Tænketank: Kræv klimavenlige byggematerialer i alt offentligt byggeri

Mens de danske myndigheder stiller stadig skrappere krav til nye bygningers energiforbrug, spiller klimabelastningen fra de tonsvis af beton, stål, isolering og glas, der indgår i husene, ingen rolle, når det offentlige opfører nye bygninger.

Det bør laves om, mener tænketanken Concito, som i dag offentliggør rapporten ‘Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv.’

Rapporten samler informationer fra tidligere undersøgelser, der blandt har vist, at op til 75 procent af et moderne kontorhus’ klimabelastning stammer fra byggematerialerne, og i gennemsnit er det omkring 30 procent af klimabelastningen, der kan relateres til byggekomponenterne.

»Efterhånden som der kommer mere og mere vedvarende energi ind i vores energisystem, og stadig strammere krav til bygningernes energiforbrug træder i kraft, vil klimabelastningen fra byggematerialerne komme til at spille en dominerende rolle i en bygnings klimabelastning,« siger chefkonsulent Michael Minter fra Concito.

»Hvis vi har ambitioner om at blive et lavemissionssamfund, så er vi nødt til at se på klimabelastningen fra materialerne.«

I Norge, hvor der er en høj andel af vedvarende energi i energiproduktionen, lægger bygherrerne ifølge Michael Minter allerede i dag stor vægt på den indbyggede CO2, som klimabelastningen fra materialerne også betegnes.

I Danmark er det imidlertid kun, når bygherrer insisterer på at få deres byggeri certificeret efter en af de forskellige miljøcertificeringsordninger, at rådgivere og arkitekter tager den klimapåvirkning, der stammer fra produktion, transport, vedligehold, nedrivning og eventuel genbrug af materialerne, med i overvejelserne. Men den optimering bør være et meget mere dominerende parameter i offentlige udbud, mener Michael Minter.

»Hvis der endelig er et klimakriterium med inde i offentlige udbud i dag, så er det måske vægtet med 5-10 procent, og prisen vejer 50 procent. Ved at hæve klimaparametret til 20 eller 30 procent vil man kunne drive en innovation i markedet i forhold til at få udviklet nye materialer og nye måder at bygge på.«

Allerede i dag kan byggebranchen levere huse med meget lav CO2-belastning. Det viser fonden Realdanias projekt Mini CO2-husene. I projektet har Realdania fået seks forskellige rådgiverhold til at minimere klimabelastningen fra henholdsvis byggematerialerne, vedligeholdet, ombygninger og beboernes energiforbrug.

Resultatet er seks meget forskellige huse og en erkendelse af, at der er meget at hente ved at vælge materialer med den laveste klimabelastning. Det fortæller Realdanias projektleder, arkitekt Jørgen Søndermark.

»Vi har konstateret, at materialeudvælgelsen i anlægsfasen er interessant, fordi de materialer, som vi skifter ud, sjældent er så klimabelastende. Eller også skifter vi dem ud, fordi de er teknologisk forældede - eksempelvis vinduerne. Og det er svært at lave om på.«

I det hus, hvor fokus lå på byggematerialerne, blev klimabelastningen reduceret med 86 procent. Men også i det hus, der skulle samle erfaringerne fra alle projekterne, er det lykkedes at komme langt ned. Og det vel og mærke uden at byggeriet er blevet dyrere.

»Det er vigtigt, hvis man vil have folk til at gøre noget på dette område. For i modsætning til energikravene, hvor folk kan se en effekt på deres tegnebog, når de vælger en lavere energiklasse, så er der ikke nogen økonomisk gevinst ved at vælge materialer med lav klimabelastning. Men hvis der heller ikke er noget tab, hvorfor skulle man så ikke gøre det,« spørger Jørgen Søndermark.

Derfor handler det i hans optik meget om at skabe opmærksomhed om materialernes betydning. Det er Michael Minter enig i.

»Vi håber, at branchen, politikerne og embedsværket vil bruge rapporten som inspiration - ikke mindst når de laver regeringens kommende byggepolitiske strategi,« siger han.