Syv simple fif, der giver dig mere tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Syv simple fif, der giver dig mere tid

Når vækkeuret ringer, er det signal til endnu en hæsblæsende dag med børn, job, venner, familie og huslige pligter, der alt sammen skal gå op i en højere enhed. For tiden løber - og mange af os halser bagefter i et forsøg på både at nå alt det, vi skal, og alt det, vi gerne vil.

Helle Rosdahl Lund, direktør i Center for Balance mellem arbejdsliv og familieliv, giver her syv simple råd, der kan give dig lidt mere overskud i en travl hverdag.

Med et cv på Jobfinder bliver du synlig for relevante arbejdsgivere.

1 Planlæg din dag
Vær på forkant ved at planlægge i morgen, inden du slutter i dag:

På jobbet: Skriv ned, hvad der er vigtigst at få klaret i morgen, inden du tager hjem. På den måde lægger du arbejdsdagen bag dig.

Derhjemme: Aftal, hvem der henter og bringer børn næste dag, læg børnenes og dit eget tøj frem.

2 Skab en rar arbejdsplads
Skab overblik på dit kontor, lav nogle gode rammer for dig selv. Tal med dine kolleger om, hvad en god arbejdsplads er, og hvad I kan gøre for at få en god balance mellem arbejdsliv og familieliv – samtidig med at I når det, I skal.

Læs også: Femern Bælt - betalingsmodel død

3 Skip den dårlige samvittighed
Ingen vinder, hvis du har dårlig samvittighed, men du risikerer at blive stresset - og det kan smitte andre. Det, du ikke får gjort, stresser mest – både privat og på jobbet. Derfor skal du:

  • Sætte grænser: Tag kun de opgaver ind, du kan nå. Et ærligt nej er bedre end et falsk ja.

  • Lade være med at love noget: Er du i tvivl om, hvorvidt du kan nå noget, så sig, at du gerne vil prøve, men understreg samtidig, at du ikke kan love noget.

4 Hold pauser
For at være effektiv har vi brug for pauser fra det, vi har travlt med. Pauser og ro beskytter os tilmed mod at få ’gammelmandssygdomme’ som demens og lignende i en tidlig alder.

Hold f.eks. pause ved at gå en tur i frokostpausen, rejs dig fra kontorstolen indimellem, tag en fem minutters pause, hvor du lytter til stille musik eller gør noget helt fjerde, der giver dig ro.

5 Arbejd målbevidst
Spørg dig selv: ’Fører det, jeg gør lige nu, frem til det mål, jeg har for dagen, for opgaven, for projektet, for familien, for mig selv?’ Kan du ikke svare bekræftende, skal du gå i gang med noget andet.

Læs også: Med bom til en gnidningsfri hovedstadstrafik

6 Sæt tid af
Vil du have noget gjort, er du nødt til at sætte tid af til opgaven. Ellers giver det dårlig samvittighed og unødvendig travlhed i sidste ende.

Mange glemmer at lade op i en travl hverdag, men det er du nødt til. Sæt derfor tid af til dig selv.

Glem heller ikke at sætte tid af til den, du elsker. Ønsker du et parforhold, der ikke bare holder, men også udvikler sig, er det nødvendigt at gøre noget sammen – ud over at se fjernsyn fredag aften.

7 Få hjælp
Du skal ikke gøre alt selv. Uddeleger eller betal dig fra det, du kan: Hus- og havearbejde eller andre ting, der kan give dig mere tid. Find på ting, der giver mening for dig og de personer, du gerne vil have til at hjælpe dig. Hvis du bor i nærheden af dine børns venner, kan det f.eks. hjælpe alle, hvis I aftaler, at I en gang imellem tager hinandens børn med hjem.

Arbejder Danmarks største talent i din virksomhed? Så meld straks vedkommende til vores store talentkonkurrence her

Emner : Karriereguide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først