SYNSPUNKT Der skal styr på de danske råstoffer

Det er ikke nok at skrive en ønskeseddel. Byggeri og anlæg kommer nemlig ikke ud af ingenting, så hvis politiske planer skal materia­liseres, skal der gives adgang til råstoffer. Som selvfølgelig skal kobles sammen med en fornuftig ressourcestrategi. Men hverdagen i råstofbranchen er desværre blevet et forhindringsløb, hvor restriktio­ner og forbud gør det vanskeligt at levere og prioritere en ansvarlig, bæredygtig dansk råstofindvinding med natur, genopretning og areal­anvendelse som en indlysende del af pakken.

Vi mangler egentlig ikke råstoffer i Danmark. Nogle steder kniber det mere end andre, men værre er det, at vi konstant løber ind i problematikken ‘bare ikke her hos os!’ Det er blevet et vilkår for branchen, som efterlyser et udvidet professionelt samarbejde med kommuner og regioner med vilje til at videreudvikle en ansvarlig og holdbar råstofindvinding. I stedet møder vi benspænd og kan derfor heller ikke garantere leverancer. Den førte politik er i dag ofte en stopklods for erhvervet med lange sagsbehandlingstider med opsættende virkning, der reelt umuliggør indvinding af råstoffer i det omfang, der efterspørges.

Det er et politisk valg at sige nej til at indvinde råstoffer. Konsekvensen er bare, at den restriktive linje kommer til at stå i vejen for eksempelvis regeringens infrastrukturplan, hvis det skal ske med bæredygtige, lokale råstoffer. Alternativet vil være at hente råstoffer i udlandet eller indvinde mere til havs. Men med lukningen af rigtig mange havne med mulighed for losning af råstoffer er der ikke udsigt til, at det for alvor bliver råstoffer fra havet, der løser problemet. Og de fleste tilladelser på havet udløber for resten også i 2025. Så hvis ikke de bliver fornyet af Miljøstyrelsen i tide, vil det i praksis lukke for leverancer af råstoffer fra havet. Vi har med andre ord råstoffer. Men vi har brug for, at politikerne giver os adgang til dem.

Derfor er dette også et opråb til Christiansborg om akut handling. Vi har brug for en national råstof- og ressourcestrategi, og politikerne bør hellere i dag end i morgen sætte sig sammen og få lagt en plan med fair vilkår for en både ansvarlig og bæredygtig dansk råstofbranche. Vi vil gerne ses som partner og leverandør i den grønne omstilling, der kræver rigtig mange råstoffer til f.eks. energiprojekter. For en national råstof- og ressourcestrategi skal naturligvis stå på skuldrene af den grønne omstilling med de krav og forventninger, der kan stilles. I Danmark har vi lagt rovdrift af naturen bag os, og råstofbranchen ved godt, at indvinding af råstoffer skal gå hånd i hånd med ansvarlig genopretning.

En national råstof- og ressource­strategi skal samtidig få gjort op med den restriktive hovsa-politik, hvor erhvervet aldrig ved, om det er købt eller solgt. Der er behov for fair rammevilkår med en horisont nogle år frem, og en naturforvaltning med fokus på miljø, biodiversitet og fremtidig arealanvendelse til f.eks. produktionsjord, boligbyggeri eller rekreative formål.

Det er således politikerne, der må slå i bordet og stå ved, at vi i Danmark har brug for adgang til råstoffer. De skal være med til at synliggøre, at råstofindvinding ikke efterlader landskaber med uoprettelige sår, men faktisk leverer grusgrave tilbage med ofte større landskabelige værdier og øget biodiversitet. Så hvis råstofbranchen skal levere på de næste års efterspørgsel på råstoffer til f.eks. en ambitiøs infrastrukturplan, så er det tid til handling. Det vil sige, at vi som minimum får opgjort de tilgængelige ressourcer på land og hav og deres kvaliteter, så der kan sikres bedre langsigtet planlægning og udnyttelse af råstofferne.

Det er også vigtigt at fremskrive behovet for råstoffer på såvel kort som langt sigt for at give råstof­erhvervet mulighed for langsigtede investeringer og planlægning. Danske Råstoffer er også klart indstillet på, at Danmark i fremtiden bør indarbejde en række bæredygtige hensyn i lovgivningen i tråd med FN’s Verdensmål 12 for ‘Ansvarligt forbrug og produktion’, som økonomisk vil skabe incitamenter til at genbruge og anvende råstofferne efter deres kvalitet.

I dag genanvendes 85-90 pct. af alt byggeaffald, men realistisk kan vi i dag højst erstatte 4-5 pct. af de primære råstoffer med genbrugsmaterialer. Den udvikling kan dog få fart på, og vi støtter så meget som muligt. Staten bør selvsagt gå foran ved i egne udbud at sætte krav til, at råstofferne anvendes efter deres kvalitet, at ­forbruget af ikke-fornybare ressourcer reduce­res, samt at alle materialer genanvendes ved store bygge- og anlægsinvesteringer.

Det vil være rammevilkår, som branchen kan indrette sig efter, for alternativet vil være, at Danmark på sigt bliver afhængig af råstoffer udefra med stigende priser og eksport af miljøbelastning til følge. Et samfund uden egne råstoffer er sårbart.