SYNSPUNKT Stop flere målinger af PFAS

Illustration: wikimedia commons

PFAS sagen handler især om fortidens synder, hvor de mest bekymrende forbindelser som PFOS er udfaset for årtier siden, men stadig findes i naturen, fordi de ikke nedbrydes.

PFAS er udledt i miljøet via spildevand, lossepladser og brandslukningspladser og kan måles overalt.

Hvor man måler, finder man.

Der er betydelig videnskabelig viden om helbredspåvirkninger af PFAS, og disse stoffer er mindre farlige, end de udråbes til i pressen.

Der er tale om beskedne helbredseffekter, fx kan der i nogle studier påvises en ændring i immuniseringseffekt af vacciner, men ikke i niveauer som har klinisk betydning for beskyttelse mod sygdom.

Og der er ikke tegn på, at PFAS kan medføre alvorlig sygdom, slet ikke i de lave niveauer der er fundet i mennesker i Danmark.

Kurt Rasmussen er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup. Har derigennem været involveret i flere miljø- og kemikalieforureningssager. Synspunktet er en forkortet version af et notat, Kurt Rasmussen i mandags sendte til Folketingets Sundhedsudvalg. Link til notat nederst i artiklen. Illustration: KR

Efter Korsørsagen i 2020 med PFAS i kødet hos kvæg, der havde græsset på en tidligere brandslukningsplads, er der nu gået to år, og der er gennemført i tusindvis af målinger i miljøet spredt over landet.

Men der er ikke tegn på andre sager af denne karakter.

De nye målinger af PFAS i græs og vand langs kysterne bekræfter, hvad vi vidste i forvejen. At der er højere koncentrationer langs de vestvendte kyster.

Nu planlægges nye målinger af PFAS i blodet hos kvæg, der har græsset ved disse langstrakte kyster – igen overflødige målinger.

Denne viden findes allerede.

Stop målingerne

Politikerne taler nu om en handlingsplan mod PFAS. De vigtigste punkter bør være:

  1. Stop for flere målinger i miljøet.

  2. Udmelding til befolkningen: PFAS er ikke en ny kemikalieforurening. Dette er en gammel problematik, og PFAS i natur og mennesker er i markant fald over de sidste to årtier, og PFAS er ikke så farligt, som det udråbes til i den almene presse.

  3. De involverede myndigheder på tværs af styrelser må sætte sig sammen og tolke de mange tusind målinger, der findes, og i relation til de nye lave grænseværdier lande på et niveau i fødevarer, der findes forsvarligt og praktisk anvendeligt. Altså et trade off i forhold til, at der findes PFAS i alle fødevarer fra det åbne land. På samme måde som vi i mange år har levet med, at der fx er kviksølv i fisk, blot i så lave niveauer, at sundhedsværdien fra fisk overstiger risikoen.

Det er dosis der bestemmer

PFAS produkter har tjent menneskeheden godt i nogle produkter, som fx brandskum. Mens nødvendigheden i andre produkter er mere tvivlsom.

I naturen er PFAS aldeles uønsket.

Det centrale spørgsmål i den aktuelle sag er, hvordan vi håndterer det faktum, at vi lever i en verden med udbredt kemikalieforurening:

Myndighedernes indgreb og tiltag bør være baseret på en prioritering på baggrund af stoffernes giftighed, eksponeringens størrelse (den kumulative eksponering over tid) og den konkrete risiko for human påvirkning via drikkevand og fødevarer.

Her er det vigtigt at være opmærksom på den gamle læresætning i toksikologien: Det er dosis, der bestemmer, om et kemisk stof er giftigt.

Det er på høje tid, at relevante parter sætter sig sammen og diskuterer strategi.

Der er brug for, at myndighederne giver differentierede kostråd som på andre områder.

Eksempelvis konsumfisk: Fisk indeholder kendte skadelige kemikalier, men i lave (og faldende) koncentrationer. Fisk er sundt – forsigtighed for gravide og ammende.

Fødevare- og Naturstyrelsens konklusion vedr. jagt på Thyborøn og Agger Tange hviler på et spinkelt datagrundlag uden konklusive mønstre og tendenser i de fundne PFAS-koncentrationer.

Myndighedernes strategi har hidtil været at måle og måle i vand, jord, græs etc.

Jo flere måleresultater, jo mere synes myndighederne at finde behov for yderligere målinger.

I fravær af tolkning af disse i relation til helbredsrisici har dette regime udviklet sig til en slags målingernes tyranni.

Et eksempel er Naturstyrelsens målinger januar 2023 i græs og vand fra engarealer langs kysterne, hvor der blev fundet PFAS over Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdi i 90 procent af målingerne i græs, især langs vestvendte kyster.

Tallene korresponderer med tilsvarende målinger i havvand et halvt år tidligere.

Nu planlægges opfølgende målinger i kvæg og foder fra de mange landmænd langs disse lange kyststrækninger.

Et rent spild af tid. Resultatet er givet på forhånd.

Ikke så farligt

Der er opsummerende behov for følgende aktuelle myndighedsopgaver:

  1. Generel information til befolkningen om PFAS og helbredsrisici: Findes overalt i naturen og i aftagende koncentrationer over de sidste 20-25 år, og PFAS er ikke så farligt som mange af de øvrige gamle industrikemikalier. Altså nedtoning af farlighed i forhold til den verserende offentlige debat.

  2. En målrettet analyseplan mhp. at identificere de formentlig få betydende landbaserede forureningskilder i Danmark mhp. at sikre drikkevand og fødeemner fra disse områder. Indhentning af lokale historiske forureningsoplysninger fra de resterende 14.000 mistænkte lokaliteter vil formentligt kunne føre frem til en prioriteret liste over relativt få.

  3. Oplysning til befolkningen om, at risiko for evt. betydende PFAS-forurening i Danmark kun handler om fødevarer, der har været i kontakt med jord nær dokumenterede forureningskilder: Udegræssende dyr.

  4. Der er efter to års intensive undersøgelser fra myndighederne ikke noget, der tyder på, at vi har andre sager, der truer fødevaresikkerheden end Korsørsagen. Der er brug for udmelding fra myndighederne om, at kød i Danmark fra udegræssende kvæg, vildt og fisk generelt er sundt og forsvarligt at spise.

  5. Myndighederne bør overveje, hvordan man håndterer den situation, at grænseværdierne efterhånden er blevet så lave, at de bliver vanskelige/umulige at overholde, hvis de skal tolkes absolut (som det synes at være tilfældet i øjeblikket) og ikke vejledende.

Synspunktet er en forkortet version af et notat, Kurt Rasmussen i mandags sendte til Folketingets Sundhedsudvalg. Læs den fulde version HER.

Emner : PFAS
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Wikipedia: Don't Look Up Citat: "...The film tells the story of two astronomers attempting to warn humanity about an approaching comet that will destroy human civilization. The impact event is an allegory for climate change, and the film is a satire of government, political, celebrity, and media indifference to the climate crisis [men kan sagtens også dække PFAS, DDT, fissionsbaseret atomkraft uden tilstrækkelig langsigtet omtanke...]..."

  • 31
  • 18

Man skal altid anlægger et forsigtighedsprincip. Historien er fuld af eksempler på kemi/stoffer som i første omgang blev anset som hamløse, og som senere viste sig at være temmelig sundhedsskadelige. Kan man nu stole på at PFAS er så "hamløst" som der gives udtryk for i dette ellers værdsatte indlæg?

  • 56
  • 15

"Her er det vigtigt at være opmærksom på den gamle læresætning i toksikologien: Det er dosis, der bestemmer, om et kemisk stof er giftigt."

skriver overlægen i sit indlæg. Men selvom et stof ikke er akut giftigt, som det er tilfældet med mange af de stoffer som allerede er forbudte, så kan det godt være en miljøgift alligevel. Sagt lidt groft: det afhænger af hvor hurtigt du dør af det.

  • 38
  • 12

Findes overalt i naturen og i aftagende koncentrationer over de sidste 20-25 år

Det ville være skønt med en kildehenvisning til målingerne af de aftagende koncentrationer.

Hvad er det som får koncentrationerne til at falde, når stofferne er svært nedbrydelige og de stadig produceres og udledes?

  • 42
  • 7

Jeg stejlede noget da jeg så overskriften, hvorimod jeg godt kan tilslutte mig en stor del af indholdet. Men først og fremmest savner vi overblik. PFAS er en fællesbetegnelse for en lang række flourstoffer. Det må være meget forskelligt hvor skadelige / giftige de er. Hvor meget ved vi om de enkelte stoffer? Og når der laves målinger får vi resultatet for den samlede koncentration. Men hvordan er fordelingen på de mere eller mindre skadelige de steder der er målt? Uden viden om det, er det svært at forholde sig til hvor bekymret man skal være om de forskellige forekomster.

Endelig må det også hvae stor betydning om de forekommer som partikler eller som opløste stoffer. Faste stoffer som teflon og gore-tex vil formodentlig findes som partikler, som næppe optages i hverken planter eller dyr. Der har heller ikke været advarsler mod at stege sin mad på teflon pander eller at gå i gore-tex jakker. Men opløste stoffer som i brandskum kan optages.

Så der er behov for ordentlige analyser, både for at beslutte rigtigt hvad og hvor vi skal måle, og så vi kan få et oplyst grundlag at træffe beslutninger og foranstaltninger på.

  • 22
  • 3

Jeg sidder med en fornemmelse af, at her har vi at gøre med et enkelt menneske, der nok har sin faglighed på området, men som er ude i et projekt, hvor der klippes en tå og hukkes en hæl i relation til viden, hvor usikkerhederne mht. det, der vides, bruges som argument for, at problemet så nok er mindre, end der er grund til at tro, vide, hvorfor der ikke er grund til at afklare mere, da problemet alligevel er forsvindende, dvs. mindre end formodet.

Der står, at mængden af disse kemikalier er faldende, da anvendelsen af dem er udfaset eller under udfasning! Er det sandt? Hvor har han det fra? Jeg kan ikke se det af notatet og heller ikke af hans referencer. Jeg har også hørt det fra DRs huslæge, Peter Qvortrup Geisling. Men er det rigtigt!

Jeg ved, at PFAS fortsat tilføres landbrugsjorden, da det indgår i mange pesticider!

Der spredes slam fra rensningsanlægene på landbrugsjorden som gødning, og det indeholder PFAS.

Hvor kommer det fra, det der er i havet?

Der er kun én reference under notatet til PFAS i relation til udviklingen i mandens fertilitet, hvor der alene her på stedet iflg. min egen svage hukommelse allerede var mindst en reference til mindst en undersøgelser, der tyder på, at PFAS godt kan være kilden til et noget stort problem: https://ing.dk/artikel/gravide-giver-evigh...

Selve problemet, faldende sædkvalitet hos homo dit og dat, er globalt, stort og med stigende alvor: https://elpais.com/ciencia/2022-11-15/la-c...

En person, her Kurt Rasmussen, der er så sikker på sig selv, og som på sit ret spinkle grundlag mener at kunne sige, at der ikke er grund til at undersøge mere, før man ved, hvad man vil bruge sine undersøgelser til strategisk, er ikke i min optik troværdig. Hverken fagligt eller holdningsmæssigt.

Det virker som et brøl fra en, der ikke kan holde den kakafoni af input ud, der vælter ud om emnet i øjeblikket, og som noget ufrivilligt ender op som en del af larmen, uden at nogen bliver klogere eller får en kvalificeret holdning til temaet af hans bidrag. Men der vil være nogle, som kan bruge hans synspunkt til netop at lave larm/støjforurening.

  • 29
  • 10

Der har heller ikke været advarsler mod at stege sin mad på teflon pander...

Det har der så rent faktisk været... jeg kan ikke huske hvor & hvornår men det har været vendt at Teflon fra div. Slip-Let overflader kan overføres til maden især hvis overfladen er skadet - der har endda været dokumenteret med målinger. Konklusionen var dog at det er så små mængder at det er næppe relevant.

En helt anden udfordring ved Teflon produkter er "Hvor går Teflonen hen når du smider den ud?"

  • 20
  • 0

Der er en række lidelser, der synes at optræde hyppigere og hyppigere. Jeg kan lige nu komme i tanke om allergier, visse psykiske problemer, overvægt, diabetes 2. Der er masser af hypoteser om hvorfor, herunder at man tester på en anden måde i dag (det gælder vist kun for de psykiatriske diagnoser) og diabetes 2 har en vis sammenhæng med overvægt.

Men der er også en uklar mulig sammenhæng med "miljøfaktorer". Det behøver jo ikke være lige PFAS, men det forekommer mig lettere overmodigt at stoppe med at teste. Ud over at det virkelig vil sætte gang i sølvpapirshattene (hvad er det, man vil skjule)?

Jeg er stor tilhænger af, at man tænker sig om, før man går helt i panik. Dog skal man ikke henvise alt for meget til "at det plejer ikke at gå galt - det gjorde det ikke før". At fisk er usundt for gravide og at færinger ikke bør spise grind, er jo heller ikke noget, der beroliger nogen.

  • 22
  • 5

At man skal stoppe målinger af flourstoffer, er en virkelig problematisk holdning. Tallene skal selvfølgelig på bordet og så må man lægge en strategi ud fra hvad tallene viser. Landmænd sprøjter stadig med disse problematiske stoffer og hælder slam med PTAS-holdige ukrudsmidler ud på markerne https://gylle.dk/landbruget-er-en-del-af-p.... Jeg synes, det er meget interessant at undersøge, hvordan stofferne ophobes i fødekæden. Det kan jo sætte skub i den økologiske produktion, selvom det selfølgelig var ærgerligt, at PFAS blev fundet i de økologiske æg. Lad os ikke give endnu en problematik viderede til børn og børnebørn, men lad os måle og undersøge både effekt og cocktaileffekt på kroppen af disse og andre stoffer vi, med skyklapper for øjnene, sender ud i naturen.

  • 21
  • 4

".. PFAS i natur og mennesker er i markant fald over de sidste to årtier.."

Der er i flere studier i de gamle I-lande målt faldende niveauer i blodet hos en række målte grupper over en årrække. Mht. den 2. og 3. verden findes der vist ikke data tilbage i tiden til at drage samme konklusion for disse.

Men man har kun målt for en begrænset del af de nu 9000 PFAS'er, og iøvrigt viser det sig, at ikke alle PFAS'er i blodet falder over tid (ad denne figur over Kaliforniske mødres blod-PFAS:) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/.... Hele artiklen: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/....

Dertil kommer at en del af målbare fald hos mødrene i dette og flere studier forklares ved, at PFAS'erne via amningen nu er vandret over i børnene...

Mht. PFAS'er i miljøet generelt, kunne et groft skøn være spildevandet? Et studie over det globale trend oplyser bl.a., at "..Concentrations of most PFAS analyzed in wastewater in the United States have not changed significantly with time, whereas reported PFAS concentrations in wastewater effluent from China have increased from 11% to 37% per year..". Hér vises trended fra 17 lande: https://ars.els-cdn.com/content/image/1-s2.... Undertendens til at de langkædede PFAS'er stagnerer, mens der ses øgning af kortkædede over tid. De ser som også vi herhjemme, at spildevandsrensningen slet ikke kan fange disse stoffer. De kobler iøvrigt PFAS-udledningen med bruttonationalproduktet, som evt. kan forventes at stige i dele af den 3. verden. Hele artiklen: https://www.sciencedirect.com/science/arti....

Taler ikke ligefrem for, at vi i DK holder op med at måle for disse stoffer lige nu.

  • 22
  • 3

Jeg er ganske enig med forfatteren. Men måske en overvejelse værd: Hvor kommer forureningen fra? Da i Vesterhavet - måske fra de europæiske floder, nær den danske vestkyst måske fra Elben, der jo afledes via Tyskerrenden lige uden for kysten. Måske vi man i Østersøen kunne se forureningseffekter fra Rusland, Baltikum, Sverige og Centraleuropa. Så måske ER de danske begrænsninger og tiltag slet ikke så skeløjede.

  • 4
  • 7

Disse "evighedsstoffer" skal forbydes, hvis ikke det kan garanteres at de IKKE udledes ukontrolleret i miljøet, uanset om de er skadelige nu eller på lang sigt. Det bør være et princip vi alle kan støtte op om - dump ikke ting i naturen som ikke hører til der!

  • 26
  • 3

Hvis fracking og i det hele taget olieudvinding bruger PFAS kan det være i mængder som helt overskygger regntøj og teflonpander. Der må faktuelle mængder og deres forskellige miljøpåvirkning frem for at kvalificeret debatten. PFAS i havvand kan skyldes olieudvinding til havs

  • 17
  • 3

det har været vendt at Teflon fra div. Slip-Let overflader kan overføres til maden især hvis overfladen er skadet - der har endda været dokumenteret med målinger

og til luften: i det her 2007-studie målte de 7-337 ng PFOA afdampet under brugen per pande https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17593716/. Faldt over tid, men efter 4. brug måltes stadig over 5 ng fra nogle af panderne. Ender så vel i maden, emhætten eller luftvejene.

Kan sammenlignes med drikkevandskvalitetskravet på 2 ng/l.

  • 13
  • 0

Stop med at bruge ALLE vatianter! Det må være det vigtigste at få stoppet kilden. Og det hjælper ikke, at visse dele af industrien blot opfinder en variant, hver gang et kemikalie dømmes ude. Og fint nok, at det ser ud til at falde, heldigvis.

  • 19
  • 2

Andre (som Svend Ferdinandsen?) vil måske hilse det velkomment.

(at især unge mænds sædkvalitet i mange tilfælde er så lav nu, at de ikke længere kan få børn!)

Dem, der fremfører det argument, er kun sjældent tilbøjelige til at sætte navn på dem, der er for mange af. Hvis de alligevel gør, så sker det som regel i et af de ekkokamre, hvor man ikke lægger skjul på sin kærlighed til sig selv som "overmennesket", eller bare den hvide mand.

Kineserne er ret kede af, at der bliver færre af dem. Efter at de var ret bange for at blive alt for mange, så falder antallet: https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-skru...

Japanerne er endnu mere tynget af alderdom og mangel på nye årgange.

I 1980'erne argumenterede jeg voldsomt mod en af Fyens Stiftstidendes foretrukne skribenter inden for det felt, der har med faktabenægtelse omkring AGW at gøre. I nogle sammenhænge argumenterede den her (Løfgren, tror jeg han hed) for, at problemet var ligegyldigt, men i en bestemt sammenhæng kom han til at fremdrage problemet som en løsning i forbindelse med debatten for og imod Storebæltsbroen. Der var nemlig nogle, der havde fremdraget, at gennemstrømningen i bæltet ville blive begrænset af broen. Her blev den gode AGW-benægter pludseligt tilhænger af fænomenet AGW, for det betød, at havvandstanden ville stige, hvorfor gennemstømningen i fremtiden ville stige og kompensere for broens blokering.

Det faktum, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, kan bruges som argument for, at alle problemer nok skal blive løst, hvis bare vi laver nogle andre, større problemer, som så løser de mindre.

Fyens Stiftstidende gik bort fra at bringe alt det lort, som kom fra benægteren. Men gud, hvor kom der meget, inden han fik stoppet kæften. Måske trives han endnu et eller andet sted der ude i det store www, hvor der er plads til det hele, lige som her, hvor der også er plads til Svend Færdimands lakoniske og til tider perfide indfald.

  • 13
  • 12

Arbejdsmediciner Kurt Rasmussen har også været inde over sagen med bl.a. tandklinikassistenterne. Her har arbejdsmedicinerne med stor grundighed søgt efter kviksølv dér (i blod og urin), hvor det IKKE findes ved de kroniske forgiftninger. Kviksølvindholdet i blod eller urin afspejler ikke mængden af kviksølv deponeret i indre organer. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17931423/ Kurt Rasmussen hænger fast i gammel og fejlagtig viden ang. sagerne om forgiftning med kviksølv. Er han mon troværdig i dette nye emne om PFAS? (citat af Kurt Rasmussen): "Der har ikke optrådt eksponeringsniveauer i Danmark over de seneste årstider, som har kunnet medføre kronisk kviksølvforgiftning." (citat slut). Nogle af tandklinikassistenternes arbejdsopgaver med fremstilling af amalgam har indebåret en eksponering med kviksølv, som ikke lader sig måle, af den grund, at ingen instrumenter kan måle så høje koncentrationer af kviksølv.

  • 7
  • 4

Nej, jeg har ikke set videoen. Men det kan ikke være en for høj kviksølvkoncentration som gør at man ikke kan bestemme indholdet i en prøve. Derimod kan indholdet være for lavt til at kunne måles.

  • 6
  • 1

Du kan skrive til Nils Roar Gjerdet, som stod for forsøget, hvis du mener, at forsøget kunne være stillet op på en anden måde. Fik du set forsøgsopstillingen i videoen tid 17.15

Prof. Nils Roar Gjerdet Emeritus Department of Clinical Dentistry gjerdet@uib.no

  • 3
  • 7

Erik har ret, det de siger er, at apparatet ikke kan måle det sample, de putter i dem, men selvfølgelig kan man fortynde sig ned til en målbar koncentration.

Det er bare ikke det, de ønsker at kommunikere. De vil understrege, at koncentrationerne er meget høje, hvad de jo også er, men at påstå, det er umuligt at måle koncentrationen i den pågældende sample med det pågældende instrument er noget vrøvl.

  • 11
  • 0

Jeg har aktuelt deltaget i mødet ”Nordisk konference 14-15. april 2009 København: Klinikassistenters og tandlægers mulige sundhedsskader som følge af lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv”, idet jeg har repræsenteret en lægelig forening.

Det er mit generelle indtryk af mødet, at følgegruppen (arbejdsmedicinerne / myndigheder med flere") på forhånd havde politisk bestemt, at tandklinikassistenterne ikke var blevet syge af at arbejde med kviksølv, men at det var "et fænomen opstået på grund af mediehysteri", som det blev sagt fra talerstolen af Kurt Rasmussen, (hvis jeg husker korrekt). Det blev også nævnt (fra talerstolen), at det handlede om kvinder.

Jeg fandt en del af titlen (lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv) til konferencen besynderlig, idet, som nævnt, ikke har været mulig at måle kviksølv-niveauet i nogle af de tandklinikansattes arbejdsprocesser, idet måleapparatet ikke kunne måle så høje koncentrationer af kviksølv.

  • 6
  • 1

hittede et link, hvor Kurt Rasmussen står som medforfatter på et skrift om kviksølv, hvori der ganske rigtigt står:

http://www.armoni.dk/sites/default/files/A... "..Specifikt er der de senere år foretaget en grundig gennemgang af tandlægepersonales eksponering for kviksølv. Resultatet af disse underøsgelser viser, at der generelt ikke har været eksponering i niveau, som forventes at give nervepåvirkning og der er ikke nogen overhyppighed af neurologiske påvirkninger hos tandplejepersonalet. Det kan dog ikke udelukkes at enkelte personer kan habve været mere udsat og fået lette påvirkninger..."

Men skriftet findes i to udgaver, hvoraf den sidste er modificeret, bl.a. med et par ekstra referencer. https://dasam.dk/wp-content/uploads/2019/0.... Blandt de tilføjede refs er et 2017-skrift fra et panel til vurdering af kviksølvs sundhedseffekter, som så på diverse underemner, (inkl. tandteknikeres udsættelse.) De oplyser, at "A number of knowledge gaps have been identified in each of the areas discussed," og at "..more knowledge synthesis efforts are needed to translate the research results into management tools for health professionals and policy makers" https://www.sciencedirect.com/science/arti.... Ergo har hidtidige vurderinger ikke været entydigt i skabet.

Måske kan andre metoder supplere. Japanerne har ved MR samt avanceret billedbehandling korreleret synlige systematiske ændringer af hjernen samt nedsat kognitiv funktion med moderat forhøjet kviksølv i håret hos en større gruppe unge https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35655003/. NB: de skriver også, at der dermed ikke med sikkerhed kan postuleres en årsagssammenhæng, men det er lidt interessant, at her er der nogle mulige sundhedseffekter, man direkte kan se.

  • 5
  • 0

Igen meget spændende kommentarer. Tak til Lone Bech for dem. Det generelle er, at man ikke kan bygge videnskab ovenpå gammel og fejlagtig viden. Arbejdsmedicinerne Kurt Rasmussen, Jesper Bælum, Gert Thomsen med flere henviser til Magos og Clarkson, men disse har alvorlige fejl. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17661216/ Her er et andet eks. på, hvordan alvorlige faglige fejl kan gentages igen og igen. Bemærk gerne at dentalindustrien har sat sig på de 4 pladser ud af 7 i EU komiteen SCHENIHR. Tre af medlemmer deklarerer at have interessekonflikt. Lederen af gruppen deklarerer fejlagtigt, at han ikke har interessekonflikt (dokumentation haves). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... Det er mit håb, at fejlagtig viden må rettes, så muligt kviksølvforgiftede personer kan få tilgang til korrekt diagnosticering og dermed behandling.

  • 5
  • 1

(citat fra Lone Bech´s indlæg): ".Specifikt er der de senere år foretaget en grundig gennemgang af tandlægepersonales eksponering for kviksølv. Resultatet af disse underøsgelser viser, at der generelt ikke har været eksponering i niveau, som forventes at give nervepåvirkning og der er ikke nogen overhyppighed af neurologiske påvirkninger hos tandplejepersonalet". Oplysningerne står i stærk kontrast til oplysningerne i de norske Brennpunkt-programmerne «Kvikksølvjentene» / Med NAV i sikte / Kvikksølvbarna. https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PR... https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2010/MD... https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2005/PR...

  • 4
  • 1

Det er ikke landbrugets skyld; nogen har godkendt kemikalierne i fx DK og sagt til landbruget - brug det!:

9. feb 2023, ing.dk: Over 500.000 kilo PFAS spredt over danske marker: 'En tikkende miljøbombe'. Landbruget sprøjter med flere og flere PFAS-pesticider: Citat: "... Både Søren Rygaard Lenschow eller Xenia Trier giver dog ikke meget for Miljøstyrelsens forklaring og frygter, at styrelsen vurderer problematiske stoffer som uproblematiske. Eksempelvis blev insektsprøjtegiften DDT i årtier vurderet at være harmløs for mennesker, mens den i dag anses for at være et af de farligste kemikalier, som mennesket nogensinde har frembragt. Et andet eksempel er netop PFAS. ..."

  • 1
  • 3
  • Det er jo ikke en gammel forurening. Sagen er netop at brugen og udledningen fortsætter og øges, fordi industrien finder nye loopholes hele tiden - det er et IC3-tog der buldrer afsted. Og det stopper* ikke* så længe myndighederne ikke får det stoppet.
  • Jeg tror en som Phillipe Grandjean har betydeligt større viden om stoffernes faktiske helbredseffekter: Det har man ikke nødvendigvis når man har arbejdet med kemikalieforureningssager - så tror jeg netop ens fornemmeste opgave er at dysse stemningen lidt ned. Jeg kender da også en pensioneret dyrlæge der havde med kemikaliedumpingen i kærgård at gøre - tror da ikke han havde dyb viden om effekten af de stoffer de dumpede.
  • 8
  • 1

Supplering:

27. feb 2023, ing.dk: Advarsel om cocktaileffekt: PFAS forstyrrer kroppens stofskifte og hormonproduktion. PFAS i samspil med hinanden er farligere for folkesundheden, end kemikalierne er hver for sig, konkluderer et nyt amerikansk studie: Citat: "... En cocktaileffekt fra PFAS forstyrrer bl.a. skjoldbruskkirtlens produktion af hormonet thyroxin, der spiller en vigtig rolle under puberteten. ... Dette begrunder forskerne med henvisning til tidligere studier, der viser, at eksponering for individuelle PFAS i barndommen er forbundet med skader på kroppens stofskifte (metabolisme) af lipider og fedtsyrer, som kan øge risikoen for en række stofskifte- og hjertekarsygdomme senere i livet. ... Forskerne undersøgte blodet fra 312 unge voksne og 137 børn og fandt i alle tilfældene en blanding af PFAS’erne PFOS, PFHxS, PFHpS, PFOA og PFNA. Over 98 procent af forsøgsdeltagernes blod indeholdt også PFAS’en PFDA. ... Resultaterne viser, at det var en blanding af de forskellige PFAS og ikke de enkelte PFAS, der drev forstyrrelsen af de biologiske processer. Dette var gældende for både børnene og de unge voksne, der deltog i studiet, selvom de havde forskellige mængder PFAS ophobet i blodet. ..."

February 21, 2023, keck.usc.edu: Keck School of Medicine study finds “forever chemicals” disrupt key biological processes.

Den udgivne artikel:

22 February 2023, ehp.niehs.nih.gov: Metabolic Signatures of Youth Exposure to Mixtures of Per- and Polyfluoroalkyl Substances: A Multi-Cohort Study.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten