Syntetisk supermikrobe er resistent over for alle virus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Syntetisk supermikrobe er resistent over for alle virus

 

Når virus angriber kroppen, borer den sig ind i vores celler og overtager maskineriet her til egen fordel. Men hvis maskineriet, dvs. ribosomet, pludselig slet ikke kan læse virussens RNA – ja så får den svært ved at gøre sig gældende.

Det er tanken bag et nyt projekt, som genetik-pioneren George Church fra Harvard Medical School står bag.

Hans team er gået i gang med at reprogrammere den genetiske kode i en E. coli-bakterie i en sådan grad, at den kommer til at adskille sig fra alle andre levende organismer i verden. Det indebærer flere end 62.000 ændringer i bakteriens genom, skriver New Scientist.

Læs også: Computere skal hjælpe genetikere med at bygge ønske-organismer

Omskrivningen består i at ændre på nogle af de 64 mulige codoner, dvs. ‘ord’ af tre dna-bogstaver, som E. coli består af. De 64 codoner er samlet set i stand til at producere 20 forskellige aminosyrer, som bygger forskellige proteiner op, og det betyder, at der er en vis redundans til stede. Denne redundans udnytter forskerne.

For eksempel har nogle af codonerne i E. coli det job, at de sætter en stopper for dannelsen af aminosyrer, når proteinet er komplet. Det gælder f.eks. for sekvensen TAG, men det gælder også for TAA og TGA.

Derfor har forskerne skrevet alle TAG’erne om til TAA og fjernet den mekanisme, der får TAG til at stoppe produktionen af aminosyrer, når det er tid, og har på den måde frigjort TAG-sekvensen til andre formål.

I dette tilfælde er det tanken, at TAG kan bruges til en kunstigt fremstillet aminosyre, så bakterien nu har 21 at gøre godt med og derved endnu flere muligheder for at fremstille stoffer. Også potentielt nogle, som vi slet ikke kender i dag.

Denne manøvre har forskergruppen allerede haft held med. Faktisk har de udskiftet hele syv af disse codoner og fået dem til at fungere uden at ødelægge bakteriens øvrige muligheder for overlevelse og produktion.

Læs også: Bioetikerne har fået travlt: Er det moralsk korrekt at skabe kunstigt liv?

Endnu arbejder de dog med separate sekvenser af E. coli-genomet. De er ikke blevet samlet til en hel bakterie endnu, men det er blot et spørgsmål om måneder eller få år, hævder forskergruppen.

Grunden til, at den nye kemiske bakteriefabrik vil blive resistent over for virus, ligger altså i, at virus også typisk indeholder TAG-sekvenser, men da bakterien ikke længere kan læse og få noget ud af disse sekvenser, vil den ikke reagere på den.

Netop det, at det bliver muligt at indsætte aminosyrer, der ikke normalt findes i proteiner, er samtidig et opgør med de sikkerhedsspørgsmål, som plager mange etikere, siger forskergruppen til flere internationale medier. En risiko ved traditionelt genetisk manipulerede organismer kunne nemlig være, at de spreder sig til andre organismer i naturen og ‘smitter dem’.

Det vil ikke være muligt med den omstrukturerede E. coli, hvis den bliver programmeret til kun at vokse, når den får tilført en kunstig aminosyre, og derfor skal man altså gøre noget aktivt for at få den til at leve. I naturen ville den dø på egen hånd.

Læs også: Dansk forskningscenter bygger levende organismer helt fra bunden

George Church håber, at metoden på længere sigt kan bruges til at gøre både dyr og mennesker resistente over for alle slags virus ved hjælp af vacciner med programmerede organismer. Samtidig bliver projektet set lidt som en forløber for det helt store projekt, som går under navnet Human Genome Project - Write.

I modsætning til det store Human Genome Project - Read fra 2003, da det lykkedes forskerne – også med deltagelse af George Church – at aflæse et helt menneskegenom, vil de nu skrive et helt menneskegenom. Ikke at de vil bygge et kunstigt menneske, men de vil gerne have den indsigt, det giver at få det fulde overblik over funktionerne.

Læs også: Gensaks giver studerende mulighed for at gøre store opdagelser

På DTU Bioengineering står forskerne ikke lige foran en codon-redigering, fortæller lektor Mikael Rørdam Andersen, men han er imponeret over amerikanernes arbejde.

»Der har været meget snak om det med at skrive dna’s sprog om, og jeg syntes næsten, det lød for usandsynligt. Jeg ville personligt være lidt nervøs for at kaste mig ud i sådan et projekt, men de har gjort det – og det virker. Det er imponerende,« siger han.

Mikael Rørdam Andersen arbejder selv med ‘ombygning’ af for eksempel synteseveje i skimmelsvampe, og selv om han ikke forventer at bruge Church-gruppens arbejde i det daglige lige foreløbig, så ser han store perspektiver for forskerne inden for syntesebiologi.

»Dette demonstrerer, at vi som bioteknologer kan forstå cellen på et så højt niveau, at vi kan bygge dem så gennemgribende om, at vi kan gøre ting, der ikke er mulige i naturen,« siger Mikael Rørdam Andersen og fortsætter:

»Også det, at vi nu er kommet til et punkt, hvor der ikke længere er tale om en naturlig organisme, der lever det liv, vi kender, gør meget for biosikkerheden. Denne organisme skal fodres på fabrikken for at overleve, og det er ret fascinerende.«

Han er således ikke bange for, at en sådan organisme tilpasser sig en så omfattende ændring.

»Resistens handler som regel om meget få mutationer, som kan ligge mange steder i genomet. I dette tilfælde ville det svare til, at organismen skulle lære at tale et helt nyt sprog flydende ved et tilfælde. Det taler sandsynligheden nok ikke for,« siger Mikael Rørdam Andersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten