Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

SYNSPUNKT Sådan bliver havvind rygraden i vores energisystem

Illustration: E.on
Af Ane Mette Lysbech-Kleis, Head of Offshore Development 18

I de seneste år har vi både i Danmark og internationalt set en række ambitiøse målsætninger for opførelsen af mere vedvarende energi i almindelighed og havvind i særdeleshed. Den 18. maj kom et foreløbigt højdepunkt, da Danmark, Tyskland, Holland og Belgien ved topmødet i Danmark underskrev Esbjerg-deklarationen. De fire Nordsølande vil tilsammen opføre 65 GW havvind i 2030 stigende til 150 GW i 2050. Heraf vil Danmark gå fra de nuværende 2,3 GW til 35 GW alene i Nordsøen – hvilket i øvrigt svarer til den totale mængde havvind på global plan i 2020.

Ambitionerne er med andre ord enorme og udgør et kæmpe rygstød til en fossilfri fremtid – men kun, hvis de omsættes til virkelighed.
Vattenfall har været aktive i Danmark i snart to årtier, og vi er i dag landets største opstiller og operatør af havvind. Her kommer et par af vores indspark til, hvordan ambitionerne bliver til virkelighed.

Husk infrastrukturen, også brint

Direkte elektrificering er ekstrem vigtig for at nå klimamålene, og Nordsølandene skal bruge 2-3 gange så meget elektricitet frem mod 2030 som i dag. Det kræver ikke kun massiv udbygninger af vedvarende energi, men også af det elektriske net.

Læs også: Esbjerg-erklæring skriger på svar: 'Vi aner ikke, hvordan vi styrer energiøernes kraft i land'

Behovet for fossilfrie brændstoffer til transport og industri vil også være væsentligt i fremtiden. Hos Vattenfall vurderer vi, at den grønne brint mest effektivt produceres direkte i de enkelte møller. Energitabet mindskes i forhold til elektrolyseanlæg langt fra havvinden, og det dyre elnet kan erstattes af de meget billigere gasrør. Derfor opfordrer vi til, at brintinfrastrukturen opbygges fuldt ud, så produktionen af offshore brint kan føres i land og distribueres effektivt. Vi skal altså bygge møller både til direkte brintproduktion og til produktion af elektricitet.

Brug hyldevarerne mere

Verdens første havvindmøllepark var Vindeby i Danmark fra 1991. Her havde møllerne en totalhøjde på 54 meter. De møller, der bliver udviklet nu, får en totalhøjde på omkring 270 meter. Det er højere end pylonerne på Storebæltsbroen (254 meter). Valg af møllestørrelse er en kompliceret proces, og man kan ikke opstille én rigtig formel, der passer på alle projekter. Men med den massive acceleration af udbygningen, vi skal levere, skal havvindsudviklere og mølleproducenter overveje at bruge flere hyldevarer – altså stille møller op, som er velkendte i produktionen. Jeg taler ikke om møller fra 90’erne, men blot aktuelle eller 1-2 år gamle. Så kan logistikken også bedre følge med – skibe, kraner og lastbiler.

Men hvorfor bruger vi ikke allerede flere hyldevarer? Fordi industrien de seneste årtier har haft ét fokus: At drive omkostningerne ned, så vi kunne vinde udbuddene. Fokus på omkostninger driver møllestørrelserne op pga. skalafordele. Men det kræver enorme investeringer at udvikle større møller, og de investeringer er svære at tjene hjem, når man sælger få møller i de enkelte serier.

Klog udbudsproces

De statslige udbud har haft fokus på, hvem der kunne opstille og drive havvind med mindst støtte. I løbet af de seneste år er vi nået så langt, at havvind nu opstilles helt uden statsstøtte. Men skal udviklerne så betale staten for at opstille havvind, som vi har set det for nyligt i USA og UK? Nej, for så taber både udbygningen, samfundene og industrien.

Udviklere og mølleproducenter har allerede et stærkt incitament til at effektivisere løbende. Vi opererer på fulde markedsvilkår og i skarp konkurrence. Vi har investeringer at tjene hjem, lønsomhedskrav at overholde overfor vores ejere og ikke mindst forbrugernes priser at tænke på.

Hvis fremtidige udbud skal afgøres på betalingsevnen til staten, så opstår der et ræs mod bunden, hvor alle i industrien vil forsøge at vinde ordrer på kort sigt ved at presse prisen, men hvor forretningen ikke hænger sammen på lidt længere sigt. Vi frygter kort sagt, at mølleproducenter samt underskoven af følgeindustri må lukke i Danmark og resten af EU, og at flere udviklere må trække sig. Og så taber hele samfundet, for hvem skal så levere den massive udbygning? Hertil kommer tabet af arbejdspladser.

En ny udbudsmodel bør derfor fokusere på at få havvindsindustrien til at løse fremtidens udfordringer. Vindmøllerne kommer til at fylde rigtig meget på vores have og i vores energisystem. Det stiller krav til sameksistensen med natur, dyreliv og andre interesser. Og det stiller krav til integrationen med energisystemet, hvor produktionen af elektricitet svinger, som vinden blæser, mens efterspørgslen følger en helt anden kurve. Men heldigvis udvikles der tekniske løsninger, som kan håndtere denne udfordring, bl.a. energilagring.

Kloge udbudsmodeller kan sagtens tvinge konkurrencen over på sameksistens og systemintegration – det har hollænderne fx allerede gode erfaringer med.
Den danske regering har sammen med EU og de tre andre Nordsølande udvist stærkt politisk lederskab og peget på en vej ud af afhængigheden af Rusland og mod et fossilfrit samfund, der lever op til Paris-aftalen. Vattenfall ser frem til fortsat dialog om, hvordan ambitionerne omsættes til virksomhed – og til at komme i gang med at bygge. God vind!

Mere om Energi
Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør
Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget
Fotosyntese er en potentiel leverandør af grøn energiPLUS.Fotosyntese er en potentiel leverandør af grøn energi
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man sikre produktion og levering af energi fra havvindmøller og andre energikilder, som ligger i internationalt farvand? Eller kan man sikre i tilstrækkeligt omfang?

I disse ufredstider må det være relevant at tale om netop denne problematik. Kan en enkelt ubåd i løbet af kort tid afbryde de kabler, som fører energien i land - og som forbinder landenes elektricitetsforsyninger?

Hvis den overvejende del af vores energiproduktion lægges ud, hvor vi ikke kan sikre den mod angreb fra terrorister eller fremmede magter, udsætter vi os for en betydelig risiko. Hvor klogt er det? Vi nedlægger jo løbende de landbaserede anlæg og sikrer kun den absolut nødvendige back-up, så for mig at se, gør vi os ret sårbare.

Er jeg for bekymret eller er der andre, som har samme tanke? Hvordan kan vi så beroliges?

  • 8
  • 8

Hvis den overvejende del af vores energiproduktion lægges ud, hvor vi ikke kan sikre den mod angreb fra terrorister eller fremmede magter, udsætter vi os for en betydelig risiko. Hvor klogt er det? Vi nedlægger jo løbende de landbaserede anlæg og sikrer kun den absolut nødvendige back-up, så for mig at se, gør vi os ret sårbare.

Er jeg for bekymret eller er der andre, som har samme tanke? Hvordan kan vi så beroliges?

Det er faktisk ret interessant punkt men andre former for energiproduktion er også udsat og har gennem tiden været angrebet (se for eksempel Dambusters fra WW2) så der er intet nyt i der problem.

Hvis alle møller er forbundet til få "energiøer" så er problemet ligetil: ram knudepunktet (energiøen) og nedlæg forsyningen.

  • 7
  • 0

Derfor opfordrer vi til, at brintinfrastrukturen opbygges fuldt ud, så produktionen af offshore brint kan føres i land og distribueres effektivt. Vi skal altså bygge møller både til direkte brintproduktion og til produktion af elektricitet.

Siemens udvikler og tester havvindmøller med indbygget brintproduktion og satser på 2024 for 1. "hav brintmølle". Og Vestas og andre har sikkert lignende brint udviklingsprojekter.

Men er det muligt inden 2030 at opstille 15MW "brint havvindmølleparker" i Nordsøen med brint infrastruktur? Er der en "hav brint" strategiplan?

Og vil energilagring i form af brintlagre i GWh størrelse i underjordiske saltkaverner eller i hulrum i forladte olieboringer offshore i Nordsøen være mulig inden 2030?

  • 3
  • 0

Hvis alle møller er forbundet til få "energiøer" så er problemet ligetil: ram knudepunktet (energiøen) og nedlæg forsyningen.

Nu skal vi huske at de her energiøer kommer oveni den eksisterende energiproduktion. Der vil stadig være kraftværker, vindmøller og solceller andre steder, samt kabler til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og snart England og Polen, som går uden om energiøerne. Vores energiforsyning har aldrig været så decentral, som den vil blive i fremtiden og så vil det blive sværere at lægge et helt land ned på en gang.

  • 17
  • 1

Møllen får vel et pænt stort forbrug af demineraliseret vand af høj kvalitet, skal det så i en returpipeline eller skal møllen have besøg af et tankskib hveranden uge og går fordelen ved at lave ptx af overskudsstrøm ikke fløjten, når møllen kun kan brint.? Mon ikke den Siemensmølle mest skal ses som en konceptmodel?

  • 7
  • 1

Hej keld jacobsen

Møllen får vel et pænt stort forbrug af demineraliseret vand af høj kvalitet, skal det så i en returpipeline eller skal møllen have besøg af et tankskib hveranden uge og går fordelen ved at lave ptx af overskudsstrøm ikke fløjten, når møllen kun kan brint.?

Stig Libori har tænkt over emnet:

Man vil ende med afsaltning og vandbehandling på energiøen, hvor man sejler vandet ud til PtX i vandtankskibe.

Personligt er jeg noget usikker, men Stig har overvejet det nøje og jeg synes det er værd at checke ud.

  • 1
  • 7

Hvis elektrolyse bliver praktisk og økonomisk mulig vil der blive en masse ren brint,ilt og tungtvand hvis råvandet er meget rent og afluftet. Brint kan sikkert bruges til et eller andet nyttigt og ren ilt kan bruges til at brænde Bor til iltet bor ved meget høj temperatur

Læs eventuelt

https://www.power-eng.com/nuclear/boron-a-...

Det kræver mindst 40% rent ilt og vil nok give en uhyrlig masse NOx,men hvis det er ren ilt kan det ikke ske.Brændværdien er ca 50MJ per kg bor og ligner sølv og er meget klimabestandigt. Det taler for at lade elektrolysen ske i land.Brinten bringes på brugbar form så man ikke skal lagre det besværlige stads og den rene ilt føres i tidligere fjernvarmerør til stationære varmeanlæg hvor det kombineres med bor til boroxid som vejer ca det dobbelte af den indgående bor.Dette køres til regenerering hvor energi er billig. Der er i pricippet ingen skorsten og CO2 og det rene bor kan stables i forhaven som gamle kanonkugler.

  • 0
  • 12

Hej Niels Peter Jensen Ja det kommer jo an på prisen på brint, hvis brintmøllen skal arbejde i et marked hvor øvrig brint produceres af overskudsel til 20 øre pr Kwh,er der jo et loft over, hvad den har at forrente sig med. I og med den kun kan brint ,har den jo ikke de gode dage hvor el koster det tidobbelte ,til at give smør på brødet. Møllen skal stadig producere el til elektrolysatoren , så den del( generatoren) kan ikke spares væk, Topsøe forærer nok ikke elektrolysatorer væk,fabrikken de bygger til 2 mia får kapacitet til 500 Mw , / pr år . Det er nok til 33 store møller , mon ikke det lander på en merpris af 15-20 mio pr mølle. I mine øjne er det op af bakke , men jeg har jo også kun egne antagelser og overslag.

  • 11
  • 0

mon ikke det lander på en merpris af 15-20 mio pr mølle. I mine øjne er det op af bakke

Besparelsen ved på stedet at konvertere energien til brint og distribuere i billigt brint net hvor et par 100km ekstra dårligt kan ses i regnskabet, er sikkert betydelig større end end omkostningen til det isenkram der skal installeres i møllen.

Jeg tænker at der er industri som i fremtiden vil være intereseret i brint på langtidskontrakter, prisen vil være stabil og baseret på afskrivninger af havmølleparker.

  • 1
  • 9

Besparelsen ved på stedet at konvertere energien til brint og distribuere i billigt brint net hvor et par 100km ekstra dårligt kan ses i regnskabet, er sikkert betydelig større end end omkostningen til det isenkram der skal installeres i møllen.

Nedenstående link fra DTU 2021 beskriver fordele og ulemper ved brint/el dreven infrastruktur for onshore, offshore vindmølle parker. Og brint elektrolyse i vindmølle.

Optimal lav kg pris på brint kan reduceres til 2,4 EU ved offshore “hub” (energiø) med både el og brintrør forbindelser til land. Hver vindmølle har her el forbindelse til hub (energiø), som har afsaltning og elektrolyseanlæg. Se link

Onshore, offshore or in-turbine electrolysis? Techno-economic overview of alternative integration designs for green hydrogen production into Offshore Wind Power Hubs. DTU 2021 https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfile...

The minimum LCOH (Levelised cost of hydrogen), obtained for offshore electrolysis and hydrogen-driven operation mode, was estimated at 2.4 €/kg, which is competitive with the current costs of grey and blue hydrogen.

  • 5
  • 0

Det var interressant,tak. Jeg må dog læse det sådan, at 2,4 Eur/kg er et scenarie hvor kapacitet til ilandføring af el er betydelig lavere end den potentielle produktion ved hubben /øen. Jeg forstår at øen vi planlægger bliver knudepunkt i et internationalt grid, dvs den totale kapacitet til eltransmission vil langt overstige produktionen på hubben,i såfald er en pipeline, uanset hvor billig , en unødig ekstra omkostning .Alle tilsluttede lande vil sandsynligvis producere PTX når prisen på P'et er lav nok. Onshore kan overskudsvarmen også nyttiggøres.(compression og process).

  • 0
  • 0

Nedenstående link fra DTU 2021 beskriver fordele og ulemper ved brint/el dreven infrastruktur for onshore, offshore vindmølle parker. Og brint elektrolyse i vindmølle

endnu en mulig faktor at tage i regning?:

...But now scientists are warning that hydrogen leaked into the atmosphere can contribute to climate change much like carbon. Depending on how it’s made, distributed and used, it could even make warming worse over the next few decades, even if carbon poses the bigger long-term threat. Any future hydrogen-based economy, they say, must be designed from the start to keep leaks of the gas to a minimum, or it risks adding to the very problem it’s supposed to solve. Some ideas now being tested, like shipping hydrogen in pipelines built to hold natural gas or burning it in individual homes, could cause an unacceptable level of leaks…

https://www.bloomberg.com/news/features/20...

  • 1
  • 3

Ja, den advarsel har været rejst siden dag 1 ,af brintdebatten , men det ignoreres åbenbart,molekyle størrelsen gør ,at brint kun overgåes af helium i undvigelses evne ( helium danner ikke molekyler),ydermere er det invasivt ligesom co2,så når du tager tryk af et anlæg der har stået under tryk længere tid vokser mange pakninger og popper ligesom popcorn,jeg tror man nødtvungent burde producere metan/ammoniak umiddelbart i forlængelse af elektrolysen simpelthen for at få brint i en " emballage" man kan håndtere.

  • 3
  • 1

eg tror man nødtvungent burde producere metan/ammoniak umiddelbart i forlængelse af elektrolysen simpelthen for at få brint i en " emballage" man kan håndtere.

Dette høres hårreisende ut! Det man vet er at metan/naturgass er er meget potent klimagass som er ca 25 ganger verre enn CO2. I flere år har en advart mot metan/naturgasslekkasjer uten at en har gjort så mye.

I utgangspunktet har man tenkt at ikke planlagte utslipp av hydrogen har ingen betydning for klimaet. Så langt er vel antagelsen at det ikke vil være noe klimaproblem med hydrogen. Noen er av annen oppfatning uten å angi kvantitativt hva det vil bety (sannsynligvis ingen ting).

At en bør unngå hydrogenlekkasjer er selvsagt. Det verste med slike lekkasjer er eksplosjonsfare. En har i dag god oversikt med hensyn til hvilke materialer og teknologi som må benyttes for å håndtere hydrogen sikkert. Jeg har ingen tro på at utstrakt bruk av hydrogen vil være en utfordring for klimaet.

En forbruker allerede 70 millioner tonn hydrogen per år uten at det finnes en eneste avhandling som påpeker klimautfordringer i den forbindelse.

Den eneste faren hydrogen representer (i hovedsak) er at den er en sterk bidragsyter til kunne fase ut alle fossile brensler og til å realisere et strømsystem kun basert på fornybar energi. Disse to forhold er naturligvis veldig skremmende for olje/gass/kullbransjen og for de som ser for seg andre kilder til energi (enn hovedsaklig sol og vind)!

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

PLUS.
10 Kommentarer

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Flydende vidundere holder på vandet, leverer enorme mængder energi og er tæt på brugerne

PLUS.
10 Kommentarer