Tænderne fortæller: Pesten ramte Europa allerede i bronzealderen

Forskerne fra DTU og Københavns Universitet har fået den undersøgte dna fra 101 bronzealderskeletters tænder. Illustration: DTU/Københavns Universitet

Den Sorte Død, som pest også kaldes, daterer sig så langt tilbage som år 542, da den justinianske epidemi bragte den fra Centralasien til Europa. Men var det også menneskets første møde med den dødelige sygdom?

Formentlig ikke, for ny dansk forskning viser, at pest også eksisterede i bronzealderen, 3000 år f.v.t., og ifølge lektor på DTU Systembiologi Simon Rasmussen giver opdagelsen både et indblik i selve pestbakteriens udvikling samt muligheden for at undersøge andre dødsårsager gennem de seneste 5.000 år.

»Vi kan se, at pest opstod meget tidligere, end hidtil troet. Det er ret spændende, fordi det viser, at vi dels har et stærkt værktøj til at se, hvad folk døde af dengang, og så har det givet os et indblik i udviklingen af en sygdom, som er et af de største traumer i menneskets skrevne fortid,« fortæller han.

Læs også: Danske dna-forskere: Den 8.500 år gamle Kennewickmand var indianer

Resultaterne, som i dag er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Cell, er blevet til på grundlag af de 89 mio. dna-sekvenser, som tidligere på året afslørede, at den moderne europæer og de indoeuropæiske sprog blev til i bronzealderen efter en stor indvandringsbølge fra de russiske stepper.

Forskerholdet, med professor Eske Willerslev fra Københavns Universitets Center for Geogenetik, i spidsen, havde indsamlet dna fra 101 tænder, fundet på arkæologiske gravsteder i Europa og Asien og udlånt af en række museer.

Sekvenserne er siden blevet analyseret ved hjælp af supercomputeren Computerome på Risø DTU, og nu kan holdet så dokumentere, at pest var udbredt i de befolkningsgrupper.

»Vi har længe kendt til pestens forfader, Yersinia pseudotuberculosis, som ikke gjorde særlig stor skade. Men herfra har den udviklet sig til at blive meget smitsom og dødelig, og den udvikling er begyndt på dette tidspunkt, hvor folk begyndte at samle sig og holde flere dyr,« siger Simon Rasmussen, som er førsteforfatter på artiklen i Cell.

Læs også: Danske dna-forskere finder hjemstedet for vores sprog

Forskergruppen fik endvidere den idé, at nogle af folkevandringerne måske endda var opstået, fordi folk flygtede fra en epidemi, der var opstået andetsteds, og nu blev mere udbredt, mens den til stadighed udviklede sig.

»Vi besluttede os for at lede efter pest, og det er ret vildt, at vi fandt det lige med det samme. Det betyder, at vi har et stærkt værktøj til at se, hvad folk døde af dengang, fordi vi kan følge udviklingen af farlige sygdomme,« fortæller Simon Rasmussen.

I syv personer fra både Europa og Asien fandt forskerne generne for pest, og ifølge Simon Rasmussen er det en pænt stor andel til at sandsynliggøre, at bakterien fandtes over store dele af verden.

Læs også: Amerikanernes oprindelse kortlagt i Danmark

Samtidig gør forskningen op med troen på, at pest, eller Yersinia pestis, fra begyndelsen var en meget farlig størrelse, som på rekordtid kunne smitte millioner af mennesker gennem loppebid fra gnavere, som det blev set under Den Sorte Død i middelalderen, hvor næsten halvdelen af Europas befolkning døde.

»Vi kan se, at denne ’gamle’ pest mangler de vigtige gener, som gør, at den kan videreføres af lopper. Den pest, vi kender, kan overleve i loppers mave ved at blokere for maven, så loppen hele tiden føler sig sulten og vil bide. Disse gener var det eneste, der manglede,« fortæller Simon Rasmussen og fortsætter:

»Så vi har fundet en bakterie på stadiet før den udviklede sig til at blive meget smitsom, og vi kan desuden se, at den ikke kan give byldepest som under Den Sorte Død. Det er første gang, nogen har været i stand til at beskrive ud fra genetikken, hvornår trinene i udviklingen har foregået,« siger han.

Læs også: Vulkanudbrud har ført til pandemier og hungersnød

Stadigvæk kunne folk dog få blodpest og lungepest fra hinanden eller fra gnavere, men det foregik i mindre skala, indtil bakterien fik tilegnet sig det aggressive gen Yersinia murine toxin.

Opdagelsen sandsynliggør, ifølge Simon Rasmussen også, at det rent faktisk kan have været pest, der i 431 f.v.t. dræbte en tredjedel af befolkningen i Athen og - i første omgang - reddede resten fra spartanerne under den Peloponnesiske Krig, der ikke turde angribe pga. sygdommen.

Senere, i år 166 e.v.t, udbrød endvidere den såkaldte Antoninus-pest i Rom, som hæren bragte ind fra det iranske Partherrige, som løb fra Syrien til Indien.

»Men man vidste ikke, om det rent faktisk var pest, de døde af, fordi der ikke var fundet bevis for bakterien, før pandemien i 542 e.v.t. Det har vi så fundet ud af, at det sagtens kunne være,« fortæller Simon Rasmussen.

Læs også: 'Uskadelig' pestbakterie slog forsker ihjel

Og der er stadigvæk masser at komme efter i den store mængde materiale, understreger han.

»Det næste for os bliver at screene for alle mulige andre bakterier og virus for at se, hvad vi kan finde,« siger han.

»De underlæggende evolutionære mekanismer, som fik Yersinia pestis til at udvikle sig, findes stadig i dag, så vi kan bruge denne viden til at forstå, hvordan fremtidige sygdomsfremkaldende bakterier kan opstå og blive mere smitsomme,« siger Simon Rasmussen.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fin lille artikel der bidrager til fornemmelsen af at gen-sekventering er bredt favnende - og et vigtigt redskab i fremtiden...

  • 5
  • 0

"Dna fra 101 bronzealderskeletters tænder afslører, at pest angreb mennesker langt tidligere end antaget. Blot var sygdommen mindre smitsom."

Jeg kan ikke tro at dna fra tænder, kan vise om et menneske døde af pest, tyfus, influenza eller nogen anden akut sygdom. Forklaring udbedes

  • 1
  • 5

henning djursing, mener du virkeligt at en akut sygdom, som måske har slået et menneske ihjel på et par dage, kan spores i vedkommendes tand-dna ?

  • 1
  • 4

Læs artiklen lidt grundigere Claus og du vil finde svaret. De søgte efter gener FRA bakterien og ikke ændringer i tandemaljen. Man havde også huller tænderne i oldtiden men ikke andre tandlæger end smeden :)

  • 5
  • 0

Bjarne, jeg tvivler ikke på at Yersinia-dna kan spores i gamle gravfund. Problemet er at artikelens overskrift rent faktisk siger at det var i tænderne, man fandt yersinia-dnaet.

"I syv personer fra både Europa og Asien fandt forskerne generne for pest, og ifølge Simon Rasmussen er det en pænt stor andel" Syv personer fra europa og asien er ikke hvad jeg ville kalde signifikant bevismateriale.

Min opfattelse (som iøvrigt idag kan være forældet) er, at det er meget svært at afgøre præcist hvilke sygdomme som forårsagede de store epidemier i jernalderen, romertiden og i grækernes storhedstid.

Hvis det viser sig at det er yersinia som er den skyldige, er det en meget stor historisk nyhed.

  • 1
  • 5

Der er ingen tvivl om at de første pestangreb i europa 1348 var yersnia. Derimod er der tvivl om hvorvidt alle epidemier i de følgende århundreder også var yersinia, fordi symptomerne ikke altid passer på pest. På samme måde er de symptomer vi har kendskap til fra antikken, ikke rigtigt overensstemmende med byldepest. Det er lidt for hurtigt at konkludere at det var pest som stod for antikkens epidemier

  • 1
  • 5

mener du virkeligt at en akut sygdom, som måske har slået et menneske ihjel på et par dage, kan spores i vedkommendes tand-dna ?

Ikke i personens eget genom naturligvis, men bakterien kan jo trænge ind i tanden og efterlade sit DNA der. Pulpa er jo forbundet med karsystemet. Det forskerne oprenser er naturligvis total DNA af tanden. Altså humant DNA+ hvad der måtte være af mikroorganismer og vira.

Min opfattelse (som iøvrigt idag kan være forældet) er, at det er meget svært at afgøre præcist hvilke sygdomme som forårsagede de store epidemier i jernalderen, romertiden og i grækernes storhedstid. Hvis det viser sig at det er yersinia som er den skyldige, er det en meget stor historisk nyhed.

Det ER en meget stor historisk nyhed.

  • 6
  • 0

Her et udklip fra artikelen i videnskab.dk. Der er altså stadigvæk tvivl om hvorvidt yersinia var skyld i antikkens store epidemier.

"Her er Hendrik Poinar tilbageholdende, blandt andet fordi genomerne også afslører, at den 5.000 år gamle pestbakterie mangler nogle af de egenskaber, som gjorde Den sorte Død meget smitsom. »Det er spekulation, hvorvidt bakteriestammerne i bronzealderen var ansvarlig for en høj dødelighed, og om dødeligheden var sammenlignelig med de nyligere historiske epidemier,« siger Hendrik Poinar."

http://videnskab.dk/kultur-samfund/histori...

  • 1
  • 1

Bedste Henning. Det var ikke noget rimeligt angreb på dig, jeg ber meget om undskyld.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten