Tænketank: Klimasikring skal være en del af husets tilstandsrapport
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tænketank: Klimasikring skal være en del af husets tilstandsrapport

Illustration: Scanpix

På samme måde som man ikke kan slippe af sted med at sælge et hus med råd, skal man heller ikke kunne sælge en risiko for oversvømmet kælder videre. Så enkel er tankegangen bag et forslag, som tænke­tanken Concito har formuleret i rapporten ‘Robusthed af kommunernes klimatilpasningsplaner’, der udkom i september.

»Vi står med nogle nye betingelser, vi skal indrette os efter. Men i dag er manglende klimasikring et problem, man sælger videre til den næste husejer,« siger international chef i Concito Jarl Krausing.

Læs også: Ny kortlægning viser, hvilke huse der oversvømmes igen og igen

Man skal med andre ord ikke have lov til at sælge sorteper videre, men selv etablere sokler rundt om kældernedgang eller andre tiltag, der leder vand væk i forbindelse med en oversvømmelse. Og hvis man ikke gør det, skal det stå tydeligt i tilstandsrapporten.

Derved får stat og kommune et instrument at regulere efter, mener professor på DTU Miljø Karsten Arnbjerg, der har kommenteret på Concito-rapporten inden udgivelse.

»Når det kommer med i en tilstandsrapport, bliver der sat pris på. Derefter kan man indføre nogle mekanismer i samfundet a la lavere ejendomsskat på de mest udsatte steder,« siger han.

Ministeren er åben

Erhvervsministeriet, som tilstandsrapporter hører under, er lige nu i gang med at udvikle ordningen igennem Sikkerhedsstyrelsen, der forventer at være færdig med arbejdet i 2018. Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen har huseftersynsordningen over de seneste 20 år været en stor gevinst for det danske boligmarked som forsikringsordning, men ministeren lytter gerne til forslag om forbedringer.

»Det skal være let og sikkert for danskerne at købe og sælge deres bolig. Jeg vil derfor bede Sikkerhedsstyrelsen om at overveje forslaget i forbindelse med deres arbejde med videreudvikling af ordningen. Det er dog vigtigt for mig, at vi ikke fordyrer ordningen, men fastholder tilliden og understøtter brugervenligheden,« understreger han i et skriftligt svar til Ingeniøren.

Læs også: Husejere sikrer sig dumt og til tider ulovligt mod skybrud

Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at forslaget om at føre et klimasikringstillæg ind i tilstandsrapporterne hverken ville være hensigtsmæssigt eller umiddelbart muligt med den nuværende ordning. Men styrelsen vil efter ministerens ønske se på, om sælgeroplysninger kan udvides til at omfatte flere forhold med relevans for klimasikring. For eksempel om der har været vand på den omkringliggende grund.

Politikere bakker op

På Christiansborg bliver Concitos forslag bakket op af flere politikere. En af dem er boligordfører Kirsten Normann Andersen fra SF.

»Klimasikring er en opgave, der skal deles mellem det offentlige og de private ejere. Det vil være naturligt, hvis det bliver en del af tilstandsrapporten,« mener hun.

Også Alternativet og Dansk Folkeparti er åbne over for muligheden.

S frygter prisstigning

Boligordfører Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet er mere forbeholden:

»Hvis vi skal have klimasikring med i tilstandsrapporten, hvad så med trafikstøj, radon, kriminalitet og så videre? Enten ville det blive for dyrt, eller også ville folk ikke overholde det,« vurderer han.

»Hvis man helt simpelt kunne skrive i tilstandsrapporten eller energimærkningen, at huset ligger i et risikoområde, er det fint. Men jeg er imod en omfattende teknisk undersøgelse, for det gør bare hele systemet for dyrt.«

Læs også: Webværktøj skal hjælpe husejere til klimatilpasning

Kaare Dybvad ser hellere, at der bliver lavet en løsning sammen med forsikringsselskaberne om for eksempel højvandslukke, som forsikringsselskaberne har en konkret gevinst ved at bruge.

Frivillig varedeklaration

Hos forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, er underdirektør Hans Reymann-Carlsen også bekymret for at få en vurdering af klimasikring ind i tilstandsrapporten.

»Klimasikring hører ikke til dér. Tilstandsrapporten er et juridisk dokument, der skal beskytte sælger og køber mod retstvister. Det er et frivilligt dokument, og hvis det bliver dyrere, er jeg bange for, at det bliver valgt fra – og så får vi ringere forbrugerbeskyttelse i Danmark,« konstaterer han.

Læs også: Bygningsekspert: Derfor er nogle bygninger bare umulige at sikre mod skybrud

Til gengæld kan han godt se for sig, at oplysninger om ejendommens klimasikringsniveau kunne komme ind i den obligatoriske energimærkning som en form for varedeklaration:

»Det kunne give forsikringsselskaberne en mulighed for at lave en bedre risikovurdering end i dag – og lade den afspejle i den individuelle husforsikringspræmie. Men det er jo helt op til de enkelte forsikringsselskaber.«

Britiske boligejere skal skybrudssikre

For Jarl Krausing i Concito er det underordnet, om oplysningerne ligger i en energimærkning eller en tilstandsrapport, og helt konkret kunne han godt tænke sig, at der blev stillet krav til husejere om, at ejendommene skal klare en 100 års-hændelse med nedbør for at opretholde deres husstandsforsikring – som man gør i England.

»Det er i hvert fald rimeligt, at man i forbindelse med belåning og forsikring tager højde for ­risikoen for, at der skal investeres i klimasikring,« siger Kirsten Normann Andersen fra SF.

