Udgifterne til at sikre, at danske forbrugere og virksomheder sparer på energien, stiger og stiger. Det gør spareindsatsen omkring en milliard kr. dyrere i 2020 end forudsat i Energiaftalen fra 2012, viser en beregning fra Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi.
Ifølge Energistyrelsens notat fra 2012 skulle det koste 12,3 mia. kr. at realisere en energibesparelse på 12,2 PJ. Nu bliver prisen i stedet 13,2 mia. kr.
Tallene er fremkommet ved, at Grøn Energi har fremskrevet de seneste års indrapporterede kWh-priser på besparelser fra energiselskaberne, som har til opgave at lokalisere og realisere besparelserne og til gengæld får dækket deres omkostninger hertil via et særligt gebyr på energiregningen.
Grøn Energi har også beregnet, at hvis prisen på 12,3 mia. kr. skal holdes, så skal man i stedet nedsætte sparemålet fra 12,2 til 9,7 PJ.
Fordyrelsen bunder ifølge elselskaberne – som har den største spareforpligtigelse – i, at de lettilgængelige energibesparelser allerede er høstet, og at det nu kræver større ekspertise og flere penge at høste de ønskede besparelser:
»De stigende mål, kombineret med afgiftslettelser for industrien, aflysning af forsyningssikkerhedsafgiften, lave CO2-kvote- og brændselspriser samt lave elpriser har samlet set betydet en højere pris for de energibesparelser, som udbydes i markedet,« siger adm. direktør Lars Aagaard.
Mellemhandlere fordyrer indsatsen
Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd vurderer Søren Dyck-Madsen – som blandt andet sidder i det uafhængige Energispareråd – at de højere og højere priser skyldes, at der er kommet mellemhandlere ind i billedet, som også vil have penge for art formidle en energibesparelse:
»Fordi der nu er færre besparelser at tage af, og energiselskaberne stadig skal opfylde deres forpligtigelse, er der rigeligt rum for mellemhandlerne og spare-børser, som kun gør det dyrere at realisere besparelserne i den sidste ende«, forklarer han.
Læs også: Stadig masser af energibesparelser i private virksomheder
Søren Dyck-Madsen mener, at man – eventuelt i forbindelse med de igangværende forhandlinger om vilkårene i spareaftalen – bør undersøge et loft over, hvad energiselskaberne kan få refunderet i kroner pr. kWh samt over, hvad forbrugere og virksomheder kan få i tilskud til besparelsen. Og endelig bør man overveje kun at tillade aftaler direkte mellem selskab og forbruger – for at undgå mellemhandlere.
»At slække på sparemålene bør være det sidste, man efter vores mening griber til,« siger Søren Dyck-Madsen.
Spareforhandlinger i gang
Grøn Energis opgørelse kommer, samtidig med at politikerne er gået i gang med forhandlinger om, hvordan energispareaftalens vilkår skal udformes efter 2015. En forhandling, som er programsat i energiaftalen.
Energispareaftalen er tidligere her på sitet blev kritiseret for at være for dyr og være et lukrativt ’ben’ for distributionsselskaberne.
Læs også: Rådgiver: Danskerne betaler en halv milliard for meget for energibesparelser
En kampagne med samme vinkel kører for tiden i Danmarks Radios medier. Her omtales blandt andet en evaluering af energispareordningen, udført af Deloittes, fra marts i år.
Evalueringen siger, at energiselskaberne i betydelig grad har formået at vælge den portefølje af projekttyper og slutbrugermålgrupper, der sikrer dem de laveste omkostninger, og at energiselskaberne således kun i mindre grad vil kunne reducere deres omkostninger ved at ændre sammensætning af projekttyper og slutbrugermålgrupper.
Deloittes analyser viser også, at energispareindsatsen gør en forskel med hensyn til at reducere det samlede energiforbrug i Danmark sammenlignet med, hvis indsatsen ikke var blevet gennemført.
En såkaldt økonometrisk analyse af slutbrugergruppen 'erhverv' har konkluderet, at cirka tre fjerdedele af de indberettede energibesparelser er ekstra opnåede besparelser.
Hvad angår gruppen 'husholdninger' vurderer analysen, at 22 procent af de gennemførte energibesparelser ikke ville være blevet foretaget i en periode på tre år efter, uden energisparetilskud.
Læs også: Rådgiver: Danskerne betaler en halv milliard for meget for energibesparelser
Ifølge en opgørelse fra nergistyrelsen for 2014 fandt cirka 58 pct. af de indberettede besparelser sted i erhvervssektoren og 26 pct,. i husholdningerne.
