Tag en jordbærpille mod infektioner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tag en jordbærpille mod infektioner

Du vil skulle spise et kilo jordbær hver dag for at få nok af det aktive stof, der beskytter mod Alzheimers. Forskere har fundet ud af, hvordan de kan fremstille stoffet uden brug af planter. Illustration: Jens Jäpel og Wikipedia Commons

For år tilbage fandt forskere ud af, at et bestemt stof i jordbær – polyfenolen fisetin – kan reducere risikoen for at udvikle den frygtede sygdom Alzheimers.

Umiddelbart ville det oplagte være at udvikle en pille med stoffet udvundet af naturlige jordbær, men det ville kræve enorme landbrugsarealer, for hver pille skulle indeholde aktive stoffer fra omtrent ét kilo jordbær.

Nu har et stort internationalt EU-støttet forskningsprojekt, BacHBerry, med Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability - DTU Biosustain i spidsen, bevist, at man kan producere gavnlige bærstoffer i laboratoriet ved hjælp af bakterier i stedet for planter. Ligesom forskerne har en arbejdsmetode klar til, hvordan andre kan gøre dem kunsten efter.

»Der er tale om grundforskning, men vores pipeline kan anvendes til opdagelse og produktion af stort set alle polyfenoliske stoffer i bakterier,« understreger koordinator på projektet Alexey Dudnik, postdoc ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU Biosustain, over for Ingeniøren.

11 lande har kigget på 113 bærsorter

Forskerne fra DTU har sammen med Københavns Universitet og to danske virksomheder, Evolva og Chr. Hansen A/S, samt virksomheder og forskningsinstitutioner i Tyskland, Holland, Østrig, Frankrig, Storbritannien, Schweiz, Portugal, Kina, Chile og Rusland arbejdet på projektet i tre år.

Læs også: Gensaks giver studerende mulighed for at gøre store opdagelser

Opgaven var både at identificere nye gavnlige stoffer i mange forskellige bær, ligesom de skulle finde nye måder at bruge allerede kendte stoffer på, skriver DTU Biosustain i en pressemeddelelse.

Forskerne indsamlede 113 forskellige bær fra hele verden for at undersøge dem for polyfenoler, der i dag bruges som naturlige farve-, duft og smagsstoffer i fødevarer, medicin, kosttilskud og kosmetik.

Testede 28 bær på gærceller

28 bærsorter viste særligt stort indhold af forskellige polyfenoler. Man testede så deres egenskaber i specielle gærceller, der var produceret på en måde, så de efterlignede sygdomme som Alzheimers, Huntingtons sygdom, sklerose, type 2-diabetes, inflammation og kræft.

Læs også: Rumbiolog: Bakterier skal hjælpe astronauter med at leve på Mars

Man kunne se, at nogle af bærudtrækkene havde en forebyggende eller helbredende effekt. Næste skridt var at kortlægge biosyntesevejen. Det vil sige at undersøge den kemiske sammensætning af de mest ’lovende’ bærekstrakter, så man vidste, hvilke gener og enzymer der producerer stoffet.

Enzymopskriften er skrevet i dna-kode, og denne satte forskerne ind i bakterier, så de kunne producere store mængder af de nyttige polyfenoler uden at benytte naturens planter.

Fandt også vejen til nyt stof

Forskerne brugte stoffet resveratrol som model til at vise, at processen fungerer. Stoffet findes i blandt andet blåbær, hindbær og røde druer og har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme.
Sideløbende har det danske firma Evolva, der også var med i projektet, produceret resveratrol i stor skala ved hjælp af gær.

Læs også: DTU-forskere: Sådan udskifter vi olie med sukker

Et par måneder før projektet var afsluttet, opdagede forskerne dog, hvordan man gennem bakterier kan producere stoffet RC-1, der har en beskyttende virkning mod Huntingtons sygdom, der er en neurologisk lidelse. Stoffet RC-1 blev opdaget tidligere i BacHBerry-projektet i bær af arten Rubus Sp (brombærsort).

»Opskriften er klar, hvis virksomheder er interesserede i at gå videre med forskningen og sætte det i produktion. Men der går nok mindst tre til fem år, før medicin med f.eks. RC-1 kommer på markedet,« vurderer Alexey Dudnik.

Herunder kan du se en 22 minutter lang engelsk dokumentar om projektet, som BacHBerry har produceret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Billedtekst: "Du vil skulle spise et kilo jordbær hver dag for at få nok af det aktive stof, der beskytter mod Alzheimers" Det kunne jeg sagtens! De er jo ca. 90% vand. :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten