SYNSPUNKT Større prisudsving bliver elmarkedets nye normal

Plus14. maj 2022 kl. 07:4512
SYNSPUNKT Større prisudsving bliver elmarkedets nye normal
Illustration: Energinet.
Energipriserne er for tiden ekstremt høje – men de skal nok falde igen. Vi skal dog vænne os til en fremtid med langt større volatilitet i markedet, lyder det fra en central aktør.
Artiklen er ældre end 30 dage

Priserne på elektricitet og energi har nået historiske ­højder i de sidste måneder af 2021 og i 1. kvartal af 2022. De stigende el­priser i 2022 er affødt af en række faktorer, ikke mindst høje gaspriser og mindre vand til de norske vandkraftværker.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
15. maj 2022 kl. 19:16

Til #10:

Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er ingen andre end regeringen bundet af en folketingsbeslutning.

Det er derudover tvivlsomt, om den forpligter fremtidige regeringer.

Eller med andre ord: Hvis den nuværende regering giver sig til at energiplanlægge med atomkraft, kan de sandsynligvis bare gøre det, uden at komme i konflikt med den gamle folketingsbeslutning, da denne mistede sin gyldighed ved første folketingsvalg efter beslutningen.

Dette i modsætning til en lov, som ikke har automatisk udløb.

10
15. maj 2022 kl. 19:05

Til #4:</p>
<p>Nej, det er ikke besluttet ved lov.</p>
<p>En gang for meget længe siden pålagde det daværende folketing den daværende regering, at regeringen ikke måtte inddrage atomkraft i sin energiplanlægning.</p>
<p>Det blev ikke skrevet ind i nogen lov, og både den daværende regering og det daværende folketing er for længst væk.

Ja, du har helt ret, det var ikke en lov, men en folketingsbeslutning... Det ændre bare ikke noget. Den er lige så gældende for de offentlige myndigheder, som enhver lov og så længe at Folketinget ikke er kommet med en ny beslutning, er den stadig gældende...

Energinet er en offentlig myndighed og derfor må de kun lave ting som de har hjemmel til i henhold til en lov.

9
15. maj 2022 kl. 13:17

Den nuværende energikrise understreger det paradoksale i, at danske vindmøller lukkes ned som følge af interne begrænsninger i det tyske transmissionsnet

Det er selvfølgelig noget skidt, men årsagen er til at få øje på: Transmissions-forbindelsen DK1 - Tyskland er vores suverænt stærkeste udlandsforbindelse!Konsekvensen er, at flaskehalsen er rykket ned til Elben, hvilket igen betyder at:

  1. DK1 prismæssigt følger EEX
  2. TenneT naturligt betragter DK1 som en del af sit område for redispatch

At Tyskland - trods adskillige interne flaskehalse - af tilsyneladende uomgængelige politiske årsager fastholdes som ét prisområde, skal være deres eget problem. At energinet her har leveret Abhilfe (for danske penge) vil kun medvirke til at trække tiden ud ift. nødvendig udbygning af det interne tyske transmissionsnet.

"Fejlinvestering" er vist det mest dækkende udtryk.

7
14. maj 2022 kl. 15:57

Kapacitetskortet ligger på https://storymaps.arcgis.com/stories/eb5b387e376f49b8996d5e7c47fbdd37Det handler om hvor der kan tilsluttes ny el-produktion i større mængder.

Energinet har oprettet et særskilt domæne til det: https://www.kapacitetskort.dk/ (Er det nødvendigt for at fremhæve at det er lavet i samarbejde med 'Green Power Denmark'?)

Det er svært at finde ved at klikke rundt på Energinets web-sted, hvis man ikke søger efter de rette ord. Jeg fandt det via "nyheden" med en forklarende tekst på https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2022/04/11/Kapacitetskort-er-opdateret .

Ja, det ville være en god udnyttelse af net-mediet at gøre ordet "kapacitetskort" til et klikbart link oppe i direktørens indlæg. :-)

6
14. maj 2022 kl. 14:46

Til #4:

Nej, det er ikke besluttet ved lov.

En gang for meget længe siden pålagde det daværende folketing den daværende regering, at regeringen ikke måtte inddrage atomkraft i sin energiplanlægning.

Det blev ikke skrevet ind i nogen lov, og både den daværende regering og det daværende folketing er for længst væk.

4
14. maj 2022 kl. 14:16

5) I artiklen bliver der både nævnt P2X og Brint som de 2 teknologier der skal udjævne produktionen og sikre forsyningssikkerheden på en vindstille dag. Hvordan kan det være man ikke fra energinets side vil snakke om generation 3 atomkraft som en mulighed? Er det ikke bedre at købe sig til hyldevarer hvor man kender prisen på forhånd i stedet for at satse på uprøvede teknologier som P2X og brint er?

Det er ved lov besluttet at atomkraft ikke er en del af den offentlige energiplanlægning i Danmark så derfor forholder Energinet sig naturligvis ikke til atomkraft... Hvordan forestiller du dig at atomkraft udjævner produktionen? Skal de køre lastfølge? Hvordan skal få 3-generations reaktorere kunne sikre forsyningssikkerheden, der skal man op på mange enheder, så nogle kan være fejlramt... Hvordan kender du prisen på forhånd, på atomkraft i et liberalt marked hvor prisen varierer efter udbud/efterspørgsel?

3
14. maj 2022 kl. 13:35

7) I artiklen bliver nævnt forsyningssikkerheden for elektricitet en hel del. Men hvad med opvarming? Hvorfra skal denne komme når vi "lukker for gassen"?

Det er kendt teknologi at gemme varme fra sommer til vinter. Forsyningssikkerhed for varme er relativt let at løse, bare der er rigeligt af varierende energiforsyning målt over hele året.

Store varmelagre kommer samtidigt til at lægge en bund under elprisen, hvilket måske vil være en udfordring for rentabiliteten i PtX.

1
14. maj 2022 kl. 10:30

"Her er det vigtigt at fremhæve, at markedsmodellen for elmarkedet giver incitamenter til nyinvesteringer, når priserne udviser større udsving. Både i grøn energi og fleksibelt forbrug, som vil bidrage til lavere priser på sigt og til den grønne omstilling. Det er helt afgørende, at priserne får lov til at virke for at sikre, at de bedste investeringer foretages."

og lige efter:

"Vi får med andre ord et ineffektivt elsystem, hvis der bliver opsat for meget varierende VE-produktion i forhold til den afsætningsmulighed og de balanceringsresurser, der er til rådighed."

  1. Hvordan kan et ineffektivt energisystem samtidigt give lavere priser?

  2. Hvordan kan flere vindmøller og solceller bidrage til lavere priser, når de i givet fald kun vil producerer samtidigt med alle andre vindmøller og solceller, og derfor kun når prisen i forvejen er presset i bund?

"Til det formål har Energinet et kapacitetskort, som synliggør, hvor der aktuelt er plads i distributions- og transmissionsnettet – og der er mange steder plads i transmissionsnettet til at håndtere mere vedvarende energi hurtigt."

  1. Hvorfor er dette kort ikke vedlagt i artiklen, eller evt. med et link, så vi kan få selvsyn for sagen?

"Den aktuelle prisvolatilitet understreger potentialet i at optimere elforbrug og produktion i forhold til elmarkedets prissignaler og behovet for endnu mere prisfleksibilitet i elforbruget fremover."

  1. Er det energinets politik at industrien også må indfinde sig efter at de skal minimerer deres forbrug ved at skrue ned for deres produktionsapparat på vindstille solfattige vinter-dage?

  2. I artiklen bliver der både nævnt P2X og Brint som de 2 teknologier der skal udjævne produktionen og sikre forsyningssikkerheden på en vindstille dag. Hvordan kan det være man ikke fra energinets side vil snakke om generation 3 atomkraft som en mulighed? Er det ikke bedre at købe sig til hyldevarer hvor man kender prisen på forhånd i stedet for at satse på uprøvede teknologier som P2X og brint er?

  3. Hvordan forholder energinets sig til eksplosionsfaren ved brint? Skal vi leve med flere ulykker af samme omfang som det vi så i Seest i 2004 da et fyrværkerilager eksploderede?

  4. I artiklen bliver nævnt forsyningssikkerheden for elektricitet en hel del. Men hvad med opvarming? Hvorfra skal denne komme når vi "lukker for gassen"?