»Det er dog de færreste huse, der risikerer at blive deciderede ødelagte af oversvømmelser. Derfor er risikoen for et meget stort værditab begrænset,« tilføjer hun.

Politikere imod tvangssikring

Boligordfører i Dansk Folkeparti Merete Dea Larsen er ikke helt enig med Concito:

»Jeg foretrækker, at husejernes egen sunde fornuft skal have lov at råde. Hvis man ønsker at fremtidssikre sit hus, har det en betydning for økonomien – det samme har det modsatte,« siger hun.

Læs også: Se om stigende grundvand vil oversvømme din have

Nikolaj Amstrup fra Alternativet mener heller ikke, at det er rimelige krav at stille til en boligejer, hvis økonomi gør det umuligt at opfylde:

»Det lyder som et for voldsomt tiltag umiddelbart, og jeg ville hellere prøve at arbejde ad frivillighedens vej med tilbud om fradrag, puljer og lignende,« siger han.

Husejere har et ansvar

Mens Forsikring og Pensions fokus i højere grad er at få kommunerne til at samarbejde, fordi vand løber på tværs af kommunegrænser, er rapportens pointe, at husejerne selv må vedligeholde deres hus, så det kan håndtere den mængde vand, der vil komme i fremtiden, siger Jarl Krausing.

Den holdning deler både Kaare Dybvad og Forsikring og Pen­sion. De er derfor også enige om, at der skal være åben tilgængelig information om, hvilke huse der er udsatte, men at det ikke behøver at kræve mere information, end der er tilgængelig i dag.

»Så længe der er oplysninger frit til rådighed i eksempelvis BBR-registret, er det købers eget ansvar ikke at købe et hus i vandkanten, hvis man vil undgå vand i kælderen,« siger Kaare Dybvad.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu skal der klimasikring ind i boligrapporter.

Pas nu på ikke at overbelaste de bygningskyndige eller de bestemmende ejendomsmæglere.

I forvejen er energimærker fulde af basale fejl - måske for at pynte på husets tekniske stand, og tilstandsrapporter er af så ringe kvalitet, at forsikringsselskaber opsiger aftaler, da udbetalt erstatning overstiger indbetalt præmie.

Og det hvor de 2 ordninger er ca. 20 hhv 21 år gamle, og hvor man ved energimærker skal være certificeret.

Det er en skandale og skændsel, som næppe overgås af togstyringer, uni-byggerier etc.
Afskaf ejendomsmægleres indflydelse på de 2 rapporter, og skærp sanktioner over for de bygningssagkyndige og energikonsulenter.

  • 8
  • 0

Jeg tænker at der så er endnu en fejlkilde. Jeg har handlet 3 huse nu, og kun et af dem havde en forholdsvis reel tilstandsrapport.

Det sidste havde en som var udført af et kendt rådgivende ingeniørfirma, og som var så mangelfuld, at jeg vil sige at rapporten var helt værdiløs. f.eks. blev taget vurderet som værende i godt stand (levetid over 10 år), og kun en tagplade blev vurderet som værende slidt og skulle udskiftes. Ved indflytning blev det konstateret at stort set alle tagplader ved tagfod var defekte - man kunne stå under udhænget og kigge op igennem de revnede plader - der var flere plader som havde 10 mm+ brede revner hele vejen fra top til bund. Jeg ved godt at man også kigger på husets årgang, og medregner denne - men at sige at taget er i god stand i forhold til andre huse på den samme alder, er måske lige at stramme den. Og den ene plade som blev vurderet udskiftningsmoden, var den eneste plade i området, som ikke var revnet hele vejen igennem.

Jeg går ind for at afskaffe tilstandsrapporter, og i stedet indføre en ordning, hvor sælger og køber deler omkostningerne til en tømrer og/eller en murer for at gennemgå huset, sammen med køber. og det skal være en TØMRER og/eller en MURER. For ingeniører som laver tilstandsrapporter, har jeg desværre nul fidus til, efter at have købt nogle huse, og det er uanset hvor renommeret ingeniørfirmaet er. Og det vil også give et mere reelt billede af husenes tilstand, så køber ikke bliver skræmt væk af mange små fejl, som er nemme at udbedre.

  • 5
  • 0

Iøvrigt er sælger allerede forpligtet til at oplyse om oversvømmelser på grunden eller bygninger i sælgers oplysnings-skema, og hvad der eventuelt er gjort for at udbedre. Og hvis sælger svarer bevidst forkert (lyver), så kan han gøres ansvarlig for dette. Så hvorfor skal dette flyttes ind i tilstandsrapporten, og så blot fordyre denne???

For at flytte regningen fra en sælger som bevidst omgår sit oplysnings-ansvar over på forsikringsselskabet???

  • 5
  • 0

Jeg går ind for at afskaffe tilstandsrapporter, og i stedet indføre en ordning, hvor sælger og køber deler omkostningerne til en tømrer og/eller en murer for at gennemgå huset, sammen med køber. og det skal være en TØMRER og/eller en MURER.


Helt enig, så er det også et brugbart syn til grund for forbedringer. Desuden giver det også et reelt redskab til at vurdere husets reelle værdi. En ekstra punkt på en tilstandsrapport bliver blot en overflødig handelsomkostning. Det eneste det gavner er pengepungen på rapportskriverne, der ikke vil rådgive i rigtige byggeprojekter. (Det er jo også ansvars-pådragende, at se resultater i form af renoverede bygninger)

  • 1
  • 0

Hvis man har et hus på toppen af en bakke hvor der aldrig har været blot antydning af problemer med vand i kælderen - skal man så stadig redegøre for hvordan man har klimasikret?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten