Tag den, SpaceX: Amazon-stifters raket landede perfekt efter rumtur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tag den, SpaceX: Amazon-stifters raket landede perfekt efter rumtur

Hvem vil med i rummet? Sådan lyder det fra firmaet Blue Origin, som i går, mandag, gennemførte en tur i rummet og tilbage igen. Rumkapslen New Shepard blev sendt op i 100,5 kilometers højde og var vægtløs i fire minutter, før den vendte tilbage til Jorden og landede perfekt i sine faldskærme.

Men det mest imponerende er, at Blue Origin lykkedes med at lande løfteraketten på Jorden igen, en manøvre som det amerikanske rumfirma SpaceX har haft adskillige uheld med.

I en video lagt på Blue Origins hjemmeside 18 timer efter opsendelsen viser, hvordan raketten balancerer på sin jetstråle som en blyant på en finger.

Raketten benytter en såkaldt BE-3 motor, der kører på flydende ilt og flydende brint. Under opsendelsen brænder den i 2,5 minutter.

Læs mere om teknologien her - https://www.blueorigin.com/technology

Blue Origin er grundlagt af stifteren af Amazon, Jeff Bezos, og firmaet har ry for at være enormt hemmelighedsfuld med sit arbejde. Sådan var det også ved denne opsendelse, der skete fuldstændig uden forvarsel og først blev annonceret i dag.

Det samme skete i maj, da Blue Origin fløj til kanten af rummet, 94 kilometer, men ikke lykkedes med at lande raketten, fordi trykket i det hydrauliske system forsvandt under nedstigningen. Det problem minder om, hvad SpaceX har bakset med.

Læs også: Amazon-grundlæggers rumraket til turister fløj over Texas

I år 2000 blev Blue Origin grundlag, to år før SpaceX og fire år før Virgin Galactic, men de første opsendelser var ikke værd at prale af. I 2005 fløj testkapslen til 97 meter, og året efter fløj den til 87 meter. Siden har Blue Origin været stille, indtil i år, hvor firmaet har overrasket alt og alle.

Blue Origin planlægger turistflyvninger med mellem tre og seks mennesker om bord, men er også i gang med byggeriet af den såkaldte Very Big Brother-kapsel, der som navnet antyder bliver større end New Shepard. Den skal flyve med firmaets kraftigste motor, BE-4.

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu mangler vi bare at gøre det med en raket det kan opsende sattelitter og så er prisen på satellitopsendelser på vej ned til omkring 2% af hvad det koster I dag. Det vil være en sand revolution for rumfartsindustrien. Smartphones med sattelit radio kunne blive hver mands eje fx. Internettet kunne udbredes til alle på kloden og ingen kan stoppe det så folk kan læse usensurerede nyheder alle steder. Det er vanskeligere at jamme en satellitforbindelse.

  • 8
  • 0

Men det mest imponerende er, at Blue Origin lykkedes med at lande løfteraketten på Jorden igen, en manøvre som det amerikanske rumfirma SpaceX har haft adskillige uheld med.

SpaceX har også haft raketter til at svæve og lande. Det er ikke urimeligt svært at gøre.

Det er urimeligt svært at lande blidt med en raketmotor som i laveste indstilling yder mere end 1g når brændstoftanken er tom. Så kan man nemlig IKKE svæve, men er nødt til at komme ned med stor fart og bremse kraftigt i sidste øjeblik. Det er det som SpaceX prøver. Ingen har lavet et fornuftigt bud på en raketmotor som både er kraftig nok til at løfte et fyldt første-trin til en orbital raket og som kan drosles ned under 1g når første trin er tomt.

Ingen har endnu gjort det som SpaceX prøver.

  • 23
  • 1

Det er vist fartøjets samlede vægt, der er problemet, Søren.


Nemlig, problemet er at Falcon 9 har en masse på noget i retning af 20 gange så meget ved start som ved landing. Og landingen skulle i en perfekt verden gå langsommere end starten, så motoren skal helst kunne drosles ned til omkring 1/40 af fuld kraft. Det kan bare ikke konstrueres, så derfor er man nødt til at lande med noget over 1g.

Blue Origin's raket har en masse på måske 4 gange så meget ved start som ved landing. Fordi den er så forholdsvist meget tungere ved landing (ift. Falcon 9), så kan motoren "sagtens" sættes til at levere præcist trykkraft nok til 1g og dermed til at kunne holde raketten svævende ned til en blid landing.

  • 10
  • 0

Er jeg den eneste der finder det utroligt fascinerende at se noget raketdrevet, stort og voldsomt, lande lodret, smukt og elegant..?

  • 15
  • 0

Iøvrigt skal man vel lige huske på, at Elon Musk gjorde dette med Grasshopper for lang tid siden, og at Space-X, udover landingen i høj fart med hurtig nedbremsning, forsøger at gøre det på en tømmerflåde.

  • 2
  • 0

Første trin på en SpaceX Falcon 9 er aktivt indtil en højde på mellem 80 og 100 km. Det vil sige længe efter at Blue Origin er gået ballistisk. Resultatet er at Falcon 9 har en ikke triviel mængde ekstra højde og hastighed der skal bremses ned fra.

Det kan også ses ved at skibet, som den skulle lande på, var placeret cirka 320 km fra opsendelsesstedet.

Blue Origin skriver ikke noget om det, men vi kan gå ud fra at de forsøger lande tæt på opsendelsesrampen. De skal jo ikke i omkreds, så der er ikke noget formål med at bruge brændstof på sideværts acceleration.

Der kører i øvrigt en retslig disputs mellem SpaceX og Blue Origin fordi Blue Origin har patenteret konceptet med at lande på et skib. Og det på trods af at Blue Origin formodentlig ikke har nogen planer om selv at lande på et skib.

  • 3
  • 0

Hvorfor bruger man ikke også en faldskærm til raketdelen?

Jeg er dog lidt overrasket over det store posts her i tråden som håner folkene bag BlueOrigins indsats? Har de tisset på jeres sukkermad eller hvad?

Mvh Morten

  • 3
  • 4

Artiklens overskrift er "Tag den SpaceX". Derfor kunne folk uden indsigt i raketter, forledes til at tro at Blue Origin var vildere og havde overgået SpaceX, hvilket ovenstående kommentarer pointere at det langt fra er tilfældet.

Uden at kunne tale på ovenstående kommentatorers vejene, så er jeg sikker på at de stadig er begejstret for Blue Origins bedrift, men blot forsøger at korrigere den lidt sensationprægede overskrift.

Hvad angår faldskærmene, så er deres problem at du ikke ved hvor du kommer ned henne. Det er problem, hvis man gerne vil drive kommerciel rumfart, at man måske skal hente sine passagere og raket 100+ km downrange. Men uden at vide det, så har den sikkert faldskærme som backup i tilfælde af engine failure (om ikke andet, så kommer den nok til at have det i den bemandede version).

  • 7
  • 1

Jeg er dog lidt overrasket over det store posts her i tråden som håner folkene bag BlueOrigins indsats? Har de tisset på jeres sukkermad eller hvad?

Jeg har også mere end svært ved at se, at nogen håner Blue Origin, men at det derimod er overskriften, der ikke er i orden. Det er 2 meget forskellige koncepter, der er tale om, og at fosøge at holde dem op mod hinanden er ikke fair. (som andre også har nævnt)

Man kunne derimod have skrevet "Tag den Virgin Galactic"

Jeg synes Blue Origin's bedrift er så fed, og den ligner for mig p.t. det mest seriøse bud på suborbital runturisme.

mvh Flemming

  • 5
  • 0

Hvorfor bruger man ikke også en faldskærm til raketdelen?

Udover udfordringer med positionering, som Kristoffer nævner herover, så er det meget svært (umuligt?) robust at lande en raket på højkant med faldskærme. For det første har payload en væsentlig tendens til at svinge under skærmene, desuden betyder enhver sidevind at den ikke lander helt lodret. Den vil næsten altid lægge sig ned under landingen. Om den kan tåle dét, er nok tvivlsomt. Og et super-optimeret førstetrin som SpaceX's, kan helt sikkert ikke. Der er simpelthen ikke plads i masse budgettet, til så meget stivhed/styrke.
Men en faldskærm anses stadig for væsentlig mere driftsikker end propulsive landing. SpaceX Dragon kapsel skal f.eks. normalt lande med motorer, men har faldskærm med som backup.

Jeg er dog lidt overrasket over det store posts her i tråden som håner folkene bag BlueOrigins indsats? Har de tisset på jeres sukkermad eller hvad?


Tror bestemt ikke nogen håner BluOrigin!
Men som Kristoffer siger, er overskriften sensationalistisk. SpaceX bygger orbitale raketter (mach 25-30), BluOrigin bygger 100km suborbitale (mach 4-5) ligesom vores hjemlige raketprojekter på refshaleøren (omend med et andet budget, og et kommercielt sigte).
Forskellen i kompleksitet er nok en faktor 10+.
Men landing i dag er en væsentlig større bedrift en grasshopper landingerne, den kommer trods alt ned med hvad man må forvente er supersonisk hastighed på trods af luftbremsen, desaccellererer forholdsvist kontant, og drosler derefter brat ned til hover, og lidt horisontal forskydning før soft landing.
Men havde den ikke haft mulighed for hover (som SpaceX jo ikke har i deres førstetrin), så var det næppe lukkedes i dette forsøg. Den har nemlig forholdsvist store styreudsving igennem nedbremsningen, og rammer ikke direkte padden, men må forskyde. Flot at de kunne håndtere det.
Det er også muligt at de med vilje sigter ved siden af pad'en, for at undgå for store skader på pad ved fejl, og først flytter raketten ind over, når den er i kontrollere hover? Jeg ved det ikke, og de er jo ret lukkede.
Men bliver da spændende at se hvad deres tur skal koste :)

  • 6
  • 0

Det er faktisk synd, for ellers havde alle beskederne herinde været "Wow, godt gået Blue Origin'" og "Tillykke Blue Origin!".
Nu blev de istedet alle fokuseret på "Jamen SpaceX prøver da noget meget sværere".

Så derfor:

Stort tillykke til Blue Origin. Godt gået! Glæder mig til at se jeres næste bedriftet, og håber I vil lukke lidt mere op for information nu.

  • 12
  • 0

Det er bestemt teknisk imponerende.

Men jeg har svært ved at se værdien i at slæbe ekstra brændstof med op, for at have brændstof til landingen.

  • 0
  • 1

Hvis raketfirmaet lave mange flere opsendelser med mange flere kunder end de kan lave raketter, så kommer de til at tjene rigtigt mange penge, fordi de kan agere som et raketfirma, der laver 10 gange så mange raketter og sender op 10 gange oftere.

Selv hvis de kun kan genanvende raketten én gang, så er det stadig et plus.

En genanvendelig raket burde vinde hver gang, fordi den har fløjet før og komponenterne i den er derfor allerede stresstestet, hvilket er en stor omkostning under fremstilling.

Raketten skal derfor være designet til landing i så mange scenarier som muligt, så hvis du skal løfte meget, så skal du designe raketten 10-20% større end løftekravene. Det er det SpaceX har gjort med Falcon 9.

  • 0
  • 0

En genanvendelig raket burde vinde hver gang, fordi den har fløjet før og komponenterne i den er derfor allerede stresstestet, hvilket er en stor omkostning under fremstilling.

Mellem hver opsendelse bliver man nødt til at genteste komponenterne, for at sikre at de ikke har lidt overlast under de foregående opsendelser.

Det var grundlæggende det der betød at rumfærgernes genbrugscyklus og pålidelighed aldrig kom i nærheden af det der var den oprindelig målsætning.

  • 1
  • 0

Mellem hver opsendelse bliver man nødt til at genteste komponenterne, for at sikre at de ikke har lidt overlast under de foregående opsendelser.

Den meget grundige inspektion var indbygget i kravspecifikationen til rumfærgen.

Rumfærgen var vitterligt ikke designet til genbrug på andet end papiret: Motorene skulle totalrenses efter antændelse, kaklerne skulle skiftes efter hver nedstigning, osv. Man kunne risikere skade på rumfærgen under opstigning pga. designfejl. Der var måneder mellem hver flyvning, for det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at arbejde hurtigere.

SpaceX tænker genbrug på samme måde som man genbruger et passagerfly, og har derfor som mål at trinnet skal kunne genbruges med inspektion af og til.

Motorene kan cycles 40 gange, inden inspektion er nødvendig. Man hælder brændstof på, nyt helium i landingsbenene, sætter en ny last på og flyver igen.

Det er klart, at de første gange der foretages en landing, vil de tage raketten og skille den ad for inspektion, men målet er ned til 10 timer mellem hver flyvning, hvis de også får målet med en alvorlig strømlining af klargøringsprocessen på plads.

Jeg formoder, at målene er lignende for Blue Origin's første trin.

  • 1
  • 0

Det er klart, at de første gange der foretages en landing, vil de tage raketten og skille den ad for inspektion, men målet er ned til 10 timer mellem hver flyvning, hvis de også får målet med en alvorlig strømlining af klargøringsprocessen på plads.

Hvis jeg husker ret, var målet med rumfærgen at den skulle have en genbrugscyklus på 14 dage. Desværre viste virkeligheden sig at være anderledes.

Når det er sagt, er det klart at det vil fære mere opnåeligt at genbruge hovedtrinnet, end payload-modulet, som med rumfærten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten