Leder: Uddannelse skal tænkes i verdensklasse, ikke kommunekasse

Illustration: MI Grafik

Når man bladrer nærværende sommerudgave af Ingeniøren igennem, står det klart, at behovet for dygtige ingeniører, it-folk og andre inden for STEM-området kun går én vej – og det er op. Hvad enten vi taler om den rivende digitale udvikling, oprydning eller den presserende bevægelse mod en bæredygtig fremtid, så er kreative hjerner med dyb teknologisk viden helt afgørende for at få løst opgaverne.

Den slags kompetencer udvikler ikke sig selv. Det kræver stærke faglige miljøer på landets universiteter med forskning og uddannelse i verdensklasse.

Allerede ved begyndelsen af årtusindet stod det klart, at Danmarks velfærd hviler på vidensmiljøer i verdensklasse. Derfor valgte man med rettidig omhu at samle landets stærke professionsorienterede ingeniørhøj­skoler med universiteternes tekniske fakul­teter. Såvel SDU som Aarhus Universitet pro­klamerede, at de ved sammenflytningen med ingeniørhøjskolerne i Odense og Aarhus ville styrke sig som ingeniør-højborge på lige fod med DTU og Aalborg Universitet.

Missionen lykkedes i høj grad, og i dag kan man få en særdeles stærk ingeniøruddannelse på alle fire universiteter. Sammen med KU og IT-Universitetet står vi med et stærkt udbud af STEM-uddannelser. Og landets unge har kvitteret med øgede ansøgertal i de seneste mange år.

Læs også: Fortrolig liste freder STEM-uddannelser fra udflytning

Set i det lys er regeringens nye planer under parolen ‘Tættere på’ noget af et tilbageslag. Her er visionen om stærke samlede fagmiljøer og Danmark som videnssamfund erstattet af en altoverskyggende mission om at styrke mindre lokalsamfund, og centralisering fremstår som et fyord i planen. Sammen med bedre lånemuligheder til huskøbere i provinsen samt bekæmpelse af storcentrenes udradering af små handelsgader har regeringen givet universiteterne en opgave med at bringe livet tilbage til provinsen.

Det er selvfølgelig en smuk tanke at kunne uddanne sig nær egen bopæl, uanset hvor i landet man bor, og at enhver provinsby har egen uddannelsesinstitution som byens centrum for ungdom og fremtid. Men i et lille land som Danmark med en begrænset vidensressource på de enkelte fagområder er det også en naiv tanke – i hvert fald når vi taler de højere videregående uddannelser.

Når regeringen på samme tid vil gøre det til et nulsumsspil, hvor universiteterne skal ­flytte 10 procent af uddannelserne ud for at tvinge de unge videbegærlige væk fra storbyernes universiteter, så er det tilmed en dum tanke.

STEM-uddannelser er ikke som et cirkus, man kan køre fra by til by. En moderne teknologi-uddannelse kræver state-of-the art-udstyr, hvad enten det er laboratoriefaciliteter, supercomputere, vindtunneler, lydrum eller måleudstyr. Det er dyrt grej, som i dag deles på tværs af faglige retninger. Netop muligheden for samarbejde på tværs af fagligheder var et vigtigt argument for den tidligere samling og centralisering. Og som verden udvikler sig i dag, er de tværfaglige discipliner kun blevet vigtigere. Se bare, hvordan industrivirksomheder i dag også kan kalde sig it-virksomheder, fordi digitalisering og connectivity er blevet en central del af både produkter og produktion.

Helt skævt bliver det, når en del af uddannelsesplanen skal finansieres ved at lukke ned for engelsksprogede uddannelser, så der ikke valfarter så mange unge fra EU til Danmark. Det koster i SU, har regeringen fundet ud af. Hvad de mangler i ligningen er, hvad disse ­unge mennesker giver tilbage, når de er ­færdige. Hvad enten de bliver i Danmark og leverer viden, kompetencer og skat eller tager tilbage til deres hjemland med den viden, de har opbygget om Danmark, er det svært at regne sig frem til et minus på den konto, når vi bare kigger lidt ud over selve skoletiden. Læg dertil, at det rent faktisk er de udenlandske studerende, der i dag sikrer ­ingeniøruddannelser uden for de store universitetsbyer ved at udfylde de mange ledige pladser, som danske studerende ikke har søgt.

Læs også: Uddannelsernes danmarkskort skal tegnes om

I en lille åben økonomi som den danske, der lever af eksport til og samarbejde med hele verden, anvender stadigt flere virksomheder engelsk som koncernsprog. Det samme gælder helt naturligt på mange universiteter, hvor de unge dermed kan modtage undervisning af højt profilerede professorer fra hele verden.

Regeringens plan er endnu kun et udspil, som ligner en gave til borgmestervennerne på vej mod et snarligt kommunalvalg. Rygterne lader vide, at der er mere fremsynede og globalt orienterede kræfter, der arbejder på at få STEM-uddannelserne skrevet ud af planen. Vi må håbe, at de får held med det, for når vi skal skabe de kompetencer, der kan sikre fremtidens velfærd i hele landet, er det alt­afgørende, at vi tænker i verdensklasse frem for kommune­kasse.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først skal det lige nævnes at jeg er overvejende enig i lederen.

"Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium"

Så vidt jeg har kunnet finde ud af er: Henning Mølsted uddannet fra CBS, Trine Reitz Bjerregaard Uddannet i offentlig administration og journalistik ved Roskilde Universitet i 2002. Henrik Heide er ikke til at finde.

Jeg forstår ikke at man har et lederkollegium uden et eneste medlem med en ingeniøruddannelse i et fagblad for ingeniører. Hvordan kan "lederkollegiet" være repræsentativt for medlemmerne?

I forlængelse af sidste uge/måneds debat om ing.dk skal blande sig mere i politik kan jeg godt forstår at en større andel stemte nej, hvis det reelt set ikke er ingeniører der blander sig i politik, men blot er lederkollegiet der blander sig i form af hvad de tror medlemmerne mener? Underforstået at det uundgåeligt er farvet af deres egne syn på sagerne.

  • 11
  • 1

Først skal det lige nævnes at jeg er overvejende enig i lederen.

Det er jeg også og tillader mig sågar at udtrykke dette på nærværende medie, uden overhovedet at være ingeniør (hvad bilder jeg mig dog ind).

Hvis flere rigtige ingeniører deltog i diverse debatter, ja sågar søgte ledelsesstillingerne på øretævenes holdepladser, kunne det jo være, at der blev truffet flere saglige beslutninger på borgen ang. ingeniørers uddannelse, arbejde, forskning osv.

Måske skulle ingeniørerne være glade for at der er andre fagfolk, der taler, hvor en del ingeniører måske tier?

  • 5
  • 6

Kære Rasmus Dybbro Først kan jeg lige oplyse at både Henrik Heide, Henning Mølsted og jeg selv er uddannet journalister. Førstnævnte to i Aarhus, jeg selv - som du rigtigt skriver - på Roskilde Universitet. Det er helt naturligt, at chefredaktører er uddannet journalister og dermed er skolet bl.a. i research, vinkling, analyse, samfundsforhold og målgruppetænkning som er væsentlige kompetencer, når jobbet er at drive et medie. At vi udtrykker mediet Ingeniørens holdning er og skal ikke være enslydende med at udtrykke ingeniørernes holdning - det er nemlig heldigvis en ganske umulig opgave, da ingeniører er nogenlunde lige så forskellige holdningsmæssigt som befolkningen som helhed. Til gengæld har vi gennem mange år fulgt tæt med i teknologiens verden og rammerne omkring den, lige som vi dagligt taler med repræsentanter i den. Det er på den baggrund, lederkollegiet former avisens holdning.

Ingeniørers forskellige holdninger kommer heldigvis ofte til udtryk i debatterne under både vores ledere og øvrige artikler, hvor alle er velkommen til at udtrykke deres holdning.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør.

  • 7
  • 3

I en tid, hvor der er behov for mere uddannelse, er det fuldstændigt rigtigt at det er trist at decentraliseringen er formet som et nulsumsspil. Samfundet vil stå sig ved at øge investeringen i forskning og uddannelse.

Men der er 2 problemer, som decentralisering skal håndtere.

Kandidater til virksomheder i produktionsdanmark, og udvikling af talentmassen, som bor langt fra de store byer. Problemer, som den tidligere centralisering har øget, uanset hvad lederkollegiet så måtte kalde det.

Det ville klæde ING at adressere disse gammelkendte udfordringer. Det er jo blevet italesat i årevis, også politisk.

Højtravende skåltaler om verdensklasse, er altså kun støj for dem, som ikke kan få en ingeniør til udvikling af sine maskiner. Lederen nævner selv eksporten. Den sikres i høj grad, langt væk fra København.

  • 2
  • 5

Men der er 2 problemer, som decentralisering skal håndtere.

Kandidater til virksomheder i produktionsdanmark, og udvikling af talentmassen, som bor langt fra de store byer. Problemer, som den tidligere centralisering har øget, uanset hvad lederkollegiet så måtte kalde det.

som jeg forstår det, så viser hidtidige tal, at decentralisering af uddannelserne ikke virker på den måde. (x) Problem 1: der er fortsat for få unge, der søger disse uddannelser og i særdeleshed de relevante erhvervsuddannelser. Altså de har ikke lyst til/orker ikke disse uddannelser (vend tilbage til (x)).

Når udkantsdanmarks STEM-uddannelser allerede i dag har kæmpeudfordringer med at fylde lokalerne op med danske elever, hvorfor skulle yderligere udflytninger så pludseligt få danskerne til at komme strømmende? På mig virker det som om nogen på borgen og omegn for år siden fandt en hammer, og siden da er alle provinsdanmarks udfordringer udnævnt til at være søm.

(Dette sagt uden selv at være ekspert og på baggrund af de mest tilgængelige oplysninger og selve debatten. Og så erfaringerne fra ca. 20 års om- og udflytninger af den offentlige sektor)

  • 7
  • 0

Problem 2.

Kandidater til virksomheder i produktionsdanmark

Ing har skrevet lidt om, at erfaringerne taler for at de studerende under studiet skal knyttes til virksomheder. Fx i form af speciale og andre opgaver, inden de er færdige. At denne tidlige tilknytning giver bonus, er meget sammenfaldende med erfaringerne inden for mit fag.

Altså man er ved virksomheden et par dage/uger/måneder ad gangen, evt. leje et værelse lokalt imens. Det er måske både virksomhederne og læreanstalterne, der skal være meget mere fremme i skoene for at sikre nok af disse tilknytninger.

  • 6
  • 0

På mig virker det som om nogen på borgen og omegn for år siden fandt en hammer, og siden da er alle provinsdanmarks udfordringer udnævnt til at være søm.

Det kommer jo an på hvor det er.

Tag Århus, hvor man lagde Ingeniørhøjskolen ind under universitet, gav det friere rammer, og tilhørende resourcer. Stor success.

Er det centraliseringen, som har givet successen? Eller kunne man have opnået det samme (+,-) uden sammenlægning?

I Horsens blev ingeniørerne reelt underlagt handelsskolen, hvilket egentlig ikke gav friere rammer. Her spekulerer man så i tilskud til udenlandske studerende. En disciplin, som er udbredt på handelskolerne på disse kanter. En success, eller hvad?

Jeg tvivler på at centraliseringen har været særligt afgørende for resultatet af den seneste reform, men jeg ved det reelt ikke. Sagen er, at der heller ikke er grundlag for at tro, at lederkollegiet ved det.

Om folketingets hammer er den rigtige, kan man sagtens tvivle på. Men at følge ING og co. og gøre ingenting?

Så er der udlændinge, som jo følger det kendte mønster. Visse tilegner sig kultur og sprog, og er et stort aktiv for det danske samfund. Andre gør ikke, og er en udgift. Jo større andel udlændinge, jo mere ghettodannelse, og jo mindre andel, som bliver et aktiv. Og det forstærkes selvfølgeligt, hvis institutionen har tilrettelagt alt, så der ikke er noget behov for at kende det omkringliggende samfund. Lige nu er det totalt set et plus, men det gælder næppe overalt.

Jeg er så lidt forudindtaget på det punkt. Jeg har et familiemedlem, som er næsten nyslået student. Hun er skrap til tysk, matematik og fysik. Egentlig en ideel ingeniørprofil. Men engelsk har ingen interesse, og udsigten til at skulle slæbe sig gennem et studium med amerikanske lærebøger, og en stor del af undervisningen på engelsk, har effektivt lukket den vej.

  • 0
  • 0

Hvor er IDA?

Jeg synes at IDA har været meget svag i denne debat? Jeg har ikke hørt noget - så selvom de måske har kommet med udmeldinger er det ikke noget som har tiltrukket sig opmærksomhed. Jeg har kun set indlæg fra DTU's rektor - og her vil mange som ikke er ingeniører nok se dem som et partsindlæg?

  • 0
  • 0

Jeg er så lidt forudindtaget på det punkt. Jeg har et familiemedlem, som er næsten nyslået student. Hun er skrap til tysk, matematik og fysik. Egentlig en ideel ingeniørprofil. Men engelsk har ingen interesse, og udsigten til at skulle slæbe sig gennem et studium med amerikanske lærebøger, og en stor del af undervisningen på engelsk, har effektivt lukket den vej.

Det er jo en anden debat? Allerede for 25 år siden da jeg gik på DTU/DTH var en del af materialet på engelsk - særligt i de fag som lå sidst i uddannelsen. Det er vel mere eller mindre uudgåeligt. Men om selve undervisningen så skal være på engelsk er jo en anden sag. Jeg tror den perosn du taler om ville få det meget svært som ingeniør i dagens Danmark hvis hun tror hun kan ignorerer fremmedsprog resten af sine dage og at man dermed gør hende en bjørnetjeneste hvis man pakker hende ind i vat...

  • 3
  • 0

Tag Århus, hvor man lagde Ingeniørhøjskolen ind under universitet, gav det friere rammer, og tilhørende resourcer. Stor success....

I Horsens blev ingeniørerne reelt underlagt handelsskolen, hvilket egentlig ikke gav friere rammer. Her spekulerer man så i tilskud til udenlandske studerende.

tænker umiddelbart på Århus som en dansk storby - men ikke Horsens. Og at det kunne være en væsentlig årsag til forskel mht. rekruttering til ingeniøruddannelse(?).

(Mht. engelsk har det i et par generationer været internationalt sprog inden for næsten al naturscience. Inden for de mindre fagområder umuligt at komme uden om - i det mindste som læsesprog. Vi sad med obligatorisk faglitteratur på engelsk, tysk, svensk, norsk - og i mindre grad dansk. Fransk listede sig ind i tilvalgte temaer. Stejl indledende bakke, med tiden får man gavn af det. Det er rigtigt fint, hvis flere danske unge er begyndt at kaste sig over det tyske igen, men engelsk er altså svært at komme uden om).

  • 4
  • 0

tænker umiddelbart på Århus som en dansk storby - men ikke Horsens. Og at det kunne være en væsentlig årsag til forskel mht. rekruttering til ingeniøruddannelse(?).

Eller også vil man gerne læse, hvor man kan vælge forskellige niveauer og studielængde.

Pointen er at der blev ændret en række forskellige parametre, afhængig af uddannelsessted. Man kan ikke bare generelt udråbe en enkelt som årsagen til success. Og så ignorere at det nogen steder nærmere var en fiasko.

Og ja, sprog er en stor fordel. Man skal bare være klar over at når man tvinger et fremmedsprog ind, så falder der nogen fra. Det er jo ikke helt det samme at have nogle fremmedsprogede lærebøger, og så konsekvent have koblet undervisningen til et specifikt fremmedsprog.

Jeg ser regeringens udspil som en reaktion på en lidt for elitær tankegang på universiteterne. At der tænkes for meget på priser, prestige og skåltaler om verdensklasse, og knap så meget på at levere dygtige kandidater til det omkringliggende samfund.

At ramme helt rigtigt er nok også svært. Host - det er jo ikke alle politikere, som er upåvirkelig af prestige - host.

  • 4
  • 0

Lederen indeholder en forkert påstand. Det er kun 1 ud af 3 internationale studerende i Danmark der ender med at give et positivt afkast:

"Knap én ud af tre internationale studerende skønnes samlet set at bidrage positivt til de offentlige finanser set over et livsforløb, mens to ud af tre skønnes at bidrage negativt. Skønnet inkluderer stort set samtlige offentlige indtægter og udgifter – både kollektive og individuelle – og dermed også SU."

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/UFU...

Som forventet, er internationale studerende bare endnu en måde, udlændinge malker de danske skatteydere.

  • 1
  • 1

Som forventet, er internationale studerende bare endnu en måde, udlændinge malker de danske skatteydere.

Fra samme rapport:

Samlet set indebærer det, at nettobidraget til de offentlige finanser skønnes til mellem 100.000 og 350.000 kr. pr. studerende.

Hvis tallet skal være større endnu, skal vi fastholde flere af de studerende i Danmark efter endt udddannelse.

Her kunne man starte med ikke at antage at de kommer til Danmark for at malke de danske skatteydere

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten