SYNSPUNKT Venstre: PFAS er vores største miljøkrise

I 2020 kom det frem, at 187 borgere i Korsør var blevet forgiftet efter at have spist oksekæd fra kvæg, der havde græsset på marker forurenet med PFAS. Illustration: Christian Østergaard

I sommerferien blev plasticflasker med kildevand revet af hylderne på Fanø. Brugsuddelerne i Nordby og Sønderho måtte melde alt udsolgt, også selvom de havde købt fire gange så meget flaskevand hjem som normalt.

Årsagen var, at drikkevandet havde for høje værdier af de giftige evighedskemikalier PFAS – en samlebetegnelse for fluorholdige stoffer, hvoraf PFOS- og PFOA-forbindelserne er forbudt i Danmark, fordi de ved ophobning i kroppen både kan være hormonforstyrrende og potentielt øge risikoen for kræft.

Jacob Jensen er regionsrådsmedlem, regionsrådsgruppeformand og folketingskandidat for Venstre. Illustration: Venstre / PR

Forureningen af drikkevandet på Fanø gjorde beboerne utrygge, og det forstår jeg godt. I Danmark er vi vant til trygt at kunne drikke vandet fra hanen eller spise kød og grønt fra supermarkedet. Desværre er ­tilfældet på Fanø ikke ­enkeltstående. Fundet af skadelige værdier af de forbudte PFAS-stoffer i grundvandet begyndte allerede i foråret 2020.

Her kom det nemlig frem, at 187 borgere i Korsør var blevet forgiftet efter at have spist oksekød fra kvæg, som havde græsset på de forurenede marker. Herefter gik der ikke længe, før toppen af isbjerget begyndte at vise sig: Overalt i Danmark har man sidenhen målt for høje koncentrationer af PFAS i grund- og drikkevand. Foruden Fanø og Korsør har man også gjort fund i Greve, Lejre, Slagelse, Syddjurs, Thyborøn og Horsens – blot for at nævne nogle få eksempler. Faktisk har Danske Regioner vurderet, at op mod 15.000 grunde i hele Danmark kan være forurenede, mens eksperter frygter en national miljøkatastrofe og kalder oprydningen »tæt på håbløs«.

Konsekvenserne af den skjulte PFAS-forurening er til at tage og føle på. Derfor er der også brug for akut handling, før problemet vokser os over hovedet. I Venstre har vi derfor længe efterspurgt en national strategi for, hvordan vi kommer PFAS-forureningen til livs. Den opfordring har miljøministeren nu endelig lyttet til, og det er vi selvfølgelig positivt stemte over for.

Men selvom regeringen har taget et skridt i den rigtige retning, tyder meget på, at der mest af alt er tale om tomme ord. For regeringen vil fortsat ikke svare på, hvilke konkrete initiativer den nationale PFAS-strategi skal indeholde, eller hvornår vi kan regne med, at der kommer et samlet overblik over forureningen i Danmark, som Venstre længe har efterlyst.

Heller ikke på finansloven for 2023 foreslår regeringen at sætte penge af til en national strategi for PFAS. Venstre har selv tidligere foreslået at give regionerne de 100 millioner kroner årligt, som de har efterspurgt til at løse opgaven med at rydde op. Det ville regeringen og dens støttepartier dog ikke være med til. Og det ser ud til, at regionerne kommer til at kigge længe efter penge til at rydde op, hvis det står til regeringens finanslovsudspil for det kommende år.

Det er ­imidlertid ikke kun den forurenede jord, vi skal bruge prioritere at få renset op. Stadigt flere danskere får også PFAS-forureningen helt tæt ind på livet. Senest har medierne bragt historier om gravide og ammende kvinder med forhøjede værdier i blodet. Kvinderne og deres børn udgør en særlig udsat gruppe, fordi de høje kon- centrationer af de giftige stoffer gives direkte videre fra mor til barn til stor skade for det lille barns krop.

Disse sårbare grupper må og skal vi naturligvis også hjælpe. Derfor har Venstre været ude og foreslå, at blodprøver til gravide og ­ammende i særlig udsatte områder bør være obligatoriske. Herudover er det Venstres holdning, at testindsatsen for PFAS i blodet bør målrettes som et frivilligt tilbud til de øvrige udsatte grupper, der enten bor i områder med konstateret forurening, eller som har været i kontakt med det gennem deres arbejde – eksempelvis brandmænd.

I Venstre anerkender vi, at det vil koste at komme PFAS-forureningen til livs. Men det er en nødvendig opgave, hvis vi skal forhindre, at en situation som den på Fanø eller i Korsør får lov til at udspille sig igen. Derfor har vi tænkt os at genfremsætte vores forslag om at give regionerne 100 millioner kroner årligt til at håndtere PFAS-indsatsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil tillade mig at kopiere en del af en kommentar fra en anden debat her på ing.dk, bare for lige at tydeliggøre hvad Venstre tidligere har gjort (eller nok nærmere ikke gjort) for miljøet:

Her følger et par overskrifter fra løkke-regeringens tid (google overskrifterne for at se artiklerne):

2018.11.21 (Pol) Beskyttelsen af 1.000 kilometer små vandløb ophæves

2017.09.29 (Ing) Miljøministeren vil fjerne naturbeskyttelsen fra 23.000 hektar

2019.02.01 (Ing) Kontrol af Danmarks mest nitratholdige drikkevand sløjfet

2019.02.01 (Ing) Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende

2019.01.19 (Ing) Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

2018.07.04 (Inf) Tidligere minister Esben Lunde tilbageholdt centralt notat om pesticidforbud

2018.06.19 (ES) Regeringen skrottede sprøjteforbud ved drikkevandsboringer

2019.03.18 (Ing) Regeringen ønsker at skubbe deadline for vandmiljøkrav

2017.10.09 (Ing) Eksperter: Kontrol med drikkevandet forringes med nye regler

2017.04.21 (Ing) Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

2017.11.14 (Ing) PVC skaber læssevis af farligt affald – nu forsvinder afgiften

2017.07.19 (Ing) Økologisk Råd: Danmark skader sit grønne omdømme med nej til ammoniakreduktioner

2017.07.13 (Ing) Kræftfremkaldende og skadeligt for fostre: Regeringen kæmper for at beholde omstridt pesticid

2017.01.03 (Ing) Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

2017.01.03 (Ing) Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke

2016.07.13 (Pol) Ministerier mørklægger stor del af dokumenterne om landbrugspakken

2015.10.09 (LBA) Regering dropper mål om fordoblet øko-areal i 2020

2015.09.18 (BT) Nu sender regeringen randzoneloven til tælling

2018.03.18 (Inf) Esben Lunde lukker ned for offentligheden på miljøområdet

2017.05.23 (Inf) Esben Lunde Larsen (V) slanker Miljøstyrelsen

  • 11
  • 4

Nu skal du huske, at venstre er landbrugspartiet.

Og lektion 1 i kommunikationskurset for landmænd og dem der taler Landbrugets sag hedder "Hvordan afleder man opmærksomheden fra dansk landbrugs forureningsproblemer?"

Lektion 2 hedder "Hvordan siger man 'Hvad med...' uden at bruge ordene 'hvad med' ."

Så pfas er en god måde for Venstre at fremstille sig miljøinteresserede uden at sætte deres kernevælgeres lys under en skæppe.

Alt det sagt, så har manden muligvis ret. Det er skræmmende hvad pfas kan få af betydning.

  • 8
  • 5

At vi kan måle at noget er der, som måske er kræftfremkaldende, er ikke nødvendigvis et problem, og vi har grænseværdier for alle mulige og umulige stoffer. Grænseværdierne er sat meget lavt af poliiske årsager, men vi reagerer allerede på detekterings værdier. Vi ser præcis det samme med pesticider og alt muligt andet, hvor vores politikerer står i kø, for at overbyde med stramninger og regler for at beskytte os. Kun for at samle stemmer.

Meget af vores drikkevand kommer fra dybe boringer og de stoffer vi måler er ofte 50-70-100 år gamle. Så forbud i dag ændrer intet.

Hvis vi fortsætter med dette hysteri ender vi helt uden drikkevand. Hvad gør vi så?

  • 5
  • 12

Men det vil blive større og større med tiden, eftersom halveringstiderne af PFAS-forbindelser er meget lange. Halveringstiderne skal måles i adskillige år, op mod 40 år i vand og adskillige 1000 år i jord, hvorfor koncentrationerne i miljøet uundgåeligt vil stige sålænge vi anvender PFAS.

Og det er stort set umuligt at rense op når det først er i miljøet.

  • 11
  • 0

rent bortset fra at man efterhånden kan udfordre den påstand.

Ja. Venstre har jo heller ikke været ene om at styre en god del af sin politik ud fra en enkelt vælgergruppes interesserer. Vi kan sige dansk folkeparti og de ældre eller socialdemokraterne og arbejderklassen for at nævne et par stykker. Alt det er under pres i disse år. Men jeg tror faktisk at Venstre er nogle af dem, som har størst mulighed/succes med at holde fast i de gamle strategier.

Nok om det fra min side.

  • 1
  • 2

Grænseværdierne er sat meget lavt af poliiske årsager, men vi reagerer allerede på detekterings værdier.

Grænseværdierne for PFAS i drikkevand er fastsat af sundhedshensyn efter anbefalinger fra EFSA. Specifikt ud fra effekter på immunsystemet hos 1-årige børn. https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv.... Grænseværdierne i overfladevand er endnu lavere end for drikkevand. Så PFAS'erne er særdeles væsentlige at få styr på.

Men som debattør #1 'antydede': bagudrettet placeres partiet bag det aktuelle synspunkt ikke ligefrem i 1. division mht. politiske miljøpræstationer.

  • 8
  • 0

Hidtil var klimaet det værste, men nu er det altså PFAS.

Her kunne man komme med en forklaring på forskellen mellem miljø og klima. [1]

Man kunne også konstatere at der er megen snak om at belaste landbruget med en CO2 afgift og så henvise til mit indlæg #5.

Men det er ikke særligt befordrende for debatten om det reelle PFAS problem vi har, så jeg burde lade være.

[1] Google det selv!

  • 1
  • 1

Derfor artiklen henviser til et middel der ikke har været anvendt i DK. Jeg påpegede at der desuden ikke er nogen nyhedsværdi. De nyere midler der anvendes har desuden en anden virkemekanisme end pyrethroider, mest for at undgå resistensopbygning i insektpopulationer. Desuden testes midlerne også for tilsætningsmidler i DK såvel som i resten af EU.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten