Tåbelige afgiftssvar og indadvendt fortænkning - øv for en politik

En række nye skatter og afgifter har set dagens lys i 2010. Grundtanken er, at de skal kompensere for den skatteomlægning, der blev gennemført ved årsskiftet, hvor skatten på arbejde blev sat ned.

I stedet for at beskatte virkelyst regulerer man adfærd ved at pålægge afgifter eller modsat finansierer særlige tiltag for derved at skubbe udviklingen i en ønsket retning - vi kan spare på sygehusene ved at gøre det dyrt at spise usundt, vi kan øge væksten ved at gøre teknologianvendelse billigere, eller vi kan sænke energiforbrug, der sviner, ved at regulere afgifter. Vi kan styrke iværksætteri og erhvervsliv ved at gøre finansiering mere smidig og gunstig.

Desværre er det vanskeligt at se, at regeringens initiativer rammer de mål, der bliver sat op. Ingeniøren har på det seneste dokumenteret, at den såkaldte fedtskat på 1,1 millarder kroner ikke straffer usunde fødevarer, men tværtimod sundt magert kød og sund ost. Derved gøres det til en dårligere forretning at producere fornuftige og sunde landbrugsvarer, ligesom overvægtige stadig vil søge mod sygehusene.

Dernæst har staten netop hentet godt en milliard kroner ved en auktion over 4G-licenser, uden at der er stillet krav til, hvordan mobilteknologien skal implementeres i nationen. En skønhedskonkurrence ville nok have indbragt færre midler, men ville til gengæld havde været en hjælp for det Udkantsdanmark, man siger, man kerer sig om. Nu kan teleselskaberne i sagens natur bare sende regningen videre til de kunder, som de ved kan og vil betale i storbyerne.

Auktionsprincippet har ikke underbygget visionen for et mobilsammenknyttet teknologidanmark, der kan skabe ny vækst, og medregner man multimedieskatten, er den samlede effekt direkte hæmmende for målet om at skabe et effektivt samfund bundet sammen af moderne kommunikationsmidler.

**Vi har stærkt brug for skabelsen **af nye vækstvirksomheder, som er med til at sikre fælles velstand i fremtiden. En ny skat betyder imidlertid, at iværksættere og investorer, som ejer mindre end 10 procent af en virksomhed, nu beskattes ekstra, således at de rammes med en effektiv skattesats på 67 pct. Det har fået foreningen af venturekapitalister, DVCA, til at konkludere, at iværksættere vil være forhindret i at videreudvikle eller påbegynde egen virksomhed. Faktisk peger venturekapitalisternes undersøgelse på, at landet mister mindst 4,4 milliarder kroner i investeringer som følge af skatteændringen.

Hvad så med grønne afgifter, hvor hele det politiske spektrum er enige om, at vi vil være mere energieffektive og rene? Nej ... Afgifterne for de energitunge virksomheder er sat ned fra 1,5 millarder kroner til blot 0,5 millarder, hvorfor incitamentet til energirigtige investeringer er reduceret. Og supplerer vi med transportsektoren, så glimrer fraværet af den radikale omlægning af bilafgifterne til en mere grøn profil, der længe har været bebudet - uanset om det så endte med roadpricing eller en justering af brændselsafgifterne.

Der er for få og for mærkelige svar på de mange spørgsmål om, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal gøre det. Desværre matcher oppositionen fint regeringen, når den som mærkesag foreslår, at man nu vil tvinge højtuddannede til at betale for at indgå i den globale verdensorden. Det er unægteligt trist at bevidne det politiske udsyn anno 2010.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan godt forstå din frustration, Arne, men det er fordi du tænker sådan lidt logisk indenfor de enkelte områder :-).

Jeg er bare kommet frem til, at eftersom den offentlige sektor ikke har haft nedgang i hverken pengeforbruget eller antallet af ansatte siden 30'erne, så er det jo bare et spørgsmål om at der skal en helvedes masse penge i kassen, punktum.

Vi har også halvanden million pensionister (800.000 af dem fejler ikke noget, men er over 55 år og gider ikke arbejde mere, 700.000 af dem er over 65), en kvart million arbejdsløse (selvom det sløres på snedig vis af tal-jonglører), et par hundrede tusinde der rent faktisk har ret og brug for offentlig støtte (invalider, osv.), 150.000 studerende, der skal have lidt SU, osv osv osv.

Så jeg er efterhånden flintrende ligeglad med, om de kalder det medieskat, fedtskat, arbejdsskat, skat på fritid (ja, hvorfor ikke? så kunne man for en gang skyld beskatte en udpræget folkelig aktivitet) og alt det dér.

For pengene skal jo bare ind, og der skal flere og flere ind. Hidtil har vi klaret den ved at være en kombination af et OPEC-land og en grisefabrik plus en lille smule industriagtige, men eftersom industriproduktionen herhjemme er faldet 25% i de sidste 18 måneder, forædlingen af grisene flytter til udlandet (Weekendavisen i fredags) og olien måske slipper op, så er man nødt til at planlægge nogle gode, sunde, nye beskatninger for at få de lidt over 3 millioner danskere, der er på Støtten, finansieret i fremtiden.

The Economist skrev for snart mange år siden i en leder, at alle de skattefordele og fradrag man indførte for at gavne de fattige endte med over tid altid at gavne de rige.

På samme måde vil alle afgifter på giftige og usunde ting ende med at have stik modsatte virkning, fordi folk altid vil vælge den nemmeste vej. Det skal være min forudsigelse om alle de fjollede afgifter man hele tiden tænker i for tiden.

Min med-direktør Lasse var økonom i Venstres Folketingsgruppe i 10 år, og han var vist med til at finde på slagordet "Grønne afgifter er røde skatter", som Nyrup blev meget ophidset over. Men lige om lidt - nu da Villy Søvndal og Helle vil løse vores krise ved at sende flere penge og flere ansættelser hen i den offentlige sektor - får det ny aktualitet.

Det, jeg virkelig går og grubler over for tiden, er: Kan man ændre fundamentalt på et system, hvor langt de fleste vælgere får deres penge fra? Det har jo før været fremme i debatter, at offentligt ansatte ikke skulle have lov at stemme til valg, hvis de udgjorde for stor en procentdel af vælgerne.

Nej, vi kan ikke ændre på et system, hvor der hele tiden skal skrabes sindssygt mange (og flere) penge ind i skatter og afgifter. Det vil være så lammende, hamrende, totalt ligegyldigt hvilken regering vi får. Om den så bliver en koalition mellem Landsforrædderne og Dansk Fjolleparti, så vil de ikke kunne flytte en tøddel på noget som helst, der betyder noget. Fordi pengene bare skal ind, og der skal flere penge ind hele tiden.

Mvh.

Mogens

PS: Iøvrigt: Er mange afgifter (gift- og grønne, osv.) egentlig ikke regressive beskatninger ligesom momsen? Dvs. de rammer de fattige hårdere end de rige, fordi det er en større del af deres indkomst der skal bruges til nødvendige ting?

  • 0
  • 0

Vi har stærkt brug for skabelsen af nye vækstvirksomheder, ...

Hvis nu tilfældigvis "Vi" ikke betyder "Dig & Mig" men "folk hvis primære indtægter stammer fra obligationer og/eller en etableret virksomhed" - så giver politiken da særdeles meget mening:

Bankerne får statsstøtte og renten holdes lav så obligationsejernes kapital er sikret sammen med deres retmæssige indtjening. Irriterende nye iværksætter-konkurrenter holdes fra fadet, så pristruktur og omsætning i det etablererede erhversliv kan bevares.

Kapitalen allokeres mest effektivt - hvis den ender præcis hos de særinteresser politikerne tjener.

S/SF snakker allerede om ØD - d.v.s penge til deres særlige venner, så forvent ikke mere "velfærd" fra den side.

  • 0
  • 0

Hej Frithiof,

Sjovt :-). Men så er det heller ikke sjovere, når man tænker over det. Jeg er personligt sikker på, at det ikke er den vision med kuponklippere, der har præget politikernes tankegang - men hvis den førte politik ender med at gavne den slags mennesker, så er det rigtigt slemt.

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0

så kunne man for en gang skyld beskatte en udpræget folkelig aktivitet)

Ja, med den skattetaktik er næste skridt at forbyde gratis hjemmesex, (hvis nogen led under den vildfarelse at der ikke modydes værdier for det) og påbyde momsreguleret købesex.

Gratis hjemmesex skulle måske beskattes som Matadors 'Værdi af egen nytteavl' eller når mureren murer sin egen mur.

  • 0
  • 0

så kunne man for en gang skyld beskatte en udpræget folkelig aktivitet)

Ja, med den skattetaktik er næste skridt at forbyde gratis hjemmesex, (hvis nogen led under den vildfarelse at der ikke modydes værdier for det) og påbyde momsreguleret købesex.

Gratis hjemmesex skulle måske beskattes som Matadors 'Værdi af egen nytteavl' eller når mureren murer sin egen mur.

  • Med mindre 'nytteavlen' virkelig bliver til nytte i form af børn, der på sigt kan blive til gode skatteydere. ;-)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten