SYNSPUNKT Et vigtigt værktøj i fremtidens fødevareproduktion: CRISPR

Illustration: Felicia Ôsterlin

Hvis vi skal i mål med ambitionen om at brødføde en støt voksende befolkning i verden med sunde, sikre og bæredygtige fødevarer, kræver det, at vi har mulighed for på forsvarlig vis at bruge alle de værktøjer, vi har i værktøjskassen, til at producere mad.

Det mener vi også bør gælde CRISPR – den nobelprisvindende teknologi, som har eksisteret i mange år, og som gør os i stand til f.eks. at ‘klippe’ uønskede egenskaber ud af afgrøder eller ‘klistre’ DNA ind fra nært beslægtede organismer.

Teknologien gør det f.eks. muligt at udvikle afgrøder, hvor man helt præcist har fjernet uønskede egenskaber som f.eks. giftstoffer, allergener eller faktorer, der hæmmer fordøjelsen. Den kan også bruges til at gøre planter mere tørkeresistente eller salttolerante, give dem et større indhold af bestemte næringsstoffer eller forlænge deres holdbarhed, hvilket potentielt kan reducere madspild.

Brugen af CRISR inden for fødevareområdet er i dag underlagt streng regulering. En dugfrisk videnskabelig vurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, lægger dog glædeligvis op til, at plantebaserede fødevarer produceret med CRISPR i højere grad skal ligestilles med fødevarer, der er blevet til ved hjælp af konventionelle forædlingsteknikker, og således nå hurtigere frem til markedet end i dag. I hvert fald så længe resultatet også ville kunne opnås med de gammeldags metoder – og forudsat udbytning af DNA foregår inden for samme familie af planter.

Det videnskabelige panel konkluderer nemlig, at de genetiske metoder nu er så præcise, at de også må betragtes som mere sikre end de traditionelle metoder, når det drejer sig om forædling baseret på artens egen gen-pool.

CRISPR er en avanceret, højteknologisk og langt mere præcis måde at fremelske ønskede egenskaber ved planter på, end det har været muligt at opnå med den type planteforædling, som landmænd og agronomer i årtusinder har gjort brug af, og som vi alle nyder godt af på en tur i supermarkedet.

Det er jo f.eks. planteforædling, som har givet os noget for enhver smag i grøntafdelingen. Tænk bare på de mange forskellige kålplanter. Hvad enten du beslutter dig for at lægge spidskål, blomkål eller rosenkål i indkøbskurven, nedstammer de alle fra samme stamplante, nemlig havekål (Brassica oleracea).

Takket være mange hundrede års drønihærdigt arbejde har det været muligt at fremelske den del af planten, man bedst kunne lide, så den nu er blevet til et væld af forskellige produkter. Således er videreudvikling af blomsten blevet til broccoli og af bladene til hvidkål.

CRISPR gør det muligt at komme i mål med nye produkter, der har en ønskværdig næringsprofil eller bestemte karakteristika langt hurtigere og uendelig meget mere præcist end med traditionel planteforædling. Her har man f.eks. brugt kemikalier eller bestråling til at skabe (mere eller mindre tilfældige) mutationer med.

Det er netop denne præcise styring af mutationer, der i vores øjne gør det hensigtsmæssigt, at vi har en lovgivning, som sikrer, at en ansvarlig og fornuftig brug af CRISPR ikke bliver fanget i unødvendige, langtrukne og omkostningstunge godkendelsesprocesser.

Det Etiske Råd i Danmark har allerede vurderet anvendelsen af ­CRISPR på planteforædling og udtalte i 2019, at det kan være uetisk ikke at tage disse præcise og effektive metoder i anvendelse på planteforædling i en verden, der kæmper for at brødføde alle.

Det er derfor meget positivt, at EFSA lægger op til at indrette godkendelsesprocedurerne efter metodernes præcision og sikkerhed. Det næste skridt må logisk blive, at mærkningsregler også indrettes, så de bedste og sikreste fødevarer vil få den største udbredelse.

EFSA’s vurdering skal da også netop indgå i EU Kommissionens igangværende arbejde med at beslutte, om lovgivningen på området skal ændres. Det bliver spændende at følge, hvor stor appetitten viser sig at være i Bruxelles på at ændre reglerne, så det bliver nemmere at få fødevarer udviklet ved hjælp af CRISPR ud til forbrugerne.

Vores håb er, at en lovændring i Danmark bliver fulgt op af yderligere forskningsmidler, så videnskabsfolk fra forskellige discipliner rundtom i landet får mulighed for at finde frem til netop de planter, der skal mætte sultne maver i alle kroge af verden.

På den måde kan vi være med til at sikre, at teknologi virkelig bliver til gavn for mennesker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Teknologien der kan give os uendelige mængder mad, på mindre plads i naturen og forhindre forurening med pesticider. Afgrøder og dyr der bruger mindre vand, er immune overfor sygdomme og skadedyr, og som kan reducerer votes resourceforbrug.

En fantastisk mulighed for at forhindre nød og elendighed, så NATURLIGVIS er "De Grønne" voldsomt meget imod det.

Man skulle næsten tro at "De Grønne" har helt andre motiver end dem de praler med.

  • 2
  • 14

Det ville højne begrebet videnskab's autoritet hvis GMO forskere er mere tilbageholdende med at fremhæve en ganske ny og uprøvet GMO teknik som sund, sikker og bæredygtig samt angive den egne til bekæmpelse af en ikke nærmere defineret fødevaremangel uden de mange anprisninger følges af valideret dokumentation.

Er påstanden sand ville et vægtigt argument være en bekræftet aftale fra globale forsikringsselskaber der klart viser en sikker og resolut afbødning af eventuelle ulemper uden at det fordyrer produktet i en sådan grad at sult argumentet også forekommer illusorisk.

Indtil det er sket kunne forskere i genmanipulation være mere tilbageholdende med at reklamere med den ny teknik har modtaget samme pris som en af Vietnam krigens promotorer Henry Kissinger, og leder af terrororganisationen PLO Yasser Arafat og at Josef Stalin m.fl. har været nomineret til prisen

De herre skal spise brød til og måske hellere stille deres uddannelse til rådighed når klodens stærkt ressourceforbrugende og ligeså forurenende overproduktion af ernæringsmæssig uinteressant animalsk protein bliver forsvaret med byger af usaglige argumenter blandt andet af angiveligt seriøse forskere.

Som for eksempel at det besidde egenskaber egnet til at bekæmpe sult og andre anbringender som i usaglighed og mængde er fuldt på højde med produktets udbredte klima- og helbredsskader.

Er påstanden sand ville et vægtigt argument være en bekræftet aftale fra globale forsikringsselskaber der klart viser en sikker og resolut afbødning af eventuelle ulemper uden at det fordyrer produktet i en sådan grad at sult argumentet også forekommer illusorisk.

Indtil det er sket kunne forskere i genmanipulation være mere tilbageholdende med at reklamere med at teknikken har modtaget samme pris som en af Vietnam krigens promotorer Henry Kissinger, og leder af terrororganisationen PLO Yasser Arafat og som Josef Stalin m.fl. har været nomineret til.

De herre skal spise brød til og måske hellere stille deres uddannelse til rådighed når klodens stærkt ressourceforbrugende og ligeså forurenende overproduktion af ernæringsmæssig uinteressant animalsk protein fortrænger sund føde og bliver forsvaret med byger af usaglige argumenter blandt andet af angiveligt seriøse forskere.

Som for eksempel at det besidde egenskaber egnet til at bekæmpe sult samt andre anbringender som i usaglighed og mængde er fuldt på højde med produktets udbredte klima- og helbredsskader.

  • 5
  • 2

Teknologien har uden tvivl stort potential, men jeg har det altid lidt ambivalent med argumentationen for at indføre gmo afgrøder. Det bliver altid fremhævet at afgrøderne kan redde de fattige i udviklingslandene ved at give dem afgrøder der er mere salt og tørkeresistente og at man kan fjerne uønskede giftstoffer som hydrogen-cyanide fra cassava. Men de fleste af de planter der så ender med at blive lavet, bliver lavet til at kunne modstå Round Up og er på ingen måde rettet mod udviklingslandene hvor de er alt for dyre.

Lad os nu være ærlige. Grunden til at der ønskes lovgivning i EU der tillader gmo afgrøder er for at øge fødevare produktionen i vesten (og egen intjening), så vi kan få endnu mere og billigere mad. Ellers havde man vel forsøgt sig med at ændre lovgivningen i afrikanske lande i stedet.

  • 12
  • 1

Andetsteds på hjemmesiden skrives om rumraketter og modning af teknologi, hvor ulemperne er opdaget sent.

Problemet med CRISPR er at det er hurtigt, og forudsætter dermed en særdeles præcis viden om samtlige gener og deres effekt.

Det er jo ikke ligefrem nogen sjældenhed at der opdages nye effekter af samspillet mellem forskellige gener, som man ikke tidligere har kendt til.

Så brugen af CRISPR står og falder med tilliden til at - samtlige - forskere lader være at bruge det til ændringer hvor man ikke er 100% - hundrede procent -sikker på alle konsekvenser af en ændring.

Altså noget andre udviklingsmetoder ikke i samme grad kræver, netop fordi der er masser af tid til at opdage uhensigtsmæssigheder. Og selv her går det ind i mellem galt.

Jeg tror at forskere på dette område, er mennesker som alle andre, med risiko for at nogen hopper over hvor gærdet er lavest, i udsigten til status og mammon.

  • 4
  • 0

F.eks. læser jeg idag, at i DK, så er det 18% af befolkningen som overvejende lever vegetarisk, mens det i aldersgruppen 18-34 år er 30%.

Det bliver interessant at se hvordan det udmønter sig i folkesundheden, levealder og reproduktivitet fremover. Det kan vise sig at være godt, men det kan også vise sig det modsatte.

Kigger man 150 år tilbage, så var den gennemsnitlige levelalder ca. 50 år. Dengang bestod kosten primært af vegetariske retter (basis i kartofler og korn) samt af fisk.

Senere begyndte man at indføre kød, bl.a. som et ønske om en mere energirig føde pga. det hårde arbejde på land og industri.

Samtidig har vi set levealderen stige med over 50%.

Kosten står selvfølgelig ikke alene, der er mange andre opfindelser/opdagelser som påvirker levealderen, men hvor stor en andel har kosten haft i dette?

  • 0
  • 0

Kigger man 150 år tilbage, så var den gennemsnitlige levelalder ca. 50 år. Dengang bestod kosten primært af vegetariske retter (basis i kartofler og korn) samt af fisk.

Mon ikke du skal kigge på børnedødeligheden på den tid https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/Get... side 35. Det er nok en ganske god forklaring på den lavere gennemsnitlige levealder. Og at vi har et sundhedsvæsen, der kan helbrede langt flere sygdomme. For eksempel tuberkulose, lungebetændelse etc. der var dræbende sygdomme for 150 år siden.

/Bjørn

  • 4
  • 0

Men, er man sikker, på sikkerheden bag teknologien? Allerede på tidligere stadier af GMO har man konstaterer spredning i naturligt miljø. Imho er sammenligningen med attraktive grøntsager i supermarkedet aldeles konstruerede. Der har altid været forskellige frugter og grøntsager. Det nuværende problem er netop at alt ligner hinanden. ?

  • 4
  • 0

Senere begyndte man at indføre kød, bl.a. som et ønske om en mere energirig føde pga. det hårde arbejde på land og industri.

Findes der dokumentation for påstanden eller er det en efterrationalisering?

Historisk er det ikke længe siden det generelt var accepteret at kød var en nødvendig ingrediens i en sund kost, og kødspisning har i lang tid indtil for knap 100 år siden været et udbredt overklasse privilegium og derfor eftertragtet og tillige forbundet med et macho image.

Der er indtruffet en ændring siden inflammatorisk og antiinflammatorisk føde er blevet etableret som en anerkendt faktor i sund ernæring.

Topatleter er i stigende grad begyndt at fravælge blandt andet animalske produkter i forventning om bedre præstationer, blandt andet fordi kød og mejeriprodukter kan give inflammation i led og muskler og dermed forlænge nødvendige rekreative perioderne mellem belastningerne ved træning og konkurrencer.

At de ikke bruger megen tid på at udbrede oplysning om deres valg kan have andre grunde end konkurrencemæssige.

  • 1
  • 0

Findes der dokumentation for påstanden eller er det en efterrationalisering?

Det ved jeg ikke. Men skrevet her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/...

"Det hårde arbejde på landet nødvendiggjorde en varm og mættende frokost indtil 1880’erne.

Med industrialiseringen fra midten af 1800-tallet flyttede stadig flere danskere mod byerne for at arbejde på fabrik, men her blev de lange frokostpauser sløjfet, og arbejderne kunne ikke længere nå hjem til madmors gryder.

De måtte i stedet medbringe frokost, så fra 1880’erne slog den kolde, smurte frokost igennem i Danmark. Den bestod typisk af rugbrød smurt med fedt og hertil pølse eller ost."

Altså godt med animalske produkter.

Og i meget længere historisk perspektiv er påstanden formentlig understøttet:

https://time.com/4252373/meat-eating-vegan...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten