Tag med på lyntur gennem 2017
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tag med på lyntur gennem 2017

Januar - Sort skærm

Det var lige før, vi slet ikke kom ind i 2017. En time før dronningens nytårstale røg tv-signalet for en million YouSee-kunder, der også blev snydt for resten af det traditionsrige nytårsprogram med 90-års- fødselsdagen, DR Pigekoret, vagtskiftet hos dronningens livgarde og ikke mindst rådhusklokkernes indringning af det nye år.

Årsagen viste sig at være et kompliceret it-nedbrud – ifølge tv-udbyderen en »bevidst skadelig handling« udløst af en person med »detaljeret viden om YouSees setup og tv-platform«. En 51-årig mand blev kort efter anholdt, men sagen blev aldrig opklaret, og sigtelsen blev opgivet. Selskabets hollandske direktør, Jaap Postma, lover, at han personligt selv har efterkontrolleret, at sikkerheden nu er 'state of the art', så tv-seerne kan hoppe ind i 2018 helt uden traditionstruende forstyrrelser.

Forstyrrelser slap vores læsere imidlertid ikke for. Året var dårligt skudt i gang, før Skatteministeriet bar brænde til debatbålet på ing.dk med en afgiftsanalyse, der konkluderede, at der er samfundsøkonomisk fornuft i en afgift på brændeovne. Det førte over 1.000 indlæg med sig. Tilhængerne af fri ret til at fyre løs kunne dog ved månedens udgang ånde lettet op, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) fastslog, at en sådan afgift bliver over hans lig.

Læs også: Ny analyse: Partikler fra brændeovne volder skader for 800 mio. kroner om året

En anden sag, der fik læserne til tasterne, var udbygningen af Kastrup Lufthavn, hvor piloter advarede om, at en planlagt lukning af den såkaldte tværbane 12/30 ville umuliggøre landing under visse vejrforhold og dermed skabe forsinkelser og aflysninger. Læserne bakkede op, og sammen med en række artikler om sagen lagde det så stort pres på Københavns Lufthavne A/S, at de først udskød og siden helt droppede lukningen af tværbanen. Men piloterne er alligevel ikke helt tilfredse, fordi banen i stedet bliver flyttet, og så er den igen gal med sidevinden.

Læs også: CPH skifter kurs: Tværbanen bevares

Nemt skal det ikke være, for verden bliver ikke mindre kompliceret, jo mere viden vi får om den. Derfor er der heldigvis mange ingeniører, der har taget mere end én uddannelse. Det fik regeringen imidlertid sat en stopper for med indførelsen af uddannelsesloftet til stor fortrydelse for det erhvervsliv, der sukker efter flere ingeniørkompetencer.

Læs også: Uddannelsesloft blokerer for flere af virksomhedernes ingeniør-darlings

Februar - Hul igennem

Den 20. februar blev tunnelboremaskinen Tria løftet op gennem skakten til den kommende metrostation København H. Det markerede afslutningen på tre et halvt års rundtur i hovedstadens undergrund for de maskiner, der har boret tunnelerne til den kommende metrocityring. Men fejringen sandede til i skænderier mellem Metroselskabet og entreprenøren CMT, der krævede 7 milliarder kroner ekstra for sit arbejde, samtidig med at en tvist mellem CMT og underentreprenøren MT Højgaard satte arbejdet med færdiggørelsen af stationerne i stå.

Læs også: Cityringen sluttes i åbent slagsmål

MT Højgaard blev sat af sagen, og ekstrakravet fra CMT endte i Folketingets finansudvalg, der sagde ja til at betale 850 millioner kroner ekstra for til gengæld at kunne undgå yderligere forsinkelse. Budgetoverskridelsen på Cityringen lyder indtil videre på knap 2 milliarder kroner, men eftersom CMT i forliget kun gik med til at trække halvdelen af sit krav på 7 milliarder tilbage, kan vi nok forvente at høre mere til den sag i 2018 også.

Til gengæld ser det ud til, at københavnerne får deres metroudvidelse i juli 2019, og det er måske meget godt, at den åbner, inden de selvkørende biler for alvor kommer. En rapport fra Vejdirektoratet overraskede nemlig i februar med en konklusion om, at de selvkørende biler vil øge trængslen i storbyen med 15 procent. For godt nok vil de kunne køre tættere på vejene, men den fordel bliver hurtigt ædt op af, at flere mennesker vil vælge bilen frem for tog, bus og – måske også – metro.

Læs også: Vejdirektoratet: Selvkørende biler vil øge trængslen med 15 procent

Marts - Huller i væggen

I det tidlige forår erkendte Bygningsstyrelsen i en e-mail til Ingeniøren, at Københavns Universitets nye prestigebyggeri Niels Bohr Bygningen ikke bare var stærkt forsinket, men også ville overskride budgettet med mindst 10 procent, svarende til 160 millioner kroner. Det viste sig at være en stærk underdrivelse. I efteråret kom det frem, at ekstraregningen snarere lander på en milliard kroner, blandt andet fordi den spanske entreprenør fik muret 2,5 km forkert ventilationsudstyr inde, som nu skal udskiftes. Bygningsstyrelsen havde for længst fyret spanierne, men styrelsens byggestyring blev af boligminister Ole Birk Olesen (LA) dømt så ringe, at også styrelsen selv blev sat fra bestillingen, og i november måned overgik alle statens byggeprojekter til Vejdirektoratet.

Læs også: Vejdirektoratet overtager statens byggerier efter byggeskandale

Det er imidlertid ikke kun boligministeren, der har haft travlt med at lukke huller i byggeriet. I marts måned afslørede en undersøgelse af danske huse, at der var så meget svindel og fejl med tilskud til hulmursisolering, at energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) stoppede ordningen med øjeblikkelig virkning.

Læs også: Svindel og fejl stopper tilskud til hulmursisolering

Hvis han i stedet sendte tilskuddet til danske folkeskoler, kunne vi måske få nogle klogere folk i fremtiden, så vi kunne undgå alle disse skandaler. I marts offentliggjorde Ingeniøren en undersøgelse fra DTU, der dokumenterede, at elever præsterer fem procent ringere, når de sider i dårligt ventilerede lokaler – og det gør hver femte skoleelev i Danmark.

Læs også: Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring

April - Videnshuller

Dygtige børn, der bliver til kloge voksne, har vi mere end nogensinde brug for. Derfor var det også glædeligt, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) i april udpegede en gruppe rådgivere, der skal sikre, at vi i mindre grad uddanner brugere af it-værktøjer, og i højere grad sikrer kompetencer til at skabe værktøjerne og indtænke it i problemløsning. Dermed fulgte hun op på bekymringen fra en række it-kyndige kendisser som Elon Musk, Bjarne Stroustrup og flere danske læringseksperter, der har påpeget, at de klassiske og nødvendige fag lider, når it-værktøjer blindt drages ind og distraherer undervisningen.

Læs også: Leder: Lad os knække læsekoden, før vi indfører adgangskode

Og er der nogen, der bruger moderne it-kommunikation uden megen omtanke, må det vist være USA's præsident, Donald Trump. Allerede fire måneder efter sin indsættelse fik hans linde strøm af kontroversielle og ofte faktaresistente tweets forskere verden over til at gå sammen i et verdensomspændende optog til støtte for videnskab og et demokrati, der bygger på faktuel viden under overskriften 'March for Science' – blandt andet som protest mod Trumps afvisning af menneskeskabte klimaforandringer og hans voldsomme beskæring af USA's nationale forskningsinstitutioner på især miljø- og klimaområdet.

Læs også: Viden går på gaden: Forskere marcherer for videnskaben

Skal man tro den danske regerings energikommission, der i april udgav sin rapport, behøver klimaet heldigvis ikke længere så meget politisk støtte. Kommissionen anbefaler, at støtten til vedvarende energiteknologier udfases, i takt med at de kan klare sig på markedsvilkår – og det kan de meget snart, lød det.

Læs også: Energikommissionen: Lad markedskræfterne styre fremtidig energipolitik

Maj - Prisstigninger

Hvad der har sværere ved at klare sig på markedsvilkår, er tilsyneladende det omsiggribende nybyggeri på snart sagt hver eneste ledige kvadratmeter i København. Skal de nye boliger kunne betales af nogenlunde almindelige indkomster, så skal der bygges i højden, lyder et af argumenterne bag de mange højhuse, der skyder op rundt omkring i den ellers relativt lavt bebyggede hovedstad.

I maj måned kom så et projekt på banen, der vil toppe dem alle med Nordens højeste hus i Københavns Nordhavn. Op til 280 mener lyder planen fra de to projektudviklere, der har engageret Bjarke Ingels Group til at tegne – mon den højde kan klemme prisen ned under de 7 til 15 millioner kroner, en tre-værelses lejlighed koster i byggeboomets hidtil højeste etageejendom, det 100 meter høje ­Bohrs Tårn på Carlsberg-grunden?

Læs også: Bjarke Ingels vil bygge Nordens højeste hus i Nordhavn

Med den slags priser er det måske ikke så mærkeligt, at byboerne ikke har råd til selv at betale for deres bredbåndsforbindelse – heller ikke i deres sommerhuse. En kortlægning fra Ingeniøren afslørede, at hver tiende modtager af støtte fra statens bredbåndspulje i 2016 var sommerhusejer, og at 30 af de 80 millioner støttekroner gik til adresser i hovedstadsregionen, mens tusindvis af helårsboliger i Udkantsdanmark ansøgte forgæves.

Læs også: Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse

Læs også: Landdistrikter til hovedstaden: Hold fingrene fra vores bredbåndsstøtte

Imens kunne vi med glæde se frem til netforbindelse på vores sommerferie, fordi EU's nye roamingregler ville gøre op med de store ekstraregninger for surf og snak i udlandet. Helt uden regning blev det dog ikke, for flere teleselskaber så sig nødsaget til at skrue abonnementspriserne i vejret for at kunne betale de udenlandske selskaber for danskernes forbrug.

Læs også: Trods EU-forbud: Teleselskaber hæver prisen efter nye roaming-regler

Juni - Bag facaderne

Mens højhuse i Danmarks hovedstad er et nyere fænomen, forholder det sig anderledes i London, og et af storbyens gamle højhuse, Grenfell Tower fra 1974, blev 14. juni centrum for en af årets værste tragedier. 80 mennesker omkom, da en brand opstået i et køleskab meget hurtigt bredte sig via brændbar isolering i den nyistandsatte facade på den 68 meter høje bygning.

Læs også: Højhusbrand i London: Fire centrale spørgsmål trænger sig på

Siden viste en omhyggelig test, at over 200 andre højhuse i Storbritannien kan have samme brandfælder indbygget i facadeisoleringen. Herhjemme skulle der ikke være de samme problemer på grund af de danske bygningsregler, og det var man glade for i Aalborg, da multihallen Gigantium brød i brand mindre end en måned efter Grenfell-ulykken. Den brand bredte sig nemlig også i hulrummet under facadens ydre stålplader, og havde der været plastisolering som i Grenfell-højhuset, ville hallen være brændt ned til jorden, lød vurderingen fra beredskabets indsatsleder. Tragedien i London fik dog alligevel den danske byggestyrelse til at præcisere afsnittet om brandspredning via facader i det nye bygningsreglement.

Læs også: Minister efter britisk storbrand: Vi har styr på sikkerheden i Danmark

Og når vi nu er ved facaderne, så blev juni måneden, hvor den første dom faldt i en anden stor, men heldigvis ikke fatal, facadeskandale. Vilhelm Lauritzen Arkitekter blev den første totalrådgiver, som voldgiftsretten idømte en millionerstatning for at have godkendt brugen af fugt­sugende MgO-plader under renoveringen af bygninger hos et boligselskab i Ballerup.

Læs også: Arkitekt dømt til at betale millionerstatning for fugtsugende MgO-plader

Det var første af flere hundrede sager om de fugtsugende plader, der blev brugt som vindspærre i årene 2007-2015, indtil det kom frem, at de utilsigtet virker som fugtsugere og drypper saltholdigt vand, der skaber alvorlige fugtskader. Med dommen kunne tusindvis af boligejere nu ånde lettet op og se frem til erstatning for deres ødelagte huse.

Juli - Fejring af 125 års teknologihistorie

Den 2. juli 1892 udkom den første udgave af Ingeniøren, og jubilæet fejrede vi med en stor sommeravis, der hyldede 125 års teknologiudvikling. Det er ikke så lidt, vi kan takke dén for, når man ser på Danmark og verden dengang. Teknologien har været motoren i store forbedringer af sundhed, velfærd og demokrati.

Teknologien er også i dag motor i samfundsudviklingen – og den snurrer stadigt hurtigere med den fortsat voksende computerkraft og fremkomsten af kunstig intelligens. Med julis nyhed om en ny 3D-chip, der kan lagre data og udføre beregninger i samme enhed, ser det ud til, at en af flaskehalsene for udviklingen, den interne kommunikation mellem CPU og memory-chip i computerne, snart kan overvindes.

Læs også: Computing på helt ny måde: Banebrydende 3D-chip kan både beregne, lagre og opsamle data

Og når det gælder den el, der bl.a. skal lade fremtidens elbiler op, fik drømmen om hurtig overgang til vedvarende energi et boost med to andre julinyheder: En lovende prototype på glødende solceller, der er dobbelt så effektive som de nuværende standardsolceller. Og en Google-algoritme, der optimerer energiforbruget under fusion og dermed gør kernereaktionen til en mere realistisk energikilde.

Læs også: Glødende solceller sprænger grænser for solenergi

At det på andre områder går hurtigt den forkerte vej, fik vi en uhyggelig påmindelse om, da en revne i kæmpegletsjeren 'Larsen C' i Antarktis brød igennem og sendte en 175 km lang og 5.800 kvadratkilometer stor isflage ud i havet. Heldigvis oplevede ingeniøruddannelserne den største tilstrømning i syv år, så der er nye ingeniører på vej til at sikre, at vi finder de rigtige løsninger i fremtiden.

August - Et mørkt kapitel

August måned begyndte med en uheldig dobbeltbooking af raketopsendelser, som satte miljøet i de to danske raketlejre på Refshaleøen på den anden ende. Dobbeltbookingen viste sig imidlertid at blive den mindste trussel for de danske raketdrømme.

Om morgenen 11. august oplyste politiet, at man søgte efter ubåden Nautilus med Ingeniøren-blogger og raketbygger Peter Madsen og en kvindelig journalist om bord. Der blev sat en stor eftersøgning i gang, som også Peter Madsens rivaler i Copenhagen Suborbitals deltog i. Frygten var, at der var sket en ulykke på båden, og at den nu lå usødygtigt et sted på havbunden med to mennesker i livsfare.

Men der var ikke sket en ubådsulykke – virkeligheden var meget mere grusom. Peter Madsen dukkede alene op til overfladen med ubåden, som derefter sank.

Siden dukkede kropsdele af den kvindelige journalist Kim Wall op fra havet. Her på redaktionen stillede sagen os i et svært dilemma. For hvad gør man som teknologimedie, når en historie om en forsvundet hjemmebygget ubåd med en – i dag forhenværende – markant blogger fra ing.dk om bord, pludselig udvikler sig til en makaber drabssag?

Læs også: Dækker vi drabssager på Ingeniøren?

Virkeligheden kan vi ikke redigere væk, den skal beskrives. Vi valgte at fortsætte dækningen i erkendelse af, at netop Ingeniørens læserskare har et særligt forhold til hovedpersonen i denne sag. Vi har lagt blog til hans projekter i årevis og beskrevet mandens opfindelser indgående. Men som det medie, vi er, anlagde vi teknologiske vinkler på opklaringsarbejdet, mens vi overlod motivforskning og personanalyse til de brede medier.

Læserne var lige så splittede i spørgsmålet, som vi selv, men der blev bakket op om linjen, og mange satte pris på, at de på ing.dk kunne dele tanker i en seriøs debat, som de fleste forstod at holde i en særdeles sober tone, selv om det i den grad er en sag, der vækker følelser. Drabssagen mod Peter Madsen er ikke afsluttet, og vi kender endnu ikke den fulde sandhed om, hvad der skete om bord – kun at den er frygtelig, og at et ungt menneske blev revet bort fra livet.

September - Kransekage og spildte sparepenge

Kransekagen var bagt, og borgmesterens skjorte strøget til dagen, hvor Aarhus' nye letbane skulle ud på sin jomfrurejse. Men aftenen inden måtte hele arrangementet aflyses, fordi Trafikstyrelsen ikke kunne godkende letbanens sikkerhedssystemer.

Til Ingeniøren fortalte styrelsen, at den blandt andet savnede procedurer for at sikre, at personalet har de rette kompetencer, ligesom det ikke stod klart, hvordan man ville sikre, at køreplanen kan gennemføres. Aarhusianerne må nu vente med at stige om bord på letbanens Stadler-tog, men kransekagen blev de ikke snydt for. Bagermesteren besluttede at dele den ud alligevel, nu hvor den var bagt.

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

Snydt er derimod de danske el- og varmeforbrugere, der siden 2010 har betalt 1,5 milliarder kroner årligt til den såkaldte energispareordning. Rigsrevisionen fremlagde i september en rapport, der bekræftede, hvad flere har advaret om i årevis: Ordningen har været et tag-selv-bord for energiselskaberne, som har kunnet indberette de besparelser, de ville, til den omkostning, de ville. Energiministeriet blev revset for ikke at have sikret, at energisparepengene rent faktisk førte til energibesparelser. Sagen viser, at det er svært at designe støtteordninger, der ikke kan misbruges.

Læs også: Statsrevisor om energispare-beretning: Hver eneste side er rystende læsning

Endnu sværere er det tilsyneladende at finde et sted i landet, hvor man kan deponere Danmarks atomaffald. Efter flere års søgning og skænderier med uvillige kommuner, smed regeringen håndklædet i ringen og meldte ud, at man vil lade affaldet ligge på Risø i de næste 30 til 50 år.

Læs også: Regeringen vil beholde atomaffald på Risø

Oktober - Usikre signaler

Så var den gal igen med signalprogrammet til jernbanen – Danmarks hidtil største offentlige it-projekt. Efter at Banedanmark endnu engang havde tændt advarselslamper og varslet nye forsinkelser, erkendte den relativt nyansatte projektdirektør på Ingeniørens forside, at signalprojektet kommer til at spænde ben for Ringstedbanen, der ellers er noget så sjældent som et stort anlægsprojekt, som står færdigt til tiden.

Problemet er i al sin komplicerede enkelhed at få den nødvendige hardware monteret i DSB's IC3-tog, og da Ingeniøren besøgte et til formålet lejet værksted i Langå, fik vi syn for sagen: Igennem halvandet år havde teknikerne arbejdet på at få plads til nye computere og ekstra kabler, hvilket havde sat sit præg på det IC3-tog, der lagde krop til: Et toilet var fjernet, kaffeautomater revet ned, og der var sågar uden tilladelse boret et hul i gulvet.

Sagen fik forligspartierne til at træde sammen og komme med en ny plan: Udsættelse af signalerne i yderligere syv år – til 2030 – og en ekstrabevilling på 3 milliarder kroner til såkaldt immunisering af de gamle signaler, så de stadig kan fungere, når der bliver sat køreledninger op til de eltog, der gerne skulle på skinnerne inden 2030. Og så et ekstra års undersøgelser, der skal klarlægge, om det overhovedet er muligt at ombygge alle IC3-togene til de nye signaler. Hvis ikke, skal der lægges endnu en ny plan.

Se hele Ingeniørens fokus om sagen

Mens de gamle togsignaler således får lidt længere levetid, blev oktober måned det endelige dødsstød for de 'gamle' DAB-radiosignaler, der blev erstattet med DAB+. Dermed blev tusindvis af ellers velfungerende radioer ubrugelige og lagt oven i den voksende bunke elektronikskrot, vores moderne tilværelse fører med sig.

Læs også: Snart slukker DAB-signalet. Her er afløseren

Endelig førte signaler i en helt anden skala til offentliggørelsen af en af årets store videnskabelige opdagelser. I august måned havde tre gravitationsbølgeobservatorier i Europa og USA opfanget rystelser i den firedimensionale rumtid, som den er beskrevet ved Einsteins generelle relativitetsteori. Rystelserne var bevis på, at der var sket sammenstød af to neutronstjerner, og efterfølgende observationer kunne bekræfte teorien om, at der ved sådan et sammenstød dannes grundstoffer tungere end jern.

Læs også: Astronomer jubler over den første observation af sammenstød mellem to neutronstjerner

November - Hemmelige hulrum

Udrulningen af Sundhedsplatformen nåede sin sidste destination i Danmark: Region Sjælland. Men kritikken af det amerikanske it-system ruller formentlig videre i de danske medier – herunder i Ingeniørens it-medie, Version2, hvor den har fyldt spalterne året igennem. Systemet skulle bringe de østdanske hospitaler op på et hidtil uset digitaliseringsniveau med bedre patientforløb til følge. Men foreløbig har det ført til faldende aktivitet, højlydte protester og opsigelser fra læger, fordi man ikke har taget højde for, at det kræver nye arbejdstunge rutiner at indarbejde den nye datastruktur. I juni kulminerede kritikken, da medlemmer af Regionsrådet beskyldte administrationen for at have tilbageholdt it-faglige rapporter, der betegnede it-systemet som et højrisiko­projekt. Senest har professor Jørgen Bansler fra Københavns Universitet sået tvivl om systemets positive effekter på både patientsikkerhed og effektivitet. Dem har man nemlig ikke set noget til i USA, hvor samme system har givet problemer i årevis, viser hans forskning.

I november rullede også et andet amerikansk it-system ind på dansk jord. Apple Pay blev tilgængelig for de iPhone­glade danskere med løfter om en ny og nem måde at betale på. Apple har dog ikke besværet sig med at udvikle sit betalingssystem til det billige danske dankort, og det trækker derfor på det gebyrtunge Visa. De gebyrer gør nye EU-regler dog meget belejligt usynlige for den enkelte forbruger, hvorfor både forbrugerråd og erhvervsliv advarer om, at de havner oven på prisen for varer i danske butikker.

Læs også: Leder: Vinderne på det ny frie betalingsmarked bliver ikke danske forbrugere

Mens betalingsteknologi således skaber nye hulrum i dansk samfundsøkonomi, finder radiografi gamle hulrum i Egypten, hvor forskere ved hjælp af kortlivede elementarpartikler har fundet et stort hulrum i den 4.500 år gamle Keopspyramide.

Læs også: Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden

December

I årets sidste måned stod i Bitcoinen tegn. Der er ikke mange, der rigtig forstår, hvad denne nye kryptiske valuta egentlig er for en størrelse, men stigninger på over 1000 pct. er da til at forstå eller hvad? Den danske nationalbankdirektør mente i hvert fald at forstå så meget, at der er tale om en ukontrolleret boble uden nogen form for beskyttelse, hvorfor han advarer alle imod at sætte sparepengene i denne nye kryptovaluta. Det gælder nok også den alternative Ethereum, der fik så meget vokseværk, at der blev fløjet hele Boing 747 fly til Island alene med AMD og Nvidia-grafikkort om bord, der skulle bruges til mineringen af den nye valuta. En grøn investering kan man næppe kalde det, da miningen af disse kryptiske kodepenge nu bruger lige så meget energi som hele Danmarks energiforbrug.

Læs også: Ny kryptovaluta-feber er begyndt: Grafikkort flyves til Island

Hvis du er mere til investeringer, du selv har kontrol over, så kan du snart begynde at spekulere i dit elforbrug. Det københavnske elselskab Radius indførte i december flexible elpriser for deres kunder, som kan spare penge ved at lægge vasketider og andre elforbrugende gøremål før kl. 17 eller efter kl. 20. Bruger du el i dette tidsrum kommer du derimod til at betale næsten tre gange så meget per kWh.

Læs også: Nu løbes det fleksible elforbrug omsider i gang

Så der er nok nogle københavnere, der i år gik tidligere i gang med ande- og flæskestegen til jul. Og når nu vi er ved det, så har forskere ved teknologisk Institut fundet den helt perfekte opskrift til stegen juleaften. Det skal foregå i vandbad efter den såkaldte sous vide-metode.

Er du mere til bøf end flæskesteg skulle du måske hellere gå ned i dit nærmeste supermarked og finde en pakke af den nye fars fra Naturli’ Foods. Den er lavet helt uden kød, men skulle efter sigende smage af noget, der minder om en god gammeldags hakkedreng.

Læs også: Den blødende plantebøf kommer til Danmark

Inden vi slutter året helt af, skal vi lige en tur omkring Transportministeriet igen. I december måned lancerede ministeriet nemlig endnu en ny stor plan på jernbaneområde. Denne gang er planen at få gjort de københavnske S-tog selvkørende og samtidig tage S-tog driften fra Banedanmark, der således mister en af deres eneste succeser. Ansvaret lægges i stedet af uransagelige årsager hos DSB - måske tænker transportminister Ole Birk Olesen, at det er dem, der har bedst tid, nu hvor vi er ved at være ved vejs ende med IC4-sagaen. Her på Ingeniøren tillod vi os at stille spørgsmålstegn ved, om det nu var smart, at Danmark endnu engang skal være first mover på et teknologisk kompliceret jernbaneprojekt eller om man måske denne gang skulle fare lidt mere forsigtigt frem. Det fik Ole Birk Olesen til at kalde os 'de værste maskinstormere i denne verden'. Så har man da hørt det med!

Læs også: Førerløse S-tog: Danmark bliver igen first mover på stort jernbaneprojekt

Rigtig godt nytår!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først