Tænketank: 'Metanudslippet fra Nord Stream bør antændes hurtigst muligt'

Et af de store spørgsmål er, om gassen fra metanudslippet skal antændes Illustration: Forsvaret

Der er store gevinster at hente ved hurtigst muligt at få antændt det metanudslip, der lige nu sker i Østersøen som følge af de tre læk på gasledningerne Nord Stream 1 og 2.

Det mener den grønne tænketank Concito, der derfor ikke er enig i en udlægning fra professor i klimafysik ved ved Niels Bohr Institutet, Peter Ditlevsen.

Ingeniøren bragte tidligere på dagen en artikel med ham under overskriften "Klimaforsker: Det kan ikke betale sig at antænde Nord Streams gasudslip"

Ifølge senioranalytiker i Concito Karsten Capion har metan nemlig en halveringstid på omkring ni år.

»Metan har en halveringstid på over 9 år i atmosfæren, og er 29,8-82,5 gange så potent som CO2 i forhold til at opvarme kloden,« siger Karsten Capion, senioranalytiker ved Concito.

Derfor ser vi, ifølge Karsten Capion, ikke ind i en udledning fra udslippet, som er et »større blip,« som klimaforsker Peter Ditlevsen omtalte det. Men ind i en udledning, der »med det lave estimat« måler 10 millioner tons CO2e, svarende til »mere end halvandet års udledning af danske personbiler,« siger han.

Han mener, at det fra et klimaperspektiv i høj grad kan svare sig at antænde udslippet, da det vil reducere den endelige opvarmning.

Et ton metan svarer ifølge Karsten Capion til mindst 30 ton CO2, men hvis udslippet antændes, og metangasserne omdannes til CO2, kan dette udslip reduceres med en faktor 11, til 2,7 ton CO2.

Han understreger, at der kan være andre grunde til ikke at antænde det, eksempelvis sikkerhedsmæssige

»Men fra et klimamæssigt synspunkt er det uden tvivl det bedste at gøre,« siger Karsten Capion fra Concito.

Professor: Så sæt dog ild til det

Peter Ditlevsen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet, medgiver, at tallene omkring, hvor lang tid metan bliver i atmosfæren, ikke var korrekte. Der er som sagt ikke tale om ganske få måneder, men nærmere omkring otte til ni år, hvilket betyder, at det svarer til omkring 20 til 40 dages vulkanudbrud.

Han mener dog stadig ikke, at udslippet fra de tre læk er af nævneværdig karakter i det store billede, men adspurgt om, hvorvidt han stadig ikke mener, at det kan betale sig at antænde metangassen, svarer han, efter en tænkepause.

»Jamen så sæt da ild til det. Men jeg mener stadig, at det i proportionelt med effekterne af en svag klimapolitik er en lille dråbe i vandet, men det er klart, at hvis vi kan fjerne den tid, metanen vil være i atmosfæren, vil det reducere klimapåvirkningerne,« siger Peter Ditlevsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder ikke særlig højtkvalificeret at man slynger forskellige tal ud, som man senere korrigerer meget stærkt.

Jeg har kun set idéen om afbrænding omtalt i Ingeniøren og Politiken. Mon ikke allerede det er for sent?

Jeg synes det er bekymrende hvis tænketanke og professorer kommenterer emnet ud fra hypotetiske betragtninger om metan og drivhuseffekter, i stedet for at tage stilling til det helt lavpraktiske: hvornår gasledningerne er tømt. For så har afbrænding ingen praktisk relevans. Medierne giver indtryk af at der vil være en kogende boble i Østersøen i månedsvis.

Medierne skrev allerede mandag den 26. september kl. 17 dansk tid at trykket i NS2 "over natten" var faldet fra 105 til 7 bar. Dette blev skrevet 15 timer efter den seismiske hændelse, som man mener hører sammen med lækagen i NS2. Hvis oplysningen passer, er rørstrengen stort set blevet tømt for gas på 5-15 timer.

Der er formentlig tale om trykket målt på den tyske side. Arbejdstrykket er 220 bar fra Rusland faldende til 110 bar ved landgang i Tyskland.

