SYNSPUNKT Raketter kan og skal sendes op fra Danmark

Illustration: Carsten Brandt

Et lovforslag, der netop har været i høring, vil forbyde private/ikke statslige raketaktiviteter i Danmark. Det kan få betydelige konsekvenser for dansk uddannelse, erhvervsliv og sikkerhed. Det er derfor væsentligt at forstå baggrunden, mulighederne og sikkerhedsrisikoen.

Transport er forbundet med risiko. Eksempelvis kan skibe synke og fly kan styrte. Vi har derfor regler for, hvorledes vi kontrollerer sikkerheden, når vi anvender maskiner til transport. Yderligere er der faste regler for, hvorledes vi regulerer samspillet mellem transportformer, så disse ikke kolliderer … helt bogstaveligt.

Den kommercielle tur til rummet

I disse år er rumfart ved at blive privatiseret, kommercialiseret og demokratiseret. Transportformen, der før var forbeholdt stater, er nu mulig for private aktører. Derfor udvikler mange virksomheder nu raketter til opsendelse af satellitter og andre rumfartsaktiviteter.

Kommercialiseringen af rumfarten har betydet hurtigere innovation. Eksempelvis har flere amerikanske virksomheder udviklet raketter, der kan lande på en platform eller på flydende pramme i havet. Hvor raketter før kun kunne holde til en eller meget få flyvninger, betyder den nye udvikling, at flyvning med raketter kan komme til at ligne konventionel luftfart, idet raketterne kan anvendes igen og igen.

Når nye muligheder opstår, skal myndigheder og lovgivere beslutte, hvordan vi regulerer dem. Det er også tilfældet for rumfart. En tværministeriel rapport fra 2019 med overskriften “Civile raketaktiviteter” konkluderede, at det er farligt og dyrt for Danmark at tillade raketaktiviteter. I de fleste andre forhold, hvor risiko er involveret, bruger vi en godkendelsesmodel. Alligevel er rapportens overvejelser betydeligt mere positive i forhold til et forbud og en henvisningsmodel, hvor alle raketaktiviteter henvises til for eksempel Sveriges rumhavn ved Kiruna nord for polarcirklen.

Slut med raketter i Danmark

På baggrund af rapporten har regeringen sendt et forslag til en opdatering af den gældende rumlov i høring. I forslaget har regeringen valgt henvisningsmodellen og dermed i realiteten et forbud. Løsningen er simpel og billig for de danske myndigheder. I stedet for at skulle forholde sig til risikoen ved raketaktiviteter, kan myndighederne måske fremover nøjes med at kommunikere, at Danmark er lukket for flyvning med raketter og henvise til Sverige.

Lovforslaget skal spare Danmark for udgifter og bekymringer. Spørgsmålet er, om det ender med at gøre det modsatte. Man kan være bekymret for, om dygtige studerende også føler sig henvist til Sverige. Man kan være bekymret for, om Danmark mister væsentlige erhvervsmuligheder, så tabet overstiger de sparede udgifter. Det er også nærliggende at finde det bekymrende, at Danmark undlader at opbygge kompetencer inden for opsendelse af raketter til rummet i en tid, hvor den geopolitiske situation er ustabil. Raketopsendelser kan eksempelvis anvendes til opsendelse af kommunikationssatellitter. Der synes således at være væsentlige grunde til, at Danmark skal se på mulighederne for at gøre raketaktiviteter til et kompetenceområde i stedet for at lukke det.

Danske CO2 neutrale raketter

Danmark besidder allerede stærke kompetencer indenfor grøn omstilling. Når raketaktiviteter er i vækst på verdensplan, bør der også være fokus på udvikling af CO2-neutralt raketbrændstof til opsendelse af satellitter, der kan give os bedre overblik over klimaforandringerne. Danmark har allerede grøn energi, power-to-x-anlæg på vej og kompetencer og udstyr til at gennemføre sikre aktiviteter på Nordsøen. Det synes sandsynligt, at Danmark kan spille en rolle i udviklingen ved at teste CO2-neutrale raketter.

Den tværministerielle rapport fra 2019 er grundig i sin gennemgang af eksisterende lov, men drager gennem analyser, der synes at overvurdere skibs- og lufttrafik, desværre konklusioner, der ikke synes at harmonere med beslutninger truffet under lignende forhold i udlandet. Rapporten peger på, at vi i Danmark bor så tæt, at der ikke er egnede steder til opsendelse af raketter. Men rapporten synes at overse, at det er muligt at anvende områder i for eksempel Nordsøen, hvor både trafikforhold og afstande synes mindst lige så velegnede, som andre steder i verden, hvor raketter opsendes.

I Nordsøen vil man kunne opnå en sikkerhedsradius til beboelse og infrastruktur, der er væsentligt større end afstanden til beboelse fra opsendelsessteder i Sverige, Norge og USA. Eksempelvis er der fra Kennedy Space Centers platforme til byen Titusville blot 21 km. Byen har 46.000 indbyggere. Samme sted er der både konventionel flytrafik og skibstrafik, der koordineres med opsendelserne, så også på dette punkt er det vanskeligt at se, hvorfor Danmark ikke skulle kunne håndtere dette forsvarligt.

En politisk raket

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at Danmark på baggrund af en rapport, hvis analyser ikke harmonerer med andre landes beslutninger i lignende situationer, risikerer at lukke for udvikling af danske uddannelses- og erhvervsmuligheder samt opbygning af kompetencer indenfor raket- og satellitopsendelser. Samlet set kan lovforslaget blive en uddannelsesmæssig, økonomisk og geostrategisk ulempe i mange år frem. Derfor opfordrer vi Uddannelses- og Forskningsministeriet og Folketinget til at overveje om et forbud er den rette vej at gå.

Danmark kunne vedtage en lovgivning, der på linje med vores nabolande tillader raketaktiviteter efter forudgående myndighedsgodkendelse. Mange lande har gennem de senere år opdateret deres lovgivninger for at forberede sig på udviklingen indenfor private raketaktiviteter. Derfor vil der være inspiration at hente til den danske lovgivning i for eksempel Sverige, Norge, Storbritannien, Portugal, Australien, New Zealand og USA. En godkendelsesordning vil ligeledes kunne trække på ressourcer fra eksempelvis European Space Agency, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet eller udenlandske eksperter.

Der synes at være rig mulighed for at skabe en god, sikker og konstruktiv lovgivning for flyvning med raketter, der vil give Danmark mange fremtidige muligheder uden at gå på kompromis med sikkerheden. Dermed synes valget i sidste ende at være politisk. Det skal besluttes, om vi i Danmark vil være en del af udviklingen, eller om vi vil overlade den til andre lande omkring os.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske - muligvis er det ikke noget dåtlig idé, at "slå koldt vand i blodet" lige for tiden, men når tilpas rationalitet har indfundet sig i Rusland - igen vil det være udemærket at genoptage raketteriet.

Vi skulle nødig se en pinlig forveksling og få noget "hårdt" tilbage i hovedet.

Så er der den lille detalje med hvor egnet dansk territorie [1] er til opsendelser til kredsløb?

[1] Veritasium

  • 3
  • 2

Enig. Alle parametre af sikkerhed er væsentlige, når man arbejder med raketter; herunder bestemt også politisk. Det er ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at opsende til geostationære kredsløb fra Danmark. Andre kredsløb vil potentielt kunne nås fra Nordsøen. I første omgang er målet at teste suborbitale raketter. På lang sigt kan udviklingen indefor rumraketters egenskaber og pålidelighed potentielt give nye muligheder.

  • 0
  • 0

Det kunne det godt og det er med i overvejelserne. Transporten af raketterne fra fabrikanterne i Europa er en parameter, som skal tages med i vurderingen. Derudover skal både faglært og højtuddannet personale bosættes ved og/eller jævnligt transporteres til en rumhavn. Nordsøen vil til nogle missioner være velegnet, fordi Esbjerg har universitet, erhvervsliv, sikkerhedstyrelse og stor erfaring med sikkerhed fra offshore operationer. Til andre missioner kan andre lokationer have andre fordele; herunder Grønland.

  • 2
  • 0

Militære områder er velegnede til test af raketmotorerne og bliver i nogle tilfælde brugt til opsendelse til laver højder. Nordsøen vil i mange tilfælde være bedre egnet til missioner, hvor raketterne når større højder, fordi man kan opnå store sikkerhedsafstande til beboelse og infrastruktur. Virksomheder som SpaceX lander allerede nu deres raketter på flydende platforme. Ingeniører hos fx. Semco i Esbjerg har tidligere arbejdet på SeaLaunch-projektet, som opsendte satellitter fra havet. Militærets eksperter i håndtering af sikkerhed og risici kan med fordel indgå i godkendelsesprocesser og sikkerhedsprocedurer ved opsendelser fra Danmark.

  • 3
  • 2

Fra et uddannelsesperspektiv ville det være et kæmpe aktiv at få launch kapacitet i Danmark. Der er en del rumfartsvirksomheder i Danmark, store og små. Og der er lavet en kortlægning af vidregående uddannelser relateret til space - kan ses her: https://space.au.dk/fileadmin/space/Ny_sam... Men hvis danske studerenden vil skal kunne fastholdes i Danmark, ville muligheden for forsknings og kommerciel opsendelse fra Dansk teritorie være et kæmpe aktiv. Nærmeste alternativ for kommercielle partnere er nordnorge hos Andøya Space og Esrange Space Center i Kiruna, Sverige. I Norge arbejdes der på at udbygge deres kapacitet og få endnu mere uddannelse on-site. Hos Esrange i Kiruna er der allerede uddannelsesinstitioner til stede. Så for mig at se er det mere end oplagt at få samme muligheder her i DK, og dermed give studerende fra grundskole til vidregående uddannelser en mulighed for at være helt tæt på rumfartsindustrien i Danmark.

  • 2
  • 2

Tak for svar, men lige rundt om hjørnet, der bliver Nordsøen Europas grønne energiforsyning nummer et med kæmpe vindmølleparker, energiøer osv. det kunne man jo godt forestiller sig sætter et par begrænsninger eller 3 for den slags?

Grønland er meget øde og dog landbaseret, men ja, jeg er med på at logistisk, forsyningsmæssigt og vejrligt er der også her udfordringer.

  • 0
  • 0

Konsekvenser langt udover Danmarks grænser.

En ting der måske har fyldt ret lidt i debatten er at forbuddet faktisk retter sig lang ud over Danmarks grænser.

De fleste er opmærksom på § 3, Stk. 1, mens at Stk. 2 har yderligere væsentlig mere vidtrækkende konsekvenser.

Citeret fra (lovforslaget):

  1. § 3 affattes således: »§ 3. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande er ikke tilladt i den danske stat.

Stk. 2. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande er endvidere ikke tilladt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages 1) på dansk fartøj eller indretning eller 2) af danske operatører.«

Norge og Sverige er nærmest oppe og toppes om hvem der kan udbygge henholdsvis Andøya og Esrange hurtigst. Tyskland har efter en lidt langsom start kastet hele den tyske maskine ind i rumkapløbet. Rocket Factory Ausburg pisker derudaf og har omkring 100 åbne hands-on ingeniørstillinger opslået.

Erfaringsmæssigt på bar bund eller med solid erfaring, så finder landene omkring os løsninger på hvordan de får godkendelsesmodeller kørt i stilling.

Hvorfor vælger videnssamfundet Danmark, i modsætning til landene omkring os, at slå fuld bak på det her område og forbyde opsendelse af alle danske større ikke-statslige raketter, både fra Danmark, såvel som i resten af verden?

Hvis et "Myndighedsområde" er defineret som "en autoriseret opsendelsesfacilitet, hvor der eksisterer en uafhængig og solid sikkerhedsorganisation...", så er der umiddelbart kun Esrange, Andøya og Kourou tilbage.

Hvem skal betale lønnen og arbejdstimerne for at disse autorisered opsendelsfaciliters ansatte gennemgår den indleverede dokumentation, foretager risikovurderingerne og forestår opsendelsen på vegne af danske operatører?

Fra den Tværministerielle arbejdsgruppes rapport:

"Arbejdsgruppens anbefalinger skal holdes inden for de respektive ministeriers samlede økonomiske rammer.”

  • 4
  • 0

Jeg tror at Danmarks valg af “fuld bak” skyldes kombinationen af to ting, angst og handlekraft: “uha det lyder farligt” sælger flere billetter og “jeg griber ind og øger din sikkerhed” udtrykker handlekraft

Her er IDA’s video “Viden giver nuancer” et meget velkomment forsøg på at imødegå tendensen: “Hvis du er bange, skal jeg nok lave tryghedslove.”

Man kan forestille sig et væld af ulykker med raketter. Og man kan forestille sig mange flere og meget værre ulykker med flytrafik, lastbiler på motorveje, toge og alt andet mennesker vælger at sætte i bevægelse.

At lade lovgivning styre udfra en blanding af angst og et ønske om at tilbyde handlekraft giver både dårlige vilkår for ingeniører med virkelyst og for samfundet som helhed.

Lovgivning bør bygges op på et fundament af viden.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten