Tænketank: Brug kun biobrændstof til fly

Der er ingen fremtid i at forske i biobrændstof til biler. Det mener den engelske tænketank Policy Exchange, der i stedet ser flybranchen som en mulig aftager af brændstoffet.

Tænketanken mener, at dette vil være den eneste måde at gøre det på, hvis folk frit skal kunne tage ud at rejse uden at ekskalere udledningen af drivhusgasser.

Samtidig har biler en del andre muligheder for brændstof, som fly ikke har.

Skeptikere siger dog, ifølge BBC News, at nogle biobrændstoffer fremkalder mere CO2, end de sparer. Samtidig hæver de prisen på mad, hvilket går ud over de fattige. Det meste biobrændstof kommer nemlig fra afgrøder som korn, sukkerrør og rapsfrø.

Ifølge Policy Exchange vil det kræve afgrøder i et område på størrelse med USA, hvis der skal leveres biobrændstof til samtlige af verdens biler. De mener, at der i stedet skal fokuseres på plantebaseret brændstof.

Policy Exchange ser muligheder i at give flyselskaber mandat til at blande biobrændstof med petroleum fra 2020. Tænketanken mener, at man inden da vil se en ny form for brændstof, baseret på afgrøder, der ikke konkurrerer med mad.

Flyselskaber som Virgin Atlantic har foretaget prøveflyvninger, hvor der blev brugt op til 20 procent biobrændstof.

Kritikere: Biobrændstof er en blindgyde

Tænketanken mener desuden, at den engelske regering bør bruge de 550 millioner pund i statstilskud til biobrændstof på at standse ødelæggelsen af regnskove og tørvemoser, der er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Kritikerne er dog ikke overbevidste:
»At erstatte flybrændstof med biobrændstof vil være at føre os ned ad en blind vej, da disse såkaldte grønne brændstoffer allerede øger de klimaforandrende emissioner, som vores biler, busser og lastbiler producerer,« siger transportkampagneleder, Richard Dyer, fra Friends of the Earth til BBC News.

»Det at dyrke afgrøder til brændstof driver skovrydning på en massiv skala - og når den fulde virkning af dette tages i betragtning, så kan det biobrændstof, som vi har tilføjet vores benzin og diesel, måske producere mere end dobbelt så meget karbondioxid end de fossile brændstoffer, det har erstattet,« siger Richard Dyer.

Han mener, at der skal dokumentation på bordet, inden regeringen kan binde sig til de mål, der beskrives af tænketanken.

Dokumentation

Artikel fra BBC

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er jo lige andre måder at fremskaffe biobrændsel på end at rydde skov.... Alger, affalds grønt, tang samt andet organisk materiale. De der miljø "venner" vil åbenbart have os tilbage i jordhulerne med den lokale gravhøj som samlingspunkt. Biobrændsel er vejen frem, det er ret svært at se en 747 på el... For biler ligeså, hele infrastrukturen er på plads. Enig i at fødevare produktion skal fortsat være fødevarer, men af alle fødevare planter er der anselige rest materiale som kan rygge i alge/bakterie suppen og blive omdannet.

  • 0
  • 0

Siger Richard Dyer at forbrænding af biobrændstof producerer to gange så meget kuldioxid i forhold til almindelig "dino-juice"?

Er det ikke netop underordnet, fordi det er CO2 neutralt, og det netop ikke er kulbrinter der er "ude af cirkulation" (dvs ligger i en lomme i jorden)?

Der må være noget jeg har misforstået.

  • 0
  • 0

Man kan vel også omlægge eksisterende subsidieret overflødig produktion af f. eks. tobak og vin til passende oliproducerende planter. Ryg eller rejs. Drink or drive.

  • 0
  • 0

Man kunne jo også skære antallet af fly ned til det halve f. eks. Jeg har det godt med konkurser hos flyselskaber. Op et vist sted med tabte penge. Og fly spreder sygdomme lynhurtigt: H1N1 er glade for fly.

  • 0
  • 0

Biobrændstof udfra mad, er etisk uforsvarligt - med mindre vi indfører grænser for befolkningstilvækst, og sætter grænser for, hvor mange børn man må få. Dette er svært at acceptere, men muligt at indføre i I-lande som danmark, men svært at indføre i U-lande. Her i landet, vil vi i princippet kunne skære ned på befolkningen, og derved få biobrændstof nok til bilerne.

Mere realistisk, er måske alger - men alger kan sandsynligvis også omdannes til fødevare. Vi har måske mulighed for at dyrke alger i havet, og derved opnå langt flere fødevarer end i dag, og derved en større befolkning. Og der vil sandsynligvis blive brug for det. Bruges algerne i stedet til benzin, bliver der måske ikke mad nok i fremtiden.

Alger, er nok det mest realistiske biobrændstof på nuværende tidspunkt, hvis det ikke skal medføre hungersnød. Men vi bruger en resource, som så ikke kan bruges til mad i fremtiden.

Jeg har altid troet på, at videnskaben havde svar på problemet. Det tror jeg også her. Problemet er, at man ikke har satset nok, på at finde en løsning indtil nu. Hele tiden, er budgetterne for forskning, lagt efter, at vi har da olie noget tid endnu.

  • 0
  • 0

Man kan vel også omlægge eksisterende subsidieret overflødig produktion af f. eks. tobak og vin til passende oliproducerende planter.

Hvor stor vil brændværdien øges ved dette?

Hvis brændværdien er samme, og ikke øges ved et andet afgrøde per dyrket kvadratmeter, så kan du jo bare fyre med det de dyrker nu, f.eks. hælde snaps på vognen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten