Tænkeboks: Ingeniøren udtog i alt 13 gulerødder til kontrol

17. april 2020 kl. 02:001
Tænkeboks: Ingeniøren udtog i alt 13 gulerødder til kontrol
Illustration: Ingeniøren.
Her får du løsningen på opgaven fra før påske!
Artiklen er ældre end 30 dage

I sidste uges opgave fra Mads Clausen Instituttet ved SDU i Sønderborg udtog en kvalitetsingeniør et antal gulerødder til kontrol.

De fire tungeste gulerødder udgør tilsammen 32 % af den samlede vægt af prøven, mens de fire letteste udgør 3/7 af vægten af resten.

Men hvor mange gulerødder udtager ingeniøren så i alt?

Løsning: Gulerødderne er inddelt i tre vægtgrupper, hvor de 4 letteste gulerødder udgør 3/7·(100-32)=29,1 % af den samlede vægt, mens der således er 100-32-29,1=38,9 % af vægten i den midterste gruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der må være mindst 5 gulerødder i den midterste gruppe, for ellers overstiger gennemsnitsvægten her den gennemsnitsvægt, der er i den tungeste gruppe (32/4=8 % i gennemsnit af den samlede vægt).

Der kan dog heller ikke være flere end 5 gulerødder i den midterste vægtgruppe, da gennemsnitsvægten her ellers er mindre end i den letteste vægtgruppe (29,1/4=7,3 % i gennemsnit af den samlede vægt).

Der er altså 5 gulerødder i den midterste gruppe (med en gennemsnitsvægt på 38,9/5 =7,8 % af den samlede vægt) og således 4 + 5 + 4 = 13 gulerødder i alt i den udtagne prøve. 

– – –

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle opgaver og deres løsninger kan efterhånden findes på ing.dk/fokus/taenkeboksen

Vi bringer en ny opgave i næste uge.  Lynch

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
21. april 2020 kl. 21:41

Resten er altså det der er tilbage når de fire tungeste rødder er taget fra. Den definition gør, at der kun er een løsning, selvom det betyder at testen ikke er nødvendig, da forskellen i vægt mellem rødderne er helt uvæsentlig. Avleren må have fundet et særligt trick, når han kan avle rødder med så lille forskel.