Tænketank: Beregning af biomasses CO2-udledning er det rene nonsens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tænketank: Beregning af biomasses CO2-udledning er det rene nonsens

Det giver ingen mening at sætte kriterier for, hvornår biomasse er bæredygtigt, hvis man ser bort fra to tredjedele af den CO-udledning, som er relateret til biomassen. Det er ikke desto mindre, hvad EU-Kommissionen lægger op til, mener videnschef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito.

Han har læst kommissionens udkast til kriterier for bæredygtig biomasse i el- og varmeproduktionen. Det inkluderer ikke effekterne af, at skov- og vådområder kan blive ryddet for at skaffe plads til energiafgrøder, og at det kan tage mange år, før nye træer har vokset sig store nok til at udligne den CO2, der udledes ved at brænde træet som biomasse.

Læs også: Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller

Medregnes disse, kan biomassens CO2-udledning ifølge Torben Chrintz være 75 procent højere, end den regnes for i dag. Han kalder det forrykt, hvis kommissionen vil ignorere så betydelige faktorer:

»Det betyder, at man i princippet bare kan fælde løs, helt uagtet hvor meget det udleder, og det er for mig det rene nonsens. Visse typer træpiller har endda vist sig at udlede dobbelt så meget CO2 som kul,« siger videnschefen.

Concito har for nylig udgivet en rapport om biomasses klimapåvirkninger.

Korrekt udregning kan true EU-landes klimamål

Det er langtfra kun Concito, der har belyst, at biomasse måske ikke er så klimavenligt, som det betragtes i dag. Senest har både Det Europæiske Miljøagentur og kommissionens eget Joint Research Centre konkluderet, at biomasse ikke bliver tillagt de fulde klimaomkostninger, der kan være lige så store som ved fossile brændsler og i nogle tilfælde højere.

I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2.

På den baggrund kan biomasse altså først betragtes som CO2-neutralt inden for en langt længere tidsramme, end hvis den eksempelvis indgår i planer om at sænke et lands udledninger frem til 2020.

Selvom det ifølge Torben Chrintz er ubegribeligt, hvis kommissionen vil gå stik imod sine egne videnskabelige konklusioner, er det netop biomassen som virkemiddel til CO2-reduktioner, der kan få EU til at tøve:

»En rigtig stor del af den tilsyneladende CO2-reduktion, som EU har gennemført, er sket ved brug af biomasse. Så hvis man lige pludselig tillægger biomassen en udledning, får man problemer med at nå sin reduktionsforpligtelse,« siger han.

Herhjemme blev det med energiforliget sidste år til en rentabel forretning at fyre med biomasse, og danske kraftværker omlægger i stor stil fra kul til flis og træpiller. Forbruget af biomasse forventes at stige fra 94 PJ til 114 PJ inden 2020 og øge Danmarks andel af vedvarende energi med 1,2 pct. point.

Læs også: Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller

Historien gentager sig

Et andet kritikpunkt til kommissionens forslag er, at man ikke vil medregne, at en øget efterspørgsel på biomasse kan medføre betydelige CO2-udledninger, hvis mere jord bliver opdyrket til fremstilling af eksempelvis hurtigtvoksende energipil. Det vil medføre, at de afgrøder, der i dag vokser på markerne, skal dyrkes et andet sted, hvilket igen kan give anledning til store udslip.

Effekten kaldes Indirect Land Use Change (ILUC) og er ifølge Torben Chrintz allerede relateret til 20-25 procent af hele den globale udledning. Det svarer nogenlunde til den mængde CO2, som alle kulkraftværker samlet set udleder.

ILUC blev heller ikke medregnet, da kommissionen tidligere indførte lignende kriterier for bæredygtig brug af flydende biobrændstoffer til transport. I stedet indførte man et loft for, hvor meget biobrændstof der må blandes i almindeligt brændstof.

Det skete, fordi EU på baggrund af rapporter fra organisationer som OECD, FAO og UNEP erkendte, at en stigende efterspørgsel ellers ville medføre for mange utilsigtede konsekvenser for miljøet, presse fødevarepriserne i vejret og føre til øget land-grabbing i ulande.

Læs også: Danmark vil skære ned på biobrændstof af fødevarer

Siden har kommissionen fremsat et forslag om at inkludere ILUC i bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Den proces møder ifølge grønne organisationer modstand fra biobrændstof-industrien i den sidste fase af de politiske forhandlinger.

Erhvervspolitik eller klimapolitik

I udkastet til forslag hedder det, at kommissionen vil indføre fælles metoder for beregning af CO2-udslip. Desuden vil EU forhindre, at biomassen kommer fra områder med særlig stor biodiversitet, og kun tillade biomasse fra skove, der bliver bæredygtigt forvaltet. Disse kriterier vil dog ikke gælde for, hvad der betegnes som rest- eller affaldstræ.

Kriterierne vil blive fuldt pålagt nyopførte anlæg med en el-kapacitet over 1 MW og 2,5 MW for termiske anlæg, der ved brug af biomasse mindst skal kunne reducere CO2-udslippet med 60 procent i forhold til fossile brændsler. Selvom kravet om 60 procents CO2-reduktion kan lyde ambitiøst, bliver det ikke den store gevinst for klimaet, som forslaget ser ud nu, mener Torben Chrintz:

»Hvis biomassen fortsat skal betegnes som CO2-neutral, skal man kun trække de udledninger fra, der kommer fra transporten og selve bearbejdelsen af biomassen. Og så bliver det nok ingen sag for kraftværkerne at opnå de 60 procent,« siger han.

Det endelige forslag til bæredygtighedskriterier for biomasse forventes at blive fremsat i begyndelsen af denne måned, hvorefter EU-landene kan komme med indstillinger til forslaget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe man nægter at høste de lavest hængende frugter, må vi finde os i alle disse krumspring for at få et storslået CO2-regnskab til at gå op.

  • 10
  • 5

I min barndom hørte religion til kirken om søndagen. Nutildags praktiseres det overalt.

  • 10
  • 2

Even as an amateur I have from the start, biofuel / fuel arrived at the the map, understood that this was the wrong way to go.
To utilize waste and biological materials is to heat energy and fuel is only possibility to use plasma or gasification. All the fire must be restricted to a minimum for several reasons.
To Thorkil Søe, I would say that the lowest hanging fruit is gravity.
One each small workshop is competent to construct an energy converter from the buoyancy of water to electricity. 1 m3 of air placed in the half closed container with 300 liters of water, can produce 2 KW. Some cleaner / safer energy is difficult to imagine.
http://fjordland.dinstudio.se

  • 0
  • 4

Okay, i starten er der ikke den store effekt på CO2-regnskabet, men skidt med det, hvis vores forbrug af olie og gas falder i den vestlige verden så stiger det jo bare et andet sted pga. lavere priser globalt, mens et øget forbrug i vores verden vil hæve priserne globalt og dermed påvirke forbruget et andet sted... så uanset hvad vi indfører her og nu for at reducere vores forbrug af olie, kul og gas, så betyder det intet, for den olie, kul og gas der er til rådighed skal nok blive brændt af et eller andet sted i verden, så længe det kan svare sig rent økonomisk.

I det mindste er biobrændsel en fornybar ressource, som i sig selv er CO2 neutrial i det lange perspektiv, og det er vist mere end man kan sige om olie, kul og gas...

  • 5
  • 5

Bestræbelserne på bæredygtig skovvækst behøver ikke at komme for sent, men det er åbenlyst at man ikke i Europa kan blive ved med at stole på skovenes CO2-bindende effekt som en netto-størrelse (hvilket er grundlaget for at slette emissionerne af træfyring fra regnskabet og udstede CO2-kvoter for den fortrængte CO2 fra fossile brændsler med kun få fradrag, uanset hvor træet kommer fra). Ingeniøren omtalte fornylig den netop offentliggjorte artikel af repræsentanter fra førende europæiske videnscentre herom (Gert-Jan Nabuurs m.fl.: First signs of carbon sink saturation in European forest biomass; Nature Climate Change, vol.3, september 2013, side 792 - 796; med nydelige grafer over tilvækst, fjernelser og sink mængden 1960-2010; årlig afskovning 1990-2010, opgjort efter to metoder; samt skadesomfang p.g.a. naturlige hændelser 1850-2010).

Det samme, blot mere dramatisk rapporteres af det tyske miljøministerium, nemlig at CO2-bindingen i de tyske skove fra 1990 til 2010 blev reduceret med næsten 2/3. Og at det vil gå mod nul omkring 2020.- Dermed ser også tidligere modelberegninger, der blev offentliggjort af Fischlin m.fl. i working group II af IPCC 2007, ud til at gå i opfyldelse, nemlig at den globale balance mellem nettooptagelse og netto frigivelse af CO2 fra alle skove tilsammen vil tippe over i netto frigivelse, når den globale opvarmning kommer til at overstige 2,5-3 grader C. Det er vi jo medvirkende til at det sker. Omstillingen fra kul eller værre:naturgas til træfyring er i hvert fald IKKE med til at forhindre dette. Tværtimod.

  • 4
  • 2

I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2.

Det der er vigtigt med træernes optimale tilvækst er:
Totalrydning har ikke været benyttet her i europa. Slet ikke i Danmark, plukhugst er den brugte metode. Men det kan forstfolkene bedre forklare.
Vedtilvæksten(biomassetilvækst) er optimal i blandskov, så allerede en 20 år gammel skov vil have en stor tilvækst. Kun ved træer med lang forventet levetid vil have optimal vedtilvækst i perioden 50-100 år. De fleste er dog hugstmodne længe før, for husk det er blandskov. Igen er det forstkandidater der kan forklare det.

Det kan være kommisionen gør brug af bedre rådgivere end dem concito bruger.

  • 4
  • 2

You have much right in what you say, Anders
Therefore, we must ensure that the entire world and especially those who need it most get access to everlasting renewable energy. Gravity, water and air will be avaiable as long as there are people on this planet.
All water shall Scriptures disappear from the earth's surface, but when the need for today's technology out of date.

  • 0
  • 3

artiklen fejlbedømmer betydningen af træernes alder og vedtilvækst, idet dette kun er et produktivistisk syn: hvor meget træ kan vi få ud af skovene. For klimaet er det nok så betydende at træerne fotosyntetiserer også anden slags biomasse, nemlig i grene og blade, som via skovfald øger jordens kulstoflager. Og dette er i vore breddegrader større end hvad der er lagret i vedmassen. Så 'skovles' der i øvrigt mere af det op i atmosfæren, jo større maskineri der indsættes til høst af træerne.

  • 0
  • 1

Så er der egentligt kun een vej at gå, nemlig sol- og vindenergi. Bølgeenergi har hidtil vist sig ret umulig at få noget ud af, men ret beset er bølger jo også et produkt af vinden.

Det springende punkt for at kunne gennemføre omlægningen er energilagring, og alle hidtidige krumspring til trods, så er der ikke sket noget særligt.

Man fokuserer nemlig hele tiden på at det skal være billigt, men når der ingen billige udveje er, så må vi altså bide i det sure æble fordi noget skal der ske og vi kan ikke hele tiden udskyde det til vore tipoldebørns tid - eller længere.

Dertil kommer at gennemførelse af øvelsen uden tvivl vil gøre os klogere og i sig selv fremskynde udviklingen af den teknik vi venter på - og har ventet på i ganske lang tid.

Vi hører nemlig hele tiden om de utrolige fremskridt der sker og er sket, men vi ser ingen i anvendelse.

Ganske ligesom fremskridt i bilteknologi bliver bremsede af meget høje danske skatter, så er der nok et og andet som politikerne må tænke om igen.

Eksempelvis besparelser på bildrift bliver ikke indøfrt i noget særligt omfang fordi investeringerne skal tillægges 250% skat og afgifter.

  • 1
  • 2

Uden Johann Georg von Langens 100-årig skovplan havde vi næppe så megen skov i Danmark. Han blev hentet til landet, da man havde forøvet rovdrift på skovene i 1700-tallet!

Men hvis vi vil have varme i vore huse, må miljøet = os selv bøde for det i et eller andet omfang.

Uanset, hvad vi foretager os på kloden, er CO2 med i spillet. Det kan vi næppe slippe for.

Måske skulle man overveje, at ombygge udtjente kernekraftværker til lavstrålingsreaktorer. Så kan vi måske spare lidt på anlægsudgifterne, især de CO2-tunge!

Moderne samfund kan kun overleve vha. stabile energiforsyninger.

Brug heller energi på at udvikle lavstrålingsreaktorer end at publicere politisk korrekte tilrettet miljørapporter.

  • 3
  • 0

Undskyld men vedtilvækst afhænger af fotosyntesen, der igen afhænger af lys, temperatur og vand. Der findes ikke en særlig fotosyntese for klimaet. At der kun lægges fokus på at tage træet ud, må i konsekvens betyde at træerne skal høstes kapsles ind i beton i et lufttæt kammer. Skovdrift er ikke møntet på at fjerne CO2 fra fossilt kulstof, men kun at en del af den i træerne oparbejdede kulstof recirkuleres.
Træerne optager kulstof via fotosyntese og en del af det (langt under 100%) frigives med tiden. Bliver det ikke brugt, omsættes vedet alligevel.

Skovene er CO2-neutrale, det er transporten til gengæld ikke.

Maskinerne der bruges til skovningen er større, medgivet. De er blot mere energiøkonomiske og effektive. Vi bruger jo ikke den store 2 mandsbetjente håndsav vel?

  • 0
  • 0

Efter min mening vrøvler CONCITO: Det skovareal, der ryddes, vil jo under alle omstændigheder sygne hen og dø før eller siden. Hvis ikke man i tide udnytter biomassen fra skoven til energi, vil det omsættes og noget vil formulde til humus, men en meget stor del vil undslippe til atmosfæren som CO2.
Derfor sakl de nye energiplanter ikke først "udligne" de fældede træers CO2 mængde!

Desuden siger han at "visse typer træpiller kan udlede dobbelt så meget CO2 som kul" - Sikke noget vrøvl: Det betyder jo intet, hvis det er tilfældet, fordi træet er CO2 neutralt og har igennem 20-30-50 år opsuget den mængde CO2, der frigives ved energiformål,. Kullet frigør noget CO2, der aldrig ville blive frigjort, hvis ikke vi mennesker gravede det op og med millioner af års forsinkelse! Der for

  • 4
  • 2

»Det betyder, at man i princippet bare kan fælde løs, ..."

Ja, hvis man fælder alle træerne her og nu, brænder dem af, og planter nye spæde træer, så sender man en stor pukkel af CO2 ud i atmosfæren, og det bliver først opsamlet over et antal år.

Men det er jo ikke det, man gør. Hvis man nøjes med hvert år at fælde en vedmasse på størrelse med den årlige tilvækst, så er fyring med brænde CO2-neutralt.

Uden at have tal på det, er det mit bestemte indtryk, at danske skove til stadighed er fyldt med træer i alle størrelser.

  • 1
  • 0

citat: Hvis ikke man i tide udnytter biomassen fra skoven til energi, vil det omsættes og noget vil formulde til humus, men en meget stor del vil undslippe til atmosfæren som CO2.

Kan du forklare den påstand nærmere, Søren Ilsø ?

  • 1
  • 1

Religioner har nu været dyrket overalt i mange år.
Det gælder også religionen, reduktion af menneskabt CO2-udledning hører til. Mig bekendt blev den religion udbredt i den vestlige verden midt i 1960erne bl.a. efter en musikfestival i Woodstock, USA i 1969.

Andre 'religioner' er velkendte i IT-branchen, hvor de har varieret de seneste 40 år.
I Danmark er vi nu gået over til nye religioner som 'arbejdspladser' og 'penge'. Det er uklart for mig, hvad mange mennesker vil med de penge, de ikke vil bruge til noget.

Jeg er kun 51 år, og mindes ikke, om religion hørte til kirken om søndagen, da jeg var barn.

  • 2
  • 0

Allerede da biomasse blev erklæret CO2-neutralt, kunne de fleste se at dette ikke holdt vand. Nu midt i en "biomassekonverteringstid" begynder sablerne at rasle. Biomasse er IKKE CO2-neutral, - tænk at det begynder allerede nu at gå op for politikerne, de er søreme kvikke. Men dette er også meget belejligt, da vi nu får et nyt afgiftspotentiale. Provenuet fra kulafgiften forsvinder langsomt, hullet i statskassen vokser, men så kommer forsyningssikkerhedsafgiften, - og dernæst afgift på biomasse.
Dette har ikke meget med miljø at gøre, men mere at sikre de definitioner, der er lavet i klimapolitikken kan genere det provenu, der er nødvendigt for statskassen. Var det ikke nemmere at finde ud af, hvor stort provenuet skulle være, - og derefter lave klimapolitikken ? Vi betaler også PSO.
For lige at slå det fast : afgifter - herunder PSO - har ikke meget med klima og miljø at gøre, kun at det bliver til provenu i statskassen, som så håbløst bliver forvaltet af politikkerne ;-)

  • 2
  • 3

Hvis kulstoflageret, som skoven udgør, reduceres som følge af overdreven hugst, har vi et problem, men hvis kulstoflageret lades urørt, vil vi ikke udnytte arealets som en produktionsenhed. Begge dele vil være forkert.
En urørt skov er kun et stabilt kulstoflager (: Carbon sink). Den vil være et stabilt økosystem, som forbrænder lige så meget kulstof, som det bygger op.

Skovloven anviser, at en skov skal dyrkes, og det er hyppigt tolket i retning af, at man tager effekter ud af skoven, så man hele tiden udnytter den produktionsmulighed, som arealet giver: En produktion af kulstof bundet i vedmasse og optaget fra luftens indhold af CO2 vha fotosyntese.

Hvis Skovloven følges, vil man alt andet lige vedholdende binde CO2 og samtidig kunne tage effekter ud. Hvis man ophører med at producere skov på et givet areal, har man tydeligvis et meget alvorligt problem.

At diskutere, om biomasse er CO2-neutralt, er en anden form for sofisme: I sidste ende - altså ved forbrændingen - afgives den CO2, som er bygget op. Har vi benyttet fossiler til dyrkningen, skal de naturligvis lægges oven i CO2-regnskabet, det giver sig vist selv. Men er det sagen, der diskuteres?

  • 1
  • 1

Vi skal fokusere på at øge humusindholdet i jorden. I både Tyskland og i Sverige er man meget mere bevidst om at en øgning af humusindholdet kan binde enorme mængder af CO2 og samtidig gøre jorden mere frugtbar. En øgning af humusindholdet med 0,02 % årligt vil kunne løse klimaopgaven uden at koste borgerne penge. Samtidig vil landbruget kunne øge anvendelsen af kvælstof og øge produktionen.
Det har undret mig at man slet ikke regner med den Co2 mængde som planteproduktion kan binde. Det er jo en helt grundlæggende kemsik proces.

  • 2
  • 0

Concito er en grøn tænketank med en politisk agenda. Derfor ser vi til stadighed de særeste krumspring hvor CO2 beregnes kreativt for at få teori til at passe med praksis.

Bemærk at Concito er et led i det lukkede kredsløb af akademikere og agitatorer der bekender sig til de simple løsninger. Foruden Concito og RUC, som er de mest synlige, er der et stigende antal nationale interesseorganisationer der ser en fordel i at søge medlemskab i den esklusive kreds som en sikker karrieremulighed.

Uheldigvis rekrutteres danske politikere oftere og oftere fra denne kreds til stor skade for det danske samfund, da de mest højrøstede med simple budskaber samtidig er de mindst erfarne hvor få minutters optræden i dansk TV er højdepunktet på deres CV.

I Europæisk målestok betyder det mindre, da Concito betragtes som en kult og RUC som en koranskole. Til gengæld undrer vi os højlydt over hvorfor de danske politikere så målbevidst arbejder på at sænke vidensniveauet til skade for os alle i Europa.

  • 5
  • 1

Citat Anders Karlsen:
Jep, det har du ret i, men hvad mon CO2-indholdet i atmosfæren var inden de fossile stoffer blev dannet, og skal vi ønske os tilbage til det niveau igen?

Nu er vi ude i det filosofiske, længslen efter det evige liv osv.

Vor generation skal løse vor tids problemer, ligesom vor efterkommere skal løse fremtidens problemer, der delvis har rødder tilbage i vor tid.

Vor generation har også måtte rydde op efter vore forfædre og sådan vil det altid være.

Vi skal selvfølgelig ikke bevidst undlade at begrænse de skader, vor børn skal reparere senere, men lidt fatalisme kan ikke skade.

Skulle pattedyr forsvinde fra Jordens overflade pga. følgerne af for høj CO2, er det jo ikke nogen katastrofe.

Jorden tager så blot et time out fra levevæsener. Denne pause kan vare et par millioner år.

Det hele er jo bare en cyklus.

  • 1
  • 0

Både Concito - og en del af kommentarerne - glemmer en meget vigtig ting.
Concito skriver bl.a:
I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2.
Det er en total misforståelse!
I glemmer, at hvis mængden af skov (træer) er konstant, så vokser alle de træer, der ikke blev fældet i år (og det er jo ca. 50-100 gange flere!). Og de optager lige så meget CO2, som blev frigivet af de fældede og brændte træer det år.
Og hvis det ikke er indlysende, så læs følgende: Ved konstant skovmængde (som i Danmark) er indholdet af kulstofmængden i træerne også konstant. Altså hverken optages eller frigives der CO2.
Ergo er biomasse fra træer (skov) CO2-neutralt, selv om der hvert år brændes træ fra fældede træer.
Naturligvis bortset fra energien til fældning, transport og forarbejdning af træet.
Det er forklaret tydeligt på REO's gamle hjemmeside: www.reo.s-11.dk under "Svar på spørgsmål" (punkt 4), hvor det har kunnet læses i mindst fem år!
Concito: Tænk lidt grundigere - og kom med en mere korrekt konklusion !!!

  • 3
  • 2

Tilføjelse: Faktisk har Søren Breddam højere oppe skrevet og forklaret CO2-neutraliteten, blot med lidt andre ord.
Så nu mangler vi blot at se/høre Concitos kommentar til denne rettelse! HS

  • 3
  • 0

I det mindste er biobrændsel en fornybar ressource, som i sig selv er CO2 neutrial i det lange perspektiv, og det er vist mere end man kan sige om olie, kul og gas...

Det er vrøvl, kul stammer fra træer og planter. Når det afbrændes kan der dannes nye træer og planter, der igen kan omdannes til kul, så det er absolut en fornybar ressource.
Det tager længere tid, ligesom træ tager længere tid end halm, er træ så ikke en fornybar ressource.
Hold op med at opdele CO2 i god og dårlig, det er alt sammen CO2.
Nu viser det sig tilmed, at temperaturen ikke stiger som beregnet i IPCC opstillede scenarier. Om nogle år er vi nok blevet så kloge at vi griner af de "idioter" der hoppede på den skrøne.
Men der er da helt sikker nogle store multinationale selskaber, der har skummet fløden af vores panik. De kloge narrer de mindre kloge.

  • 1
  • 2

fordi træet er CO2 neutralt og har igennem 20-30-50 år opsuget den mængde CO2, der frigives ved energiformål,. Kullet frigør noget CO2, der aldrig ville blive frigjort, hvis ikke vi mennesker gravede det op og med millioner af års forsinkelse!

Nåh problemet er, at vores forfædre ikke brændte træet inden, det blev til kul.
Hverken CO2 eller O2 har været konstant gennem jorden historie, og tak for det. Hvis ikke vulkanerne under den periode, der omtales som sneboldjord, havde spyet kolossale mængder af CO2, ville jorden stadig have været en snebold, uden atmosfære til at holde på varmen.

  • 2
  • 1

Det må da være fremtidens energikilde, eller også er det noget vrøvl, at der ikke frigives 100%.

Jep det er noget vrøvl. Glemte at tilføje ".. ved omsætning til CO2. En mindre del bliver ikke omsat til CO2 men til organiske syrer. Den del der omsættes til CO2 ved afbrænding ville blive omsat til CO2, dersom den ikke blev anvendt.
Huminsyre o.lign har en længere omsætningstid.Stubbe vil ofte blive omsat langsomere end de dele der ovenjordisk.

  • 0
  • 0

jordlagene bliver tyndere og mere forarmet - så er der ikke tale om bæredygtig energi, men endnu en type opsparet engangs energikilde.

Jeg har svært ved at forstille mig at når man fjerner et træ uden at tilføre noget nyt til jorden at så kan man forsætte med dette uendeligt.

Derfor er alle typer bioenergi ikke bæredygtige.

Produktion fra marker er i samme dur - de kræver gødning, og andre stoffer. Så halm og biogas er ikke vedvarende energi kilder men nogle gale mænds desperate kassetænkning.

  • 3
  • 1

Jeg har svært ved at forstille mig at når man fjerner et træ uden at tilføre noget nyt til jorden at så kan man forsætte med dette uendeligt.

Der skoves i danmark langt mindre end vedtilvæksten. Iøvrigt hvad er det lige jorden kommer til at mangle? Er det viden om skove og jordbund? Mig bekendt udpines jorden i skoven ikke ved den alm. skovdrift. Eventuel energiskov-plantager vil heller ikke være et problem jordbundsmæssigt, fordi der jo er tale om flerårige afgrøde med mindre jordbearbejdning end ved sletgræs.

  • 2
  • 1

I Afrika har jeg lært at den aske, der kommer når man brænder trækuld, er en god gødning.

  • 1
  • 0

N Glintborg tilføjer, at der fjernes mineraler fra skoven, når den fældes og brændes.
100% korrekt. Det var kun CO2-regnskabet, jeg korrigerede.
Så konklusionen er, at der skal gødes for at holde skovmængden konstant. Og som Thorkil Søe skrev, så kan man gøde med den aske, som blev dannet i brændefyret.
Så vi, der fælder og fyrer i brændeovnen, burde gemme asken og hælden den ud der, hvor vi fældede træerne. - Det har jeg desværre ikke levet op til!
Og til Carsten Lundgaard, som skriver: "Nu viser det sig tilmed, at temperaturen ikke stiger som beregnet i IPCC opstillede scenarier. Om nogle år er vi nok blevet så kloge at vi griner af de "idioter" der hoppede på den skrøne".
Det er et spørgsmål, hvem der griner! (;-)
Den temperatur, vi måler, er summen af de naturlige svingninger, som altid har fundet sted, og så den menneskeskabte jævnt voksende temperatur fra drivhusgasserne.
Og når du adderer en svingende og en voksende temp, så får du en temperatur der i perioder næsten ikke vokser (nu) og perioder, hvor den vokser ekstra hurtigt (for 15 år siden).
IPCC's klimamodeller beregner den menneskeskabte del, men kan ikke forudse/beregne virkningen fra den varierende sol, varierende kosmisk stråling, El Ninö og vulkanudbrud, m.v.
Så nogle år med konstant temperatur er ikke i modstrid med IPCC.

  • 1
  • 0

Så vi, der fælder og fyrer i brændeovnen, burde gemme asken og hælden den ud der, hvor vi fældede træerne. - Det har jeg desværre ikke levet op til!

Det er underordnet hvilken jordbund der modtager asken, blot at det bliver spredt. Til selve mineral-regnskabet hører deposition, der ikke er ubetydeligt i skovbrug.
F.eks Phosfor: 0,16 kg/Ha/år.(side7 i kilde)
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer...

Desuden sikrer svampe i skovene for frigivelsen af svært tilgængelige mineraler til træernes vækst.

  • 3
  • 1

Jeg: Ikke forstået!

Jordbund kan være græs, mark eller skov. Fraførslen af mineraler fra skov er minimal, så en tilførsel af aske til marker er mere optimal. Bedre var det at tilføre skoven lidt kalk end aske, da skovbunden med tiden bliver mere sur.

  • 2
  • 1

Jan: Tak for viden om skov og jordbund...!
Jeg har tjekket www.trae.dk og set, at 99,2% veddet består af C,O, H og N, kun 0,8% af andre stoffer.
Da de fire nævnte grundstoffer alle findes i luft og regn, har du ret i, at der fjernes meget lidt, når skoven benyttes til brænde - og der vel at mærke genplantes.
De 0,8% er vel bl.a. S og P, som så på meget langt sigt kommer i underskud?
Hvis det er forstået korrekt, betyder det jo, at træ/brænde både er tæt ved 100% CO2-neutralt, som vi er flere, der har "påstået" i mange år - og at jorden ikke udpines i nævneværdig grad.
Kan du bekræfte dette? HS

  • 1
  • 0

De 0,8% er vel bl.a. S og P, som så på meget langt sigt kommer i underskud?

Den frugtbare jord i Danmark kan vi takke istiden for.

Med den mængde Phosfor der er i jorden og tilkommer ved deposiotion, bliver det ikke noget problem de næste tusind år. Svovl er heller ikke et problem da skovtræ ikke har det store behov i forhold til landbrugsafgrøder.

Som jeg skrev før er Kalk og Magnesium det der fraføres mest af, uden dog at være i alarmerende niveau. Det kan dog tilføres med en kalkspreder. Jævnfør analyse af aske:
http://www.videncenter.dk/Videnblade-dok/V...
Naturstyrelsen har også en raport over området, men hvorfor der fokuseres på rødgran er uvis:
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/...

Det jordbundsviden bygger på er måling af jordens indhold af mineraler, nærringsstoffer mm. Dansk jord der er blevet udpint, som heden, er noget der er foregået over tusinde år. Skove der med tiden har forsuret jorden, er typisk der vi har nåletræ. Forsuringen er også noget der har taget tusinde år, især ved løvtræ.

  • 2
  • 0

Tilbage til hovedemnet! Kan du (Jan) bekræfte min forklaring på træs (brændes) CO2-neutralitet ved reguleret skovbrug, altså når man sørger for passende genplantning.
Det blev jo draget i tvivl af Concito.
Vi skulle gerne nå til enighed om emnet!

  • 0
  • 0

ilbage til hovedemnet! Kan du (Jan) bekræfte min forklaring på træs (brændes) CO2-neutralitet ved reguleret skovbrug, altså når man sørger for passende genplantning.
Det blev jo draget i tvivl af Concito.

I danmark er der overskud af vedtilvækst når skovning fratrækkes. Desuden falder vedtilvæksten i træer der har paseret den optimale alder. Vi har jo netop reguleret skovdrift. Ved passende genplantning og desuden den skovrejsning vi har, er der ikke blot CO2 neutralitet, men lokalt CO2 binding. Concito forudsætter at skoven erstattes med en anden type bevoksning med et andet niveau for maksimal vedmasse(biomasse). Dette er jo for DK ikke aktuel.

Vi skulle gerne nå til enighed om emnet!

Jeg kan ikke lige se hvori uenigheden skulle bestå.

  • 1
  • 0

Tak, Jan, for at øge vores indsigt i dansk skovning.
Holger, jeg synes dine kommentarer på en måde afsporer debatten. Jeg vil godt medgive at de danske træplantager tilsyneladende drives fornuftigt mht. CO2-regnskab. Dit argument om at 'resten af skoven optager CO2 fra de træer der fældes' er dog noget forsimplet. Den biomasse der fældes og afbrændes i år 0 bliver ikke øjeblikkeligt optaget af de tilbageværende træer. Den samlede kulstofmængde i træplantagen formindskes og bygges derefter op igen. Tidsspændet er vigtigt eftersom tidspunktet for vores udledning er betydningsfuld i klimaforandrings-regi. Så jeg synes i grunden at du bagatelliserer på et forkert grundlag. Men tak for dine kommentarer. Min væsentligste kritik af dine synspunkter gælder at du vil definere træ som CO2-neutral brændsel. Det mener jeg ikke man kan sige så enkelt. Man kan sige at træ som kommer fra stabile træplantager/skove (som de danske) kan betragtes som CO2-neutral når det vurderes i et længere tidsperspektiv. Den detaljegrad forsvinder dog ofte når politikere og andre taler i brede linjer. Problemet med at basere dansk energyforsyning på bl.a. træ er at der er forskel på træ. Og meget tyder pt. på at vi er i færd med at basere en stor del af vores energiforsyning på importeret træ - træ som vi ikke kan forvente kommer fra velkontrollerede træplantager/skove, se bl.a. http://ing.dk/artikel/danmark-saetter-reko... og http://ing.dk/artikel/paa-vej-mod-en-energ....
Concito har ret i at vores import af træ til brændsel antageligvis har en større CO2-skygge en de fleste tror.
Vi er i en situation hvor alle går og håber på at nogen finder på en skøn løsning på vores nærmest uoverskuelige problemer med energiforsyning. Derfor ånder mange lettet op når en minister eller hvad det måtte være siger 'CO2-neutral biomasse'. Desværre er løsningen ikke så simpel. Vi er nødt til at indstille os på en radikal reduktion i vores energiforbrug og hvad deraf følger. En måde at gå den udfordring i møde på kunne være at begrænse vores biomasseforbrug til det vi kan finde i vores eget land.

  • 2
  • 1

Tak Andreas! - Jeg vil skam ikke afspore debatten (???), men rette en udbredt og yderst vigtig misforståelse!
Du giver mig ret i, at biomasse (her træ) fra de danske skover er CO2-neutralt - på langt sigt.
Og vi er enige om, at importeret træ (-piller) kun er CO2-neutralt, hvis eksportlandene dyrker skovene, som vi, altså ved genplantning. Og med korrektion for transport-CO2, naturligvis.
Men desværre ser det ud til, at du accepterer Concito's misforståede argument vedr. denne CO2-neutralitet.
Jeg vil derfor gentage, at det ikke blot er "på langt sigt", men "her og nu", at der er CO2-neutralitet.
Det er forklaret grundigt på www.REO.dk under FAQ, men jeg vil forklare det kort her på to måder:
1. Hvis vi fælder 1/50 af træerne i år, så vokser der samtidig 49 gange flere træer, der tilsammen optager samme mængde CO2, som blev frigivet ved forbrændingen i år.
2. Hvis der genplantes, så vil mængden af skov være konstant fra år til år. Altså er mængden af træ også konstant. Og altså er der bundet samme mængde kulstof i træerne. Altså er der ikke frigivet CO2 til atmosfæren. -
Det er helt logisk, men mange tror, at der vil gå 50 år, før den frigivne CO2 igen er optaget !!!
Og tilsyneladende tror Concito det også!

  • 2
  • 0

OK, Holger, det med afsporing gjaldt det følgende omkring biomassens herkomst: Concitos kritik af Kommissionens beregning omhandler effekten af at rydde skov og vådområder til dyrkning af energiafgrøder. Den dertilhørende CO2-gæld tror jeg vi begge kan give dem ret i er et problem. At danske plantager dyrkes efter andre forhold er helt fint, men det er en smule irrelevant for diskussionen om CO2-udledning fra skove og vådområder der ryddes for at skabe plads til energiafgrødeproduktion.

Mht. det eksempel du nævner, med plantagen der for regneeksemplets skyld er delt i 50 parceller, har jeg brug for hjælp til at forstå. Lad mig stille mit opklarende spørgsmål gennem denne beregning med fiktive, men konkrete tal: I år 0 er plantagen på 50 hektar (ha) intakt og hver ha optager 15 t CO2/år, dvs. 750 t ialt. Sidst i år 0 fældes 1 ha, træet flises og brændes af og 230 t CO2 ryger i atmosfæren. I år 1 optager de resterende 49 ha 735 t CO2 og de helt unge træer på den resterende ha optager en del mindre - men lad os for at gøre det simpelt bare antage at de også optager 15 t CO2 så kulstofbindingen i alt er 750 t. Mit spørgsmål er nu: Er der den samme mængde CO2 i atmosfæren til sidst i år 1 (og mange år derefter) end der ville have været hvis træerne ikke var blevet fældet?
For mig at se kan dit eksempel kun give mening hvis træerne på de resterende (50-1) ha forøger deres optagelse. Er det fordi de har mere plads efter plukhugst?
Tal for kulstoflagring er fra http://www.videntjenesten.life.ku.dk/Skov_...

  • 0
  • 0

Andreas: Meget fint at konkretisere det. Og jeg er 100% enig i dit regnestykke, som jo netop viser, at "stabilt" skovbrug, hvor der beplantes efter fældning, giver CO2-neutralt brænde. Men det er indlysende, at beplantning med f.eks. mere langsomt/hurtigere voksende træer, end dem, der fældes, vil give korrektioner (forsinke/fremme) CO2-optagelsen.
Og nu har jeg igen læst artiklens omtale af Concito's indvendinger. Og jeg indrømmer, at en del af deres indvending går på skov, der erstattes af anden biomasse, og så har de ret, HVIS den opvoksende biomasse optager CO2 langsommere end skovtræerne. - Men det lyder ikke rigtigt, for så kunne det bedre betale sig at benytte træer i stedet for andre "energiafgrøder".
Artiklen citerer desuden andre "forskere" (men vist ikke Concito?), der skriver: "I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2."
Og denne formulering afslører, at de IKKE har forstået problemet, og det var jo det, der var årsagen til at jeg skrev min forklaring på CO2-neutraliteten.
Jeg ville ønske, at en af disse "forskere" (eller Concitos Torben Chrintz) ville læse vores diskussion her og erkende, at de tager fejl.
Det er jo mere alvorligt, end om vi to er enige!!! - Det tror jeg, vi er nu.

  • 0
  • 0

Ved nærmere eftertanke...
Hvis man lader sin plantage være, så er den nettokulstoflagrende, f.eks. med 750 t/år. Fælder man derimod en lille del af den - som i det tænkte eksempel - er plantagen stadig nettokulstoflagrende omend noget mindre de første årtier. For gran tager det vel en 50 år før plantagen samlet set har optaget det kulstof der blev brugt til energiformål. I mellemtiden vil CO2'ens drivhusgaseffekt føre til yderligere opvarmning af Jorden. Tidspunktet for udledningen har betydning.

Det er dog ingen løsning ikke at anvende træerne eftersom de da vil falde og rådne og afgive (næsten) al kulstoffet til atmosfæren alligevel. Med undtagelse af en smule i rødderne som binder sig relativt fast i jordlaget. I en typisk dansk plantage vil forrådningen dog først forekomme nogle årtier ude i fremtiden, fordi de fleste plantagetræer er temmeligt langt fra deres fulde levealder. Alternativt til at lagre kulstof i stående træer lagrede vi træet i vores bygninger, møbler etc. hvorved vi kunne undgå en del beton- og metalproduktion, begge meget energiintensive aktiviteter, og tillige tillod nye træer at vokse op hvor de gamle stod.
Begge forslag nytter dog ikke noget hvis grundantagelsen er at vi skal producere den samme mængde energi eftersom vi ved ikke at brænde træet vil være nødsaget til at bruge fossil brændsel. Hvordan den endelige balance er ved jeg ikke. Beregningen kompliceres yderligere af at biomasse giver mindre energi per udledt CO2-mængde - alternativt, per kulstofmængde - eftersom det indeholder vand.

Hvorom alting er, så afhænger træ og anden biomasses CO2-neutralitet, når det anvendes som brændsel, af den tidligere og efterfølgende anvendelse af arealet. Fjerner man et kulstoflager for at lave energibiomasseproduktion og/eller undlader man at genplante, så står man med en CO2-gæld. Det faktum gør at man ikke kan kalde biomasse for CO2-neutral.

  • 0
  • 1

Du skriver: "Artiklen citerer desuden andre "forskere" (men vist ikke Concito?), der skriver: "I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2."
Og denne formulering afslører, at de IKKE har forstået problemet, og det var jo det, der var årsagen til at jeg skrev min forklaring på CO2-neutraliteten.
Jeg ville ønske, at en af disse "forskere" (eller Concitos Torben Chrintz) ville læse vores diskussion her og erkende, at de tager fejl.
Det er jo mere alvorligt, end om vi to er enige!!! - Det tror jeg, vi er nu."

Jeg er ikke enig. Jeg tror det der forvirrer er at du betragter danske plantager som skov. De 'andre forskere' har netop ret når det gælder et stående kulstoflager som på et øjeblik ledes ud i atmosfæren for at gøre plads til en produktion af kort-omdrift-biomasse. Hvis man går fra et kulstoflager på 480 t (bøgeskov) til en granplantage på 230 t, så skylder man altså 250 t - også selvom ens plantage derefter er stabil.

  • 0
  • 1

Hvad enten det drejer sig om skov, plantager eller anden bevoksning, så vil udnyttelse (her afbrænding) af en given mænge plus genplantning af SAMME afgrøder ... være CO2-neutralt.
Af de to grunde, som jeg højere oppe gjorde rede for.
Og der er heller ikke nogen, der har anfægtet dette. (Måske bortset fra Concito og de nævnte forskere???)
Reduceres mængden af planter, vil der være netto-udslip af CO2, og hvis man beplanter mere, end der udnyttes, vil der ske en netto-CO2-optagelse.
Jeg vil ikke blande mig i debatten om at ændre skov og plantager til "kort-omdrift-biomasse". Det er mere indviklet og afhænger naturligvis af, hvilke afgrøder, der erstatter træerne.

  • 0
  • 0

Tak for din sammenfatning, Holger, og i det hele taget for at deltage i denne debat. Jeg har haft stor glæde af at formulere mine holdninger undervejs og velkommer dit modspil.
Du skriver at du ikke vil blande dig i debatten om ændringer i måden at bruge jorden på, eksempelvis fra skov til "kort-omdrifts-biomasse". Det er imidlertid præcis hvad du gør i denne tråd, med dit fine men noget irrelevante indlæg om CO2-neutralitet for biomasse fra stabil plantagedrift i Danmark.

Ændringer i hvordan jorden udnyttes (på engelsk betegnet Land Use and Land Use Change, LULUC) er, som du siger, indviklet, og vi kan anerkende Concito's og andre forskere for at belyse hvad de ændringer betyder.

Deres konklusion er, at vi ikke uden videre case-to-case-vurdering kan kalde biomasse for CO2-neutral. Det er fint for videnskabsfolk, tænketanke og konsulenthuse, som gerne vil beskæftige sig med at lave analyser, men det er ærgerligt for regulatorer, som gerne vil lave klare regler.

  • 1
  • 0

Hej igen, Andreas!
Tak for pæne ord og den gode debat! - Det fik mig til igen at nærlæse artiklen, og hvis jeg mistolker den, så skyldes det bl.a. at den er meget rodet formuleret. Delvis sammenblanding af Concito og "nogle forskere".
Specielt forekommer følgende passus at være så forvirrende (jeg mener ukorrekt), at den i hvert fald ikke gælder generelt. - Og det var især det, jeg anfægtede, fordi det er en misforståelse, som jeg ofte har mødt.
Her gentager jeg, hvad "forskerne" påstås at pege på - og som er en 100% misforståelse:
"I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2.
På den baggrund kan biomasse altså først betragtes som CO2-neutralt inden for en langt længere tidsramme, end hvis den eksempelvis indgår i planer om at sænke et lands udledninger frem til 2020".
PS. Min konklusion er, at hvis man vil sænke (Danmarks) CO2-udledning vha plante-aktiviteter, så skal man hvert år beplante mere (skov, energiafgrøder, m.v.), end man fælder. - Men DET går langsomt!

  • 0
  • 0

Fuldstændig enig. Det ville klæde artiklen at skrive "I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt af mange politikere, forretningsfolk og andre meningsdannere som har en interesse deri. De fleste forskere og andre, fornuftige, selvstændigt tænkende individer holder dog fast i at afbrænding af træ..."

CO2-balancen skal 'tælles fremad', ikke bagud, på den måde at det ikke er relevant hvad der allerede er af kulstof i biomassen, men hvor meget kulstof man kan optage på samme sted. Og det skulle helst være mere end det man har lukket ud. Man burde tilskrive udledningen af CO2 fra biomasse på lige fod med udledningen fra fossil brændsel. Derfra kan man så trække netto-forøgelsen af bundet kulstof i skove og plantager som vokser. Det betyder at man registrerer CO2-udledningen det år den faktisk forekommer og at man registrerer det langsomme optag i de år det forekommer.

Det er rigtigt at det går langsomt, men vi vil jo gerne have energien NU! Det er beklageligt at der så snydes på vægten og manipuleres med sandheden, når beslutningstagere anvender en fejlagtig opgørelsesmetode.

Mht. at sænke Danmarks CO2-udledning mener jeg man skal betragte den som udledningen der er forårsaget af danskeres forbrug. Det indebærer at ikke-stabil skovdrift og andre forandringer af brug af jorden uden for landets grænser, som afstedkommer af danskeres forbrug af træpiller (og alt andet) skal tilskrives Danmarks CO2-balance. Det gør man ikke pt. og derfor ser det ud som om vi sænker vores CO2-udledning. Men det gør vi slet ikke, se bl.a. http://www.information.dk/266447. Og det, kombineret med løgnen at biomasse per definition er CO2-neutral, giver to belejlige smuthuller som vores politikere er ivrige efter at anvende til at nå de nuværende urealistiske mål om CO2-neutralitet.

  • 0
  • 0

Problemet er vækst. Kapitalisme kan ikke eksistere uden vækst. Vi er allerede alt for mange mennesker på jorden. Løsningen er uddannelse, uddannelse, uddannelse...

  • 0
  • 0

@ Jakob Gram

Vækst er ikke noget problem og økonomien skal have vækst for at give afkast til nye investeringer. Om der findes for mange mennesker på Jorden, strides videnskaben om. Løsningen for mindre vækst i befolkningen er forbedret velstand og uddannelse. Des højere velstanden er, desto mindre behov er der for mange efterkommere, der skal sikre de ældres alderdom.

  • 0
  • 0

Nu er der gået tre måneder, siden jeg forklarede, at dansk brænde er CO2-neutralt. Og jeg opfordrede Concito til at kommentere/bekræfte dette.
Er de mon flove over sagen? - Eller er det ikke værd at afklare?
To medlemmer af Klimakommissionen har nu (10.1.2014) erkendt, at især importerede træpiller er mindre CO2-neutrale, end de skrev i rapporten for tre år siden.
Det er også rigtigt, men det vi diskuterede her, var/er dansk brænde.

  • 1
  • 0

To medlemmer af Klimakommissionen har nu (10.1.2014) erkendt, at især importerede træpiller er mindre CO2-neutrale, end de skrev i rapporten for tre år siden.
Det er også rigtigt, men det vi diskuterede her, var/er dansk brænde.

For at bruge lidt terminologi fra en anden del af energidebatten: Så længe at forbruget af træpiller overstiger den danske produktion, så må det marginale forbrug være lavet af importeret biomasse. Eller kan du få enten REO eller CEPOS til at bevise at det er lavet af atomkraft? ;)

  • 1
  • 0

Ja, næsten alt kan naturligvis produceres med el og varme fra kk-værker. HVIS MAN VIL!
El til os alle, bl.a. til biler, og brint til biler. Og energi til syntese af gas- og olie til fly, skibe og biler.
Men kk må end ikke nævnes: I DR fortalte man i forgårs (fint!), at Tyskland nu brænder flere kul og brunkul.
Forklaring: Jo, brunkul er blevet billige! - Ikke et ord om 9 lukkede kk-værker.
Og da Imperial viste filmen Pandora's Promise 7/11 og 17/11 (ny USA-dokumentar, der viser fordelene ved kk), var ministeren inviteret til debat med REO efter filmen. - Det ville han ikke. - Uden begrundelse.

  • 2
  • 0

@ Holger Skjerning:

Ministeren er lige så vidensunderernæret som hovedparten af regeringen og mf'erne. Enten klæber de til taburetterne eller er embedsværkstyret - måske begge dele samtidig.

'Niels Bohr må vende sig i sin grav' er titlen på Thomas Grønlund Nielsens nylig udkomne bog om fornægtelsen af kernekraften i Danmark. (Forlaget Kahrius.dk, 100 DKK).

Desværre kan man ikke fyre med stikpiller...

  • 2
  • 2