Ud fra de tilgængelige data kan man beregne volumen i en NS2-rørstreng til 1 275 871 m3. En NS1-streng rummer 1 442 487 m3. Det skal ganges med midtvejs-arbejdstrykket i bar. Så er der et gasindhold pr. rørstreng på godt 200 mio. m3. Gazprom har selv angivet at Nord Stream 2 blev fyldt med 300 mio. m3 gas. (Gasindholdet er stationært, da den jo ikke leverer gas til Tyskland).

Hvis man kan estimere et udslip pr. sekund, kan man hurtigt beregne hvornår de tre strenge er tømt, hvorefter de bliver fyldt med havvand. Men hvis oplysningen om trykfald fra 105 til 7 bar er korrekt, så skete det vist allerede inden for det første døgn. De billeder og videoer vi ser, var gamle da medierne bragte dem.

  • 15
  • 0

Da vinden hurtig spreder gassen, bør antændelseszonen have en ret stor spredning, så man er sikker på at få gaslommerne tændt. Det er også nødvendigt at tænde den så snart den kommer op af havet, dvs. det må ske helt nede ved overfladen. Flammekastere og lignende kan ikke bruges. For ikke at bringe skibe eller fly i fare må man gøre det fra sikker højde. En fjernstyret båd kan måske bruges hvis man vil ofre båden.

Men ellers ville nedkastning af klyngebrandbomber fra en vis højde være velegnet. Klyngebomber fordi de skal spredes, og brandbomber fordi de skal være antændt i længere tid.

Problemet er bare at den type ammunition er forbudt, og kun russerne har det (officielt) og bruger det. Det ville nok ikke være politisk gangbart at anmode det russiske flyvevåben om hjælp, når de lige har ladet samme type bomber regne ned over en landsby i Ukraine. Se video: https://twitter.com/DefenceU/status/157218...

Jeg ved ikke hvor stor miljøpåvirkningen er. Østersøen har vist ikke brug for mere fosfor.

Men flot ville det se ud.

  • 10
  • 1

Er der ikke nogen mulighed for, at man kan lægge en "dyne" over udslippet, f. eks. en kæmpeballon, og derefter opsamle og komprimere gassen? Vi mangler jo al den gas vi kan finde, så her er da en gratis mulighed.

  • 1
  • 15

De 3 - 4 udslip skulle være antændt hurtigst muligt, efter at de blev konstateret. Nu har man ævlet så længe, at det er nytteløst.

Hvis Carstens tal er OK,, altså at der er 200.000000 m3 gas ved 1 bar, og man brænder det hele, vil der dannes 300.000 ton CO2, som svarer til Danmarks CO2-udslip i ca. 3 døgn.

Og hvis man ikke afbrænder det, vil klima-"skaden" svare til 2 måneders gennemsnitligt dansk CO2-udslip. Alle tal afrundede.

  • 6
  • 4

Citat; "Metan har en halveringstid på over 9 år i atmosfæren, og er 29,8-82,5 gange så potent som CO2 i forhold til at opvarme kloden,« siger Karsten Capion, senioranalytiker ved Concito.

Han mener, at det fra et klimaperspektiv i høj grad kan svare sig at antænde udslippet, da det vil reducere den endelige opvarmning."

Nu ville et sådan bål vel også opvarme en del. Hvordan står størrelsen af denne opvarmning i forhold til metanens virkning i atmosfæring?

  • 0
  • 9

Er det et serioest spoergsmaal ? - som i det ved du ikke ?

Øhh - javist. Hvis man ellers kan opspore folk i dagligdagen, som måtte interessere sig for spørgsmålet, så forventer jeg ikke at få et kvalificeret svar. Derfor spørger jeg her, hvor ekspertisen nok findes.

PRøv lige at tænke den igennem igen.....

CH4-molekylet nedbrydes til CO2 og Vanddamp i atmosfæren, men inden da har dne en kraftig drivhusgasvirkning

MEn hvad tror du energien er ved nedbrydelsen - tror du måske energierne ender ens?

I øvrigt ca. 11-12kWh termisk ved forbrænding af 1m3

  • 4
  • 0

PRøv lige at tænke den igennem igen.....

CH4-molekylet nedbrydes til CO2 og Vanddamp i atmosfæren, men inden da har dne en kraftig drivhusgasvirkning

MEn hvad tror du energien er ved nedbrydelsen - tror du måske energierne ender ens?

I øvrigt ca. 11-12kWh termisk ved forbrænding af 1m3

Som udgangspunkt tænkte jeg netop på sammenligningen på varmeudviklingen og metans påvirkning af atmosfæren. Deraf mit spørgsmål.

Det to scenarier jeg stiller op mod hinanden er varmeudviklingen fra den afbrændte gas, og den påvirkning som metan har på atmosfæren ved dens blotte tilstedeværelse, underforstået kontra den luft der ellers er uden denne tilførte metan. Hvis man ser termogeografiske kort over lande, så er den store byer typisk varmere end omgivende landområder. Det må vel tillægges den mere koncentrerede varmeudvikling fra forskellig menneskelig aktivitet i byer.

SÅ - i stedet for at stille subjektive retoriske modspørgsmål, så kunne jeg da godt tænke mig et reelt svar på forskellen.

  • 1
  • 7

Den uundgåelige opvarmning og co2 udledning ved afbrænding, er ret precis den samme som hvis afbrændingen var sket i mit fyr.

Den forklaring køber jeg. Så mangler vi bare at få en forklaring på hvorvidt uforbrændt metan skulle kunne opvarme atmosfæren endnu mere.

Det fornemmer jeg bare at de fremmeste eksperter, eller i hvert fald deltagere i emnet, er stærkt tilbageholdende med at svare på, altså forudsat at de ved det.

  • 3
  • 2

Nu ville et sådan bål vel også opvarme en del. Hvordan står størrelsen af denne opvarmning i forhold til metanens virkning i atmosfæring?

Drivhuseffekt er atmosfærens (molekulare sammensætnings) evne til af tilbageholde bortreflektering af solens endstrålede energi.

Solen indstråler hvert år 1.531.465.678.033 TWh.

Det er 1.13 millioner gange så meget energi på 1 år som hele verden har brændt af af gas i de sidste 47 år tilsammen, hvor BP har ført statistik over det.

Hvis de menneskeligt udledte drivhusgasser tilbageholder bare 1 promille af solens indstråling, så er er det 1136 gange så meget varme som de sidste 47 års gasafbrænding har tilført i form af direkte opvarmning.

Opvarmningseffekten ved at brænde gassen fra Nordstream frem for at slippe den uforbrændt ud i atmosfæren, er fuldstændig negligibel.

Det er ikke varmen fra afbrænding af fossile brændsler, der gør klimaet varmere, det er drivhuseffekten af de udledte drivhusgasser, ved at udvinde og og afbrænde fossilerne.

  • 6
  • 0

Så mangler vi bare at få en forklaring på hvorvidt uforbrændt metan skulle kunne opvarme atmosfæren endnu mere.

Forklaringen er at CH4 er en mere end 100 gange så potent drivhusgas som CO2.

CH4 nedbrydes dog til CO2 og H2O med en halveringstid på 11 år, så den anses "kun" for at være 25 gange så potent som CO2, målt over 100 år.

https://en.wikipedia.org/wiki/Global_warmi...

Så ved at brænde den af, reducerer vi altså klimaskadevirkningen med 96%.

Men selvom udledningen ser voldsom ud, så er der altså kun den gas, der var i røret ved sabotagen, der slipper ud, og det svarer trods alt kun til 2% Tysklands samlede GHG-udledning pr år, så det er ikke risikoen værd.

  • 5
  • 0

Hans Jørgen: Du kan ikke sammenligne klimavirkningen og varmen fra afbrænding af gassen. Ekstra metan i atmosfæren giver en mangeårig på virkning af temperaturen, mens afbrænding giver en påvirkning i måske en uge. Så måske (et gæt) er udslippet 1000 gange værre end varmen fra afbrænding.

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten