SYNSPUNKT Studerende og ansatte ved Niels Bohr Institutet: Samarbejdet med Nato risikerer at skade dansk forskning

Renrummet på DTU er testfacilitet i samarbejdet om det kommende Nato-center. I renrummet kan man udvikle og fabrikere kvantechips og sensorer. Illustration: DTU

(Liste af medunderskrivere sidst i artiklen.red)

Det er i al hast, og uden megen diskussion blevet besluttet, at Danmark skal være vært for et nyt NATO DIANA kvantecenter, og at dette skal forankres ved Niels Bohr Institutet (NBI). Vi er en gruppe studerende og ansatte fra NBI’s Kvanteoptiske Sektion og Center for Quantum Devices, der ikke mener, at NATO centeret bidrager med noget særligt væsentligt, og vi er samtidig bekymrede for, at den tætte tilknytning til NBI på sigt kan være skadelig både for vores internationale forskningsmiljø og på mulighederne for i fremtiden at skabe et stærkt kvantemiljø i Danmark.

Selvom der umiddelbart ikke er noget bekymrende i den nuværende beskrivelse af centeret, så har det alligevel medført et markant skift i den måde journalister og politikere snakker om vores arbejde på. Vi opfatter ikke NBI som et sted, der beskæftiger sig med militær forskning, og vi har meget svært ved at genkende det billede, der bliver tegnet af os i medierne for tiden.

NBI’s historie er, for os, historien om et inkluderende internationalt forskningsmiljø i verdensklasse, der arbejder med grundforskning og civile anvendelser til gavn for alle. Det har i 100 år været et sted, hvor folk er kommet til fra hele verden for at blive en del af den historie. Vi frygter, at NATO centeret potentielt kan gøre stor skade på den fortælling.

Bare det første skridt?

NATO centeret er ikke en del af NBI, selvom mange journalister siden annonceringen har haft svært ved at skille de to ad. Og som sådan kan det godt være, at der ikke er meget at være bekymret for. Alligevel virker det nærliggende at spørge, om det her bare er det første lille skridt i den forkerte retning. En retning, hvor vi begynder at blive begrænset i, hvem vi kan ansætte, hvad vi må udgive og hvem vi kan samarbejde med. En retning, hvor vi skal argumentere for militære anvendelser af vores forskning for at få adgang til forskningsmidler. En retning, hvor forskere, der er positive over for militære samarbejder bliver prioriteret når der skal fastansættes medarbejdere.

Læs også: Halvdelen af Nato-center i København betales af forskningsmidler: 'Ærgerligt', siger IDA-formand

Selvom vi bliver lovet business-as-usual, så virker disse bekymringer reelle, når man læser den officielle beskrivelse af DIANA initiativet, og når man læser interviewet med NATO-chef David van Weel i Politiken den 23. maj. Her beskrives en strategi fra NATOs side om i fremtiden at flytte den militære forskning ind på universiteterne, være meget mere til stede og se forskerne over skuldrene.

Urimelig sikkerhedsliggørelse

Selvom vi selvfølgelig ikke, som NATO-chefen påpeger, skal have den kinesiske hær til at rende rundt på danske universiteter, så må vi ikke være bange for at samarbejde med civile forskere fra hele verden. Meget af sikkerhedsliggørelsen af kvanteteknologi er efter vores opfattelse stærkt overdreven. Mange af de ting, NATO drømmer om, er ren science fiction og har ikke meget at gøre med det, vi laver. Urealistiske fremskrivninger bliver blandet med en fortælling om, at der nærmest ingen grænser er for, hvad kvanteknologi kan. Men 2. generations kvanteteknologi er på mange måder stadig grundforskning, forhåbentligt med de første virkelig nyttige anvendelser inden for de næste 10-20 år.

International videnskab på tværs af landegrænser kan, mener vi, være en vigtig platform til at sikre fred på langt sigt. I det internationale forskningsmiljø her på NBI skabes venskaber på tværs af landegrænser og kontinenter. International videnskab er et stærkt vidnesbyrd om, hvad vi kan opnå, når vi alle arbejder sammen. Det mener vi ikke vi bør risikere at smide væk på grund af nogle få potentielle militære anvendelser, hvoraf de fleste ligger meget langt ude i fremtiden.

Mere skade end gavn

At gøre Danmark til et centrum for fremtidens kvanteindustri er en stærk ambition, og mange gode tiltag peger i dén retning for tiden. Men fokus på militære anvendelser og en uberettiget sikkerhedsliggørelse af kvanteteknologi kan i værste fald have negative konsekvenser for fremtidens danske kvantemiljø. Vi risikerer at blive pålagt begrænsninger i, hvem vi kan ansætte eller samarbejde med, vi risikerer at give fremtidige studerende et skævt billede af kvanteforskning, vi risikerer at ødelægge NBI’s attraktive internationale varemærke som et inkluderende forskningsmiljø, hvor man bliver bedømt på sit arbejde og ikke sit statsborgerskab, og vi risikerer at forskere, der ikke bryder sig om at arbejde med militære anvendelser, fremover vil holde sig væk. En bred og kvalificeret arbejdsstyrke på kvanteområdet bliver ofte nævnt som en af Danmarks store styrker, samtidig med at mangel på kvalificeret arbejdskraft er blevet udråbt til at være en af de største udfordringer for fremtidens kvanteindustri.

Læs også: Forskningsordførere: Natos kvantecenter skal ikke ske på bekostning af anden forskning

Det er derfor nærliggende at være bekymret for, at dette skridt i retning af mere militært samarbejde på institut- og universitetsnivau i værste fald kan være direkte skadeligt for Danmarks fremtidige kvanteeventyr.
Uagtet hvad der sker de næste par år fortjener de danske kvanteforskere i det mindste at blive inddraget og få en ordentlig offentlig debat og politisk diskussion af, hvordan fremtidens forskning og teknologiudvikling skal foregå. Det tror vi også vil skabe de bedste resultater.

Fem fysikere står i Universitetsavisen frem med kritik af instituttets ledelse.

Medunderskrivere

Camille Papon, PhD Fellow, Quantum Optics
Chao Meng, Postdoc, Quantum Optics
Ming Lai Chan, PhD Fellow, Quantum Optics
Ying Wang, Postdoc, Quantum Optics
Steffen Zelzer, PhD Fellow, Center for Quantum Devices
Gunjan Nagda, PhD Fellow, Center for Quantum Devices
Alexandros Vekris, Postdoc, Center for Quantum Devices
Thibault Capelle, Postdoc, Quantum Optics
Vasiliki Angelopoulou, PhD Fellow, Quantum Optics
Patrik Sund, PhD Fellow, Quantum Optics
Rodrigo Thomas, Postdoc, Quantum Optics
Mads Bjerregaard Kristensen, PhD Fellow, Quantum Optics
Yuxiang Zhang, Postdoc, Quantum Optics
Anders Simonsen, Postdoc, Quantum Optics
Charalampos “Harry” Lampadaris, PhD Fellow, Center for Quantum Devices
Martin Asbjørn Krehbiel, Master student, Quantum Optics
Xiang Xi, Postdoc, Quantum Optics
Yijian Meng, Postdoc, Quantum Optics
Jun Jia, PhD Fellow, Quantum Optics
Lucio Stefan, Postdoc, Quantum Optics
Eva M. Gonzalez Ruiz, PhD Fellow, Quantum Optics
Lazar Lakic, Master student, Center for Quantum Devices
Kasper Hede Nielsen, Master student, Quantum Optics
Anonym, PhD Fellow (navn er kendt af redaktionen)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, vores medarbejderstab her på NBI er, som hos alle andre førende fysikinstitutter, heldigvis meget mere international end NATOs medlemsliste. Jeg synes som nævnt at det er helt rimeligt at sige at Danmark ikke skal arbejde sammen med den kinesiske hær. Men man skal samtidig passe meget på ikke at problematisere civile kinesiske forskere. Og så synes jeg også at vi skal diskutere om det giver mening at sikkerhedsliggøre kvanteteknologi på den måde.

I denne diskussion kan man måske med fordel kigge til USA for både en ekstrem politik, og en stærk modreaktion: https://sites.google.com/view/winds-of-fre....

  • 2
  • 2

A necessary collaboration

Most of Europe has been at relative peace for the past 70 years, entire generations have grown up without experiencing the horrors of war. We have come to think of war as a thing of the past and take our security for granted while the reality is that the only reason there is peace in Europe is because most European countries are now allies and the Western powers hold a technological advantage over all other great powers. That technological advantage is diminishing as evidenced by the more brazenly confrontational posture taken by unfriendly powers such as the horrible unjustified war Russia has launched against Ukraine.

One can argue about the hypocrisy of the West but in the end the selling point is this - in Western society the individual has value, we can be relatively sure that we, as individuals, will not be sacrificed “for the greater good”. Both Russia with its wanton levelling of cities in Ukraine and China with its forced isolation of people in covid camps (also breaking into peoples' homes, denying ER treatment due to covid restrictions) have shown that the individual has no value in their ideologies and that is not a society I, personally, would want to live in. We can argue how more weapons do not make the world safer but the West cannot be the first to lay down our arms. Until we have peacefully reached a consensus with other powerful nations we must maintain our technological advantage as deterrent and leverage.

Quantum computing is far from being a mature technology, but with both public and private capital flowing in at increased rate breakthroughs will be made and it will be a game-changer in communications, intelligence gathering, and cybersecurity and it is imperative that the West are the first to acquire this technology.

It is tempting for academics to sit on the high horse of pacifism, wanting to do research just for the sake of knowledge, and wrinkle their noses at the military. But funding for the military has gone down since WWII, especially in Europe, instead we have poured that money into our social systems which is great. To keep doing that, we cannot build separate complexes for military research, setting up a quantum lab costs at least tens of millions of euros just in equipment. It makes economic sense for military research to use the existing infrastructure of universities, in fact universities should be happy that military funding helps shoulder the burden of the upkeep costs of their equipment. The NATO research center brings new job opportunities for graduating students and the close collaboration with the university dampens the brain-drain as graduates employed at NATO can still share knowledge with new university students as was the case during the Microsoft - NBI collaboration.

In summary, to maintain our peace and security we must bolster our technological advantage, quantum computing might be far from an applied technology but it will be a game-changer and we have to put effort in its development now and collaboration between universities and NATO to this end is a logical, economical, and beneficial step.

  • 6
  • 0

Dear Dags

Thank you for commenting. This is exactly the kind of discussion that I think we should have more of in the future.

I can see that sharing equipment with external parties can be a good idea. My concern is actually not so much with the NATO center itself, but with the very close ties to NBI, and especially the communication and press coverage after the presentation. In particular, David van Weel pretty much announces that we are now going back to a cold-war like state where science and technology-development are used to create fear, distrust, and division. Instead of it being a source of collaboration and hope. I agree that the west should strive to have the strongest alliances and military, in the event of a war with e.g. China. However, I would much rather have NO war with China, and this, I think, can be achieved with collaborations and good international relations. While the Chinese government may have contributed to this new unfortunate direction, we don’t have to follow!

Of course, if a platform, like super-conducting qubits, is at some point identified as scalable to cryptographic tasks, it must be handled carefully politically, just like nuclear weapons technologies. But I think we need to see something a little more impressive than 21=7x3... Also, I think it is very important to remember that "quantum technology" is a very broad definition. Just like “nuclear physics” also covers a lot of science that has little or no military applications.

Meanwhile, we should work quickly to widely adopt post-quantum cryptography, such that this discussion will hopefully one day be irrelevant.

  • 3
  • 0

Det er da en ærgelig situation.

En artikel 17. juni i weekendavisen, "Røde linjer", omhandler hjemlig mulig universitets-spionage. Især med fokus på Kina.

Heri udtaler en kontraspionagechef fra PET: "Kina har en ret vidtgående lovgivning, der gør, at enhver kinesisk borger og virksomhed, uanset hvor i verden de opholder sig, kan blive pålagt at samarbejde med de kinesiske efterretningstjenester..."

Gør det nok ikke nemmere.

  • 6
  • 4

Jeg synes som nævnt at det er helt rimeligt at sige at Danmark ikke skal arbejde sammen med den kinesiske hær. Men man skal samtidig passe meget på ikke at problematisere civile kinesiske forskere.

På et menneskeligt humanistisk plan kan jeg godt forstå sætningen.

På et praktisk anvendeligt plan kan jeg absolut ikke! Der er altid et lighedstegn mellem forskning, økonomi, politik og militær i Kina.

Det selv samme kan siges om ditto i vestlig regi, men da vi nu er vestlige så kan vi leve med det, da det trods alt normalt er med til at gøre vores liv bedre beskyttet.

Omvendt er det når andre, udenfor vores sikkerheds koalitioner, deltager eller benytter sig af vores viden. Se nu bare hvad der foregår i Ukraine.

Rusland benytter i stor udstrækning vestlig teknologi til at bombe og udradere såvel civile som militære mål.

Da Kinas primære fokus, er Kina, og Kina for nuv. finder det fokus bedre repræsenteret ved at overvejende at støtte Rusland politisk, så giver det sig selv at vi desværre ikke kan udføre potentielt kritisk forskning i samarbejde med Kina, hvilket kvante teknologi vel må betragtes som?

Jeg ville ønske at verden var opdelt på en sådan måde, at de land områder som allerede var tildelt, blev respekteret af alle, således vi ikke skal slås om det samme stykke jord igen og igen.

Mit ønske er desværre ikke blevet opfyldt, og derfor må vi gøre det der skal gøres, for at sikre NATO og de tilknyttede lande's sikkerhed.

https://components4developers.blog/2022/04...

  • 14
  • 0

Jeg ville ønske at verden var opdelt på en sådan måde, at de land områder som allerede var tildelt, blev respekteret af alle, således vi ikke skal slås om det samme stykke jord igen og igen.

Ja, med en global udbredt fredspolitik kunne man koncentrere sig om de andre påtrængende opgaver: klima, sociale problemer, miljø osv.

Der er altid et lighedstegn mellem forskning, økonomi, politik og militær i Kina.

Det selv samme kan siges om ditto i vestlig regi, men da vi nu er vestlige så kan vi leve med det, da det trods alt normalt er med til at gøre vores liv bedre beskyttet.

beskyttet på den kortere bane.

Barske billeder af Ukrainekrigens menneskeofre i dit link. Også naturen lider, jf. oplysninger om større mængder døde delfiner langs sortehavets kyster, tilskrevet militærflådernes sonarer. Men fremfor en grundig udredning og international regulering af diverse højteknologier, kan man vel forvente yderligere opskalering af disse og endnu flere af de i forvejen underbelyste bivirkninger. Hvordan bryde denne onde cirkel, hvis hverken de ekspansive stater eller tekno-virksomhederne har incitamenter dertil?

  • 0
  • 12

Hvordan bryde denne onde cirkel, hvis hverken de ekspansive stater eller tekno-virksomhederne har incitamenter dertil?

Der er to måder... 1) Global enighed om ikke at udføre invasion på andres territorie med henblik på annexation. 2) Konkludere at jo stærkere man fremstår, jo mindre er lysten fra andre til at angribe, også iøvrigt forvalte den styrke med overmenneskelig respekt, således det ikke istedet bliver brugt som et pressions middel.

Vedr. 1, så tror jeg ikke det kommer til at ske før tidligst efter mindst en eller to verdenskrige mere, hvor menneskeheden er slået tilbage til start.

Vedr. 2, så repræsenterer både NATO og EU en variant af dette som måske ikke er perfekt, og hvor der stadig er for mange lokal politiske interesser, og grådige embedsmænd. Men det er den eneste realistiske vej frem som jeg ser det.

Vi havde ikke haft nuv. krise i Europa havde NATO accepteret Ukraine i 2008, men jeg forstår godt den humanistiske tankegang, hvor man ikke ønskede at provokere unødigt. Resultatet er desværre bare at NATO og EU lod sig svække militært i årtier, og det så Rusland som sin mulighed for at tvinge et USSR v2 igang.

Så løsningen er, ikke at lade sig afskrække fra at optage medlemmer i både EU og NATO, selvfølgelig med alle de optagelses kriterier der nu skal være, da man kan være sikker på at selv lande som ikke er helt "fine i kanten" som Ukraine, vil rette ind for at kunne blive medlem, og dermed sikre en retning mod det bedre for menneskeheden.

  • 5
  • 0

På et menneskeligt humanistisk plan kan jeg godt forstå sætningen.

På et praktisk anvendeligt plan kan jeg absolut ikke! Der er altid et lighedstegn mellem forskning, økonomi, politik og militær i Kina.

Det selv samme kan siges om ditto i vestlig regi, men da vi nu er vestlige så kan vi leve med det, da det trods alt normalt er med til at gøre vores liv bedre beskyttet.

Normalt er den forskning som det offentige udfører for alle - og dermed også millitæret. Det er ikke kun for Nato, også for Rusland og Kina. Offentlig forskning er tilgængelig, og kan bruges af alle lande som de har lyst, når det er millitært. Ved Rusland og Kina, er et patent ingen forhindring ved "goverment use" herunder millitærets brug, og det samme gælder USA. Laver Kina forskning, så må amerikanerne også gerne bruge kinesernes forskning millitært. Så vidt jeg husker, var det kineserne der opdagede YBaCuO superlederen i sin tid, og det har de måske allerede brugt millitært, eller beslægtede superledere. Kineserne forsker også for Nato.

Så længe at forskningen er offentlig og må offentliggøres, så er den for alle. Også Rusland og Kina.

Hvis Nato sætter krav til, at det offentlige i Danmark udfører millitært forskning, som ikke må offentliggøres, hverken nu eller fremover, så kan det bestemt være et problem. Og så tror jeg, at mange forskere måske ligefrem søger ud i erhvervslivet.

Man kan måske frygte, at det drejer sig om, at USA ønsker at forhindre offentlig forskning kommer i Ruslands hænder. Kineserne vil nok kende det, når det er dem der laver forskningen.

  • 0
  • 10

Så længe at forskningen er offentlig og må offentliggøres, så er den for alle. Også Rusland og Kina.

Måske, men mellem regningerne og andre erfaringer der måtte opnås, vil ikke automatisk havne i Kina's hænder, som de ellers ville, med Kinesiske forskere direkte involveret.

Det er ekstremt tragisk at det er nødvendigt (igen) at se på dem vs os, men det er altså ikke Danmark eller NATO der er aggressoren, så at forsøge at undskylde Russias ageren og Kinas understøttelse af dette, via deres politiske støtte til Rusland, er en total misforståelse.

Det skal fordømmes så hårdt som det kan, og må nødvendigvis have praktiske konsekvenser, som desværre også kommer til at gå ud over sympatiske Kinesere og Russere (af hvem jeg kender mange som mine egne kunder).

Kan de ikke lide det, må jeg sende den stærkeste opfordring til dem, at de sørger for at lade deres respektive regeringer vide at det går ud over deres forskning.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten