SYNSPUNKT Tag ansvaret for at finde plads til vedvarende energi væk fra kommunerne

6. marts kl. 12:0021
SYNSPUNKT Tag ansvaret for at finde plads til vedvarende energi væk fra kommunerne
Illustration: Nas.
Når kommunerne skal finde plads til VE, sker der alt for lidt. Det er der en logisk forklaring på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi har givet ansvaret for planlægning af udbygningen af vedvarende energi (VE) til kommunerne. Og det er et problem.

Kommunerne gør det, de er sat i verden til. De varetager deres borgeres interesser.

Problemet opstår, fordi omkostningerne ved vedvarende energi er lokale, mens gevinsterne er nationale – hvis ikke kontinentale, globale. Endda intergenerationelle.

Af Toke Emil Panduro. Seniorforsker, Aarhus Universitet Illustration: Privatfoto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For kommunerne går cost-benefit-analysen ikke op, når det kommer til vedvarende energiprojekter.

Lokale borgere bliver udsat for visuel forurening, støjforurening og, når det gælder biogas, luftforurening. Omkostningerne kan aflæses direkte i borgernes boligpriser.

Folk, der overvejer at købe en bolig nær et vedvarende energianlæg, vil simpelthen ikke betale fuld pris for boligen. De vil have rabat, der modsvarer den omkostning, som er forbundet med naboskab til et vedvarende energianlæg.

I uheldige tilfælde, hvor vedvarende energianlæg placeres tæt op ad en bolig, kan salgsprisen falde med mere end 10 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er derfor ikke overraskende, at lokalsamfund går sammen og modsætter sig vedvarende energiprojekter. Den lokale modstand bliver taget særdeles alvorligt rundtomkring i kommunalbestyrelserne, hvorfor vedvarende energiprojekter bliver stoppet eller udskudt af kommunerne.

Alt andet lige gør det udbygningen af vedvarende energi langsommere og dyrere.

Vedvarende energientreprenører må forvente at gå gennem en langsom og dyr planlægningsproces med stor risiko for, at projektet alligevel falder i 11. time på grund af lokal modstand, og lokalpolitikere, der gør deres job og lytter til deres borgere.

At de, der har alle omkostningerne ved vedvarende energianlæg og kun en brøkdel af gevinsten, har beslutningsretten til at planlægge og stoppe udbygning af vedvarende energi i Danmark, kan ikke undgå at føre til dårlige beslutninger set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Lokale borgeres omkostninger vægtes alt for højt i forhold til gevinsterne.

Når det er sagt, er det vigtigt at anerkende, at der er borgere, lokalpolitikere og kommuner, der har løftet blikket og taget ansvar for det større fællesskab, for hele samfundet. Men der findes lige så mange, der ikke kan anerkendes for samme solidaritet.

Der er derfor et behov for at flytte planlægningskompetencen fra kommunerne til regionerne eller staten. Dermed vil det blive nemmere at tage højde for både omkostninger og gevinster ved vedvarende energi.

At lade vedvarende energi ligge hos regionerne eller staten vil ikke være et brud på praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regionerne er for eksempel planlægningsmyndighed, når det kommer til grusgrave, og staten har ansvaret for udbygningen af motorvejsnettet. Det er helt fornuftigt, at det forholder sig sådan.

Hvis det var kommunerne, der planlagde udvindingen af grus eller linjeføring for motorveje, ville vi sandsynligvis være nødt til at importere grus fra udlandet, og motorvejsnettet ville se meget anderledes ud, end det gør i dag.

Måske ville vi ikke engang have et motorvejsnet.

Der er god økonomi i de fleste vedvarende energianlæg.

En hurtigere udbygning af vedvarende energi vil derfor først og fremmest kræve, at man fjerner reguleringer og administration, der forhindrer udbygningen af vedvarende energi, og samtidig understøtter udviklingen af et sundt marked for udbygning og ejerskab af solcelleparker, vindmølleparker og biogasanlæg.

Samtidig vil den nye regulering stadig skulle kunne håndtere, at disse anlæg pålægger naboer og lokalsamfund betydelige omkostninger.

I den forbindelse vil det ikke være formålstjenligt med detailstyring fra regionerne og staten.

Historien skræmmer for eksempel på solcelleområdet, hvor støtteordninger det seneste årti på ingen måde har understøttet udvikling af en sund og bæredygtig industri.

I stedet bør staten eller regionerne sætte rammerne for udbygning af vedvarende energi.

Her er tre bud bud på, hvordan sådanne rammer kunne se ud:

1. Regionerne eller staten skal kunne udpege landskaber med særlig historisk og rekreativ værdi, som bør friholdes for VE-udbygning.

2. Regionerne eller staten skal kunne kortlægge omkostningerne og tilslutningsmulighederne for vedvarende energi, så energientreprenører og -investorer hurtigt vil kunne danne sig et overblik over projektmuligheder i et givet område. Dette eksisterer langt hen ad vejen i Energinets kapacitetskort, men det kunne blive endnu mere detaljeret.

3. Regionerne eller staten skal kunne pålægge vedvarende energiprojekter at kompensere naboer, så naboerne oplever en overordnet forbedring i stedet for en forringelse ved et potentielt projekt. Vedvarende energiprojekter er generelt økonomisk lukrative. Der er rum for at give højere kompensation end i dag, enten som en engangsbetaling eller som anpartsmedejerskab. Samtidig vil man kunne beregne størrelsesordenen på kompensationen, afhængig af placeringen, og præsentere dette på et kort – det seneste årtis forskning gør dette muligt. På den måde vil det være nemt at få overblik over kompensationsomkostningerne ved en given placering.

Hvis disse tre punkter udgjorde rammen for udbygningen af vedvarende energi, ville det sikre, at vigtige landskaber friholdes for vedvarende energiprojekter, at naboomkostningerne inddrages i forretningsmodellen for vedvarende energiprojekter og på den måde begrænser de lokale omkostninger.

Entreprenører og investorer vil samtidig få et hurtigt overblik over risikoen og omkostningerne forbundet med projekterne.

Vigtigst af alt vil uigennemsigtige processer ikke længere trække vedvarende energiprojekter i langdrag eller helt stoppe dem.

På den måde vil det være muligt at sikre billig energi, overføre risikoen for udbygningen af vedvarende energi til den private sektor og nå vores klimamål til gavn for os alle.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
7. marts kl. 12:10

Men synes du, det er rimeligt, at processen er trukket i langdrag i den konkrete sag?

Jeg er ret neutral i forhold til den konkrete sag.
Jeg forstår brugernes bekymring, da jeg også selv er bruger af området, men forstår også, at der er behov for flere boliger i området, og da der ikke i forvejen er specielt meget plads, så er det et udmærket sted. Jeg bliver ikke specielt ked af det, hvis brugerne taber sagen, hvilket de nok gør. Omvendt har jeg heller ikke ondt af bygherren.

19
7. marts kl. 10:45

Nej, naboerne til VE-anlæg skal ikke have veto-ret. Hvis naboerne får lov at bestemme, så standser det enhver udvikling. Samfundsinteresserne vægter højere.

Det kommer an på hvor mange naboer vi snakker om. Hvis man vil plaste hele landet til med vindmøller, så vil der pludselig være mange der er nabo til en vindmølle, og så har de også noget at skulle have sagt rent politisk, netop fordi de er mange.</p>
<p>Det er jo som, forfatteren selv siger, primært vindmølleejerne der får noget ud af det. Omkostningerne får naboerne.

Opstilling af vindmøller er i tyndtbefolkede egne af landet. Det er ret begrænset hvor det er muligt at opsætte vindmøller pga. afstandsregler til beboelse. Der er således ikke mange naboer til vindmøller, men de fylder meget i debatten og er gode til at yde modstand mod projekterne.

Der bliver givet kompensation som reglerne er i dag, og som artiklen fremfører, bør kompensationen måske øges - der bør være økonomisk rum til det for ejerne af vindmøllerne.

18
6. marts kl. 18:10

At det åbenbart er ved at blive et problem at få lov til at stille dem op, og at det nu er nødvendigt at skrive sådan en artikel, vidner også om, at det ikke er populært.

Nu må du ikke misforstå mig Adam, jeg ved godt hvilke problemer, selvsamme argumentation har givet i f.eks. Japan for en 10-20 år siden.. Herhjemme er der heldigvis en anden kultur. At der er problemer er ikke noget nyt, der er jo få naboer og tilsvarende foreninger, der åbenbart ikke kan lide møller..

Jeg forventer dog, som sagt, ikke at en tilstrækkelig stor del af befolkningen enten bliver berørt eller ser det æstetiske problem i, at der fra Danmarks side forsøges at gøre noget ved klimapåvirkningerne. Det er jo ikke ligefrem hele landet der skal plastres til - eller er jeg gået glip af noget.

Skygger er lidt langt ude, og ja der er da støjgener, begge dele løses heldigvis af afstand, som allerede er reguleret.. .

16
6. marts kl. 17:51

Jeg kan ikke lige se at der er en regulær sammenligning, jeg forventer ikke at møller kommer til at genere nogen væsentlig del af befolkningen - særligt taget i betragtning at det alene er det æstetiske udtryk, der rettes kritik imod.

Hvis man opfører dem alle steder man kan se der er plads, så er det pludselig mange der bliver berørt. Alene det at huspriserne falder 10%, som forfatteren skriver, når det meddeles at der skal opføres en vindmølle i nærheden, er et fingerpeg om, at det ikke er populært.
At det åbenbart er ved at blive et problem at få lov til at stille dem op, og at det nu er nødvendigt at skrive sådan en artikel, vidner også om, at det ikke er populært.

Det er heller ikke kun æstetikken. Det er også miljøet omkring dem. Støjen er eftersigende ret generende, og skyggerne har jeg også hørt skulle genere, og så er der sikkert også mange der ikke mener, det er hyggeligt at have tung industri stående i baghaven. Jeg har efterhånden hørt en del.

15
6. marts kl. 17:16

Overvej hvor meget ballade der har været om byggeriet på Amager fælled. Det er et forholdsvis lille område, men der er mange der bruger det, og derfor mange meninger. Derfor kæmper man stadig med diverse protest grupper, der uden de store midler har fået trukket processen i langdrag, og ligenu er byggeriet fuldstændig standset..

Jeg kan ikke lige se at der er en regulær sammenligning, jeg forventer ikke at møller kommer til at genere nogen væsentlig del af befolkningen - særligt taget i betragtning at det alene er det æstetiske udtryk, der rettes kritik imod.

14
6. marts kl. 16:54

Det vel for et fælles gode ? -subjektivitet har jeg generelt svært ved at forholde mig til og mener det i sig selv er et forfærdeligt argument. Jeg kan forstå folk bliver frustreret, men det er vel ikke anderledes med andre byggerier ?

Problemet opstår når det er mange folk der bliver berørt. Så er der mange der har en mening om det. De danner protestgrupper og får politisk indflydelse. Når det kun er få bygninger og kun få naboer, så er det lettere at tromle henover dem.

Et atomkraftværk er fx. noget lettere at skjule. Det fylder ikke helt så meget i landskabet, og kun få naboer vil bekymre sig om det. Måske vil der være nogle lokale protestgrupper, men så kan man jo bare henvise til samfundets interesse.

Overvej hvor meget ballade der har været om byggeriet på Amager fælled. Det er et forholdsvis lille område, men der er mange der bruger det, og derfor mange meninger. Derfor kæmper man stadig med diverse protest grupper, der uden de store midler har fået trukket processen i langdrag, og ligenu er byggeriet fuldstændig standset..

11
6. marts kl. 16:11

Nej, naboerne til VE-anlæg skal ikke have veto-ret. Hvis naboerne får lov at bestemme, så standser det enhver udvikling. Samfundsinteresserne vægter højere.

Det kommer an på hvor mange naboer vi snakker om. Hvis man vil plaste hele landet til med vindmøller, så vil der pludselig være mange der er nabo til en vindmølle, og så har de også noget at skulle have sagt rent politisk, netop fordi de er mange.

Det er jo som, forfatteren selv siger, primært vindmølleejerne der får noget ud af det. Omkostningerne får naboerne.

9
6. marts kl. 15:56

Jeg synes nu de er ret fine og pynter i landskabet - hvem skal bestemme om det er visuelt svineri, for det er da udelukkende en en holdningssag..

Det skal dem der bor i nærheden vel. Fint nok at man synes det minder en om noget godt, når man engang imellem kører forbi en vindmølle på motorvejen, men langt de fleste bor jo stadig ikke i nærheden af en vindmølle. Det er dem der gør, som beklager sig.

Nej, naboerne til VE-anlæg skal ikke have veto-ret. Hvis naboerne får lov at bestemme, så standser det enhver udvikling. Samfundsinteresserne vægter højere.

8
6. marts kl. 15:53

For år tilbage skulle kommunerne da ikke udpege områder til opsæting af VE anlæg? ( X antal MW)

Hvis ja hvorfor er den lov så afskaffet ?

6
6. marts kl. 15:26

Din svada er en Morten Korch film værdig. De onde kapitalinteresser

Jeg har skam ikke noget imod de bare møller, og synes selv, at der skal mange flere til, og at så mange som muligt, især privatbilisterne, skal have glæden af at danse på motorvejene til det diskotekslys, der opstår især i de lyse sommeraftener, når solens stråler går gennem det økonomisk produktive vingefang, og for at lege titte bøh, on and of on and of on and of....

Og når bilerne, især de elektriske bliver sulte efter mere strøm, kan de holde ind og stikke kontakten direkte i kalorius, på samme måde som humlebier, der suger nektar af blomsterne.

Det danske landskab fortjener sit bilfolk og de bare møller, det handler helt klart om sanselighed og æstetik, når der tales om hvad der er smukt og mindre smukt. Men privatbilisme og bare møller det er to sider af samme sag. Af samme årsag, burde de elske hinandens selskab!

Men gør de det?

Og hvorfor betaler folk ikke for at få en bar mølle som nabo?

Jeg taler sådan set bare om konsekvenspædagogik, om nødvendigheden af at lære og elske konsekvenserne af den udvikling, som går I går ind for!

4
6. marts kl. 14:53

...så vil det være ødelæggende for kommunerne, i realiteten vil stor del af deres formål forsvinde (det svarer til at det er kommunen som skal bestemme om du skal plante kirsebær eller blommer i haven).

Det man kan gøre er at pålægge at kommunerne skal finde X antal kvadratmeter til VE og får kontantbonus for at finde mere (og regning hvis de ikke finder nok).

Bortset fra det så skal vanviddet med div. begrænsninger i lokal elproduktion stoppes... enten er nettet frit tilgængeligt (hvilket det ikke er) eller så må man etablere egne lokale net for at distribuere strøm inden for et lokalområde - for eksempel en kommune eller en bydel (hvad der nu er passende).

3
6. marts kl. 14:50

Det er et kæmpe problem, at borgerne ikke gider at se på deres bare møller. Derfor skal borgerne ikke have lov til at sætte en stopper for det visuelle svineri heller.</p>
<p>Udviklingen må sejre.</p>
<p>Proportionerne i konsekvenspædagogikken handler nok om matematik, penge, kvantitative angivelser for tilladte emissioner og mængder af skeletter og andet i landskabet.

Din svada er en Morten Korch film værdig. De onde kapitalinteresser (som har infiltreret magten) mod den lille borger, som mister sin udsigt til de bølgende marker. SUK.

1
6. marts kl. 12:49

Det ikke ret længe siden, at omstillingen til VE først og fremmest fungerede som et billede på den gode vilje. Det blev solgt oppe fra og ned, dvs. fra de egentlige beslutningstageres side ud over mediefladerne til de bekymrede borgere, der ikke længere købte Lomborgs og Svensmarks fake news, som ellers havde haft førerrollen i mediernes tilgang til klimaproblematikken.

Man havde haft et par heste at ride på. Vindmøllerne var ikke alvorligt ment, men noget , der skulle til, for en sikkerheds skyld, når nu lokummeret begyndte at brænde for alvor, hvad man godt vidste at det ville gøre allerede for flere årtier siden.

Nu har Putin så spædet til, så de siddende nærmest har mistet de sidste rester af et skur at forretter deres nødtørft i. De sidder der, på åben mark. De er på kommedie, det hele er for sent, omstillingen er latterligt dyr på det eneste parameter, som de forstår: DERES ØKONOMISKE VÆKST OG UDVIKLING VAR ET MEGA TILBAGESKRIDT! (Derfor sidder de der med deres bare møller i det fri, og kæmper forgæves med deres image)

Motorveje, det vil de have.

De bare møller, vil de også have. Vi ser dem på markerne og for det indre øje!

De vil også have varmepumper, fyldt med PFAS-kølemidler! (PFAS skal der til, som led i den grønne omstilling)

De vil have animalsk produktion. (Vennerne i finanssektoren har nemlig alt for mange af de her markedsendogent skabte penge ude og svømme i svinefabrikker og kvægfarme, til at man kan drosle ned på dansk landbrus ekstreme klima- og miljødestruktive adfærd, så skide være med havmiljø, grundvand, biodiversitet, klima, latinamerikas jungle osv.)

I det hele taget, så kan de ikke få nok af alt det, som de laver!

Det er et kæmpe problem, at borgerne ikke gider at se på deres bare møller. Derfor skal borgerne ikke have lov til at sætte en stopper for det visuelle svineri heller.

Udviklingen må sejre.

Proportionerne i konsekvenspædagogikken handler nok om matematik, penge, kvantitative angivelser for tilladte emissioner og mængder af skeletter og andet i landskabet.

Personligt, så mener jeg, at bilisterne kan få møllerne. De kan bare klistres på langs motorvejene. De har i forvejen ødelagt så gigantiske arealer med deres fremfærd og asfalt, at de passende kan få møllerne lige op i ansigtet. Tih, det ville være passende konsekvenspadægogik. At forureneren, dvs. bilisten fik tilbage af samme kaliber, som det bilisten har givet verden.

Det vil så ikke ske. For demokratiet, dvs. bilisterne er i flertal, har sejret ad h... til.

Mit forslag til løsning begynder også ved borgeren, noget jeg selv er:https://www.google.com/search?q=selvfinansieret+fri&rlz=1CATVZD_enDK888&sxsrf=AJOqlzUB6vjpd_Y64TbjejAjP6aNiRN_Bg%3A1678102959495&ei=r9EFZMHkHZDdxc8PxZ6ysA8&ved=0ahUKEwiB-K_WnMf9AhWQbvEDHUWPDPYQ4dUDCA8&uact=5&oq=selvfinansieret+fri&gs_lcp=Cgxnd3Mtd2l6LXNlcnAQAzIECCMQJzIECCMQJzoGCAAQFhAeSgQIQRgBUPAMWIgjYKUvaAFwAHgAgAF8iAG1D5IBBDUuMTSYAQCgAQHAAQE&sclient=gws-wiz-serp