Et lovforslag, der netop har været i høring, vil forbyde private/ikke statslige raketaktiviteter i Danmark. Det kan få betydelige konsekvenser for dansk uddannelse, erhvervsliv og sikkerhed. Det er derfor væsentligt at forstå baggrunden, mulighederne og sikkerhedsrisikoen.
Transport er forbundet med risiko. Eksempelvis kan skibe synke og fly kan styrte. Vi har derfor regler for, hvorledes vi kontrollerer sikkerheden, når vi anvender maskiner til transport. Yderligere er der faste regler for, hvorledes vi regulerer samspillet mellem transportformer, så disse ikke kolliderer … helt bogstaveligt.
I disse år er rumfart ved at blive privatiseret, kommercialiseret og demokratiseret. Transportformen, der før var forbeholdt stater, er nu mulig for private aktører. Derfor udvikler mange virksomheder nu raketter til opsendelse af satellitter og andre rumfartsaktiviteter.
Kommercialiseringen af rumfarten har betydet hurtigere innovation. Eksempelvis har flere amerikanske virksomheder udviklet raketter, der kan lande på en platform eller på flydende pramme i havet. Hvor raketter før kun kunne holde til en eller meget få flyvninger, betyder den nye udvikling, at flyvning med raketter kan komme til at ligne konventionel luftfart, idet raketterne kan anvendes igen og igen.
Når nye muligheder opstår, skal myndigheder og lovgivere beslutte, hvordan vi regulerer dem. Det er også tilfældet for rumfart. En tværministeriel rapport fra 2019 med overskriften “Civile raketaktiviteter” konkluderede, at det er farligt og dyrt for Danmark at tillade raketaktiviteter. I de fleste andre forhold, hvor risiko er involveret, bruger vi en godkendelsesmodel. Alligevel er rapportens overvejelser betydeligt mere positive i forhold til et forbud og en henvisningsmodel, hvor alle raketaktiviteter henvises til for eksempel Sveriges rumhavn ved Kiruna nord for polarcirklen.
På baggrund af rapporten har regeringen sendt et forslag til en opdatering af den gældende rumlov i høring. I forslaget har regeringen valgt henvisningsmodellen og dermed i realiteten et forbud. Løsningen er simpel og billig for de danske myndigheder. I stedet for at skulle forholde sig til risikoen ved raketaktiviteter, kan myndighederne måske fremover nøjes med at kommunikere, at Danmark er lukket for flyvning med raketter og henvise til Sverige.
Lovforslaget skal spare Danmark for udgifter og bekymringer. Spørgsmålet er, om det ender med at gøre det modsatte. Man kan være bekymret for, om dygtige studerende også føler sig henvist til Sverige. Man kan være bekymret for, om Danmark mister væsentlige erhvervsmuligheder, så tabet overstiger de sparede udgifter. Det er også nærliggende at finde det bekymrende, at Danmark undlader at opbygge kompetencer inden for opsendelse af raketter til rummet i en tid, hvor den geopolitiske situation er ustabil. Raketopsendelser kan eksempelvis anvendes til opsendelse af kommunikationssatellitter. Der synes således at være væsentlige grunde til, at Danmark skal se på mulighederne for at gøre raketaktiviteter til et kompetenceområde i stedet for at lukke det.
Danmark besidder allerede stærke kompetencer indenfor grøn omstilling. Når raketaktiviteter er i vækst på verdensplan, bør der også være fokus på udvikling af CO2-neutralt raketbrændstof til opsendelse af satellitter, der kan give os bedre overblik over klimaforandringerne. Danmark har allerede grøn energi, power-to-x-anlæg på vej og kompetencer og udstyr til at gennemføre sikre aktiviteter på Nordsøen. Det synes sandsynligt, at Danmark kan spille en rolle i udviklingen ved at teste CO2-neutrale raketter.
Den tværministerielle rapport fra 2019 er grundig i sin gennemgang af eksisterende lov, men drager gennem analyser, der synes at overvurdere skibs- og lufttrafik, desværre konklusioner, der ikke synes at harmonere med beslutninger truffet under lignende forhold i udlandet. Rapporten peger på, at vi i Danmark bor så tæt, at der ikke er egnede steder til opsendelse af raketter. Men rapporten synes at overse, at det er muligt at anvende områder i for eksempel Nordsøen, hvor både trafikforhold og afstande synes mindst lige så velegnede, som andre steder i verden, hvor raketter opsendes.
I Nordsøen vil man kunne opnå en sikkerhedsradius til beboelse og infrastruktur, der er væsentligt større end afstanden til beboelse fra opsendelsessteder i Sverige, Norge og USA. Eksempelvis er der fra Kennedy Space Centers platforme til byen Titusville blot 21 km. Byen har 46.000 indbyggere. Samme sted er der både konventionel flytrafik og skibstrafik, der koordineres med opsendelserne, så også på dette punkt er det vanskeligt at se, hvorfor Danmark ikke skulle kunne håndtere dette forsvarligt.
Det forekommer uhensigtsmæssigt, at Danmark på baggrund af en rapport, hvis analyser ikke harmonerer med andre landes beslutninger i lignende situationer, risikerer at lukke for udvikling af danske uddannelses- og erhvervsmuligheder samt opbygning af kompetencer indenfor raket- og satellitopsendelser. Samlet set kan lovforslaget blive en uddannelsesmæssig, økonomisk og geostrategisk ulempe i mange år frem. Derfor opfordrer vi Uddannelses- og Forskningsministeriet og Folketinget til at overveje om et forbud er den rette vej at gå.
Danmark kunne vedtage en lovgivning, der på linje med vores nabolande tillader raketaktiviteter efter forudgående myndighedsgodkendelse. Mange lande har gennem de senere år opdateret deres lovgivninger for at forberede sig på udviklingen indenfor private raketaktiviteter. Derfor vil der være inspiration at hente til den danske lovgivning i for eksempel Sverige, Norge, Storbritannien, Portugal, Australien, New Zealand og USA. En godkendelsesordning vil ligeledes kunne trække på ressourcer fra eksempelvis European Space Agency, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet eller udenlandske eksperter.
Der synes at være rig mulighed for at skabe en god, sikker og konstruktiv lovgivning for flyvning med raketter, der vil give Danmark mange fremtidige muligheder uden at gå på kompromis med sikkerheden. Dermed synes valget i sidste ende at være politisk. Det skal besluttes, om vi i Danmark vil være en del af udviklingen, eller om vi vil overlade den til andre lande omkring os.
