Tænketank: Kræv klimavenlige byggematerialer i alt offentligt byggeri

Mens de danske myndigheder stiller stadig skrappere krav til nye bygningers energiforbrug, spiller klimabelastningen fra de tonsvis af beton, stål, isolering og glas, der indgår i husene, ingen rolle, når det offentlige opfører nye bygninger.

Det bør laves om, mener tænketanken Concito, som i dag offentliggør rapporten ‘Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv.’

Rapporten samler informationer fra tidligere undersøgelser, der blandt har vist, at op til 75 procent af et moderne kontorhus’ klimabelastning stammer fra byggematerialerne, og i gennemsnit er det omkring 30 procent af klimabelastningen, der kan relateres til byggekomponenterne.

»Efterhånden som der kommer mere og mere vedvarende energi ind i vores energisystem, og stadig strammere krav til bygningernes energiforbrug træder i kraft, vil klimabelastningen fra byggematerialerne komme til at spille en dominerende rolle i en bygnings klimabelastning,« siger chefkonsulent Michael Minter fra Concito.

»Hvis vi har ambitioner om at blive et lavemissionssamfund, så er vi nødt til at se på klimabelastningen fra materialerne.«

Læs også: Ekstreme huse skal lede til klogt byggeri

I Norge, hvor der er en høj andel af vedvarende energi i energiproduktionen, lægger bygherrerne ifølge Michael Minter allerede i dag stor vægt på den indbyggede CO2, som klimabelastningen fra materialerne også betegnes.

I Danmark er det imidlertid kun, når bygherrer insisterer på at få deres byggeri certificeret efter en af de forskellige miljøcertificeringsordninger, at rådgivere og arkitekter tager den klimapåvirkning, der stammer fra produktion, transport, vedligehold, nedrivning og eventuel genbrug af materialerne, med i overvejelserne. Men den optimering bør være et meget mere dominerende parameter i offentlige udbud, mener Michael Minter.

»Hvis der endelig er et klimakriterium med inde i offentlige udbud i dag, så er det måske vægtet med 5-10 procent, og prisen vejer 50 procent. Ved at hæve klimaparametret til 20 eller 30 procent vil man kunne drive en innovation i markedet i forhold til at få udviklet nye materialer og nye måder at bygge på.«

Allerede i dag kan byggebranchen levere huse med meget lav CO2-belastning. Det viser fonden Realdanias projekt Mini CO2-husene. I projektet har Realdania fået seks forskellige rådgiverhold til at minimere klimabelastningen fra henholdsvis byggematerialerne, vedligeholdet, ombygninger og beboernes energiforbrug.

Læs også: DTU-forsker: Nye ventilationsregler blæser på indeklimaet

Resultatet er seks meget forskellige huse og en erkendelse af, at der er meget at hente ved at vælge materialer med den laveste klimabelastning. Det fortæller Realdanias projektleder, arkitekt Jørgen Søndermark.

»Vi har konstateret, at materialeudvælgelsen i anlægsfasen er interessant, fordi de materialer, som vi skifter ud, sjældent er så klimabelastende. Eller også skifter vi dem ud, fordi de er teknologisk forældede - eksempelvis vinduerne. Og det er svært at lave om på.«

I det hus, hvor fokus lå på byggematerialerne, blev klimabelastningen reduceret med 86 procent. Men også i det hus, der skulle samle erfaringerne fra alle projekterne, er det lykkedes at komme langt ned. Og det vel og mærke uden at byggeriet er blevet dyrere.

»Det er vigtigt, hvis man vil have folk til at gøre noget på dette område. For i modsætning til energikravene, hvor folk kan se en effekt på deres tegnebog, når de vælger en lavere energiklasse, så er der ikke nogen økonomisk gevinst ved at vælge materialer med lav klimabelastning. Men hvis der heller ikke er noget tab, hvorfor skulle man så ikke gøre det,« spørger Jørgen Søndermark.

Læs også: Bæredygtigt byggeri kræver omtanke og nytænkning

Derfor handler det i hans optik meget om at skabe opmærksomhed om materialernes betydning. Det er Michael Minter enig i.

»Vi håber, at branchen, politikerne og embedsværket vil bruge rapporten som inspiration - ikke mindst når de laver regeringens kommende byggepolitiske strategi,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kunne ønske at der blev brugt mere præcise ord i stedet for alt dette med klima. Hvad menes der egentlig med klimavenlig, klimapåvirkning eller klimabelastning. Det er smarte ord som kan bruges næsten i flæng og også bliver det. Der menes vistnok CO2 udledning, såvidt jeg kan forstå, men da der efterhånden er opstået en del tvivl om hvordan og hvor meget CO2 påvirker temperaturen og endnu mere tvivl om vejret og klima, så ville det være rart at det ikke blev blandet sammen. Det ligner bevidst vildledning, for at få os alle til at sætte lighedstegn mellem CO2 og klima, en art indbygget refleks. Det er det samme der er ved at ske, når CO2 oftere og oftere omtales som forurening, eller den helt slemme kulforurening. CO2 er helt nødvendig for at vi og alle dyr kan overleve og minimum 300ppm, så det er mere et næringsstof end forurening.

  • 5
  • 4

Som bekendt bruges der energi på at brænde mursten og transport af tungt ler og tunge mursten koster også energi. Så er brug af mursten klimauvenligt? Så skal vi vel bygge huse i lette materialer gips og træ? Der må findes en liste over livstids miljøbelastninger for de enkelte byggematerialer?

  • 2
  • 0

Hej Svend

Med klimavenlige materialer mener jeg materialer, der ifølge deres miljøvaredeklaration har en lav påvirkning på klimaet og miljøet relativt til andre byggematerialer.

Miljøvaredeklarationen ser på 'energi- og ressourceforbruget samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare.' Det handler altså om andet end co2, selvom energiforbruget i et produkts livscyklus spiller en stor rolle, når man skal vurdere klimapåvirkningen.

@Flemming. Producenter skal i dag udarbejde miljøvaredeklarationer (EPD'er), der netop skal gøre det muligt, at sammenligne forskellige produkter ud fra de samme standarder. Jeg ved ikke, om der findes en decideret liste, som du kan sammenligne ud fra, men det burde være muligt at finde de relevante oplysninger om de fleste materialer.

VH Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 3
  • 1

en lav påvirkning på klimaet og miljøet relativt til andre byggematerialer.

Miljøet som sådan lyder rimeligt ligeså ressourceforbruget, men igen kommer klimaet snigende. Enhver klimaændring betragtes jo som skadelig, så målet må være at beholde klimaet som det er, ikke sandt. Derfor må det mest klimavenlige vel være at sørge for en konstant CO2 udledning som vi har den nu. Det må være den bedste sikring mod forandringer, for vi skulle vel nødigt tilbage til det klima vi havde først i nittenhundredetallet.

  • 2
  • 3

.....er et ord der efterhånden har samme bredde som ordet bane( kegle, fodbold, jernbane, etc.

Meget få prøver at at tænke efter hvad det "miljø" som de møder i en tekst betyder.

Som HHH skriver tidligere er en lerhytte med stråtag ret miljøvenlig, da den ikke kræver andet end håndkraft for at blive skabt og ikke forurener når den nedbrydes. Hvordan de er at bo i er en anden historie. Men uldsokker , lange underhylere, uldtrøjer, elefanthue samt en god sovepose vil gøre den slags bolig acceptabel........... Og ret CO2 fri:)

  • 1
  • 2

Jeg synes også at Consitos ensidige vægt på klima og livscyklusanalyse er med til at gøre bæredygtighed i byggeriet forvirrende. Man refererer til EPD'er, men når man går dybere ned i EPD'erne så viser det sig at man ikke kan sammenligne dem alligevel fordi man i forskellige livscyklusstandarder tager forskellige udgangspunkter. Og hvad er det så vi gerne vil sammenligne? Er det forsuring af verdenshavene eller transporten fra gate til byggeplads som jo desværre ikke er med i alle EPD'er eller hvad er det? Det er klart at vi får et billede af et produkts klimaaftryk fordi det hele bliver omregnet til CO2 enheder, men kan vi så gå ud fra at det offentlige skal efterspørge det produkt med de laveste CO2 enheder. Sikkert ikke, fordi efterspørgsel foregår i en kontekst og i en værdimæssig designramme, ligesom Realdanias huse i Nyborg blev opført i en værdimæssig designramme. Upcyclehouse, Mini-co2 huse, osv. Jeg synes vi trænger til at det offentlige laver en værdimæssig designramme for deres byggeri, der kommunikerer deres intentioner. Og her mangler vi virkelig noget fantasi og innovativ tankegang når det kommer til at optimere byggeriet positive regenerative potentiale i en ressourcemæssig udfordret verden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten