SYNSPUNKT Venstre: PFAS er vores største miljøkrise
I sommerferien blev plasticflasker med kildevand revet af hylderne på Fanø. Brugsuddelerne i Nordby og Sønderho måtte melde alt udsolgt, også selvom de havde købt fire gange så meget flaskevand hjem som normalt.
Årsagen var, at drikkevandet havde for høje værdier af de giftige evighedskemikalier PFAS – en samlebetegnelse for fluorholdige stoffer, hvoraf PFOS- og PFOA-forbindelserne er forbudt i Danmark, fordi de ved ophobning i kroppen både kan være hormonforstyrrende og potentielt øge risikoen for kræft.
Forureningen af drikkevandet på Fanø gjorde beboerne utrygge, og det forstår jeg godt. I Danmark er vi vant til trygt at kunne drikke vandet fra hanen eller spise kød og grønt fra supermarkedet. Desværre er tilfældet på Fanø ikke enkeltstående. Fundet af skadelige værdier af de forbudte PFAS-stoffer i grundvandet begyndte allerede i foråret 2020.
Her kom det nemlig frem, at 187 borgere i Korsør var blevet forgiftet efter at have spist oksekød fra kvæg, som havde græsset på de forurenede marker. Herefter gik der ikke længe, før toppen af isbjerget begyndte at vise sig: Overalt i Danmark har man sidenhen målt for høje koncentrationer af PFAS i grund- og drikkevand. Foruden Fanø og Korsør har man også gjort fund i Greve, Lejre, Slagelse, Syddjurs, Thyborøn og Horsens – blot for at nævne nogle få eksempler. Faktisk har Danske Regioner vurderet, at op mod 15.000 grunde i hele Danmark kan være forurenede, mens eksperter frygter en national miljøkatastrofe og kalder oprydningen »tæt på håbløs«.
Konsekvenserne af den skjulte PFAS-forurening er til at tage og føle på. Derfor er der også brug for akut handling, før problemet vokser os over hovedet. I Venstre har vi derfor længe efterspurgt en national strategi for, hvordan vi kommer PFAS-forureningen til livs. Den opfordring har miljøministeren nu endelig lyttet til, og det er vi selvfølgelig positivt stemte over for.
Men selvom regeringen har taget et skridt i den rigtige retning, tyder meget på, at der mest af alt er tale om tomme ord. For regeringen vil fortsat ikke svare på, hvilke konkrete initiativer den nationale PFAS-strategi skal indeholde, eller hvornår vi kan regne med, at der kommer et samlet overblik over forureningen i Danmark, som Venstre længe har efterlyst.
Heller ikke på finansloven for 2023 foreslår regeringen at sætte penge af til en national strategi for PFAS. Venstre har selv tidligere foreslået at give regionerne de 100 millioner kroner årligt, som de har efterspurgt til at løse opgaven med at rydde op. Det ville regeringen og dens støttepartier dog ikke være med til. Og det ser ud til, at regionerne kommer til at kigge længe efter penge til at rydde op, hvis det står til regeringens finanslovsudspil for det kommende år.
Det er imidlertid ikke kun den forurenede jord, vi skal bruge prioritere at få renset op. Stadigt flere danskere får også PFAS-forureningen helt tæt ind på livet. Senest har medierne bragt historier om gravide og ammende kvinder med forhøjede værdier i blodet. Kvinderne og deres børn udgør en særlig udsat gruppe, fordi de høje kon- centrationer af de giftige stoffer gives direkte videre fra mor til barn til stor skade for det lille barns krop.
Disse sårbare grupper må og skal vi naturligvis også hjælpe. Derfor har Venstre været ude og foreslå, at blodprøver til gravide og ammende i særlig udsatte områder bør være obligatoriske. Herudover er det Venstres holdning, at testindsatsen for PFAS i blodet bør målrettes som et frivilligt tilbud til de øvrige udsatte grupper, der enten bor i områder med konstateret forurening, eller som har været i kontakt med det gennem deres arbejde – eksempelvis brandmænd.
I Venstre anerkender vi, at det vil koste at komme PFAS-forureningen til livs. Men det er en nødvendig opgave, hvis vi skal forhindre, at en situation som den på Fanø eller i Korsør får lov til at udspille sig igen. Derfor har vi tænkt os at genfremsætte vores forslag om at give regionerne 100 millioner kroner årligt til at håndtere PFAS-indsatsen.
