SYNSPUNKT Økonomien i omstridt gasledning vakler igen

Gasledningen til Lolland-Falster er blandt andet for at sikre energi til Nordic Sugars sukkerfabrik i Nakskov. Illustration: Nordic Sugar

Sidste uge kunne klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) meddele, at prisen på gasledningen til Lolland-Falster endnu en gang er steget, så den nu nærmer sig halvanden milliard. En regning, der falder direkte tilbage på de i forvejen økonomisk pressede danske gaskunder.

Det har igen aktualiseret debatten om, hvorvidt vi overhovedet skal bruge penge, CO2-udledninger og knap arbejdskraft på at opbygge gasinfrastruktur. I Kraka-Deloitte-samarbejdet ‘Small Great Nation’ undersøgte vi i starten af året, hvad der er op og ned i sagen om gasledningen, som blandt andet har til formål at holde hånden under arbejdspladserne på Nordic Sugars sukkerfabrikker. Dengang kom vi frem til, at gasledningen er en dårlig beslutning for samfundsøkonomien og klimaet, og at det med den daværende gaspris faktisk også var tvivlsomt, om gas er den bedste løsning for Nordic Sugar.

Produktion kan elektrificeres

Flere eksperter peger på, at det faktisk er muligt at elektrificere produktionen. Denne løsning kan meget vel være bedre i både klimamæssig og økonomisk henseende. Siden da har tingene igen udviklet sig: Gasprisen er steget endnu mere, efter at Rusland lukkede for hanerne til den europæiske gasforsyning. I skrivende stund er prisen godt 20 procent højere, end da vi lavede vores analyse i foråret.

Andreas Lund Jørgensen og Ulrik Beck, økonom og cheføkonom i Kraka. Kraka er en privat samfundsøkonomisk tænketank, organiseret som en ikke-erhvervsdrivende fond. Virksomheden blev oprettet i 2011 med det erklærede formål at fremtidssikre velfærdssamfundet i Danmark Illustration: kraka

Markedet forventer, at prisen vil falde en smule, men dog stadig forblive højere end før invasionen. I hvert fald til og med 2024, hvor gasledningen er projekteret til at stå færdig. Dermed mener vi, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om gasledningen overhovedet ender med at komme Nordic Sugar til gode. En opdatering af vores beregning fra foråret viser, at Nordic Sugars produktionsomkostninger vil stige med 350-400 millioner kroner om året fra 2024 ved den forventede gaspris. Til sammenligning havde de i 2021 et overskud på 149 millioner kroner. Man risikerer derfor at stå i en situation, hvor den primære aftager af gassen kan få svært ved faktisk at omstille sig og producere med gas, hvis forventningerne til gasprisen i 2024 holder stik.

Gasledningens grønne ry er overvurderet

I de officielle dokumenter omkring gasledningen fremgår det, at gasledningen forventes at øge forbruget af gas, mere end den vil øge produktionen af biogas. Hvis det stemmer, er gasledningen et skridt i den forkerte retning i forhold til den kritiske og bratte reduktion i gasforbruget, som hele Europa står midt i, efter Rusland har lukket for gashanerne.

Tilhængere af gasledningen argumenterer for, at der kan komme mere biogas i ledningen end det officielle skøn, så gasledningen kan bidrage til at øge produktionen af biogas, selv efter at sukkerfabrikkernes gasforbrug er fraregnet. Selvom biogas er grønt og derfor isoleret set bedre end naturgas, betyder det dog ikke, at biogasproduktionen skal øges for enhver pris.

Hidtil har biogas modtaget støtte på cirka 1.800 kroner pr. ton CO2, den har fortrængt, hvilket placerer det blandt de dyrere virkemidler, Danmark har taget i brug i kampen for at leve op til vores klimamålsætninger. Derfor er øget biogasproduktion ikke på vores hitliste over samfundsøkonomisk gode måder at øge tempoet i den grønne omstilling.

Statsstøtten aftrappes

Som gaspriserne ser ud lige nu, vil producenter af biogas ikke modtage statsstøtte, fordi støtten aftrappes ved høje gaspriser. Det tæller isoleret set i gasledningens favør. Men der er en reel risiko for, at det kan blive en dyr fornøjelse for statskassen, hvis gaspriserne igen falder ned på noget, der bare minder om det leje, de var på for godt et år siden. Hertil kommer, at Energistyrelsen i den seneste klimafremskrivning opjusterede metanlækageraten fra biogasanlæg fra 1 procent til 3 procent.

Dermed forventes lækage fra biogasanlæg alene at udlede 0,8 million ton CO2e i 2030. Til sammenligning forventes den samlede el- og fjernvarmeforsyning (eksklusive affaldsafbrænding) at udlede 0,3 million ton. Der skal altså styr på lækageraten, før biogas kan kaldes rigtig grønt.

Brug gassen hvor den er nødvendig

Hvert eneste ton biogas, vi brænder af herhjemme, kunne i stedet have erstattet naturgas i et af vores nabolande. Derfor bør biogassen kun bruges dér, hvor den er strengt nødvendig. Det er tvivlsomt, om det sted er i den danske sukkerproduktion. Danmark er i dag det mest opdyrkede land i Europa, hvilket giver os gode forudsætninger for at producere biogas. Derfor skal Danmark selvfølgelig eksportere biogas til resten af Europa i en tid, hvor biogas er og fortsat vil være en knap ressource i mange år.

Kan Danmark producere biogas uden en gasledning? Formentlig ja. Et oplagt alternativ er at producere flydende biogas (LBG). LBG spås af mange til at være både en vigtig overgangsteknologi til grøn omstilling af den tunge vejtransport og en permanent løsning til at reducere CO2-udledningen fra skibsfarten, der ikke umiddelbart kan elektrificeres. LBG kan enten produceres lokalt på biogasanlæggene og derefter transporteres med lastbil til forbrugerne.

Alternativt kan input til produktionen transporteres til et lokalt LBG-anlæg, som står placeret et sted, hvor det giver mening for skibe at tanke op. En gasledning mellem Sjælland og Lolland-Falster er altså ikke nødvendig, for at udnytte potentialet for biogas.

Gasledningen er gået fra dårlig til rigtig dårlig idé

Samlet set mener vi derfor, at gasledningen er gået fra at være en dårlig idé til at være en rigtig dårlig idé, når den seneste udvikling tages med i ligningen. Vi vil derfor – igen – opfordre politikerne til at genoverveje gasledningen til Lolland-Falster. Der findes andre løsninger, som er bedre både for danskernes pengepung og for klimaet.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skal da bare lukkes det projekt. Temperaturerne der kræves hos hos Nordic Sugar kan nås med varmepumper, og det er ren dovenskab og snæversynethed der gør at de ikke prøver det først. Hvis ikke andet kan de bygge et lokalt biogas-anlæg og få lavet gassen på deres egen matrikkel. Det er bare at komme igang!

Så kan de anlægsresourcer der ellers kunne bruges til denne rørledning også dirigeres hen imod udbygning af fjernvarme-nettet.

  • 5
  • 4

De to planlagte biogas-anlæg på Lolland-Falster har faste kunder som har lavet prisaftaler der varer flere år. Det medvirker til at sikre anlæggenes byggefinansiering.

Såfremt sukkerfabrikkerne er blandt disse kunder, er der tale om biogaspris, ikke markedspris, og det giver derfor ikke mening at lave beregninger udfra den stærkt svingende markedspris på naturgas : https://tradingeconomics.com/commodity/eu-...

Der bør der være gennemsigtighed på om de to planlagte biogas-anlæg på Lolland-Falster får støtte ved den aftalte biogaspris, altså en støtte udover den ekstra omkostninger der er ved gasledning og/eller LBG-anlæg. Den biogas er et "stranded asset", en resource som kun kan udnyttes ved ekstern finansiering.

Flere lokale danske fjernvarmeværker har prisaftale på lokal biogas, og har derfor kunnet holde fast varmepris i disse år selvom naturgassen er steget ekstremt meget.

  • 4
  • 1

Nordic Sugar kan .. bygge et lokalt biogas-anlæg og få lavet gassen på deres egen matrikkel

Biogas produceres året rundt, men sukkerfabrikkerne bruger kun energi i roesæsonen efterår/vinter, 3-4 måneder. Derfor mangler der et gaslager eller en gasforbindelse, som ledning eller tankskib. Findes der beregninger for størrelsen af gaslager? Kosan siger at flydende gas kan transporteres. En gasledning er dyr, men tillader nemmere at flere biogasanlæg bygges.

  • 7
  • 1

"https://klimamonitor.dk/nyheder/art8258715...."

Så brug kun strøm. Her er det beskrevet at energistyrelsen ukritisk har benyttet Nordic Sugars input til beslutningen. Resultatet er at Nordic Sugar får en gratis gasledning til over en milliard i stedet for at lægge nogle hundrede millioner per fabrik på elektrificering.

Kan slet ikke få dette til at hænge sammen med de politiske udmeldinger om at landbruget (og fødevare-produktion) skal til at udlede mindre CO2.

  • 10
  • 2

normalt vil man dræbe den slags projekter efter fomlen, at kaste gode penge efter dårlige er en skidt forretning.

som ved alle projeketer ,må det forventes at de har en backup plan både leverandør og kunde. for ministren og industrien er skåltalerne ikke længere nok

  • 2
  • 0

landbruget (og fødevare-produktion) skal til at udlede mindre CO2

Det er ikke bare CO2 men CO2-ækvivalenter, heriblandt methan og NOx, som afgives når gylle og planterester rådner i det fri. Der er biogas mindre skadeligt, og har værdi undervejs.

De store biogasanlæg fjerner CO2 før methan sendes videre i systemet. Foreløbig anvendes den CO2 til øl, sodavand og drivhusforbedring, men kan også puttes i undergrunden.

Foreløbig anvendes roetoppene ikke - måske pløjes de bare ned i jorden igen og rådner der. De planlægges til at give mere biogas, men er også glimrende komad. Altså mere ko-production (haha) på Lolland-Falster, men methan kan ikke opsamles direkte fra køer.

Gasledningen er en forudsætning for at Lolland-Falster kan producere 40 mio m3 om året, men kan på sigt øge til 140 mio m3, så der er overskud af gas også i roesæsonen https://www.tv2east.dk/lolland/gasledning-...

Bemærk hvordan liberale Venstre går ind for statstilskud til landbrug, men Radikale Venstre går imod. Politiske principper kan bøjes når der er parti-interesser på spil.

Om 20 år kan de mange eventuelle anlæg og nye erhverv give stor indtægt for Lolland-Falster, men spørgsmålet er også hvordan de penge fordeles lokalt - går det bare til nogle få stormænd der ejer biogasanlæggene, eller kan den bredere befolkning også få andel i værdierne?

Og hvordan reduceres statstilskuddet efterhånden som biogasanlæggenes investeringsomkostninger er betalt?

  • 1
  • 0

Såfremt en dedikeret gasledning ønskes bygget til/ fra Lolland-Falster, så burde den som minimum udføres, så den lever op til gældende standarder for transport af brint (H2) i rør. Begrundelserne er flere:

  • Med dagens lækagerater for såvel biogas- som naturgasinstallationer kan det kun gå for langsomt med at sigte efter en højere standard og tættere rør generelt.

  • Kapaciteten i eltransmissionsledninger til/ fra Lolland-Falster er allerede i dag for lille ift. den massive vindkraftudbygning på og omkring øerne, så en løsning med at produceres brint lokalt og lagre den til roesæsonen kunne samfundsøkonomisk blive en god forretning, hvis vi samtidigt sparer udbygningen af eltransmissionsnettet.

  • Underjordisk lagring af brint i en 'tom' gaslomme med et godt dæklag kunne bidrage til at udjævne sæsonudsvingene i såvel produktion af billig VE som intensivt forbrug af energi under roekampagnen. Evt. overskydende brint kunne enten sendes til Stenlille-lageret eller sælges til forbipasserende skibe.

  • At bilde sig selv ind, at biogas- og sukkerproduktion ikke vil konkurrere om den samme knappe ressource (energien i sukkerroerne) fører ingen vegne i denne debat.

Der er brug for at tænke hele dette fatamorgana-projekt helt forfra, så det ikke bidrager til yderligere fossil forurening af atmosfæren, men i stedet løser nogle af de helt reelle udfordringer, vi står overfor med variende VE-produktion og kampagneindustrier i stor skala (roesukker, kartoffelmel, tørring af græsfrø osv.).

  • 1
  • 0

Gad vide om de stadig er lige begejstrede for at bruge gas med de priser vi har og forventer?

Elpriserne er i øvrigt delvist fulgt med gasprisen op, så alle forudsætningerne fra dengang kan skrottes.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten