Systematic dropper jagten på udenlandske it-specialister
De danske it-virksomheder har som udgangspunkt hele verden som jagtmark i kampen om kvalificeret arbejdskraft.
Men det er ikke uden udfordringer at hente international arbejdskraft til Danmark, viser en analyse om behovet for it-specialister offentliggjort i marts 2022, som Rambøll har foretaget på vegne af DI Digital.
Her svarer 64 procent af de danske it-virksomheder med op til ti medarbejdere, at de har oplevet udfordringer ved at rekruttere it-specialister uden for Danmarks grænser.
