SYNSPUNKT Reglerne om etablering af varmepumper er rodede og uklare: Her er et forslag

Illustration: Greenmatch

Kampen mod klimaforandringerne, behovet for at gøre os uafhængige af russisk gas og energiprisernes himmelflugt har ført til en voldsomt forøget efterspørgsel på varmepumper. Og varmepumper er på mange måder geniale til at opvarme danske huse: De trækker energi ud af jorden eller af luften udenfor og flytter denne energi ind i huset som varme. Hvis varmepumpen bruger strøm til denne proces – og det gør de fleste varmepumper – så kan man altså lade grøn strøm drive de danske boligejeres varmepumper og derigennem skabe en smuk grøn varmeløsning.

Medaljen har imidlertid en bagside. For mange af de luft-baserede varmepumper støjer. Og med den kraftige stigning i udbredelsen af denne type varmepumper i de danske parcelhuskvarterer, er det blevet til et meget reelt problem. Det er kommunerne, som skal tage stilling til, om en konkret varmepumpe støjer for meget, men reglerne er mildest talt ikke klare – og borgerne har reelt ingen adgang til at klage over en kommunes afgørelse af dette spørgsmål.

Med popularitet følger problemer

Tidligere, hvor kun få danskere interesserede sig for varmepumper, gjorde det ikke så meget, at reguleringen af området var uklar. Situationen er imidlertid en ganske anden nu, hvor der er tale om en kraftig udbredelse af varmepumper og et hastigt voksende antal nabokonflikter. Uklarheden udgør således nu et retssikkerhedsmæssigt problem.

I Danmark erstatter varmepumper så godt som altid gas- og oliefyr, der har stået i et fyrrum eller et bryggers inde i det hus, som opvarmes. I modsætning til gas- og oliefyr placeres varmepumpen imidlertid normalt uden for huset. Dels fordi varmepumpen larmer, dels fordi placeringen frigør indendørs plads. Det er imidlertid tankevækkende, at situationen er ganske anderledes i Tyskland.

Dér er varmepumper også udbredte, og ligesom i Danmark erstatter de også gas- og oliefyr. Men i Tyskland placeres varmepumpen ofte indenfor – i det fyrrum eller bryggers, hvor gas- eller oliefyret oprindeligt stod. Producenterne af varmepumper har således udviklet varmepumper, som er egnede til at stå inden for – således at der er taget højde for, at de ikke skal genere beboerne med støj. Disse varmepumper sælges stort set ikke i Danmark. I stedet sælger de ganske samme producenter varmepumper, som er udviklet til at stå udenfor. Og de støjer derfor væsentligt mere.

Sæt grænser for støjen

Hvis man fra dansk side ønsker at fremme udbredelsen af varmepumper og samtidig undgå, at naboerne generes af undgåelige støjproblemer, bør de danske politikere tage tre tiltag. For det første bør der fastlægges klare grænser og tydelige regler for, hvor meget støj en varmepumpe må udsende. For det andet bør der indføres en godkendelsesordning for varmepumperne, således at varmepumper, der støjer unødigt meget, bliver sorteret fra. Og for det tredje bør Danmark følge Tysklands eksempel, således at en varmepumpe som hovedregel skal placeres på samme sted som det varmesystem (gas- eller oliefyr), som den erstatter; dvs. inden for i stedet for udenfor.

I øjeblikket foregår udbredelsen af varmepumper med en sådan hast, at der i høj grad er behov for, at politikere og myndigheder reagerer hurtigt – og derved sikrer en fortsat udbredelse af de miljøvenlige varmepumper uden samtidig at skabe et stort støjproblem. Den mest effektive og simple løsning er at fastlægge en klar og fornuftig regulering i en lov, som giver producenter, installatører, købere af varmepumper, naboer og myndigheder klare regler.

Jeg har derfor lavet et oplæg til sådan en lov, som politikerne selvfølgelig er meget velkomne til at bruge. Og der ligger en mere udførlig gennemgang af forslaget HER.

Lovforslaget lyder:

Lov om bæredygtig fremme af varmepumper

§ 1 Lovens formål
Denne lov skal skabe klare retlige rammer for etablering af varmepumper i byzone. Herved skal loven bidrage til at fremme udbredelsen af varmepumper i Danmark uden samtidig at skabe undgåelige støjproblemer. De rammer, som fastlægges med denne lov, skal være entydige, således at det er muligt let og hurtigt at fastslå, om de er overholdt. Samtidig skal der sikres effektiv adgang til prøvelse af de afgørelser, som de i § 7 anførte myndigheder træffer for så vidt angår etablering af varmepumper.

§ 2 Definitioner
a. Ved varmepumpe forstås …
b. … (Forslaget her har fokus på varmepumper, som er del af den grønne omstilling. Der er næppe behov for en ”definitionsbestemmelse” her. Det kunne dog overvejes, om loven alene også bør omfatte andre støjende anlæg (f.eks. airconditionanlæg). I så fald vil det nok være hensigtsmæssigt at medtage en definitionsbestemmelse.)

§ 3 Lovens anvendelsesområde
Stk. 1 Loven gælder for alle varmepumper, der etableres i forbindelse med bygninger, som helt eller delvist er placeret i områder, der er udlagt som byzone.
Stk. 2. Varmepumper, hvor den fysiske montering er påbegyndt før lovens fremsættelse, kan færdigmonteres uden at opfylde kravene i denne lov. Dette er dog ikke til hinder for, at disse varmepumper omfattes af lovens § 6.§ 4 Støjemissionskrav til varmepumper
Stk. 1 Varmepumper må maksimalt udsende lavfrekvent støj svarende til 20 dB i skel. Varmepumper må ikke udsende støj, som indebærer skift i tonen.
Stk. 2 Ministeren fastlægger nærmere regler for udformningen af støjemissionskravene i stk. 1.
Stk. 3 Ministeren etablerer en ordning, hvorved der føres en liste over varmepumper, som er egnede til at opfylde kravene i stk. 1.

§ 5 Placering af varmepumper
Stk. 1 Hvor denne lov finder anvendelse, må der alene etableres varmepumper, som er opført på den liste, som er nævnt i § 4, stk. 3, jf. dog lovens § 9, stk. 2.
Stk. 4 Hvor denne lov finder anvendelse, må en varmepumpe, som ikke er opført på den i § 4, stk. 3, anførte liste, alene etableres efter særskilt forudgående tilladelse fra den i § 7 nævnte myndighed, jf. herved stk. 6. Ministeren fastlægger nærmere regler for, hvorledes der ansøges om tilladelse såvel som for behandlingen af sådan ansøgning.
Stk. 2 Frem til det tidspunkt, hvor § 4 træder i kraft, jf. § 9, stk. 2, kan der alene etableres varmepumper inden for lovens anvendelsesområde, såfremt der er indhentet forudgående tilladelse hos den i § 7 nævnte myndighed. Den i § 7 nævnte myndighed skal herved påse, at varmepumpen ikke vil medføre uønskelig støj for omgivelserne. Såfremt en varmepumpe etableres inden for en beboelsesejendoms klimaskærm, skal den i § 7 nævnte myndighed anlægge en formodning om, at varmepumpen ikke medfører uønskelig støj til omgivelserne.
Stk. 3 Fra det tidspunkt, hvor § 4 er trådt i kraft, gælder en legal formodning for, at varmepumper, som er opført på den i § 4, stk. 3, anførte liste, og som er etableret inden for en beboelsesejendoms klimaskærm, overholder denne lovs støjemissionskrav.
Stk. 5 Fra det tidspunkt, hvor § 4 er trådt i kraft, gælder, at der skal indhentes forudgående tilladelse fra den i § 7 nævnte myndighed, jf. herved stk. 6, hvor en varmepumpe ønskes etableret, uden at dette skal ske inden for en beboelsesejendoms klimaskærm. Ministeren fastlægger nærmere regler for, hvorledes der ansøges om tilladelse såvel som for behandlingen af sådan ansøgning.
Stk. 6 Tilladelse til etablering som anført i stk. 4 og 5 kan alene gives, såfremt ansøgeren har fremlagt dokumentation for, at varmepumpen overholder de i § 4 fastlagte støjemissionskrav. Dokumentationen skal udarbejdes af et akkrediteret lyd-laboratorium. Ministeren fører en liste over danske akkrediterede lyd-laboratorier.

§ 6 Prøvelse
Stk. 1 Hvor en varmepumpe er etableret i overensstemmelse med § 5, stk. 3, kan enhver berørt part indgive klage til den håndhævende myndighed, jf. § 7. Det påhviler den klagende at fremlægge dokumentation for, at støjemissionskravene fastlagt i § 4 ikke er overholdt.
Stk. 2 Hvor en varmepumpe er etableret i overensstemmelse med § 5, stk. 2, 4 eller 5, kan enhver berørt part indgive klage til den håndhævende myndighed, jf. § 7. Ved en sådan klage påhviler det ejeren af den varmepumpe, som klagen angår, at fremlægge dokumentation for, at støjemissionskravene fastlagt i § 4 er overholdt.
Stk. 3 Klage efter denne bestemmelse er ikke begrænset i tid i forhold til tidspunktet, hvor varmepumpen er etableret.

§ 7 Håndhævende myndighed
Kommunerne er tillagt kompetence som håndhævende myndighed.

§ 8 Indbringelse for Planklagenævnet
Afgørelser, som en myndighed, jf. § 7, har truffet i henhold til denne lov, kan indbringes for Planklagenævnet af den eller de parter, som ikke har fået fuldt medhold i forbindelse med prøvelse efter § 6.

§ 9 Ikrafttræden
Stk. 1 Denne lov træder i kraft den …. Loven gælder alle varmepumper etableret i byzone.
Stk. 2 Lovens §§ 4 og 6 træder først i kraft, når betingelserne fastlagt i direktiv (EU) 2015/1535 (Informationsproceduredirektivet) er opfyldt.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er ikke sikker på at det er smart at en luft->luft eller en luft->vand varmepumpe kommer ned i en kælder. Varmepumpen trækker varme ud af luften i kælderen dvs temperaturen i kælderen falder og på et tidspunkt rammer vi dugtpunktet så danner der sig kondens og til sidst får vi skimmelsvamp hvis vi er uheldige. Men det er selvfølgelig helt på sin plads at kræve at varmepumperne er meget lydsvage. Det mangler bare.

  • 14
  • 8

Fedt at tyskerne har læst op på Carnot samt fundet ud af, at det er varmere indendørs end udenfor i vinterhalvåret og det indebærer som en selvfølge, at varmepumpen skal placeres indendørs.

Ingen gener for naboerne, længre levetid, mulighed for at opnå højere virkningsgrad og et varmt bryggers / fyrrum sikrer høj grad af servicevenlighed.

  • 5
  • 18

@ 1 & 2:

Jeg tror i har misfostået det lidt :) en luft/vand eller luft/luft varmepumpe designet til at stå inde, har stadig en udedel. Det springende punkt er hvor kompressoren (som er den komponent der larmer) sidder - i de varmepumper der sælges i DK sidder kompressoren i udedelen. I de varmepumper der sælges i tyskland, sidder den i indedelen.

  • 28
  • 1

En tredie mulighed er at anbringe varmepumpen lidt væk fra boligbegyggelser, og lede det varme vand ind som fjernvarme. Eventuelt kan man have et lokalt kraft-varmeværk fyret på biogas, så der kan veksles mellem brug af biogas eller varmepumpe, eller at levere strøm til nettet, afhængigt af behov. Sammen med en buffertank, kan det være med til stabilisering af nettet.

Ideelt set, vil måske være det bedste, hvis vi havde vores eget kraft-varmeværk der producerede strøm med biogas, og egen varmepumpe. Dog tror jeg det er en urealistisk mulighed, og der vil kunne opstå problemer med støj.

  • 1
  • 13

Der findes løsninger på dette (også på det danske marked) - og det er måske det de gør i Tyskland: Bruger varmepumper, uden en udedel. Dvs. luften sugen ind til varmepumpen gennem et friskluft indtag (ligesom et ventilationsanlæg) og kompressoren er så indbygget i varmepumpen eller er en indeunit, der kobles på den. Bl.a. IKM laver sådan noget. Der findes muligvis andre.

Men en nok endnu bedre løsning er Living Better systemet. Løsningen er muligvis ikke så brugbar i de tilfælde hvor varmepumpen skal erstatte noget eksisterende, men er om ikke andet perfekt til nybyggeri. https://livingbetter.dk/

  • 8
  • 4

Enten er det varmepumper, der køler på luft der trækkes ud af huset og må erstattes af kold udeluft, der så skal varmes op igen.

Eller også er det kanaltilsluttede varmepumper, hvor den kolde udeluft trækkes ind gennem en kanal, nedkøles og derefter sendes ud igen via kanaler. I forhold til varmepumper med varmeveksleren placeret udendørs skal der bruges mere energi til at flytte luften gennem kanalerne og varmeveksleren vil ofte være mindre/mindre effektivt udformet, for at spare plads.

Hvis alle huse opvarmes med varmepumpe, så er det bare sådan det er, og folk må leve med det, med mindre nogle opstiller specielt støjende varmepumper.

I mit eget Klondyke-kvarter, hvor "brænde"fyringen ellers er nærmest ophørt, forventer jeg at de benzindrevne motorsave igen kommer til at larme fra morgen til aften i weekenderne, samt at den kvælende røg fra underlødigt brændsel vil hænge overalt. Det er en veletableret ret at larme og forurene, hvis det drejer sig om "CO2-neutral" opvarmning. Brændeskurene bugner, mens stakkene af gamle paller i indkørslerne bliver skåret op og suppleret med nye. Om natten kan ingen se røgen fra skorstenen.

  • 10
  • 1

Det er noget skidt, at skulle trække luften igennem til en køleflade. Det larmer og bruger energi. I stedet skulle man måske lægge pex-rør under tagstenene på nye huse, så man får en meget større flade at køle på. Så kan man bruge noget der minder om en jordvarmepumpe, som indedel.

  • 3
  • 6

Der er allerede grænser for støj og larm fra varmepumper. Men korrekt det er svært at måle/kontrollere, og er ofte suppleret med en subjektiv opfattelse af lytteren.

VP skal også testes efter en standard hvor støjniveau er en af parametrene. Og med dem i hånden har Energistyrelsen (og flere andre) udviklet helt fine simuleringsværktøjer der kan indikere om der potentielt er et problem med at overholde støjgrænserne i skel. (ifht. til naboer)

Men ja hvis simuleringen viser problemer er det meget svært at klage og myndighederne (kommunen) er sjældent til meget hjælp og melder pas.

  • 7
  • 0

Niels, du kunne vel ikke være behjælpelig med et link til sådan en løsning? Det har jeg aldrig hørt om. Ideen lyder dog smart, hvis man ellers kan leve med en kompressor og dens 55+dB indendørs..

  • 0
  • 0

Man ønsker en grænse for hvor kraftig støjen må være? Så er det vel en absolut størrelse, snarere end en andel/procentsats uden enheder man ønsker at definere?

I så fald skal man huske at dB, decibel, er enhedsløs ligesom en procentsats er det. "20 dB" svarer til "10 gange" (tryk, ikke effekt). (I forslaget står der ikke hvad de 10 skal ganges med, for der er ingen reference at tage udgangspunkt i.)

Ofte er det et givent lydtryk man er ude efter at definere, og det gængse valg er det logaritmiske forholdstal til lydtrykket 20 μPa (20 mikro-pascal). Altså dB ift. 20 μPa.

Den korte skrivemåde er "db SPL" (Sound Pressure Level), hvor det , der står efter "dB", udgør selve enheden, der er vigtig hvis man vil skrive et krav, som andre skal følge. https://en.wikipedia.org/wiki/Sound_pressu...

Hvad er det konkret for et lydtryks-niveau som forslags-stillerne forestiller sig, at der må opleves i skel? Hvor meget lavere end et moderne køleskab til husholdnings-brug (uden blæsere, men med lille støjsvag kompresser) skal lyden i skel være?

Er den nuværende (vejledende?) grænse på 35 dB SPL målt ved skel, ikke lav nok, såfremt det overholdes?

  • 6
  • 0

Udedel/indedel?

Er det ikke muligt at have kompressoren indenfor og så alene have varmeveksleren udeluft/gas og en evt. blæser udenfor? Er det ikke sådan et aircontion-anlæg fungerer - altså bare omvendt (så udedelen bliver flyttet indenfor, og indedelen udenfor)?

Så er det ikke store ventilationsrør med udeluft, der skal trækkes gennem væggen, men bare de tynde rør med kølegassen.

  • 4
  • 1

Problemet er ikke hvad apparaterne gør af nytte, altså at de bruges til at varme og køle væske og boliger.

Problemet er apparater, der støjer dag efter dag i store dele af året, mange timer dagligt, og kan høres i skel af naboer.

Er det så bedste praksis at skrive love for bestemte maskiner, og lave spidsfindige definitioner af hvilke maskiner, der skal være støj-grænser for?

Er det bedre at fokusere på støj fra maskiner (ikke festlige mennesker), der forekommer mere end fx 30 dage årligt , og med varighed længere tid end 5 minutter ad gangen? Så kan fokus lægges på støjens karakter hvad angår varighed ift. styrke og målbarhed/håndhævelse ift. opfattet gene af lydene.

  • 6
  • 0

Er det ikke muligt at have kompressoren indenfor og så alene have varmeveksleren udeluft/gas og en evt. blæser udenfor?

Man kan slippe for viften om man vælger en " ispind ". Man skal dog have i mente, at et tykt lag is virker isolerende og virkningsgraden falder, men man slipper for afrimning af fordamperen. Samlet set ikke så tosset, da anlægget er så simpelt og derved driftsikkert. https://www.youtube.com/watch?v=WPHsu0SNZn...

  • 1
  • 2

Jeg har tidligere ledt efter sådan en varmepumpe, der har kompressoren indenfor. Mest af alt fordi den så burde kunne starte som en luft/vand varmepumpe, men senere blive konverteret til en jordvarmepumpe ved at pille luft-enheden ned og koble den på slanger.

Jeg fandt kun en på markedet, der hedder Vaillant flexoTHERM.

Ifølge Vaillant sælger de ikke super mange af dem, den bliver oftest bragt på banen når støjkravene er ekstra strenge. Det harmonerer meget godt med hvad forfatteren af synspunktet har erfaret på det tyske marked.

Efter min mening burde vi kun sætte luft/vand varmepumper op, der senere kan konverteres til jordvarmepumper, f.eks. hvis der udrulles et termoent i området. Det vil også være den eneste måde at udnytte spildvarme fra spildevand, industri eller andet.

  • 2
  • 2

Jeg har tidligere ledt efter sådan en varmepumpe, der har kompressoren indenfor.

Hvis man skal bygge nyt hus, så er ventilationsvarmepumpe den mest oplagte, se link i #6, der endda kan optimeres med forvarmet luft og vigtigst af alt, kan yde eftertragtet komfortkøl.

I værende hus kan man bruge " ispinden" hvor udedelen kun består af fordamper og ekspansionsventil og der skal kun monteres væskeledning og sugeledning ude ved fordamperen, resten står indendøre.

En anden mulighed er at montere UV bestandige sorte slanger på sydvendt husvæg ( gerne sortmalet ) til og fragang 50 mm slange lodret, med en passende afstand som pladsen tillader og en masse 20 mm slanger der danner " solfangeren " forbundet i mellem, glykol som brine og cirkulationspumpe og en vand til vand varmepumpe.

Heroppe er der anlæg som er opbygget som ovenstående og de virker udmærket og er en billigere løsning end at bore geotermi.

I DK skal man kombinere med jordslanger da der kan være koldt i uger.

En fordel ved at kombinere er, at man igennem sommeren kan føre varme ned i jorden og det skulle i prinsippet være muligt, at grave et stort og dybt hul at putte slangerne ned i og bruge det som lager og det kan være en fordel om der er lidt plads i haven.

  • 3
  • 2

Jeg har en Stiebel Eltron WPL 18, som blev sat i drift nov. 2010. Anlægget er luft/vand på 12 kW med alt stående indendørs i høj kælder. Luft ind og ud gennem slanger til 2 hidtidige vinduesåbninger. Den kører stadig rigtig godt her i sep. 2022 og kælderen, hvor den står, er tør med et godt klima.

  • 4
  • 0

Tænker at forfatteren bare har glemt et (A) efter dB angivelsen. Men tallet skal jo være specifikt og konkret hvis man skal håndhæve det som grænse. Om niveauet så er 35, 32 eller mindre Tjaa det kan man så altid diskutere.

Noget tyder på at den lavfrekvente wruuum wruum wruum brummende resonans som sådanne anlæg kan afgive, er mere/meget generende selv ved lave lydtryk. Derfor kan det godt være at grænsen her skal helt ned på 20 som foreslået. Men der skal naturligvis angives en velbeskrevet målemetode.

Her er lige link til den omtalte beregner: https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/stoej...

  • 3
  • 0

RE: Hvis man skal bygge nyt hus, så er ventilationsvarmepumpe...

De ventilationsanlæg med indbygget varmepumpe, som jeg har set, udnytter kun varmen (og om sommeren kulden) i udblæsningsluften. Og det er - så vidt jeg kan se - for lidt til at varme selv et moderne hus op, mens det om sommeren nok godt kan køle huset med nogle få grader. Effekten er simpelthen for lille, hvis COP skal være forsvarlig.

Hvis varme- (eller om sommeren kulde-) forsyningen til boligen udelukkende skal leveres gennem ventalationsanlægget, skal der, så vidt jeg kan se, bruges energi udefra - altså fra udeluften via fordamper/varmeveksler udendør eller rør med udeluft jf. Carsten Palvigs anlæg nævnt ovenfor, uanset om det er varme om vinteren eller kulde om sommeren. Om sommeren skal energien selvfølgelig AFSÆTTES udenfor.

Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl :)

  • 0
  • 0

Tænker at forfatteren bare har glemt et (A) efter dB angivelsen.

Ofte bruges symbolet A til at indikere en specifik korrektion/vejning der varierer med frekvensen, og som sænker bas og lavfrekvent støj. Jo lavere frekvens under 1000 Hz, jo mindre tæller lydtrykket i målingen. Se https://en.m.wikipedia.org/wiki/A-weighting

Men A-vejning tilføjer ikke noget reference-lydtryk, der skal til for at gøre en decibel-angivelse relevant, og er heller ikke en enhed for lydtryk.

Symboler brugt uden tilhørende forklaring kan misforstås, for de bliver brugt og genbrugt til forskellige ting af forskellige personer og sammenhænge.

  • 1
  • 1

Hvis varme- (eller om sommeren kulde-) forsyningen til boligen udelukkende skal leveres gennem ventalationsanlægget, skal der, så vidt jeg kan se, bruges energi udefra - altså fra udeluften via fordamper/varmeveksler udendør eller rør med udeluft jf. Carsten Palvigs anlæg nævnt ovenfor, uanset om det er varme om vinteren eller kulde om sommeren. Om sommeren skal energien selvfølgelig AFSÆTTES udenfor.

Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl :)

Thomas Pallesen

Om jeg ikke husker forkert, så har brug af frånluftsvarmepumper været forbudt i DK, da de vil tage livet af fjernvarmen, da de på fornuftig vis også kan yde eftertragtet komfortkøl og derfor har man i DK kun ventilationsvarmepumper med en lille køleskabskompressor der kun har kunne yde effekt nok til en smule varmt forbrugsvand.

Som jeg skrev i # 3 så skal luft til vand varmepumpen ( frånluftsvarmepumpen ) selvfølgelig indenfor klimaskærmen, da det altid er varmere indenfor end udenfor i vinterhalvåret.

Carten Palvigs luft til vand varmepumpe, der står i kælderen, arbejder med samme temperatur som udetemperaturen og det enest som varmepumpen bidrager med af opvarming af kælderen er tab i viklinger i kompressoren P tab = R vikling x I^2 vikling og lidt tab i eventuel inverter og styring.

Temperaturen til fordamperen er lig med udetemperaturen og i januar er middeltemperaturen i DK ca. 2 grader og så er varmepumpen nødt til at løfte temperaturen op til 27 grader som er fremløb i gulvslangerne altså et løft på 25 grader.

Hvis Carsten havde monteret luft vand varmepumpen i bryggers i stedet for, så kunne fordamperen have gavn af temperaturen i indeluften / afkastluften som er 22 grader og nu skal varmepumpen kun løfte temperaturen til 27 grader, altså 5 grader og det sikrer højere COP, samt at al fugt kondenseres på fordamperen ( kondensvarme ). Når det bliver koldere i vejret, så kræves der mere energi til opvarming og så er kompressoren nødt til at sænke sugetrykket og fordampertemperaturen må blive lavere, det går så ud over virkningsgraden. Tab i elektronik og kompressorviklinger kommer også huset tilgode.

Fordampervifte erstatter viften i ventilationsanlægget, så det er også et plus i forhold til at have varmepumpen i kælderen. ;-)

Her er link som forklarer lidt om frånluftsvarmepumpen, de har dog glemt kondensvarmen. :-( https://comfortzone.se/sa-funkar-det-om-fr...

Leder man rundt på deres hjemmeside, så er der flere størrelser og modeller der kan yde komfortkøl.

  • 0
  • 1

Som de senere år har brugt milliarder af pund på at "tvangsskifte" millioner af gasfyr med varmepumper, her luft/vand, og brugt det kolde Skandinavien som referance, her hvor vi alle elsker varmepumper! Men man har dels glemt at fortælle, at skandinavisk byggeri generelt er langt bedre isoleret og med 2-3 lags termoruder, ligesom det meste nybyggeri er med gulvvarme, så nu sidder mange og fryser på kolde vinterdage, da anlæggene ikke lige kan levere de +60grader som deres centralvarmeanlæg med radiatorer krævede. Så jeg håber de danske sælgere rådgiver deres kunder ordentligt, og forbereder dem på en ekstra udgift til udskiftning af samtlige radiotorer, da det langtfra er alle der bare kan brække gulvene op og lægge gulvvarme. De fleste kender nok billedet af en klassisk engelsk gade med de mange rækkehuse, og her sidder der nu udedele og larmer lystigt 24/7 så de ikke får lukket et øje, så der ruller den ene erstatningssag efter den anden, hvilket hurtigt kan blive nye millarder. Jeg synes varmepumper er genialt, dog nok bedst til jordvarme fra 120cm dybde, men skal bare lige huske hvad det er velegnet til i den anden ende.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten