SYNSPUNKT Slækkede regler for varmepumper vil medføre drivhusgas og øget strømforbrug

Illustration: Valliant

Den grønne omstilling har skabt et massivt behov for varmepumper og effektiv køling. Ruslands krig mod Ukraine har kun øget dette behov, som er gået fra at være ”stort” til ”enormt”.

Udført på en klog måde er en massiv satsning på varmepumper en gevinst for klimaet, men paradoksalt nok er myndighederne nu ved at gennemføre ændringer, der vil øge udslippet af drivhusgasser fra varmepumper og køleanlæg.

En del af forklaringen skal findes i klimaaftalen fra 2021.

Her har de politiske partier aftalt forskellige tiltag, som skal fremme udbredelsen af varmepumper i danskernes boliger. Herunder er det besluttet, at der skal ses nærmere på, om man kan spare husejerne for lidt omkostninger ved at ændre det årlige, lovpligtige eftersyn af varmepumper til kun at være hvert andet år.

Det kan måske lyde uskyldigt og som en mindre ændring, men ud fra denne beslutning er der blevet udarbejdet et meget større forslag, som faktisk vil have en negativ effekt på klimaet.

Søren Bülow er direktør for Brancheforeningen for køle- og varmepumpevirksomheder. Fhv. sekretariatschef, Dansk Vejforening Illustration: SB

I sommer fremlagde Arbejdstilsynet således et forslag til en ændring af de relevante bekendtgørelser, som regulerer arbejdet med at installere og reparere varmepumper og køleanlæg.

Forslaget går langt videre end den politiske aftale og foreslår ikke blot færre eftersyn, men at eftersyn af boligvarmepumper helt opgives. Hertil foreslås også, at en række uddannelseskrav til installation af både varmepumper og køleanlæg helt fjernes. Tilsvarende foreslås også krav til de udførende virksomheder fjernet.

Udslip opdages for sent

Konsekvensen af at gennemføre forslaget, som det er stillet, er for det første, at udslip fra boligvarmepumper først opdages meget senere. For det andet, at praktisk taget enhver kan ”komme lige ind fra gaden” og installere alt fra en lille varmepumpe til et stort industrielt køleanlæg. Uden uddannelse.

Problemet i forslaget er især, at de fleste varmepumper og mange køleanlæg indeholder kraftige drivhusgasser.

I en boligvarmepumpe til varmt vand er der typisk mellem 1 og 6 tons CO2-ækvivalenter, selvom der kun er tale om 2-3 kg kølemiddel. Den slags bliver der for tiden installeret omkring 30.000 af om året. Her er altså tale om kraftige drivhusgasser, hvor selv små udslip kan bidrage uforholdsmæssigt meget til den globale opvarmning.

En varmepumpe fungerer desuden sådan, at hvis den mangler kølemiddel på grund af en lækage, så bruger den mere el.

Lækager af kølemiddel og for højt elforbrug er to situationer, der typisk kan fanges ved det årlige eftersyn. Et eftersyn, som nu foreslås afskaffet.
I Dansk Køl & Varme hører vi allerede i dag jævnligt om eksempler på nye installationer, hvor kølemidlet er væk, eller at et anlæg er installeret forkert. Det gælder både boligvarmepumper og store køleanlæg. Omstændighederne i sådanne sager peger oftest på, at de involverede personer eller virksomheder ikke har de lovpligtige certifikater.

Alle og enhver kan sætte varmepumpe op

Sammenhængen mellem manglende uddannelse og negative hændelser er ret entydig, og egentlig er det jo også intuitivt: Hvem er bedst til at sikre imod fejl i installationen? Ham med uddannelse eller ham uden?

Alligevel er en række af certifikatkravene nu på vej til at blive afskaffet med det resultat, at installationer vil blive udført af personer uden uddannelse eller med meget lidt uddannelse. Vi kan derfor forudse et øget udslip af drivhusgasser samt et unødvendigt, ekstra energiforbrug.

Forslaget om de ændrede bekendtgørelser er ikke blevet vurderet i forhold til deres effekt på klimaet. Det ville ellers have været meget oplagt, når nu forslaget handler om anlæg med stærke drivhusgasser. Der er en årlig udledning på mindst 300.000 til 400.000 tons CO2-ækvivalenter fra varmepumper og køleanlæg i Danmark, men Arbejdstilsynet mener ikke, at det er deres opgave at klimavurdere forslaget – det har Dansk Køl & Varme ellers spurgt dem om – og Miljøministeriet har heller ikke taget initiativ til det.

Vi ser derfor ind i en situation med et øget udslip af drivhusgasser, som ingen myndigheder tager sig af. En situation, som må siges at være stærkt kritisabel i betragtning af, at Danmark om cirka syv år skal have reduceret udledningerne af drivhusgasser med 70 %. Måske når vi det på papiret, men åbenbart ved at vende det blinde øje til udslip fra varmepumper og køleanlæg.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvad er problemmet

de flest husejer. har før haft eftersyn af gas og oliefyr.

derfor må det anses,at være fornuftigt at få det gjort på varmepumper også ved køleanlæg tåbeligt ikke at få det gjort, da køling er den dyreste energi,at producere. hvis man,har brændeovn er der jo krav om tilsyn fra skorstensfejer.

  • 8
  • 1

Problemet er at der ikke rigtigt bli'r lavet noget til et varmepumpe serviceeftersyn. Når jeg får det udført, blæses køleribberne rene og der bliver skiftet batterier i fjernbetjeningen. Dvs. det ku' jeg lige så godt ha' gjort selv og ha' sparet en masse penge. Et VP eftersyn er i øvrigt noget dyrere end et skorstensfejerbesøg - så ikke helt sammenligneligt.

Det er helt fint og fair, at kræve autorisation ved installation og reparation. Under normal drift giver det ikke mening at kræve løbende serviceeftersyn.

I øvrigt, hvis man mener at VP absolut skal efterses årligt, kunne man jo passende indføre samme krav for køleskabe og frysere.

  • 47
  • 1

Godt initiativ med lempelserne.. en monoblok har kun lige over 1 kg kølemiddel som allerede er grænsen for om der kræves eftersyn.

En monoblok er vel ikke anderledes end et køleskab.. på nær mængden af kølemiddel. Og krav om eftersyn.

Der sande spørgsmål må da være: hvorfor udledes der 400.000 tons co2 fra utætte anlæg nu hvor alle disse ved lov er udført og serviceret af certificerede ?? Skal man se lidt indad før man antager at alle andre vil gøre skaden lagt værre?

  • 28
  • 0

Godt initiativ med lempelserne.. en monoblok har kun lige over 1 kg kølemiddel som allerede er grænsen for om der kræves eftersyn.

Jeg er enig. Der kan næppe spares meget miljø på årligt eftersyn af varmepumper, i forhold til 2-årligt eftersyn. Den energi der bruges til transporten af montøren, overgår i de fleste tilfælde det som teoretisk kunne spares.

Det vigtige er, at der ikke er noget der blokerer for ventilatoren, og så er stort set ingen forskel på, om der er eftersyn hvert år, eller kun hvert andet år. Panasonic sætter krav til erftersyn efter 3 år og 5 år, for at deres 5 års basis garanti dækker, og det er således intet problem for deres garanti at lovkravet sættes til kun hvert andet år. Er der under 1kg kølemiddel, så dækker Panasonics 5 års garanti også i dag, selvom der kun udføres et eftersyn hvert andet år. Service folkene vil normalt ikke oplyse det. Jeg fået bekræftet fra Panasonic at 5 års basisgarantien gælder ved eftersyn hvert 2 år, på varmepumper uden lovkrav til eftersyn. Et årligt eftersyn kræves kun for basisgarantien, hvis loven kræver det. Jeg ved ikke, hvordan det er med 10 års garantien.

  • 7
  • 0

Der sande spørgsmål må da være: hvorfor udledes der 400.000 tons co2 fra utætte anlæg nu hvor alle disse ved lov er udført og serviceret af certificerede ?? Skal man se lidt indad før man antager at alle andre vil gøre skaden lagt værre?

Det er ikke muligt for montøren at se om anlæget er tæt når de installerer anlæget - derfor kunne være en fordel, at indføre et eftersyn efter f.eks. 1/2 til 1 år efter en nyinstallation af anlæget, med henblik på at tjekke mod trykfald. Er der ikke trykfald, så kan man fint nøjes med eftersyn herefter hvert 2 år. Det første eftersyn, er kun for tjekke monteringen er gjort i orden. Er det tæt, så bliver det ved at være tæt til næste eftersyn, også 2 år efter. Derudover bør ejerne selv tjekke, at ventilatoren ikke dækkes f.eks. af løv og blade, eller andet der kan forhindre indsugningen.

Er der et større trykfald, så mener jeg desuden at moderne anlæg advarer om det.

Jeg tror det er en rigtig god idé at ændre lovkravet til 2 år. I dag er der ikke mange der får deres varmepumper set efter nogensinde, simpelthen fordi at prisen for det 1-årlige eftersyn er høj, og det er for dyrt. Ændres eftersyn til hvert 2 år, vil langt flere få deres anlæg tjekket, specielt for luft-luft varmepumper, blandt andet for at beholde 5 eller 10 års garantien.

  • 5
  • 0

Så direktøren for branceforeningen syntes at dt er godt med eftersyn.. til gengæld så vil han vist godt have en køle installatør autorisation.

Ja han vil gerne have mere arbejde til de folk han representere og ønsker muligvis at gøre det til en mere lukket fest. Fint nok, hvis man så kan fratage autorisationen igen, når de laver klamp. Men service.. hvad skulle det hjælpe, andet et lidt bedre virkningsgrad. Det er nok begrænset hvad de kan finde af fejl der forhindre at kølemidlet slipper ud, før lækken er sket aligevel.

  • 19
  • 0

Det er nok begrænset hvad de kan finde af fejl der forhindre at kølemidlet slipper ud, før lækken er sket aligevel.

Ja, i de fleste tilfælde, vil varmepumpen nok brokke sig før eftersynet... De tjekker trykket ved service, og tjekker at det er som det skal være. I langt de fleste tilfælde er alt i orden. Ellers skal fejlen naturligvis findes og rettes. Skal indføres et "tryk" eftersyn, vil være mest smart at gøre det allerede efter kun et halvt år efter installationen, eller måske mindre, da der ikke er nogen grund til at vente et år. Er det tæt, så kan de fint vente 2 år til næste eftersyn, med to år mellem hver. Trykfald skyldes normalt sjusk ved monteringen. Jeg vil tro et trykfald kan ses allerede efter et par måneder. Et ekstra "trykeftersyn" burde måske være med i selve standard indstallationspakken, og så herefter et normalt eftersyn hvert andet år. Jeg tror dog ikke at det nytter meget. Er anlæget utæt, så bliver det nok opdaget før der går to år.

  • 8
  • 0

I Norge må en være sertifisert for å montere varmepumper. Ut over det er det ingen krav. Selv tok jeg en service til 1.500 kr like før reklamasjonstiden på 5 år og fordi effekten ikke var helt på høyden. Pumpen ble bra igjen, trolig pga rengjøring av innedelen (støv på radiatoren). Ingen konkrete feil inkl. for lite gass.

Nå har pumpen ni problemfie år bak seg!

Å forlange kontroll på varmepumper er helt unødvendig. En bør følge med med hensyn til ulyder, vibrasjon og andre åpenbare endringer. On ytelsen faller kan en rengjøre innedelen med såpevann (luft til luftpumepe). For meg så ble det mye søl, så jeg skal ha noe å samle opp vannet med neste gang.

Som for alle andre apparater søker en hjelp om ikke apparatet fungerer som det skal. I Norge er det ingen diskusjon om lekkasjer fra varmepumper som et samfunnsproblem. Jeg fant intet på Internett om problematikken, artikler og utredninger.

Enten det gjelder varmepumper, solceller, solfangere så må en unngå at bransjen gjør at innføring av ny teknologi forsinkes unødig, gjør alt unødig komplisert og ikke minst alt for dyrt. Solceller på tak i Norge ser ut til å være et dystert tilfelle da krav til å bruke fagfolk for å få støtte, gjør at kostnaden ca tredobles, ved alt for høy pris på panelene, for kostbar montering, planlegging og administrasjon. Solcelleanlegg er relativt enkle. En fagmann bør godkjenne et anlegg, men oppsetting og kjøp av paneler og komponenter kan gjøres av den enkelte så lenge komponentener er godkjente. De fleste av oss gjør mye selv, som mekking på egen bil, reperasjon av husholdningmaskiner, bygging av terrasse etc. Solcelleanlegg er riktig nok noe nytt, men verken komplisert eller vanskelig å forstå.

  • 10
  • 0

Faktisk er det nær umuligt at tjekke anlægget uden at udstyret man tilslutter, enten udløser en læk "pftt" eller kontaminerer anlægget med den luft der er i test udstyret , så hvert testbesøg degenerer faktisk VP ,og så er de nye kølemidler valgt for deres lavere CO2 ekvilent , men det er selvf. mere forskrækkeligt hvis man kan vifte med drivhus effekten af de goe gamle 134A -407C eller 404A , de nye er til gengæld nogen grimme sataner , hvis de kommer i nærheden af en gasflamme under eks. reparation.

  • 13
  • 0

Dette mest et tænkt problem, som anvendes til at påtvinge folk en (for mange) unødig udgift.

Selve kølekredsløbet gør man ikke noget ved under service - det ville kræve at man skulle tappe kølemidlet af og veje mængden, for derefter at fylde det på igen. Trykket forsvinder først når der ikke er mere flydende kølemiddel tilbage, og så har man forlængst selv opdaget at anlægget ikke virker mere.

I praksis rengøres i bedste fald hede/køleflader, og luftfiltre renses - det kan de fleste nok selv klare. Særligt indedelen i en luft/luft varmepumpe har godt af at få støvsuget filtrene nogle gange i løbet af varmesæsonen.

  • 13
  • 0

I praksis rengøres i bedste fald hede/køleflader, og luftfiltre renses - det kan de fleste nok selv klare. Særligt indedelen i en luft/luft varmepumpe har godt af at få støvsuget filtrene nogle gange i løbet af varmesæsonen.

Jeg vil tilføye noe! innerdelen er det også ca 1 million m2 vedig tynt aluminiumsblikk som overfører varmen til luften. Jeg tenker at kanskje hvert tredje år bør også dette vaskes. Men vær forsiktig. Vann med trykk bør nok unngås!

  • 0
  • 1

Jeg vil tilføye noe! innerdelen er det også ca 1 million m2 vedig tynt aluminiumsblikk som overfører varmen til luften. Jeg tenker at kanskje hvert tredje år bør også dette vaskes. Men vær forsiktig. Vann med trykk bør nok unngås!

Det vaskes ved normal eftersyn. Ønsker man garanti på Panasonic, så skal man have eftersyn efter 3 år, og 5 år, og de vasker det. Der fås noget specielt til at vaske med på spray, som man kan købe og selv gøre det.

  • 1
  • 1

innerdelen er det også ca 1 million m2 vedig tynt aluminiumsblikk som overfører varmen til luften.

1 million m2 aluminiumslameller er lige i overkanten. ?

Fint nok at man har planer om at fjerne lovpligtigt syn af varmepumper, da det som beskrevet i #10 ikke giver den store mening.

I køleanlæg har man magnetventil på væskeledningen og skal man tjekke fyldningen, så kræves det kun at man monterer sugemanometer og lukker magnetventilen ( der findes også manuel afspærringsventil til væskeledningen på receiveren ) og suger ned og så kan man følge med i skueglasset på receiveren.

Hos varmepumper er magnetventil sparet bort og der er ikke noget skueglas, så der er det mere problematiskt med at tjekke fyldningen.

Det som bekymrer mig, når alle og enhver kan sælge varmepumper, hvordan med projektering så den rette størrelse og den optimale løsning vælges og at kunden ikke bliver røvrendt af en veltalende plattenslager, der ikke har den mindste forstand på energiberegninger.

Et eller andet sted er jeg bange for, at der i fremtiden vil komme langt flere rædselshistorier der vil sætte varmepumper i et dårligt lys.

  • 6
  • 0

Hos varmepumper er magnetventil sparet bort og der er ikke noget skueglas, så der er det mere problematiskt med at tjekke fyldningen

Der er en kobling, som de kan sætte måler på, uden at skille noget ad. Nogle varmepumper har vist også indbygget elektronisk trykmåler, og giver besked ved fejl. Jeg har set varmepumpemanualer, hvor lavt tryk var på listen over fejlkoder. En indbygget trykmåler og temperaturmålere er vist også med til at optimere varmepumpen, så den får bedre COP værdi.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten