#1 Hans Weber
Der vil altid være et B hold. Den kendsgerning må ikke stå i vejen for udvikling.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
For langt de fleste danskere er det en massiv fordel, at den sammenknebne åbningstid hos borgerservice er erstattet af digitale løsninger, der kan tilgås i frokostpausen, eller mens lasagnen er i ovnen.
Men alt for mange digitale løsninger i det offentlige bliver hensynsløst designet til ressourcestærke borgere lyder kritikken fra Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør hos den juridiske tænketank Justitia.
»I de automatiserings og digitaliseringsprojekter, jeg har set i det offentlige, virker det til, at man laver systemerne til en bonus pater-borger. Man glemmer ofte at tage hensyn til, at der er ikke digitale borgere og udsatte borgere, der i forvejen har vanskeligt ved at navigere i det offentlige system,« siger hun.
Den seneste analyse fra tænketanken peger på i et konkret eksempel på netop den problemstilling. Analysen beskæftiger sig med, hvordan bødesager behandles herhjemme. Det kan umiddelbart lyde lettere blodfattigt, men ikke desto mindre er det et rigtig godt eksempel på netop den tendens, som vicedirektøren advarer imod.
I dag er det nemlig sådan, at alle bødesager kommunikeres digitalt til borgeren via e-Boks. Men kombineret med en forenkling af bødesagsprocessen fra 2011, hvor manglende reaktion fra borgeren kan føre til en udeblivelsesdom, betyder det, at udsatte borgere, der ikke tjekker deres e-Boks eller slet ikke er klar over, at den eksisterer, kan blive idømt udeblivelsesdomme, når de ikke reagerer på bødeforeskriftet i deres digitale indbakke.
»Det nytter ikke noget, at vi glemmer, at der er en forholdsvis stor procentdel af befolkningen, som vi sætter på et retssikkerhedsmæssigt B-hold, og så hører vi ellers ikke mere til dem. Bødesagsprocessen er et godt eksempel på netop det. Men det gælder også mange andre steder,« siger Birgitte Arent Eiriksson
Med de digitale muligheder stillet frit til rådighed for borgerne afsløres det også på det kraftigste, at selvom adgangen er lige, så er forudsætningerne for at tage mulighederne i brug vidt forskellige. Det gælder uanset, om man skal klage over en bøde, søge boligstøtte eller på anden måde i dialog det samfund, der i stigende grad lader digitale døgnåbne tilbud afløse skranker og faste åbningstider.
»Man skal vide nærmest alting selv. Det er lavet til ressourcestærke borgere, der sidder med lovgivningen i hånden og undersøger, hvilken hjælp de kan søge til eksempelvis syge pårørende. Men hvis man er ressourcesvag, er det meget vanskeligt at være hjemmeadvokat. De digitale processer og automatisering af vores offentlige system, stiller meget høje krav til borgerne,« siger Birgitte Arent Eiriksson, der dog gør meget ud af ikke at forklejne de mange gevinster der er for de ressourcestærke borgere.
Men uanset mængden af gevinster for de ressourcestærke, er det ikke i orden, hvis skævvridningen resulterer i et decideret A-hold og et B-hold, når det kommer til at eksempelvis adgang til offentlige ydelser.
Derfor skal de retssikkerhedsmæssige aspekter tænkes ind allerede i begyndelsen. Og ingen offentlige myndigheder kan undsige sig ansvaret, lyder beskeden fra Birgitte Arent Eiriksson.
»Man laver et digitaliseringsprojekt og tænker, at man tager sig af dem, der ikke kan finde af det, senere. Men senere betyder stort set altid aldrig. Vi designer simpelthen systemerne til de ressourcestærke. Allerede i designfasen skal man tænke de her ting ind,« siger hun og rejser et aktuelt spørgsmål i et samfund med ambitioner om at beholde den digitale førertrøje.
»Hvad skal der ske med de ikke-digitale, dem med sprogvanskeligheder og dem, der er ressourcesvage økonomisk eller af personlige grunde? Vi har lukket dem ude af vores system og af den retssikkerhed, der normalt kendetegner den danske retsstat.«
Du kan læse hele analysen om bødesager fra Justitia HER.
