Det giver ingen mening at sætte kriterier for, hvornår biomasse er bæredygtigt, hvis man ser bort fra to tredjedele af den CO-udledning, som er relateret til biomassen. Det er ikke desto mindre, hvad EU-Kommissionen lægger op til, mener videnschef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito.
Han har læst kommissionens udkast til kriterier for bæredygtig biomasse i el- og varmeproduktionen. Det inkluderer ikke effekterne af, at skov- og vådområder kan blive ryddet for at skaffe plads til energiafgrøder, og at det kan tage mange år, før nye træer har vokset sig store nok til at udligne den CO2, der udledes ved at brænde træet som biomasse.
Læs også: Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller
Medregnes disse, kan biomassens CO2-udledning ifølge Torben Chrintz være 75 procent højere, end den regnes for i dag. Han kalder det forrykt, hvis kommissionen vil ignorere så betydelige faktorer:
»Det betyder, at man i princippet bare kan fælde løs, helt uagtet hvor meget det udleder, og det er for mig det rene nonsens. Visse typer træpiller har endda vist sig at udlede dobbelt så meget CO2 som kul,« siger videnschefen.
Concito har for nylig udgivet en rapport om biomasses klimapåvirkninger.
Korrekt udregning kan true EU-landes klimamål
Det er langtfra kun Concito, der har belyst, at biomasse måske ikke er så klimavenligt, som det betragtes i dag. Senest har både Det Europæiske Miljøagentur og kommissionens eget Joint Research Centre konkluderet, at biomasse ikke bliver tillagt de fulde klimaomkostninger, der kan være lige så store som ved fossile brændsler og i nogle tilfælde højere.
I dag betragtes biomasse som CO2-neutralt. Men forskerne peger blandt andet på, at afbrænding af træ vil give en forhøjet udledning af CO2 til atmosfæren, hvis det stammer fra voksne skovtræer, fordi det vil tage 50-100 år, før nye træer har optaget og lagret den tilsvarende mængde CO2.
På den baggrund kan biomasse altså først betragtes som CO2-neutralt inden for en langt længere tidsramme, end hvis den eksempelvis indgår i planer om at sænke et lands udledninger frem til 2020.
Selvom det ifølge Torben Chrintz er ubegribeligt, hvis kommissionen vil gå stik imod sine egne videnskabelige konklusioner, er det netop biomassen som virkemiddel til CO2-reduktioner, der kan få EU til at tøve:
»En rigtig stor del af den tilsyneladende CO2-reduktion, som EU har gennemført, er sket ved brug af biomasse. Så hvis man lige pludselig tillægger biomassen en udledning, får man problemer med at nå sin reduktionsforpligtelse,« siger han.
Herhjemme blev det med energiforliget sidste år til en rentabel forretning at fyre med biomasse, og danske kraftværker omlægger i stor stil fra kul til flis og træpiller. Forbruget af biomasse forventes at stige fra 94 PJ til 114 PJ inden 2020 og øge Danmarks andel af vedvarende energi med 1,2 pct. point.
Læs også: Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller
Historien gentager sig
Et andet kritikpunkt til kommissionens forslag er, at man ikke vil medregne, at en øget efterspørgsel på biomasse kan medføre betydelige CO2-udledninger, hvis mere jord bliver opdyrket til fremstilling af eksempelvis hurtigtvoksende energipil. Det vil medføre, at de afgrøder, der i dag vokser på markerne, skal dyrkes et andet sted, hvilket igen kan give anledning til store udslip.
Effekten kaldes Indirect Land Use Change (ILUC) og er ifølge Torben Chrintz allerede relateret til 20-25 procent af hele den globale udledning. Det svarer nogenlunde til den mængde CO2, som alle kulkraftværker samlet set udleder.
ILUC blev heller ikke medregnet, da kommissionen tidligere indførte lignende kriterier for bæredygtig brug af flydende biobrændstoffer til transport. I stedet indførte man et loft for, hvor meget biobrændstof der må blandes i almindeligt brændstof.
Det skete, fordi EU på baggrund af rapporter fra organisationer som OECD, FAO og UNEP erkendte, at en stigende efterspørgsel ellers ville medføre for mange utilsigtede konsekvenser for miljøet, presse fødevarepriserne i vejret og føre til øget land-grabbing i ulande.
Læs også: Danmark vil skære ned på biobrændstof af fødevarer
Siden har kommissionen fremsat et forslag om at inkludere ILUC i bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Den proces møder ifølge grønne organisationer modstand fra biobrændstof-industrien i den sidste fase af de politiske forhandlinger.
Erhvervspolitik eller klimapolitik
I udkastet til forslag hedder det, at kommissionen vil indføre fælles metoder for beregning af CO2-udslip. Desuden vil EU forhindre, at biomassen kommer fra områder med særlig stor biodiversitet, og kun tillade biomasse fra skove, der bliver bæredygtigt forvaltet. Disse kriterier vil dog ikke gælde for, hvad der betegnes som rest- eller affaldstræ.
Kriterierne vil blive fuldt pålagt nyopførte anlæg med en el-kapacitet over 1 MW og 2,5 MW for termiske anlæg, der ved brug af biomasse mindst skal kunne reducere CO2-udslippet med 60 procent i forhold til fossile brændsler. Selvom kravet om 60 procents CO2-reduktion kan lyde ambitiøst, bliver det ikke den store gevinst for klimaet, som forslaget ser ud nu, mener Torben Chrintz:
»Hvis biomassen fortsat skal betegnes som CO2-neutral, skal man kun trække de udledninger fra, der kommer fra transporten og selve bearbejdelsen af biomassen. Og så bliver det nok ingen sag for kraftværkerne at opnå de 60 procent,« siger han.
Det endelige forslag til bæredygtighedskriterier for biomasse forventes at blive fremsat i begyndelsen af denne måned, hvorefter EU-landene kan komme med indstillinger til forslaget.
