

Den 14. september 2015 var en bemærkelsesværdig dag i videnskabens historie. Denne dag opfangede to observatorier i USA rystelser i rumtiden forårsaget af en gravitationsbølge, der fik to 40 kg tunge spejle til at flytte sig mindre end diameteren af en proton.
På et tidspunkt, da livet på Jorden stadig var præget af encellede organismer, opstod gravitationsbølgen ved, at to sorte huller, hver især omkring 30 gange så tunge som Solen, stødte sammen i en galakse omkring halvanden milliard lysår borte.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Som Carsten skriver, så er det måske på sin vis underligt, at tyngdeamplituden for tyngdebølger aftager proportionelt med afstanden, når tyngdefeltet aftager med afstanden i anden. Aftager en felt viberation med mindre potens, end et statisk felt?Energistrømmen i en bølge er proportional med kvadratet på amplituden. Så hvis energien aftager med afstanden i 2.potens må amplituden nødvendigvis aftage med afstanden i 1.potens.
Det gælder ihvertfald EM bølger. Og ifølge kendte teorier også tyngdebølger. Jeg er ikke helt sikker på at du kan bevise, at det gælder uanset de fysiske love som gælder for bølgen - men måske.Energistrømmen i en bølge er proportional med kvadratet på amplituden. Så hvis energien aftager med afstanden i 2.potens må amplituden nødvendigvis aftage med afstanden i 1.potens.
Energistrømmen i en bølge er proportional med kvadratet på amplituden. Så hvis energien aftager med afstanden i 2.potens må amplituden nødvendigvis aftage med afstanden i 1.potens.
LIGO måler amplituden af bølgen (deformationen af rumtiden), og ikke energien i den.
Det tror jeg ikke, men det er bølgens amplitude der aftager i 1. potens.Eller også har de lavet en lille sjuskefejl i wikipedia-artiklen?
Vi kan så diskutere om det er korrekt. Formentligt har vi endnu ikke nogen målbar bevis for, at amplituden netop aftager i 1. potens. Måske er der "mørkt stof" undervejs der absorberer noget af bølgen.
Eller også har de lavet en lille sjuskefejl i wikipedia-artiklen?
Ja, det virker underligt. Hvis vi antager, at der med gravitionsbølgerne udsendes energi, så må den falde med afstanden i 2. potens, forudsat at den udsendes i en kugleform til alle sider. Taler vi ikke energi, men amplitude af bølgen (ikke energi), så kan det se anderledes ud, og den kan falde i 1. potens.Citat fra Wikipedia: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Gravitationa..">https://en.wikipedia.org/…;
<p>The magnitude of this effect is inversely proportional to the distance from the source.</p>
<p>Hvorfor aftager gravitationsbølger ikke med afstanden i 2. potens ligesom lys og radiobølger, der også er transversale bølger og udbreder sig med samme hastighed?
Det er godt du er vågen Carsten.
Citat fra Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Gravitational_wave
The magnitude of this effect is <strong>inversely proportional</strong> to the distance from the source.
Hvorfor aftager gravitationsbølger ikke med afstanden i 2. potens ligesom lys og radiobølger, der også er transversale bølger og udbreder sig med samme hastighed?
Wiki's egen reference (side 227 af Bernard Schutz (14 May 2009). A First Course in General Relativity. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-88705-2.), der skulle beskrive det, er desværre bag en betalingsmur.