Syv år med gravitationsbølger: Det ved vi nu om sorte huller

Plus23. maj 2022 kl. 18:307
Einstein Telescope
Einstein Telescope indgår i et roadmap for nye store europæiske forskningsanlæg, Observatoriet vil blive bygget under jorden enten i området, hvor Holland, Belgien og Tyskland mødes, eller på Sardinien. Anlægsomkostningerne skønnes til omkring 15 milliarder kr. Beslutning om hjemsted forventes om et par år. Byggeriet, der vil vare mindst ti år, vil i bedste fald gå i gang i 2025. Illustration: Ingeniøren.
Astrofysikerne ved i dag mere om, hvordan sorte huller dannes, ud fra analyser af den måde, de støder sammen på.
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør
Artiklen er ældre end 30 dage
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør

Den 14. september 2015 var en bemærkelsesværdig dag i videnskabens historie. Denne dag opfangede to observatorier i USA rystelser i rumtiden forårsaget af en gravitationsbølge, der fik to 40 kg tunge spejle til at flytte sig mindre end diameteren af en proton.

På et tidspunkt, da livet på Jorden stadig var præget af encellede organismer, opstod gravitationsbølgen ved, at to sorte huller, hver især omkring 30 gange så tunge som Solen, stødte sammen i en galakse omkring halvanden milliard lysår borte.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
7 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
Jens D Madsen
26. maj 2022 kl. 16:59

Energistrømmen i en bølge er proportional med kvadratet på amplituden. Så hvis energien aftager med afstanden i 2.potens må amplituden nødvendigvis aftage med afstanden i 1.potens.

Som Carsten skriver, så er det måske på sin vis underligt, at tyngdeamplituden for tyngdebølger aftager proportionelt med afstanden, når tyngdefeltet aftager med afstanden i anden. Aftager en felt viberation med mindre potens, end et statisk felt?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Erik Vesti
26. maj 2022 kl. 07:08

Energistrømmen i en bølge er proportional med kvadratet på amplituden. Så hvis energien aftager med afstanden i 2.potens må amplituden nødvendigvis aftage med afstanden i 1.potens.

LIGO måler amplituden af bølgen (deformationen af rumtiden), og ikke energien i den.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Jens D Madsen
25. maj 2022 kl. 10:25

Eller også har de lavet en lille sjuskefejl i wikipedia-artiklen?

Det tror jeg ikke, men det er bølgens amplitude der aftager i 1. potens.

Vi kan så diskutere om det er korrekt. Formentligt har vi endnu ikke nogen målbar bevis for, at amplituden netop aftager i 1. potens. Måske er der "mørkt stof" undervejs der absorberer noget af bølgen.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Erik Vesti
25. maj 2022 kl. 10:07

Eller også har de lavet en lille sjuskefejl i wikipedia-artiklen?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Jens D Madsen
25. maj 2022 kl. 10:04

Citat fra Wikipedia: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Gravitationa..">https://en.wikipedia.org/…;
<p>The magnitude of this effect is inversely proportional to the distance from the source.</p>
<p>Hvorfor aftager gravitationsbølger ikke med afstanden i 2. potens ligesom lys og radiobølger, der også er transversale bølger og udbreder sig med samme hastighed?

Ja, det virker underligt. Hvis vi antager, at der med gravitionsbølgerne udsendes energi, så må den falde med afstanden i 2. potens, forudsat at den udsendes i en kugleform til alle sider. Taler vi ikke energi, men amplitude af bølgen (ikke energi), så kan det se anderledes ud, og den kan falde i 1. potens.

Det er godt du er vågen Carsten.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Carsten Kanstrup
24. maj 2022 kl. 12:13

Citat fra Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Gravitational_wave

The magnitude of this effect is <strong>inversely proportional</strong> to the distance from the source.

Hvorfor aftager gravitationsbølger ikke med afstanden i 2. potens ligesom lys og radiobølger, der også er transversale bølger og udbreder sig med samme hastighed?

Wiki's egen reference (side 227 af Bernard Schutz (14 May 2009). A First Course in General Relativity. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-88705-2.), der skulle beskrive det, er desværre bag en betalingsmur.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link