T-53 dage - Stor test med rumskib på vand

Så sker det endelig at vores hardware begynder at blive stort og tungt. Perioden i HAB lige nu er fantastisk, for alle delene begynder så småt at blive samlet og færdige.

I morgen afvikler Copenhagen Suborbitals og Marinehjemmeværnet en stor test på vandet, hvor vi skal øve opsamling af rumskib. Det sker fra kaj 10 på Refshaleøen fra kl 20, hvor MVH911 ankommer og samler CS-holdet og rumskibet med op, hvorefter vi sætter kurs mod Trekroner.

Til formålet har jeg skabt en dummy af Tycho Brahe, som har de samme flydegenskaber, opdrift og vægt. Den har aerospike og antenner på, for at gøre det hele så besværligt som muligt for vores dykkere og recovery-team.

På vandet skal recoveryholdet ledet af André Christensen afmontere faldskærme og få rumskibet slæbt hen til MVH911, som skal krane den op på agterdækket.

Jeg vil naturligvis blogge mere om dette fredag, når øvelsen er vel overstået. Ingeniøren vil også have to journalister med på MVH911, som vil dække testen.

Illustration: CS

Recovery Operations Module i fræk orange.

Ad Astra

Kristian von Bengtson

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

jamen er vi allerede nået dertil hvor at der er nedtælling til affyring :-D

  • 0
  • 0

Hej Raymond, Ja, nedtællingen har kørt på vores hjemmeside i nogle måneder.. Det er i hvertfald nedtællingen til åbning af vores opsendelsesvindue, som er fra den 30.aug og 14 dage frem..

Mvh Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

super fedt :-D har med vilje ikke rigtig fulgt med... kan ikke holde vente tiden ud..! he he...

men kunne se inde på dansk center for rumfartsforskning at der var en overskrift med T53 dage...

og skal da helt sikkert ind og købe et krus på jeres hjemmesiden ;-) tror squ godt at det kan gå hen og blive kult at have sådan et...

hvordan kan i sove om natten..? jeg ville ligge og vride mig kraftigt "på den gode måde" i sengen af spænding som et lille barn he he

Raymond

kontakt mig endelig hvis piloten bliver syg ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten