhed – noget, som den japanske befolkning forståeligt nok er villig til at betale en del for.
Bydelens energikoncept skal sikre, at bydelen kan fungere i op til tre dage, selv om resten af byen er mørklagt af strømafbrydelser. Som nævnt har hvert hus sit eget batteri, og bydelens lokalcenter bliver udstyret med solceller og et lignende anlæg, der gør, at det kan fungere som nødcenter under en katastrofe.
Lygtepælene i bydelene udstyres også med solceller og batteri, så de bliver ved med at virke, selv om strømforsyningen skulle svigte. Den lokale strømforsyning sikrer desuden at mobilmasterne bliver ved med at fungere, så kommunikationslinjerne kan holdes åbne lige meget hvad.
De mange solcelleanlæg vil desuden gøre det muligt at oplade nogle elcykler, elscootere og elbiler, så transportmulighederne ikke forsvinder. Til forskel fra mange andre byer er alle forsyningsledninger desuden gravet ned, så de ikke bliver revet over så let.
Derudover er der også et omfattende kameraovervågningssystem, for sikkerhed bliver ifølge Panasonic stadigt vigtigere for japanerne, selv om risikoen for at blive udsat for indbrud og overfald er minimal i forhold til i Danmark. Under besøget på byggepladsen fortæller Panasonic ikke meget om systemet, men under et besøg i en anden del af koncernen demonstrerede de et overvågningssystem udviklet til butikker, der var i stand til at genkende ansigter og bedømme de passerendes køn og alder.
De fælles anlæg skal styres af et driftsselskab, som også tilbyder at dække alle beboernes transportbehov.
»Mobilitet er vigtig, navnlig når der kommer flere ældre i befolkningen. Derfor vil man i denne bydel kunne dele elcykler, elscootere og elbiler. Men man kan også leje elbiler eller have sin egen bil med ind i bydelen,« fortæller Hiroyuki Morita, mens han viser rundt mellem nogle af husene.
I dag er det ikke tilladt at bruge elbilers batteri som strømforsyning, men Fujisawa-holdet regner med, at det vil blive muligt fremover, så de har forberedt det lokale elnet til det. Driftsselskabet skal også drive en portal, der både skal give områdets beboere et virtuelt mødested og et fællesskab.
En anden af driftsselskabets opgaver, som minder lidt om, hvad nogle myndigheder forsøger herhjemme, er at animere beboerne til at få en sundere livsstil – og selvfølgelig til at spare på energien. En af metoderne skal efter planen være, at man kan få en lavere rente på sit huslån, hvis man er god til at spare på energien.
Prisen for at bo i den nye bydel er endnu ikke fastlagt, men husene vil uden tvivl koste mere end standardhuse. Ifølge Hiroyuki Morita vil det lavere energiforbrug dog opveje den højere købspris over tid.
Bydelen skal være fuldt udbygget i 2018, hvor Panasonic fejrer sit 100-års jubilæum, men koncernen er allerede i gang med at sælge konceptet andre steder – f.eks. til områder i Tohoku-regionen, der blev udslettet af tsunamien i 2011.
»Vi taler med mange forskellige byer, blandt andet i Tohoku-regionen,« bekræfter Hiroyuki Morita.
I dag er der stadig omkring 53.000 indbyggere fra de ramte områder, der ikke har fået at vide, om de kan få lov til at vende tilbage til deres huse, eller om strålingsniveauet er for højt. Den japanske regering har dog lovet, at den vil hjælpe med at finansiere genopbygningen.
Men også uden for Japan vil man kunne møde elementer af den pakke, som de kommende beboere i Fujisawa SST kommer til at møde, for udfordringen med at spare på energien går igen i størstedelen af den vestlige verden, mener Hiroyuki Morita.
»Vi vil bruge teknologierne på andre markeder fremover, men det, som man måske kan lære mest af i Vesten, hvor man også har problemer med energiforbrug og en aldrende befolkning, er nok servicetankegangen. Man får ikke folk til at spare energi, hvis man ikke gør det lettere,« understreger han.
Ingeniøren var inviteret til Japan af Panasonic.
