Syv desperate Limfjords-borgmestre: Minister sylter stormflodssikring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Syv desperate Limfjords-borgmestre: Minister sylter stormflodssikring

Betonmuren på Lemvig havn holdt vandmasserne ude af byen under weekendens storme, men hvis der ikke laves en samlet løsning for Limfjorden, vil muren snart ikke længere være tilstrækkelig, advarer borgmester. Illustration: Mads Krabbe / Lemvig Kommune

Den rekordhøje vandstand i Limfjorden i weekenden bekræfter, at der er behov for en permanent stormflodssikring. Sådan lyder det fra borgmesteren i Lemvig Kommune, der senest i november har rykket for et svar på, om Miljøministeriet vil indsnævre Thyborøn Kanal.

»Det er med fortsatte bekymringer, at vi går ind i vinterstormene i år. Allerede med Egon og Dagmar måtte vi evakuere nogle folk. Det er vi vant til, og vores klimasikring fungerer nu, men vi vil gerne vide, hvad vi skal indrette den fremtidige klimasikring efter,« siger borgmester i Lemvig Erik Flyvholm (V).

Han henviser blandt andet til, hvordan en betonmur, der stod klar i 2012, har holdt Lemvig Havn og dele af byen fri for oversvømmelse i weekenden, selv om den rekordhøje vandstand var tæt på at flyde over murens kant.

Læs også: Betonmur holdt rekordhøj vandstand ude af Lemvig

Lemvig og seks andre Limfjordskommuner sendte to gange i 2014 breve for at bede miljøministeren tage stilling til, hvordan Limfjorden skal sikres mod stormfloder fremover.

’[E]n tilbagemelding til den mere end en kvart million borgere i de vestlige Limfjordskommuner [er] mere presserende end nogensinde før’, skrev de syv borgmestre blandt andet i det seneste brev, dateret 24. november.

De syv kommuner har imidlertid endnu ikke fået et konkret svar fra ministeren. Efter det seneste brev har Miljøministeriet i stedet henvist til, at der først skal laves en national kystanalyse, hvori Limfjorden skal indgå. Først når den ligger færdig i løbet af i år, vil miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tage stilling til sikring af specifikke områder.

Læs også: Storme gav rekordvandstand i Limfjorden

»Når det drejer sig om et område, hvor staten i forvejen gør et stykke arbejde og har en forpligtelse til at vedligeholde Thyborøn Kanal, så har vi svært ved at se, hvorfor man skal vente på en samlet rapport. Det har vi svært ved at acceptere. Vi er utålmodige og synes, at sagen bliver syltet,« siger Erik Flyvholm.

Borgmesteren henviser desuden til, at en analyse fra Kystdirektoratet allerede i 2012 konkluderede, at den billigste måde at sikre Limfjorden mod oversvømmelser på ville være, at staten står for at indsnævre indløbet i fjordens vestlige ende.

Den løsning indebærer blandt andet, at man forlænger to af de høfder, der bryder bølgerne ved mundingen til Thyborøn Kanal. Det vil ifølge analysen modvirke den gradvise nedbrydning, der betyder, at åbningen mod Vesterhavet bliver større år for år og dermed lukker mere vand ind i fjorden, når der er uvejr.

Læs også: Eksperter: Kommunerne skal huske klimasikring mod stigende have

Rapporten fra 2012 opridser to mulige strategier for at stormflodssikre Limfjorden. Modellen, hvor høfderne forlænges for at modvirke udvidelsen af Thyborøn Kanal, løber op i 1,7 mia. kr.

Alternativet er ifølge rapporten, at staten ikke griber ind, men i stedet lader kommunerne bygge diger og sikre sig mod vandstanden enkeltvis. Denne løsning vil blandt andet kræve 177 km nye diger og løbe op i 2,2 mia. kr.

Ud over merprisen vil de nye diger blokere for udsynet og tilgangen til vandet, påpeger borgmesteren. Selv om han derfor foretrækker, at miljøministeren vælger den statsfinansierede løsning, hvor høfderne forlænges, er det væsentligste, at der bliver valgt en løsning, så kommunerne kan klimasikre efter de rette forhold, påpeger han.

Læs også: Kronik: Bodil-stormfloden var en velkommen advarsel

»Hvis vi skal lave klimasikring i kommunerne, er det jo ikke ligegyldigt for os om det er 60 cm højere vandstand eller ej. Vi har brug for at vide, hvad forudsætningerne er,« siger han.

På grund af tæringen på Thyborøn Kanal er vandstanden allerede steget med 40 cm ved stormflod i den vestlige del af Limfjorden, og de syv kommuner bag brevet til ministeren kan forvente, at vandstanden ved stormflod stiger med yderligere 60 cm inden 2060.

Det er borgmestrene i Holstebro, Vesthimmerland, Morsø, Skive, Struer, Thisted og Lemvig kommuner, der har skrevet til miljøministeren om stormflodssikringen af fjorden.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flaskehalsen ved Lemvig sejlklub og feriecenter er 400m bred, mens Thyborøn Kanal er 900m bred. Men i Thyborøn kan hele Limfjorden beskyttes, som nævnt i artiklen, ikke bare en enkelt by.

Selvom 2mia kr for at hælde en bunke sten i havet kan lyde af meget, så er det voldsomme kræfter der er spil, og en mole på tværs af strømmen skal være særdeles robust.
Min favorit er ventilen fordi den løser flere problemer på een gang http://ing.dk/artikel/ventil-i-limfjorden-...

Af pædagogiske årsager bør der være en flyder i et lodret akrylrør inde byen, hvor vandstanden udenfor dæmningen vises - anskuelighed er bedre end tal på et papir til at vise folk alvoren.
Det bør der også være i København om 20 år når ringmuren vedtages for at holde havvandet ude fra Indre By.

Og apropos diskussion om at kunne bruge strøm fra vindmøller i storm, så kan man bygge turbiner ind i Thyborøn-dæmningen for at hente strøm når vandstanden er høj - men det kan næppe betale sig.

  • 5
  • 0

Det er vel syltet fordi det er langt fra København og der er for få vælgere til at det kan "betale" sig for politikerne at tage sagen op. Havde problemet ligget inden for TV-kameraets rækkevide af Købehavn så skulle der nok være fundet en løsning ganske hastigt.

  • 3
  • 4

"Det er vel syltet fordi det er langt fra København og der er for få vælgere til at det kan "betale" sig for politikerne at tage sagen op."

Der skal jo også være råd til skattelettelser. Så nytter det ikke at bebyrde fællesskabet med flere udgifter. Det vinder man ikke et valg på i disse tider.

Borgmestrene må nok vente på at deres foretrukne leder Løkke kommer tilbage i førersædet. Så bliver alt godt. Eller Thuelsen Dahl. Så bliver klimaproblemerne helt afblæst. Spørg bare Pia.

  • 5
  • 3

@jesper og Søren

Havde egentligt også regnet med den type kommentar ville komme, og I fik min forventning til at gå i opfyldelse.

Men tag lige og sæt jer op i helikopteren en gang.

Hvorfor skal staten betale for Limfjorden, så skal staten vel også betale for Roskildefjord, København indre bydel, Odense, Nordfyn, for Reersø etc. og alle de andre steder der de sidste 10 år har været udsat for stormflod. Jeg tror ikke lille Danmark har råd til den statsfinancierede anlægsopgave.
Prøv at læs Stormrådets årsrapporter for udbetalte erstatninger, så bliver man noget overrasket hvor mange steder der har været storflod de sidste 10 år, og ikke mindst hvor mange penge det har kostet........dig og mig, for det er os der direkte/inddirekte der betaler.

Jeg forudset dog et stort politisk problem, som ingen endnu har ville tage fat i, hverken politikere eller medier.

Kystdirektoratet er øverste myndighed for kystsikring, og uden deres godkendelse må man intet. Men kommunerne sider med ejendomskatterne. Hvis man ikke må sikre sin egendom for kystdirektoratet, vil jeg jo mene at så skal man ikke betale ejendomsskatter, for så er huset ikke noget værd, og mine penge er tabt.

Tag eksemplet fra stormen Egon, en mand mister sit hus til erosion. Han måtte ikke lave sikring mod havet, så nu er hans hus væk, det har kostet ham 1.1 million kr. og kommunen har fået ejendomsskatter hvert år for det. Kan han sælge det....nej det er et rent tab for ham.

  • 6
  • 0

Havde egentligt også regnet med den type kommentar ville komme, og I fik min forventning til at gå i opfyldelse.

Havde egentlig regnet med at ironien var åbenlys.

Hvis stormflod er et problem så kan det sikkert også betale sig - samfundsmæssigt - at gøre noget ved det, at tilpasse sig. Men kravet om skattelettelser står måske i vejen. Det er jo blevet ganske populært at man sætter "de udvalgtes" forbrugsevne højere end samfundets tarv.

Og man skal ikke forvente at markedet vil investere i kystbeskyttelse og diger. Den slags problemer kan markedet ikke løse. Det kan kun blive en samfundsopgave og dertil kræves altså skatter. Og så har vi balladen. Man vil reducere samfundets midler samtidig med at samfundsopgaverne vokser og resultatet af mange års forurening manifesterer sig.

  • 1
  • 1

@Søren

Jo det er netop markedet der skal betale, og ikke staten. Jeg er personligt træt af at alle sætter sig på hænderne og siger det må staten tage sig af.

Hvis du er parcelejer og har en risiko for at få oversvømmet dit hus, må du være med til at betale. Du kan evt. låne i dit hus, for set koldt og kynisk så er det en investering som du laver for at dit hus/lejlighed etc. holder værdien og ikke mindst så du kan sælge det. Staten skal tage sig af infrastruktur og kommunerne sig af resten, dvs. skoler, børnehaver etc.

Har selv prøvet at få oversvømmet mit hus og fik gudskelov erstatning fra Stormrådet. Har så 3 år i træk prøvet at fået folk til at være med til en §1a sag, men ikke engang kommunen vil være med til at hjælpe og støtte op om sagen på trods af at ejendomsvurderingerne på de huse det drejer sig om ligger på omkring 21 millioner. De vil gerne have skatten men ikke hjælpe med at holde på værdierne, for det er ikke populært.

Nej Søren, man vil hele tiden kaste flere opgaver over på staten så de har endnu mindre at gøre godt med.

  • 0
  • 0

NB: Hvis staten betaler er alle ( i princippet - dog ikke Sejer) jo med til at betale, også parcelhusejeren. Vi passer på hinanden, det er meningen.


Det er selvfølgelig også en mening.

Så gamle fru. Jensen på 5. sal i Herning med elevator, skal være med til at betale for det dige der beskytter dit parcelhus, som du gav 300.000 kr. for og nu kan sælge for 1.3 million, og dermed scorer 1 million skattefrie kroner på...........det er jo virkeligt fair.

  • 0
  • 1

Nej!

Men nu er det ikke statens generelle omkostninger denne tråd drejer sig om, men derimod kystsikring/stormflodssikring.

  • 0
  • 0

Som nævnt i artiklen er Kystdirektoratets forslag til stormflodssikring en fastholdelse eller indsnævning af tværsnittet af Thyborøn kanal. Dette betyder (som Kystdirektoratet skriver i deres rapport) at der ikke vil forekomme en forøgelse af stormflodsvandstandende i Limfjorden i 2060. Dog vil situationen være uændret, hvilket jeg ikke ser som en optimal løsning. Indsnævningen vil umiddelbart efter anlægsfasen betyde en lille reduktion af stormflodsvandstandene men samtidig også en reduktion af vandgennemstrømningen i fjorden hvilket (efter min overbevisning) kan have en negativ effekt på vandmiljøet - specielt om sommeren.

Jeg har ingen aktier i dette projekt eller andet som gør at jeg ikke kan forholde mig objektivt til emnet, men som jeg flere gange har gjort opmærksom på mener jeg at en kombination af gennemstrømningssluser (som kan lukkes ved storm) samt en skibssluse i Thyborøn kanal er den optimale løsning.

Vi har på Aalborg Universitet lavet nummeriske modelberegninger hvor vi betragtede januarstormen i 2005 som gav rekordhøje stormflodsvandstande i Limfjorden (2.35 m i Løgstør). Ved lukning af Thyborøn kanal i god tid før stormen peakede så vi at vi kunne reducere stormflodsvandstanden i Løgstør med ca 1 m. Herudover kunne vi ved styring af sluserne opnå en forøget vandgennemstrømning ved “normale” vejrforhold.

Vi lavede i samme omgang foreløbige estimater på stormflod i 2100 (baseret på stormen i 2005). Her kunne vi ved tidlig lukning af Thyborøn kanal reducere stormflodsvandstanden i Løgstør til 1.63 m, hvilket er langt under de 2.35 m i 2005.

Se

http://vbn.aau.dk/files/70160290/Vandstand...

samt

http://vbn.aau.dk/da/publications/influenc...

Jørgen Nørgaard, Adjunkt, AAU

  • 2
  • 0

Det handler om at definere hvad der er fællesopgaver og hvad man selv skal sørge for. Sådan fungerer ethvert samfund. Hvor stregen trækkes i sandet er et politisk valg, men trækkes skal den. Det er du vel ikke uenig i? Jeg betaler for noget andre har gavn af, men de betaler så nok også for noget jeg har gavn af. Og i et nogenlunde lige samfund udligner det hele sig nogenlunde og skaber den tryghed man søger ved at bo i et samfund i stedet for en øde ø. Men det krævar naturligvis en effektiv og dygtig offentlig forvaltning.

Du vil gerne selv beskytte dit hus. Det er du da velkommen til hvis du kan, men du mener vel ikke at hver parcelhusejer skal lægge høfder og kystbeskyttelse ud af egen drift og evne? Du må da gå sammen med (alle) andre om har det samme problem. Velbekomme. Farvel frihed. Har du nogensinde været medlem af en andelsboligforening?

  • 1
  • 1

Det forekommer at være en rigtig god og nærmest altomfattende løsning, at bygge en kombineret skibs- og vandsluse ved Thyborøn.

Den i http://ing.dk/artikel/ventil-i-limfjorden-... foreslåede linieføring forekommer dog at prioriterer vejtrafik og anvende begrebet nødhavn som alibi for en meget, meget dyr løsning.

Hvorfor ikke bygge en kombineret sluse mellem høfde 63 og 68 - det er meget kortere ?
Det burde ikke være et uoverkommeligt problem evt. at kombinere med vej (og bane) trafik.
Nødhavn kan vel etableres ved at udbygge højde 62 ?

  • 0
  • 0

Ja, jeg er enig i at der bør foretages yderligere analyse af den præcise beliggenhed af slusen for at optimere på anlægsudgifterne. Der bør desuden foretages analyse af de løbende omkostninger mht. sedimenttransport samt vedligeholdelse af kanalen.

Konstruktionstypen samt tværsnitsarealer for sluserne bør selvfølgelig også analyseres yderligere. Vi betragtede sluser med 3 forskellige gennemstrømningsarealer på 500 m2, 1000 m2, samt 1500 m2.

  • 0
  • 0

Som opfølgning på dette opråb fra de syvbogmestre, så har Roskilde kommune lige fået afslag fra Staten om hjælp til sikring af Roskilde fjord, så vi er tilbage ved at kommunerne og borgerne må klare sig selv.

  • 0
  • 0

Jo det er netop markedet der skal betale, og ikke staten. Jeg er personligt træt af at alle sætter sig på hænderne og siger det må staten tage sig af.

Hvis du er parcelejer og har en risiko for at få oversvømmet dit hus, må du være med til at betale. Du kan evt. låne i dit hus, for set koldt og kynisk så er det en investering som du laver for at dit hus/lejlighed etc. holder værdien og ikke mindst så du kan sælge det. Staten skal tage sig af infrastruktur og kommunerne sig af resten, dvs. skoler, børnehaver etc.

Hej Per: Nu ser jeg at loven faktisk er lige som du vil have det:

"Og selvom Morten Kabell sammen med syv borgmestre ved Limfjorden opfordrer til handling fra ministeren, lader det ikke til, at staten kommer til at overtage ansvaret for kystsikring. Det fremgår af kommissoriet med krav til kystanalysen, som regeringen har skrevet.

’Det er en forudsætning for forslag til eventuelle justeringer, at det eksisterende grundprincip i kystbeskyttelsesloven om, at grundejeren har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet, videreføres,’ hedder det i kommissoriet."

http://ing.dk/artikel/kort-her-trues-koebe...

Grundprincip! Farvel kyster. Det må da oplagt være en samfundsopgave og ikke parcelusejernes ansvar at sætte foden i jorden overfor elementernes rasen. Mon ikke der er noget jeg misforstår?

Men jeg bor i lejlighed og føler mig hævet over problemet.

  • 0
  • 1

Nu er det ikke sådan jeg helst vil have det, men efter 8 års diskusion med kommune og andre parcelejere, ser jeg kun løsningen at dem der har et udsat hus selv løser det.

Jeg har eksempler på at en specifik kommune efter henvendelse om, at en af deres stier er skyld i oversvømmelse af 5 huse, svarer til den borger der ringede: Hvad vil du have vi skal gøre.

Udsigten til at staten skal løse alle de problemer der er med kystsikring i forhold til den ændrede natur (klima, sol, måne etc.) både nu og i fremtiden, så er vi allerede alt for sent ude. Jeg kan heller ikke se hvor de mange milliarde skal komme fra.......olien i Nordsøen.....den er vist brugt flere gange.

Så er der kystdirektoratet som ofte har en anden holdning til ændringen af Danmark's kystlinie set i forhold til parcelejerne. Der er brug for et helt nyt regelsæt for ikke om man må, men hvordan man skal gøre det. Første da er der håb for, at vi ikke skal se regninger til stormrådet fra befolkningen.

  • 0
  • 0

"Udsigten til at staten skal løse alle de problemer der er med kystsikring i forhold til den ændrede natur (klima, sol, måne etc.) både nu og i fremtiden, så er vi allerede alt for sent ude. "

Vi kommer til at se enorme og stærkt stigende omkostninger i forb med klimaændringer som kompensation for mange års svineri og gratis ydelser til fossilindustrien. Vi er allerede i gang men der er nok brug for udvikling af en gennemgribende finansieringsstrategi - herunder forståelse i befolkningen af problemets omfang. Det er svært at se hvordan finansiering fra ofrene - her parcelhusejere - kan være den optimale løsning og ligeledes at der bliver plads til skattelettelser i tiden der kommer

Men der er det jo stadig nogen det prøver at bilde os ind. Det bliver dyrt.

  • 1
  • 1

Sandflugt begyndte i 1500 tallet, men det tog næsten 300 år før Kongen tog affære.

http://da.wikipedia.org/wiki/Sandflugt_i_D...

"Den 19. september 1792 kom den første generelle lov om sandflugtsbekæmpelse, da Christian 7. udstedte sin Forordning, angaaende Sandflugtens Dæmpning i Danmark. De øverst ansvarlige blev amtmændene sammen med en sandflugtskommission. Klitterne skulle fredes og beplantes med hjælme og arbejdskraften skulle leveres af befolkningen, som blev tvangsudskrevet − både i det lokale sogn hvor arbejdet pågik, men også i nabosogne ("hjælpesogne") som ikke havde klitter på egne jorder."

  • 0
  • 0