Tæt på: Pattedyr blev næsten udryddet sammen med dinosaurerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tæt på: Pattedyr blev næsten udryddet sammen med dinosaurerne

Om det var meteornedslag eller vulkanudbrud, der dannede et uigennemtrængelig støvdække, der tog livet af dinosaurerne og de fleste pattedyr eller en kombination, er man endnu usikker omkring. Illustration: Peter Hartree, Wikimedia

Et nyt britisk studie opjusterer estimatet af, hvor mange pattedyrsarter, der blev udryddet, da en meteorit angiveligt slog ned på Jorden for 66 millioner år siden.

»Pattedyrene blev ramt langt hårdere, end man har troet indtil nu,« siger samlingsansvarlig Bent Kramer Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum.

Skræmmende meget hårdere.

»Undersøgelsen viser faktisk, at det er langt tættere på, at denne telefonsamtale aldrig havde fundet sted, end vi troede,« lyder det entusiastisk fra palæontologen.

Han er selv lige vendt hjem fra en tur til USA for at grave fossiler op fra tiden omkring dinosaurernes uddøen.

»Hidtil mente man, at omkring 75% af pattedyrsarterne døde. Det nye studie kommer frem til en uddøen på op mod 93 procent,« siger Bent Lindow, der er imponeret over det nye studie, der tager mange flere fossilfund med i sine estimater, end tidligere undersøgelser.

Løser andre mysterier

Den voldsomme uddøen tyder ifølge Bent Lindow også på, at den solformørkelse, der dræbte næsten alle større dyr i perioden har været længere end et års tid, som nogle forskere påstår;

»Nogle af de uddøde arter ville sagtens have kunnet klare få år uden sol. Det ville blot svare til lange vintre, og det er der flere dyr og planter der har overlevet, også i nyere tid,« siger Bent Lindow.

Derimod tyder den voldsomme uddøen på årtier uden sol, måske endda op mod hundrede år.

Men vi mennesker var heldige. Det pattedyr, Purgatorius, man mener endte med at udvikle sig til aber og sidenhen mennesker, overlevede. Det britiske studie tyder dog på, at den højst har haft 40 procent chance for at komme helskindet igennem de katastrofale år.

Insektspisere overlevede

Pattedyr, der udelukkende levede af kød eller planter, døde ifølge undersøgelsen som fluer. Til gengæld døde fluer og insekterne ikke, så de pattedyr, der kunne leve af insekter havde op mod 40 gange så store chancer for at overleve i forhold til de specialiserede kød- og planteædende arter. De specialiserede arter havde ifølge undersøgelsen helt ned til én procents chance for at overleve, indtil Solen brød igennem støvlaget.

Jo flere ting, dyr kan spise, og jo flere steder de kan leve, jo bedre chancer har de, skulle der ske en katastrofe.

»Sammenligner man med moderne dyr, ville geder have en vis chance for at overleve, mens pandaen, der kun lever få steder og spiser én slags bambus, ville uddø på stedet,« siger Bent Lindow.

Arter genopstod hurtigt

Da Solen igen brød igennem støvlaget, der forårsagede fimbulvinteren og afskar jorden fra solens livgivende stråler, gik det stærkt. ‘Kun’ 300.000 år efter katastrofen, væltede det ifølge den nye undersøgelse frem med nye arter igen.

Mange af de nye arter mindede til forveksling om de uddøde arter, men også helt nye arter opstod. Derfor betyder den store uddøen dengang ikke nødvendigvis, at vi har færre forskellige arter i dag.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kun et vulkanudbrud kan vare et år eller mere. En komet er væk efter højst et halvt år.

Når insekter-æder havde op mod 40 gange gang større overlevelseschance som art, så er det fordi jorden bliver levende af insekter i de første år efter katastrofen. Planteæder havde det hård med at finde noget grønt i konkurrence fra insekterne. Og senere kom musene, og åd alt det grønne.

Det må dog også bemærkes at næsten alle kridttidens almindelige fugle uddøde. Måske fordi de var dagdyr.

  • 1
  • 12

Kun et vulkanudbrud kan vare et år eller mere

Ja, men spørgsmålet er mere hvor længe skydækket bliver hængende / klimaet skaber problemer. Det der kunne tale mod teorien om vulkanudbrud er, at målinger på indlandsisen indikerer at "røgen" fra et vulkanudbrud har svært ved at brede sig mellem den nordlige og den sydlige del af kloden.

  • 0
  • 0

Det der kunne tale mod teorien om vulkanudbrud er, at målinger på indlandsisen indikerer at "røgen" fra et vulkanudbrud har svært ved at brede sig mellem den nordlige og den sydlige del af kloden.


Uden at tage stilling til sandsynligheden af katastrofeårsager, er det måske værd at bemærke, at ækvator er tæt besat med vulkaner, hvorfor evt. støv fra en sådan nok har kunnet brede sig både mod nord og syd.
www.scienceclarified.com/landforms/images/...

  • 1
  • 0

Spørgsmålet affejes måske let med at det er arterne der på sigt er relevante. Om 99.99% af individerne så forsvandt i en periode kunne en art overleve og brede sig og eventuelt give ophav til en masse nye arter. Forskellen mellem total uddøen og genopblomstring kan have været helt marginal. Måske overlevede de fordi de levede i nogle få obskure huler eller afskærmede dale, eller på grund af en eller anden anden "lille detalje" som ikke behøver at have ret meget at gøre med de egenskaber der normalt ville have betydning for overlevelsen - styrke, hurtighed med videre. Måske kan man finde ud af hvad der var vigtigt ved at se på fælles egenskaber for mange arter, der under normale omstændigheder ikke virker videre funktionelle?

  • 0
  • 0

Jorden er et fantastisk sted. Tænk engang 93 procent af alle dyr blev udslettet og kun 300.000 år efter dukkede de op igen sammen med nye arter. Mother nature is a witch.

  • 1
  • 0

En kombination af nedslag af en kometkerne eller et meteor og voldsomme vulkanudbrud er nok den mest sandsynlige årsag til miseren.

Det er muligt, at det voldsomme stød fra et nedslag har udløst voldsomme vulkanudbrud, bl.a. de såkaldte Deccan traps, en mere end 2 km tyk plade af (nu størknet) lava, der oprindelig har dækket mere end 1 million kvadratkilometer (eller ca. halvdelen af vore dages Indien). Deccan Traps opstod i Kridttidens slutning, og er samtidigt med det enorme nedslagskrater i havet ud for Yucatan.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten