Tabletter mod diabetes åbner helt ny æra for Novo Nordisk

Illustration: Novo Nordisk

»Jeg er Harald, og Mads er Thorvald.«

Produktionsdirektør Henrik Wulff peger med et smil på et foto på væggen i møderummet, hvor Ingeniøren møder ham til en snak om Novo Nordisk som ingeniørarbejdsplads og vinder af dette års Profil-analyse – plus de 17, der gik forud.

Her skal vi ikke mindst tale om koncernens kommende scoop: diabetesbehandling i tabletform, som er så stor en satsning og fornyelse for Novo Nordisk, at direktøren ikke er bleg for at drage paralleller med herren til venstre i billedet.

Dette sort-hvide ansigt tilhørte Harald Pedersen, som i 1923 blev ansat på insulinfabrikken Nordisk sammen med sin bror, Thorvald. Harald var smed, og Thorvald var farmaceut, så de var godt rustet til at få en fabrik op at køre, og de gik da også i gang med deres eget – Novo – blot to år senere.

Siden er næsten 100 år gået. Haralds stol fyldes i dag som sagt af Henrik Wulff, mens forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen har overtaget Thorvalds stol som virksomhedens opfinder.

»Mads og jeg arbejder rigtig godt sammen, og vi opfatter os som én enhed. Vi har måske 2.000 ansatte, hvis hverdag krydser hinanden, og som i virkeligheden er i tvivl om, hvor de hører til. Og sådan skal det også være,« understreger Henrik Wulff, 47 år.

Ny tablet er et gennembrud

Han har været ansat i Novo Nordisk i 20 år i forskellige stillinger, de seneste fem år som produktionsdirektør, og siden 2015 som en integreret del af topledelsen.

Og det giver god mening, for med 14.000 ansatte og et hav af maskiner under sig har de strategiske beslutninger i produktionen enormt stor betydning. Ikke mindst i disse år, hvor Novo Nordisk står over for, hvad de selv kalder et gennembrud: Muligheden for, at type 2-diabetikere kan droppe sprøjten og indtage medicinen som en daglig tablet. Tabletten er lige nu i kliniske forsøg, fase 3.

»Ikke alene er det et unikt tilbud til diabetikere, men det repræsenterer også en stor ny æra for os rent teknologisk, fordi vi ikke har arbejdet med tabletter før. Så man kan sige, at vi leger startup – bare uden at skulle bruge tid på et søge eksterne midler, hvilket jo er en kæmpe fordel,« siger Henrik Wulff.

Det aktive middel i de nye tabletter – semaglutid – har været undervejs siden 1991, da Novo Nordisk begyndte at interessere sig for tarmhormonet GLP-1, som bliver dannet naturligt i kroppen, når vi spiser. Det kickstarter insulinproduktionen, sænker blodsukkerniveauet og giver en mæthedsfølelse.

Stof efterligner tarmhormon

I 1997 lykkedes det kemiingeniør Lotte Bjerre Knudsen hos Novo Nordisk at skabe et molekyle, liraglutid, der kunne efterligne tarmhormonets arbejde, og som – i modsætning til kroppens eget hormon, som hele tiden bliver frigivet – kunne holde blodsukkeret stabilt i et helt døgn, så en enkelt indsprøjtning om dagen var nok.

Det førte til produktet Victoza, som tilmed havde en appetitregulerende effekt, så diabetikerne slap for de vægtstigninger, som insulin kunne føre til.

Illustration: Novo Nordisk
Det er virkelig nemt at være chef lige nu – og jeg er da også selv totalt oppe at køre over det her. Det er måske det mest spændende, jeg har været med til i mine 20 år her.Henrik Wulff, produktionsdirektør, Novo Nordisk

I midten af 00'erne blev det aktive stof videreudviklet, så det kan holde sig aktivt i kroppen endnu længere og fik navnet semaglutid. Det har senere ført til præparatet Ozempic, som netop er blevet lanceret i USA og nu også godkendt i Europa og Japan.

Og nu er en tabletvariant altså også på vej, baseret på samme aktivstof, der i dag bliver produceret i Kalundborg. Tabletterne skal produceres på et kommende anlæg i Måløv. Semaglutid – og andre GLP-1-analoger – bliver i øvrigt også brugt i medicin mod overvægt, netop fordi det har vist sig at være lettere appetitnedsættende.

»Vi er superheldige, at vi fangede det her molekyle og kan få så meget ud af det, som vi kan. Vi vidste jo slet ikke i begyndelsen, at der var så mange muligheder, så det er et lidt større scoop, end både vi og Lotte troede,« fortæller Henrik Wulff om molekylets spæde start.

Læs også: Leder: Dyrk også de forskningsdrevne helte, Tommy Ahlers

Ikke alle troede på succes

Faktisk, fortæller han, lå det slet ikke i kortene, at liraglutid og semaglutid skulle blive vigtige molekyler for Novo Nordisk, og meningerne om en mulig succes var delte.

Da Novo Nordisk i 2003 indledte byggeriet af en fabrik til produktion af liraglutid i Kalundborg, var der stadig usikkerhed om potentialet, fortæller Henrik Wulff.

»Jeg kan huske, at fronterne var trukket op på det tidspunkt, for det var stadig ikke alle, der troede på molekylet,« siger han.

Læs også: Produktionsingeniør i Novo Nordisk: Med hovedet i maskiner og Excel-ark

»Men jeg har det sådan, at hvis der er 70 procents tilslutning, er det nok, til at vi går i gang, og er der nogen, der holder sammen, er det R&D og produktion. Vi kan begge godt lide at skabe nyt, så vi er som regel i den offensive del af diskussionen. Og skulle det alligevel ikke blive til noget med det molekyle, sørgede vi for, at fabrikken var så fleksibelt indrettet, at vi kunne bruge den til noget andet.«

Det blev ikke nødvendigt. Tre år senere var der enighed, og liraglutid er siden blevet til Victoza. Og selv om der en overgang blev sået tvivl om, hvorvidt stoffet havde væsent­lige bivirkninger, klarede det skærene.

Andre virksomheder har ligeledes skabt GLP-1-analoger, men ikke i udgaver, der kan holde op til en uge, eller som udkommer som tablet.

Illustration: MI Grafik

Det mest spændende i 20 år

At være med helt i frontlinjen gør Novo Nordisk til et ekstra spændende sted at være lige nu, fortæller Henrik Wulff.

»Stemningen stiger jo noget, når man er med til en så væsentlig ny æra i virksomhedens historie. Vi føler os på ingen måde som en træt, gammel virksomhed, og vi kan mærke begejstringen alle steder i virksomheden. Det er virkelig nemt at være chef lige nu – og jeg er da også selv totalt oppe at køre over det her. Det er måske det mest spændende, jeg har været med til i mine 20 år her,« siger han med stor begejstring i stemmen.

Og man ser tydeligt, at han ikke bluffer. Han er en glad mand med et job, som han brænder for, og det er heldigt, for der bliver masser at rive i i de kommende år.

Ikke alene er der som sagt en tabletfabrik under opførelse i Måløv, men der bliver også bygget et site til produktion af semaglutid i delstaten North Carolina i USA, som skal åbnes i 2021, hvilket endda også bliver første gang, Novo Nordisk lægger en storskala-­produktion uden for Kalundborg.

Derfor er Henrik Wulff i USA nogle gange om året, og amerikanerne er også jævnligt i Danmark for at lære produktion og teknologi at kende. Sitet i USA bliver en miniudgave af fabriksparken i Kalundborg med laboratorier, produktion, lager og kantine. Byggeriet bliver færdigt i løbet af sommeren, og så skal produktionsanlæggene køres ind.

Hvordan det hele står linet op, er Henrik Wulff fuldstændig i sync med. Det var nemlig ham, der tegnede skitserne til fabrikken. I hånden. Han viser den forholdsvis enkle ‘serviet­tegning’ fra et whiteboard frem, og det er ret tydeligt at se, at den erfarne maskiningeniør fra DTU har fået sin vilje, da arkitekterne og senere entreprenøren gik i gang.

»Det ligner da meget godt, ikke?« siger Henrik Wulff stolt, da han viser fotoet af bygge­-sitet sammenholdt med sin håndskitse.

»Jeg har arbejdet på mange anlæg og kender fordele og ulemper ved processerne. Så jeg havde en god idé om, hvordan vi skulle gøre det,« fortæller han og skynder sig at understrege, at der er tale om en holdindsats.

Tabletter er en kæmpeudfordring

I første omgang er det kun selve aktivstoffet semaglutid, der bliver produceret i USA. Pulveret vil i begyndelsen blive fragtet til Måløv for at blive omdannet til tabletter, men måske bliver der tale om senere at opkøbe eller samarbejde med en tabletfabrik i USA.

Eftersom udviklingen og produktionen af semaglutid allerede har medført regninger på omkring 15 milliarder kroner, bliver de næste trin taget i trit med salget.

»Man kan sige, at den største udfordring for os ved at skulle til at producere tabletter er ... det hele. Vi er vant til noget med glas og penne, og pludselig sidder vi med blisterpakninger og tabletteknologi, der skal sikre, at stoffet havner det rette sted i tarmen på rette tidspunkt,« siger han og fortsætter:

»Jeg har måske 1.000 medarbejdere, der alene arbejder med tabletterne, og som ingeniør synes man jo, at ny teknik og innovation er det mest spændende, man kan beskæftige sig med – jo mere, jo bedre – så der er virkelig god stemning i alle afdelinger.«

Nu skal stoffet undersøges til bunds

Nye projekter bliver der heller ikke færre af i fremtiden, understreger han. For nu er katten – i dette tilfælde semaglutid – kommet ud af sækken, og så skal det undersøges på alle leder og kanter for muligheder.

Henrik Wulffs håndtegnede skitse af den nye tabletfabrik. »Det ligner da meget godt, ikke?« siger han og sammenligner den med et foto af bygge-sitet. Illustration: Novo Nordisk

Blandt andet er virksomheden ved at undersøge, om molekylet også kan bruges til at afhjælpe hjerte-kar-sygdomme samt sygdomme i lever og nyrer.

»I og med at flere kan producere insulin, må vi tage nogle andre kvantespring og give den et ekstra gear i andre retninger. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, og det betyder jo også, at produktionsenheden her i Novo Nordisk får større og større betydning. Jeg sidder jo med ansvaret for en tredjedel af medarbejderne her,« siger Henrik Wulff, som på trods af sin direktørtitel stadigvæk har ingeniørkasketten og opfinderhatten på i det daglige.

Læs også: Procesingeniør: Det er ikke ved skrivebordet, vi løser problemerne

Han fortæller, at inspirationen til nytænkning gennem de seneste tre-fire år også er blevet hentet fra et bredere felt. Hvor de før hentede inspiration fra andre medicinalvirksomheder, er de nu også mere interesserede i, hvordan man producerer Lego-klodser, biler og mælk.

»Vi kan enten direkte eller indirekte lære noget af det hele, og vi afprøver også andre typer teknologi, end vi er vant til. Den nysgerrighed giver også meget energi,« siger Henrik Wulff.

»Man kan sige, at først skal jeg opfylde min chefs ønsker, og resten af tiden finder jeg selv på noget. Og når Mads (Krogsgaard Thomsen, red.) kaster stenen længere ud i udviklingsøjemed, så gør vi det også i produktionen.«

Læs magasinet Profil 2018

Profil 2018

Se listen over de 111 største ingeniørvirksomheders image HER

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske - men en kraftig reduktion i sukkerindtag er nok det bedste middel, men knap så sjovt for de fleste og slet ikke high-tech nok. Men som sædvanlig så kan man tjene nogle penge, lade folket leve deres fordrejede livsstil og bilde dem ind at man bare snupper en pille, når livet bliver svært. Håber selvfølgelig at der er nogen der rent faktisk er syge, som kan drage nytte af denne pille. Men dem, som "blot" skal lægge deres livsstil om og eventuelt have noget terapi for at komme op af sofaen - de skal efter min mening ikke have nogen pille. There is no free lunch - no pun intended!

  • 3
  • 6

@Karsten Henneberg Til en hvis grad med diabetes 2. Version 1 er selvfølgelig genetisk, men 2'eren skulle fint kunne fremprovokeres af for dårlig livsstil. Sukker i sig selv er ikke den fuldstændige forbryder, men har efterhånden indtaget stort set alle vores fødevare i en mere eller mindre kendt mængde, dvs vi nogle gange ikke engang ved hvor stor en mængde der er tilsat eller naturligt forekommende i produktet. Der er slik, sodavand, kage og generelt mad med tilsat sukker - overalt i dag. For 30 år siden husker jeg at man fik en 25cl fakse kondi og et lille stykke chokolade. I dag er der red bull og 2 liters cola, næsten alle steder. Problemet er især at man ikke umiddelbart kan se på en person om de har diabetes. F.eks så bliver man stadig mobbet lidt for at være for tynd, med kommentaren om at du da snildt kan tåle at spise hvad du har lys til, selv om man sagtens kan være syg inden med f,eks for meget leverfedt. Mange studier viser uafhængigt af hinanden at vi i stigende grad bliver mere syge med en øget mængde industrialiseret mad. F,eks burde det ikke overraske nogen at det nok er sundere at spise hele æblet end at presse juicen ud og drikke saften. Vi har potentialet for at leve sundere i nyere tid, men det er også utrolig let at spise og drikke meget forkert. Sukker skyldes som sagt ikke direkte diabetes - men man kan med stor fordel skære ned for forbruget af sukker og et andet studie viser tydeligt at færre mennesker har diabetes i de samfund hvor sukkerforbruget samtidigt er lavere - så det følges ad i en eller anden grad.

https://www.diabetes.org.uk/guide-to-diabe...

http://stanfordmedicine.org/communitynews/...

http://www.diabetes.org/diabetes-basics/my...

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten