Syntetisk hvepsegift er to skridt tættere på at lamme Alzheimers

Det er netop lykkedes danske forskere at fremstille større mængder syntetisk hvepsegift, der ligner det, gravehvepsen lammer sit bytte med, men som kun påvirker visse dele af nervesystemet.

Forskere fra Farmaceutisk Fakultet ved Københavns Universitet er dermed kommet to skridt tættere på at udvikle et lægemiddel mod Alzheimers og andre sygdomme i centralnervesystemet.

Alzheimers skyldes en overaktivitet i nogle af nervecellernes signalsystemer, der leder til at nervecellerne dør. Denne aktivitet håber forskere på lang sigt at kunne dæmpe med den syntetiske hvepsegift.

Mere hvepsegift til færre penge

Vejen har været lang, og målet ligger stadig mange år ude i fremtiden. Men de nye resultater gør, at forskningen nu kan gå hurtigere.

For det første er der opnået en øget tilgængelighed til de stoffer, der forskes i, og for det andet er det lykkedes at målrette nogle af dem mod de rette receptorer i hjernen.

»Forskningen er i høj grad afhængig af tilgængeligheden af de stoffer, man studerer. Hidtil har hvepsegiften kostet flere hundrede dollars for mikrogram-mængder. Nu kan vi selv fremstille stoffet i gram-mængder, og de syntesemetoder, vi har udarbejdet, er velegnede til at fremstille et utal af varianter, hvilket virkelig vil sætte skub i forskningen,« siger Jerzy W. Jaroszewski, der er professor på fakultetets Institut for Medicinalkemi og forsker i naturstofkemi.

Hvepse skyder med spredehagl

Den videre forskning skal øge de gavnlige virkninger af den syntetiske hvepsegift og mindske de skavanker, den også har. Med andre ord skal giften målrettes de rette receptorer. Og på det punkt er der netop opnået nye resultater.

Det er således lykkedes at foretage ændringer i hvepsegiftens struktur, der øger selektiviteten, så giften påvirker nogle receptorer og ikke andre. I forbindelse med neurodegenerative sygdomme er det eksempelvis vigtigt at øge virkningen på de ionotrope glutamat-receptorer og mindske virkningen på acetylcholin-receptorer, som den naturlige hvepsegift også påvirker stærkt.

»Naturen vil gerne dække så bredt som muligt. Et insekt skal kunne lamme flere forskellige former for bytte hurtigt og effektivt. Hvepsen skyder så at sige med spredehagl - dens gift indeholder flere forskellige stoffer, og det enkelte stof kan påvirke flere forskellige receptorer i byttets krop. Men lægemidler skal gerne ramme med en kirurgisk præcision for at have en gavnlig effekt. Vi skal altså få haglbøssens spredte ammunition til at ramme selektivt på udvalgte receptorer i hjernen ved at finjustere strukturen af det naturlige udgangspunkt,« siger Jerzy W. Jaroszewski.

Den pågældende hvepsegift er lettere at håndtere end mange andre naturlige giftstoffer, da den består af et forholdsvist lille molekyle, hvilket har fordele i lægemiddelsammenhæng. Andre naturlige gifte er baseret på proteiner, som er vanskelige at sende til de steder i kroppen, hvor de skal virke.