SYNSPUNKT Der skal styr på de danske råstoffer

Den danske råstofbranche efterlyser, at politikerne står ved, at Danmark har brug for adgang til råstoffer. F.eks. her fra en grusgrav i Vindinge ved Roskilde. Illustration: Scanpix

Det er ikke nok at skrive en ønskeseddel. Byggeri og anlæg kommer nemlig ikke ud af ingenting, så hvis politiske planer skal materia­liseres, skal der gives adgang til råstoffer. Som selvfølgelig skal kobles sammen med en fornuftig ressourcestrategi. Men hverdagen i råstofbranchen er desværre blevet et forhindringsløb, hvor restriktio­ner og forbud gør det vanskeligt at levere og prioritere en ansvarlig, bæredygtig dansk råstofindvinding med natur, genopretning og areal­anvendelse som en indlysende del af pakken.

Bjarne Overgaard er formand for Danske Råstoffer, der hører under Dansk Industri. Illustration: Danske Råstoffer

Vi mangler egentlig ikke råstoffer i Danmark. Nogle steder kniber det mere end andre, men værre er det, at vi konstant løber ind i problematikken ‘bare ikke her hos os!’ Det er blevet et vilkår for branchen, som efterlyser et udvidet professionelt samarbejde med kommuner og regioner med vilje til at videreudvikle en ansvarlig og holdbar råstofindvinding. I stedet møder vi benspænd og kan derfor heller ikke garantere leverancer. Den førte politik er i dag ofte en stopklods for erhvervet med lange sagsbehandlingstider med opsættende virkning, der reelt umuliggør indvinding af råstoffer i det omfang, der efterspørges.

Det er et politisk valg at sige nej til at indvinde råstoffer. Konsekvensen er bare, at den restriktive linje kommer til at stå i vejen for eksempelvis regeringens infrastrukturplan, hvis det skal ske med bæredygtige, lokale råstoffer. Alternativet vil være at hente råstoffer i udlandet eller indvinde mere til havs. Men med lukningen af rigtig mange havne med mulighed for losning af råstoffer er der ikke udsigt til, at det for alvor bliver råstoffer fra havet, der løser problemet. Og de fleste tilladelser på havet udløber for resten også i 2025. Så hvis ikke de bliver fornyet af Miljøstyrelsen i tide, vil det i praksis lukke for leverancer af råstoffer fra havet. Vi har med andre ord råstoffer. Men vi har brug for, at politikerne giver os adgang til dem.

Derfor er dette også et opråb til Christiansborg om akut handling. Vi har brug for en national råstof- og ressourcestrategi, og politikerne bør hellere i dag end i morgen sætte sig sammen og få lagt en plan med fair vilkår for en både ansvarlig og bæredygtig dansk råstofbranche. Vi vil gerne ses som partner og leverandør i den grønne omstilling, der kræver rigtig mange råstoffer til f.eks. energiprojekter. For en national råstof- og ressourcestrategi skal naturligvis stå på skuldrene af den grønne omstilling med de krav og forventninger, der kan stilles. I Danmark har vi lagt rovdrift af naturen bag os, og råstofbranchen ved godt, at indvinding af råstoffer skal gå hånd i hånd med ansvarlig genopretning.

En national råstof- og ressource­strategi skal samtidig få gjort op med den restriktive hovsa-politik, hvor erhvervet aldrig ved, om det er købt eller solgt. Der er behov for fair rammevilkår med en horisont nogle år frem, og en naturforvaltning med fokus på miljø, biodiversitet og fremtidig arealanvendelse til f.eks. produktionsjord, boligbyggeri eller rekreative formål.

Det er således politikerne, der må slå i bordet og stå ved, at vi i Danmark har brug for adgang til råstoffer. De skal være med til at synliggøre, at råstofindvinding ikke efterlader landskaber med uoprettelige sår, men faktisk leverer grusgrave tilbage med ofte større landskabelige værdier og øget biodiversitet. Så hvis råstofbranchen skal levere på de næste års efterspørgsel på råstoffer til f.eks. en ambitiøs infrastrukturplan, så er det tid til handling. Det vil sige, at vi som minimum får opgjort de tilgængelige ressourcer på land og hav og deres kvaliteter, så der kan sikres bedre langsigtet planlægning og udnyttelse af råstofferne.

Det er også vigtigt at fremskrive behovet for råstoffer på såvel kort som langt sigt for at give råstof­erhvervet mulighed for langsigtede investeringer og planlægning. Danske Råstoffer er også klart indstillet på, at Danmark i fremtiden bør indarbejde en række bæredygtige hensyn i lovgivningen i tråd med FN’s Verdensmål 12 for ‘Ansvarligt forbrug og produktion’, som økonomisk vil skabe incitamenter til at genbruge og anvende råstofferne efter deres kvalitet.

I dag genanvendes 85-90 pct. af alt byggeaffald, men realistisk kan vi i dag højst erstatte 4-5 pct. af de primære råstoffer med genbrugsmaterialer. Den udvikling kan dog få fart på, og vi støtter så meget som muligt. Staten bør selvsagt gå foran ved i egne udbud at sætte krav til, at råstofferne anvendes efter deres kvalitet, at ­forbruget af ikke-fornybare ressourcer reduce­res, samt at alle materialer genanvendes ved store bygge- og anlægsinvesteringer.

Det vil være rammevilkår, som branchen kan indrette sig efter, for alternativet vil være, at Danmark på sigt bliver afhængig af råstoffer udefra med stigende priser og eksport af miljøbelastning til følge. Et samfund uden egne råstoffer er sårbart.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den store flaskehalser at råstofplanerne er regionale. Hver region skal indvinde til eget forbrug. Hovedstaden, der bruger og skal forsøge at levere over 30% af landet råstoffer, er tæt bebygget, og udgøre kun 6% af Danmarks areal. Det medfører en grotesk rovdrift, hvor hele boligområder, bliver nabo til kæmpe åbne udgravninger i årtier - med larm, støv og tung trafik. Det er ganske tæt på at være bogstaveligt i folks baghaver. (25m fra huse) og kan ødelægge livskvaliteten i et boligområde. Industrien har selv været med til at skabe en enorm modvilje mod selv en fornuftig råstofindvinding.

Andre steder i landet, eksporterer man uden problemer, råstofferne til udlandet. Alt sammen fordi råstofudvinding skal være regionalt selvforsynende.

Der er et kæmpe behov for en national råstofplanlægning, hvor der åbnes op for import. Så kan der komme fokus på de nødvendige havneanlæg, for at distribuerer råstofferne effektivt. Det kan ikke nytte at råstoffer skal køres på lastbiler i hele landet.

  • 11
  • 0

Hovedproblemet er vel egentlig, at al affaldsjord ikke oparbejdes til nye råstoffer. Det kan jo godt lade sig gøre viser en virksomhed ved Randers. Det kunne gøres lovpligtigt at sætte gang i et sådant ressourcekredsløb. Så undgår vi samtidigt at fylde Øresund op med jord med alle de problemer Lynetteholm-projektet medfører.

  • 9
  • 0

Mine oplevelser det seneste års tid, hvor jeg normalt færdes.

Lokalt er en grund, udlagt til industri, opkøbt. Ca. 1½ m jord af hele arealet er kørt væk. Der er kørt stabilgrus ind i stedet, og visse steder finere grus. Et hegn er sat rundt om grunden og herefter sat til salg igen. Dvs. man gør det uden at vide noget om hvad behovet er.

En sommerhusgrund har fået kørt først 1m mellemfint grus på, herefter yderligere ½m fint grus, hvor der skal bygges, og ca ½m muld på området omkring. Formodentlig for at kunne sidde på terassen og se ned på naboen.

Når sådan noget er nærmest normalsituationen, så må råstoffer være alt, alt for billige. Og det er lastvognstransport vel også.

Det skriger på at blive afgiftsbelagt, så forbruget kan komme ned på et anstændigt niveau.

  • 7
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten