Lige nu er dæmninger den mest fremherskende metode, der bliver brugt til energilagring: Dæmninger står for over 96 pct. af verdens energilagringskapacitet. Men det er ikke alle lande, der har adgang til store floder, og der mangler stadig billige løsninger, som kan lagre energi disse steder.
Det problem har en entreprenør fra USA og en opfinder fra Schweiz måske fundet løsningen på. Deres opstartsvirksomhed Energy Vault har opfundet et fuldautomatisk energilagringsanlæg, der skal bruge samme princip fra dæmninger til at opbevare potentiel energi – bare med betonblokke og kraner i stedet for vand og dæmninger. Det skriver Quartz.
Læs også: Togvogne lagrer sol- og vindenergi på et bjerg
Hvert system skal lagre 20 MWh
Betonblokkene er cylinderformede og vejer 35 ton hver. De skal stå på jorden rundt om en 120 meter høj, seksarmet kran. Når der er overskydende energi i elnettet, skal kranen løfte betoncylinderne og stable dem ovenpå hinanden i et højt tårn rundt om kranen. Det skal ske ved hjælp af en motor, som drives af den overskydende energi i elnettet.
Når elnettet igen mangler energi, sker bevægelsen omvendt. Kranen fører betonblokkene ned igen, så den lagrede energi bliver ført tilbage til motoren, som genererer elektricitet til elnettet.
Læs også: Flowbatteriet: Nu gemmer de strøm fra sol og vind
Specialdesignet software sikrer, at kranen kan placere betoncylinderne præcist, og at den modarbejder de naturlige pendulsving, der vil opstå som følge af vind og bevægelse, når kranen løfter betoncylinderne op.
Når systemet er fuldt ladet, vil det ifølge Energy Vault kunne lagre 20 MWh. Det er nok til at levere en dags strøm til 2000 schweiziske hjem. Effektiviteten regnes med at være cirka 85 pct. Det skal ses i forhold til lithium-ion-batterier, som har en effektivitet på op til 90 pct.
Billigere end korttidslagring i batterier
Indtil videre har Energy Vault kun lavet en prototype, som er en del mindre end det rigtige anlæg. Det tog virksomheden ni måneder fra idé til færdig prototype og kostede mindre end 2 millioner dollars. Kranen er 20 meter høj og har kun én arm, mens betonblokkene vejer 500 kg hver.
Iværksætterne er nu i gang med at finde kunder i Afrika og Asien, og i USA har de allerede de første ordrer, som skal bygges i starten af 2019.
Læs også: Lidt om priser på energilagring
De regner med på sigt også at rulle anlæg ud, der kan lagre 35 MWh. Den administrerende direktør og en af stifterne, Robert Piconi, anslår, at når de har sat det tiende 35 MWh-anlæg i gang, vil prisen per kWh lagerkapacitet ligge omkring 150 dollars. Det er en del billigere end prisen per kWh fra lithium-ion-batterier, der servicerer elnettet. Her ligger kWh-prisen nemlig mellem 280 og 350 dollars.
Se Quartz' video fra prototypen i Schweiz:
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der skal rigtigt megen tilsyn og vedligehold til på kraner der skal løfte 35 ton flere hundrede (tusinde?) gange om ugen.
Kranen er oplyst 120m høj, man kan så danne sig en mening om middelhøjde som betonklodser står i, ( sænkhøjde bestemmer energimængde i 35t betonklods ).
Der skal mange tusinde løft til, om der skal vrides nogle MWh ud af Storm P opsættet.
I en PC eller mobiltelefon, ja.ypiske opgives levetiderne på den slags til 500-1500 opladninger
Men det afhænger af køling og ladeniveauer.
Et batteri, som det meste af tiden bare kører mellem 40% og 80% opladning og er godt kølet, kan holde mange gange længere. Ikke kun målt i antal delopladninger, men også i antal kWh, som totalt er "løbet gennem" batteriet.
Og hvis vi forestiller os, at vi har etableret batterikapacitet til at klare de helt slemme perioder, hvor vi har 2-3 uger med lav produktion fra sol og vind, så vil vi i resten af året jo være i den situation, at vi kun behøver deloplade/delaflade batteriet for at dække det daglige behov. Så sådan et batteri vil holde nærmest evigt, da det kun få gange om året vil se en fuld ladecyklus.
Der skal rigtigt megen tilsyn og vedligehold til på kraner der skal løfte 35 ton flere hundrede (tusinde?) gange om ugen.å vi bør have afskrivningstid og vedligeholdelsesudgifter med i beregningerne... Jeg forventer, at det vil gøre mekaniske løsninger noget mere interessante!
Tankevækkende resultat, CN! (Det er hårdt arbejde at flytte et ton 20m op - jeg har prøvet! ;-) Men lige en kommentar til batteripriser, som typisk er Li-Ion anskaffelsespriser: Typiske opgives levetiderne på den slags til 500-1500 opladninger. Det virker umiddelbart som et problem, hvis det fx er til udjævning af sol-/vindenergi på daglig/ugentlig basis. Så vi bør have afskrivningstid og vedligeholdelsesudgifter med i beregningerne... Jeg forventer, at det vil gøre mekaniske løsninger noget mere interessante!
Sidesporsbemærkning: Internationale energiafgifter (helst nogle der tager hensyn til miljøbelastingen for energiproduktionen/lagringen) og en voldsomt opgradet højspændings-infrastruktur burde i sammenhæng med de faldende priser på sol-/vind-/vand-energi kunne minimere behovet for lagring. Der er jo altid steder, hvor solen skinner, vinden blæser og bølger/tidevand/nedbør kan give energi... Men jeg er naturligvis klar over, at det ikke er et realistisk projekt i en verden, der ikke engang kan blive enige om at slutte op omkring Paris-aftalen, og hvor EU ikke kan enes om fordeling af flygtninge! Jeg tipper dog at infrastrukturen vil komme "af sig selv" (af simpel kommerciel logik), hvis (når?) fusion bliver et reelt alternativ.
Og så var det lige jeg sad lidt og funderede over hele projektet, og regnede lidt.
Den potentielle energi i et legeme på 1000 kg i 20 meters højde svarer til ca. 54Wh - altså det samme som et typisk notebook batteri!
Jeg tror jeg hellere vil satse på batterierne, især med den voldsomme udvikling der sker inden for området, hvor prisen per W over de sidste 40 år er faldet til (give and take) omkring en 30' del, plus vægten også er faldet betydeligt (det er så mindre relevant for et stationært batteri).
Og der er intet der indikerer at den udvikling sløves ned - tværtom.
Mit (absolut ukvalificerede) bud er at inden 2025 er batteriprisen per W nede på et sted mellem halvdelen og en tredjedel af hvad den er i dag, hvorfor sådan et Storm P arrangement ingen mening giver.
Jeg fornemmer, at debatlysten på denne tråd fortaber sig i tal, der er forankret i de projekttanker, der var fremme omkring 2009, hvor GODevelopment annoncerede sit projekt og fik en vis omtale ud af det.
Der er tilsyneladende intet ude om de resultater, der må foreligge fra det projektforløb, der fandt stede ved Nybøl nor omkring 2011-13. Tilsyneladende er der altså ingen læsere af denne tråd, der kender til projektets skæbne og tilsyneladende endeligt.
Jeg har ingen anelse om hvad der skete med projektet.
Jeg formoder at man fandt ud af at det ikke var lønsamt.
En turbine der skal yde 1 MW kræver 2,55 m3 i sekundet ved 5 Bar og virkningsgrad 0,8.
Lageret skal tilmed pumpes op med virkningsgrad 0,8, Man har nok set i øjnene, at det kan bedre svare sig med Norsk hydro, hvor vejrguderne slæber vandet op i højden.
Jeg fornemmer, at debatlysten på denne tråd fortaber sig i tal, der er forankret i de projekttanker, der var fremme omkring 2009, hvor GODevelopment annoncerede sit projekt og fik en vis omtale ud af det. Der er tilsyneladende intet ude om de resultater, der må foreligge fra det projektforløb, der fandt stede ved Nybøl nor omkring 2011-13. Tilsyneladende er der altså ingen læsere af denne tråd, der kender til projektets skæbne og tilsyneladende endeligt.
Allan - der havde sneget sig en 10-tals fejl ind i mine oplysninger ang. energilagring - det skal være 1.000,- MWh
... kunne man ikke bare lave (evt. flere mindre) et system med et stort (og tungt) lod inde i et rør, som så trækkes op stille og roligt når det blæser, og så afgiver strøm når der er behov.
Altså i stedet for et arrangement af flere kraner, kun have en aktiv enhed, endda beskyttet mod blæst.
Eller ville tabet i gearkassen være for stort?
Eller er det ekstraprisen for en kWh, der sælges fra lageret
Allan - s.v.j.h. er det prisen for akkumuleret og afgivet lagret energi - leder videre i morgen.
KWh afhænger jo af hvor mange op-/ afladninger lageret kan få
Er det prisen for lageret? Eller er det ekstraprisen for en kWh, der sælges fra lageret? Eller er det den gennemsnitlige ekstrapris på alle samfundets forbrugte kWh, når det forudsættes at nogle af dem skal komme fra lageret?Allan - og så skal man huske på, at Henrik Stigsgårds varmluft/ stenlager klarer lagring til 1-200 kr/ mWh
Jeg synes faktisk aldrig, jeg har set Stiesdal anføre en pris på selve lageret. Kun en ekstrapris pr. kWh. Og det foresvæver mig, at denne pris var af den tredje type i min oplistning ovenfor.
Så priserne er ikke umiddelbart sammenlignelige.
Med andre ord mener man, løsningen vil koste cirka 1000 kr pr. kWh lagerkapacitet, når den engang i fremtiden er færdigudviklet.
Allan - og så skal man huske på, at Henrik Stigsgårds varmluft/ stenlager klarer lagring til 1-200 kr/ mWh
Tak til Carl-Erik Ravn for henvisningen til artiklen i Ingeniøren. Og til Allan Olesen for refleksionerne over de prisoverslag, man havde gjort sig i 2009. Jeg bemærker, at artiklen stammer fra 2009, altså fra før man fik erfaringer fra den 1:10 prototype, jeg fire år senere så og fik beskrevet efter der var samlet konkrete driftserfaringer. Det var Ove Olsen fra GODevelopment, der modtog IDA-besøget. Visionerne for poseenergien var i 2013 at arealerne kunne udnyttes videre. Til landbrug eller skovbrug af en eller anden art. Det ville jo ikke betyde noget for "posen", der lå så langt fra overfladen. Prisen er som i alle den slags situationer afgørende for hvilken teknologi, der vinder et nyt marked. Her markedet for lagring af vindenergi. Men jeg undrer mig stadig over at "poseenergien" tilsyneladende er forsvundet ud af det konkurrerende felt. Jeg finder det stadig fascinerende at en sådan low-tech løsning kunne udføre den samme proces som meget mere sofistikerede løsninger. Så som diverse mekaniske anlæg og mere ressourcekrævende apparater som batteristationer af de størrelser, der i dag er på tegnebrætterne.
Fedt, så fik vi lidt tal på bordet: 20 hektar = 200 MWh = 200 mio. kr. investeret
Med andre ord mener man, løsningen vil koste cirka 1000 kr pr. kWh lagerkapacitet, når den engang i fremtiden er færdigudviklet.
Det er kun en anelse billigere end de batteribaserede løsninger, du kan gå ud og købe her og nu. Og prisen på disse er stærkt faldende.
Så ligesom med tårnet med betonklodserne står man i den situation, at prisen sandsynligvis ville være konkurrencedygtig nu, hvis produktet var klart til salg nu. Men skal man bruge tid på at færdigudvikle løsningen, er der stor fare for, at den prismæssigt bliver overhalet af batterilagring, inden den er klar til salg.
Derudover er der lige det med pladsen. Efter oplysningerne i artiklen kan sanddyngen lagre 1 kWh/m². Batteriet i min laptop kan lagre 0,1 kWh. På 1 m² vil man kunne få plads til flere tusinde laptop-batterier - især hvis man må bygge 25 meter i højden, som med sanddyngen. Så en batteriløsning har nok 1000-10000 gange bedre pladsudnyttelse.
Og så til allersidst: Hvad er friktionstabet, når man deformerer en 25 meter høj sandpude? Sandpuden er jo ikke et stempel, som man bevæger friktionsløst op og ned. Siderne af sandpuden bliver liggende i konstant højde, og så bevæger midten af puden sig op og ned. Det vil sige, at der sker en deformation af sandpudens tværsnitsprofil, og den deformation må i høj grad være plastisk, så deformationsarbejdet går tabt i form af varme. Det er muligt, at tabet ikke er højere end ved op- og afladning af batterier, men umiddelbart er jeg skeptisk.
Jeg kan ikke se andet end det er en avanceret udgave af vægtloddet. Den oparbejdede energi bliver ikke større derved.
@ Karsten. Tak for din kommentar. Din henvisning er præcis den samme artikel, som jeg linker til. Åbenbart er den publiceret af to forskellige kanaler. Måske har jeg udtrykt mig for kortfattet. Men pointen er, at der opbygges et vandtryk i den nedgravede "pose" idet jorden ovenpå virker ved sin tyngde. Denne energi kan så aftappes ved at vandet strømmer ud gennem den pumpe, der tidligere opbyggede trykket. Pumpen virker i denne situation som turbine. Når jeg taler så varmt for metoden, skyldes det, at jeg og andre har set den afprøvet. De forskellige tekniske detaljer er over længere tid (et par år) afprøvet på et anlæg af en reel størrelse(50mx50m, et par meters jorddækning. Det drejede sig både om designet af den specielle pumpe/turbine, membranen og dens fremstilling, detaljer omkring nedgravningen og mere. Der var ført journaler over tilført energi og aftappet energi. Den beskrivelse, vi fik der i efteråret 2013, virkede troværdig og optimistisk. Det var kun et spørgsmål om tid før den større udgave (200mx200m) skulle opføres og gennemgå en tilsvarende langtidstest. Derfor undrer det mig hvor firmaet og konceptet er blevet af.
Og Rambøll vil sikkert gerne være rådgivende på hvordan det gøres - host, host.To svære kunststofmembraner svejses sammen
Hans Jørgen - jeg synes at poserne med jord på er lige så umulig som artiklen; men her er lidt til din jagt https://www.jv.dk/soenderborg/Opfindere-klar-til-afgoerende-fase-i-epokegoerende-stroemlager/artikel/940065
Gå ind på jv.dk og søg "energilager"
Jeg var lige hurtigt nok på tasterne. Et andet sted på nettet ligger en udmærket beskrivelse af projektet, som det tegnede sig for år tilbage. Beklager de unøjagtigheder, jeg bragte til torvs.http://voresomstilling.dk/projekt/energimembran-–-et-nedgravet-pumpelager-til-vedvarende-energi/187. Men konklusionen er den samme. Hjemmesiden for firmaet er væk, hvor den tidligere stod tilbage med et forældet indhold. Håber Ingeniøren kan finde den eventuelle fortsættelse og få fortalt historien færdig.
I efteråret 2013 havde IDA en udflugt til en gammel lergrav ved Nybøl Nor, hvor der fremvistes en testudgave af en type energilagringsanlæg, der ubetinget må være det mest optimale m.h.t. anlæg og drift. På grund af dets enkelhed og simple materialer. Den involverede ingeniør, der viste frem, talte om en effektivitet på omkring 90%. To svære kunststofmembraner svejses sammen til en "pose". Ovenpå indbygges jord i en tykkelse, der dimensioneres til anlæggets øvrige dele. En eldrevet pumpe pumper vand i posen, og energi lagres i form af den højde, som jordlaget løftes til. Når energien skal tappes, presses vandet ud gennem pumpen, som er designet til at kunne virke som turbine, der drejer elmotoren, som nu virker som generator. Anlægget, der vistes frem målte 50x50 m og havde været under test et par år. Herefter skulle der laves et anlæg på 200x200 m på samme sted. Man forestillede sig, at den endelige prototype skulle være 250x250 m. Men så slutter historien. Firmaet findes ikke mere. På ing.dk ses kun resterne af en artikel: https://ing.dk/infografik/energilagring-i-underjordisk-vandreservoir-120233. De steder, jeg har spurgt, er der ingen, der husker noget. Er konceptet gået konkurs eller har nogen opkøbt det til glemsel? Det virkede ellers overbevisende i kraft af sin enkelhed. I modsætning til de finurlige mekaniske projekter, som det aktuelle med kranen er et eksempel på.
Dem der nævner at det kunne graves ned, dækkes til i en silo eller starte fra en platform får meget uretfærdige downvotes efter min mening, hvor sur kan man lige være? En silo vil som at grave det hele ned beskytte mod vind og gøre installationen pænere i landskabet, en platform giver mening for alle de blokke der står nederst lagrer jo overhovedet ingen energi, og kan heller ikke tilgås.
Det der adskiller denne ide fra ideer med togvogne og sanddyner osv. er at den kan skalere i højden altså volumen (ligesom vandreservoir som der foreslås) fremfor de andre 2D løsninger som kræver store landarealer.
Håndtering af vand og vandtryk giver nok nogle ekstra udfordringer som man kan undgå med faste blokke. Og en elektromotor der har direkte fat i en klods vil vel kunne hæve den mere effektivt end en pumpe kan hæve en tilsvarende masse af vand?
Men bortset fra alt det forekommer ideen mig alligevel noget uoptimal - der må vaere smartere måder at fylde et givent volumen med blokke. F.eks. a la. det øldåse-magasin man har i køleskabet, så man altid faar den koldest øl nederst - bare omvendt.
Havde forestillet mig at en beton-gynge/pendul var bedre, først hejse den op som den tønde i videoen, så binde et reb i den, og lade den falde, så både pendul armen der er fæstet til en aksel, og rebet til hovedet, så der er 2 energiopsamlere.
Man har allerede pumpekraftværk i Schweiz, men her har man også nok af vand, det meste af tiden. Jeg mener, at man har haft det i mere end 50 år. I Mattmark værket, som jeg har besøgt i Wallis har de et bassin svarende til et kommunalt svømmebad. Her kan man pumpe vand op, når der om natten er overskud af billig strøm. Om dagen løber vandet nedad gennem en mange km lang tunnel, hvor turbinen ligger ca. 1000 m lavere end bassinet. Der skal nemlig en stor faldhøjde til, før det batter noget med energien.
Det omtalte projekt er jo til brug, hvor man IKKE har rigeligt med vand. Vand kan også give mange problemer: Is, rust, tilkalkning, begroning osv.
Der jo 6 kran-arme på tegningen. Så er det vel meningen, at 4 klodser er på vej ned, samtidig med at 2 tomme kroge hurtigere er på vej op. Så kan man levere strøm kontinuerlig. Hvis 2 modstående kroge arbejder synkront, så bliver der ikke så stor belastning på kran og fundament, som hvis der kun var en kran-arm.
Når man skal købe en grund til projektet, så skal man betale pr. kvadratmeter og ikke pr. kubikmeter, derfor er det måske mere realistisk en det med jernbanevognene.
Og da man løfter klippeblokken op af hullet for at lagre energien, vil det være oplagt at fylde hullet med vand, pumped storage i takt med blokkene løftes.Ideen med et hul er heller ikke så dum, da man faktisk bør kunne finde klipper i fx Schweiz som man kan bruge til at fremstille blokkene af og samtidigt producere hullet.
Når energien så skal bruges igen, bruges først vandet, siden sænkes klippeblokkene i hullet.
Muligt ? Ja
Økonomisk ? Tja......Hvad vil vi egentligt betale for strøm? Jeg synes 230 øre/Kwh er dyrt, men fråser alligevel. Mine unger vil godt betale ret meget mere end de 230 øre/Kwh hvis det er strømmen til PC & internet router det drejer sig om.
Kan vi få resten af verden til at betale global PSO-afgift så alle betaler 230 øre/kwh vil vi hurtigt kunne få plastret kloden til i solceller, vindmøller og HVDC og dermed vil der ikke være behov for at spekulere i at energi lagring.
...for kapacitet til at kunne lagre 1 KWH, og det fremgår jo også af sammenhængen hvor der sammenlignes med Lith.Ion batterier der pt. ligger omkring 200 US$ per KWH installeret...
Som jeg forstår det, er de 150 $/kWh en fremtidigt opnåelig pris, når der er bygget tilstrækkeligt mange anlæg i en størrelse, der er større end de fuldskalaanlæg, man lige nu sigter efter. Det lyder umiddelbart som noget, der har lange udsigter.
Det virker ikke helt rimelig at sammenligne denne pris med her-og-nu prisen for en tilsvarende batteriløsning.
Hvad vil prisen for batteriløsningen være faldet til på det tidspunkt, hvor kranløsningen er kommet ned på de 150 $/kWh?
Det kunne være interessant at vide om det på et mere avanceret stadie kan kombineres med en slags "svinghjuleffekt" hvor de store masser kan dreje og lagre kinetisk energi.
Det har de jo nok tænkt over for at glatte effekten ud, når systemet "aflades", men vand er noget nemmere at håndtere. Det vil også give en mere jævn "afladning".
965 kr for 1 kWh... det må være verdens dyreste energilager ;-)
...for kapacitet til at kunne lagre 1 KWH, og det fremgår jo også af sammenhængen hvor der sammenlignes med Lith.Ion batterier der pt. ligger omkring 200 US$ per KWH installeret...
Så det er ikke helt dårligt specielt taget i betragning at det er "lige til at gå i gang med"...
Det kunne være interessant at vide om det på et mere avanceret stadie kan kombineres med en slags "svinghjuleffekt" hvor de store masser kan dreje og lagre kinetisk energi.
Undrer mig lidt over at man ikke tænkte klippeblokke istedet al den stund at de har bedre vægtfylde og må kunne produceres med mindre energianvendelse.
Ideen med et hul er heller ikke så dum, da man faktisk bør kunne finde klipper i fx Schweiz som man kan bruge til at fremstille blokkene af og samtidigt producere hullet.
Fordobling af løftehøjden giver lineært fordobling af lageret og det samme gælder densiteten.
Der skal iøvrigt flere anlæg i parallel for at kunne bruge det til noget, da det ikke giver mening at have et lager som leverer energi stop and go.
Lagre, hvor der allerede findes tunge materialer og kraner bør da også lige overvejes.
Svarende til 13 millioner kroner har man brugt på at "bygge" prototypen, som består at en (lejet) byggekran og en antal olietønder fyldt med beton.
Hvordan i alverden kan man formøble 13 millioner kroner på det.
Hvorfor ikke bare flytte rundt på flydende vand? Jeg tænker, at produktion og vedligehold af klodser og kran koster. Pumpeværk koster også, men jeg forestiller mig, at det er billigere. I Schweiz kommer vandet gerne helt af sig selv, og der må kunne etableres nogle reservoirs på nogle skråninger. Der kan også tænkes i forskellige niveauer.
Jeg glæder mig altid over landestereotyper som denne her, hvor man tager princippet fra et pendultrukket urværk, sætter det til at lave strøm, og så navngiver man projektet Quartz.
Et 5.5kWh batteri til privat solcelle anlæg koster snildt 30.000kr dvs ca 5400kr/kWh. Så er 965kr/kWh jo ok. Og de 280-350usd/kWh for 'container størrelse' batteri virker rigtigt.
Men når det koster ca 30-40øre/kwh at producere el med solceller (store anlæg) så ser det voldsomt ud - lagerudstyret skal bruges nogle gange :-)
Men vi kommer til at acceptere ekstra omkostninger og tab ifm lagring...
I Danmark kan en sådan Storm P opfindelse, sansynligvis tjene som ketsjer i forsøg at fange fly på afveje. ;-) ( eller naive investorer )
Bruge tog til at køre betonklodser op på bjergtoppe, løfte betonklodser med kran, hvad bliver det næste ?.
Højtemperatur lager i beton, det kan give mening, lager kan afkøles med vand / dampturbine rest kan sendes ud på fjernvarmenet.
20 MWh svarer i runde tal til en 4 kubikmeter tank med rapsolie og en tilhørende generator. Energitætheden i mekaniske lagrings systemer virker bare til at være uendelig lav i forhold til kemisk lagring (biobrændstof, batterier etc) og tvivler på at det er realistisk at få så høj en virkningsgrad. Som alle de tidligere mekaniske lagringsprojekter foreslået her, så lyder det som et kæmpe anlægsprojekt for en meget lille energi lagringskapacitet.
Hvorfor ikke bruge tovbane til at hejse klodserne op på et bjerg og bruge den samme bane til at tappe energi fra nedkørslen.....det må da være en del simplere end den forslåede metode.
Altså sådan her:https://ing.dk/artikel/togvogne-lagrer-sol-og-vindenergi-paa-et-bjerg-176203
Virkningsgraden er angivet til 78%.
Helt enig Baldur
Schweiz burde da om nogen med muligheder for højdemetre gå foran med pumped storage. Og USA har også disse muligheder mange steder.
Rigtigt at beton vejer så meget mere end vand; men med pumped storage kan man nemt nå 2-3 gange højden af de oplyste 120 mtr for betonklodserne, og så er vægtforskellen udlignet.
Ligesom ideen med togbanen, der skal trække klodser op af et bjerg, så er formålet med dette projekt udelukkende at malke nogle naive investorer.
I stedet for en fancy robotstyret kran, kunne man lave et ligeså højt stålskelet og beklæde med en forstærket dug der kan holde til 11 bar (110 meter) vandtryk. Pump herefter vand ind og ud.
Beton har en større massefylde end vand. Til gengæld skalerer vandsiloen, således at rumfang øges i anden potens med radius. Hvis økonomien ikke er god, så er det fordi du ikke har indhegnet et stort nok område...
Da land er dyrt, så kan man tilmed bygge den til havs. Den skal så stå på havbunden. Vandet pumpes ud når der er overskud af strøm. Og lukkes ind via en vandturbine når der mangler strøm.
Mærkeligt som forudsætningerne altid forsvinder i sådanne grønne tiltag. Der menes jo nok 150$ pr kWh lager, men så løber den grønne begejstring over, så han glemmer resten, og journalisten glemmer at spørge, også i ren grøn begejstring.965 kr for 1 kWh... det må være verdens dyreste energilager ;-)
Var der ikke et tilsvarende projekt i Nevada med jernbanevogne fyldt med betonklodser? Fordelen er vel at det ikke kræver damme og dæmninger, som GP altid mener ikke skal opføres.
Sådan en betonklods på 35t løftet 110 meter svarer til omkring 10kWh, tæt ved hvad jeg bruger om dagen i elektricitet. Den samme energi kan opvarme 1 kubikmeter vand 10K. Solceller på 6kW peak kunne nok løfte et par klodser om dagen en god dag.
Hvorfor ikke bruge tovbane til at hejse klodserne op på et bjerg og bruge den samme bane til at tappe energi fra nedkørslen.....det må da være en del simplere end den forslåede metode. Alle klodserne befinder sig så i samme højde og ikke nederst i stablen.
Så dybt behøver det jo ikke at være, og så kan det jo stå bag en bakke ;o)
Mja... Tror ikke at et 120 m dybt hul er med i deres prisoverslag :)Man kan vel grave det ned?
Man kan vel grave det ned?
Kan ikke forestille mig at dette energilager bliver særlig kønt at se på.
En ringmur med en hvis starthøjde for klodserne ville vel være en fordel? Jeg har herinde lært at det er en dårlig ide at lagre energi i løftet masse. Laver dette system om på det?
Kranen oplyses 120m høj, middel løftehøjden må være omkring 50-55 meter forudsat at klodserne ikke stables i 'pyramideform' som det ses i videoen med prototypen.Det kommer vel an på hvor højt man løfter klodserne ;-)
Hvor mange gange skal en betonklods flyttes før den har indtjent den energi der blev brugt på fremstilling og transport af klodsen ?
Det kommer vel an på hvor højt man løfter klodserne ;-)
Det, der undrer mig er, hvorfor de ikke har bygget en skal uden om "energisiloen", men det vel for, at man kan aflæse hvor meget energi, der er tilbage i den?
Jeg er egentlig altid positivt indstillet overfor ideer til lagring af overskudsenergi, men det virker som en kompleks måde at gøre det på og en virkningsgrad på 0,85 synes ganske optimistisk tænker jeg.
Jeg og en medstuderende regnede engang lidt på at udruste nogle eksisterende kraner så de kunne returnere bremseenergi til nettet og det ville i hvert fald tage lang tid inden udstyret var betalt af, men her er jo selvfølgelig også meget mere energi/løft og måske derfor også mindre vedligehold/kWh
Som sagt positivt indstillet men alligevel skeptisk ?
Hvor mange gange skal en betonklods flyttes før den har indtjent den energi der blev brugt på fremstilling og transport af klodsen ? Og hvor mange gange skal der derefter flyttes på en betonklods for at tjene den energi hjem der bruges på at bygge lager faciliteten ? (kran, fundament osv osv......
965 kr for 1 kWh... det må være verdens dyreste energilager ;-)