Den er helt gal med de offentlige myndigheder, som skal sørge for at skabe sammenhæng i hovedstadens bebyggelser og trafik. Det fastslår Ingeniørens Visionarium.
Mens kommunalreformen i 2007 betød, at Aarhus, Odense og Aalborg i dag kan planlægge udviklingen i områder, der rækker ud over de nuværende bygrænser, så er hovedstaden stort set uændret. Der er stadig 29 kommuner i Region Hovedstaden, og København og Frederiksberg har stadig på nogle områder en særlig status.
»Kommunalreformen omdannede regioner, der kunne regionsplanlægge, til regioner med sygehusadministration. I dag har vi Region H, der ikke dækker hele hovedstaden, og som ikke beskæftiger sig med arealplanlægning,« lyder det opgivende fra Morten Elle, lektor på Aalborg Universitets Institut for Planlægning.
I stedet blev planlægningen af hovedstaden flyttet ind i staten, og Fingerplanen blev gjort til et såkaldt landsplandirektiv, som i dag er bestyret af Erhvervsstyrelsen.
»Folk fra udlandet ryster på hovedet, når de ser Region Hovedstaden,« konstaterer Morten Elle.
Formanden for danske planchefer, Ishøj Kommunes Anja Carlslund, ærgrer sig over, at strukturreformen ikke førte til flere sammenlægninger mellem hovedstadskommunerne.
»Lovgivningen bliver mere og mere kompleks. Den er indrettet til store kommuner, hvor man har større faglige miljøer. Det har man bare ikke i de små kommuner i hovedstadsområdet. Desuden har større kommuner nok også lettere ved at lave afvejninger mellem lokale interesser og overordnede hensyn. Så enten skal vi lægges sammen eller blive meget bedre til at samarbejde på tværs af kommunerne,« siger hun.
Sammen med resten af Visionariet fastslår hun, at der er brug for en ny struktur til at varetage by- og trafikplanlægning i København. Den skal have ejerskab over planerne eller sørge for, at kommunerne følger intentionerne.
Professor emeritus i geografi Christian Wichmann Matthiessen, Københavns Universitet, har også en plan for, hvordan det skal føres ud i livet.
»Vi savner et hovedstadsråd. Mange af de ulykker, der er sket, skyldes, at kommunerne er herrer i eget hus, og de er alt for små. Når det gælder regionplanlægning og kollektiv trafik, er det væsentligt med en styreform, der afspejler den daglige virkelighed,« siger han.
